|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: RC4000/8000/9000 |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about RC4000/8000/9000 Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 26880 (0x6900) Types: TextFile Names: »roffman1«
└─⟦a41ae585a⟧ Bits:30001842 SW-save af projekt 1000, Alarm-system └─⟦72244f0ef⟧ └─⟦this⟧ »roffman1«
>cc . .fo üIntroduktion til ROFFü .a1 INDLEDNING .ms ROFF brugervejledning ROFF er et program, der kan lave tekstbehandling på et RC8000^ anlæg. Denne manual er et eksempel på dens arbejde. Selve ordet er en sammentrækning af det engelske "run off", der betyder "trykke". ROFF kan f.eks. automatisk lave - opdeling i sider - nummerering af sider - fast hoved og/eller fod på hver side - afsnitsnummerering - figurnummerering - eksempelnummerering - indholdsfortegnelse - indrykning osv. Input_tekst^en til ROFF tastes ind på normal vis ved brug af fx BOSS-editor^en eller EDIT^. For at ROFF kan vide, hvad der skal gøres ved teksten (f.eks. at der skal starte et nyt afsnit), indsættes ROFF-kommandoer .ul i selve teksten. .ix indtastning En ROFF-kommando består af tegnet ">" efterfulgt af (præcis) to bogstaver, og den skal altid .ul stå først på en linie. .ix ROFF-kommando, struktur .ex En ROFF Kommando Denne eksempeloverskrift^ er lavet ved hjælp af ROFF-kommandoen: >ex^ En ROFF Kommando Bemærk, at der i teksten ikke står noget om eksemplets nummer - .ix eksempel-nummerering det finder ROFF selv ud af (alle eksempler nummereres fortløbende startende fra 1 (se ref. 1)). Der står heller ikke noget om, at overskriften skal understreges - det gør ROFF automatisk. .a2 Fyldning af linierne .ix $fyldning$se liniefyldning ROFF sørger for at fylde linierne passende op og skifte linie, når det er nødvendigt. Dvs. at .ul linieskift^ i input-teksten til ROFF ikke nødvendigvis er .ul sammenfaldende med linieskift i den færdigbehandlede tekst. ROFF sørger også for at fylde et passende antal blanke ind i linien, således at alle linier bliver lige lange (lige højre margen). .ix højre-margen .ix $margen, højre$se højre-margen F.eks. kunne input-teksten tastes ind således: .nf Der var en gang en prins. Han ville have sig en prinsesse, men det skulle være en rigtig prinsesse. Så rejste han hele verden rundt for at finde sådan en, men alle steder var der noget i vejen. .fi .ix $fill$se >fi Efter behandling af ROFF bliver den til: Der var en gang en prins. Han ville have sig en prinsesse. Men det skulle være en rigtig prinsesse. Så rejste han hele verden rundt for at finde sådan en, men alle steder var der noget i vejen. Det er naturligvis muligt selv at styre liniedelingen, f.eks. hvis man ønsker at skrive vers^. .ex Tekst uden automatisk liniedeling. Med kommandoen >nf^ alene først på en linie slås den automatiske "liniefyldning" fra. (nf betyder "no fill"). .ix $no fill$se >nf Med kommandoen >fi^ slås "fyldning" til igen. Hvis man har slået den automatiske liniefyldning^ fra bliver linierne heller ikke højrejusteret. .ix højre-justering .a2 Denne manuals inddeling I de følgende afsnit vil vi gennemgå de enkelte ROFF-kommandoer een for een, og vi vil afslutte med et kapitel om den rent praktiske brug af ROFF-programmet. Gennemgangen af kommandoerne er delt på to kapitler. Først beskrives de hyppigst anvendte kommandoer ("ROFF til hverdagsbrug") og dernæst de mere sophistikerede ("ROFF for viderekomne") .a1 ROFF TIL HVERDAGSBRUG I dette kapitel vil vi give en beskrivelse af de hyppigst anvendte ROFF-kommandoer. .ix ##ROFF-kommandoer .a2 Nummerering^ Manualforskrifterne (ref. 1) giver standard^er for nummerering af -afsnit -figurer -eksempler I det følgende beskrives ROFF-kommandoer, der udfører denne nummerering. .a3 Afsnitsnummerering^ Der findes fire "typer af afsnit": .ix afsnit, typer af .ix $nummerering af afsnit$se afsnitsnummerering 1. Kapitel^ 1.3 Afsnit^ 1.2.7 Underafsnit^ 1.4.2.1 Underunderafsnit^ Vi kalder disse afsnitsinddelinger for afsnit af type 1, 2, 3 og 4 resp. Hertil svarer fire ROFF-kommandoer, nemlig >a1^, >a2^, >a3^ og >a4^. Overskriften på dette kapitel er således lavet ved: >a1 ROFF TIL HVERDAGSBRUG. mens afsnittets overskrift er blevet til ved: >a3 Afsnitsnummerering. .a3 Bilagsnummerering^ .ix $nummerering af bilag$se bilagsnummerering Nummerering af bilag^ og afsnit indenfor bilag foretages nøjagtig som afsnits_nummerering, altså ved benyttelse af kommandoerne: >a1, >a2, >a3 og >a4 Blot skal man inden det første bilag give kommandoen: >ap^ alene først på en linie ("ap" for appendix^). .a3 Figurnummerering^ .ix $nummerering af figurer$se figurnummerering Figurer nummereres fortløbende begyndende med 1. ROFF-kommandoen: >fg^ Figurtekst udfører automatisk nummereringen. Da dette er den første figur i dette skrift vil ovenstående kommando efter "roffning" blive til .fg Figurtekst Bemærk at ROFF centrerer teksten under figuren. .ix centrering .a3 Eksempel-nummerering^. .ix $nummerering af eksempler$se eksempel-nummerering Eksempler nummereres fortløbende begyndende med 1. ROFF-kommandoen >ex Eksempel-overskrift udfører automatisk nummereringen. Da der tidligere har været to eksempler, vil ovenstående kommando efter roffning blive til: .ex Eksempel-overskrift. .a3 Indholdsfortegnelse^. ROFF producerer automatisk en indholdsfortegnelse som vist i ref. 1. Se f.eks. indholdsfortegnelsen til dette skrift. .a2 Kontrol af linieskift^ og sideskift^. .ix blanke linier .ix nyt afsnit Blanke linier i input-teksten vil også i den roffede tekst fremstå som blanke linier, dvs. når der i input-teksten forekommer en "tom linie" vil ROFF lave et linieskift, der "afbryder" den linie, der er ved at blive udfyldt, og derefter vil ROFF lave en tom linie. Når man således laver "nyt afsnit" er det nok at lave en blank linie som man plejer. .a3 sp .ix space Skal man have flere tomme linier efter hinanden, kan man naturligvis lave dem i input-teksten. Man kan også få ROFF til at lave dem. ROFF-kommandoen >sp^ ("space") efterfulgt af et tal vil generere dette antal blanke linier. .ex Tomme linier. .nf Input-teksten: abc .sp3 def er ækvivalent med: abc >sp3 def .fi .ix liniebrud Kommandoen >br^ (for "break") vil afbryde den linie, man er i gang med, men vil ikke .ix $break$se >br lave en blank linie. Således vil input-teksten: .ne 10 .nf dette >br er >br en >br prøve efter roffning blive til: .ne 8 dette er en prøve .fi >br virker på samme måde som >sp0. Se også det tidligere eksempel "tekst uden liniedeling" samt omtalen af kommandoerne >nf og >fi i eksempel 2. .a3 ne Skal man f.eks. lave plads til en figur^, kan man bruge sp-kommandoen. Imidlertid er man interesseret i, at .ul alle de tomme linier kommer til at stå på .ul samme side i den roffede tekst. Dette opnås ved >ne^-kommandoen ("need") f.eks. betyder .ix $need$se >ne >ne 7 at såfremt der er mindre end 7 linier tilbage på siden (efter roffning) skal ROFF begynde på en ny side. .ex Figurer^. .ix beregning af figurplads .ix figurplads, beregning af Skal man afsætte plads til en figur ved navn "konfiguration", som fylder 9 linier gøres således: .nf >ne 11 >sp 9 >fg Konfiguration. .fi Læg mærke til, at der behøves ("need") to linier mere end figuren fylder. Det er for at være sikker på, at figurteksten kan komme med på samme side som figuren. .a3 Sideskift^. Vil man explicit skifte til en ny side bruges >np^ ("new page"). >np kan eventuelt efterfølges af et tal, der angiver hvor mange tomme sider, man ønsker. .a2 Understregning^. Ønskes en del af teksten understreget, benyttes >ul^-kommandoen ("under-line"). .ix $underline$se >ul Denne kommando sørger for at den næste linie i .ul input-teksten vil blive understreget i den roffede tekst. .ex Understregning. Ovenstående sætning så således ud i input-teksten: .nf Denne kommando sørger for at den næste linie i >ul input-teksten vil blive understreget i den roffede tekst. .fi .ix understregning af mellemrum Bemærk, at ROFF ikke understreger mellemrum ("blanke"). (At de faktisk bliver understreget i eksempel- og afsnits_overskrifter skyldes at der her er brugt fikserede mellemrum (se næste afsnit)). .a2 Fikserede mellemrum^. .ix liniedeling .ix fikseret mellemrum .ix $mellemrum, fikseret$se fikseret mellemrum ROFF vil dele linier ved mellemrum, men hvis man ikke ønsker, at der skal være liniedeling ved et mellemrum, kan man benytte et såkaldt "fikseret mellemrum". .ms insæt snabel_a Det er tegnet: @ ("snabel-a"). Et fikseret mellemrum behandles af ROFF som et almindeligt tegn, men vil i den roffede tekst fremtræde som et mellemrum. .ex Fikseret mellemrum. Lad os se på følgende input-tekst: .nf Til attention bruges escape-tasten ( ESC ). .fi Der er mellemrum mellem ESC og parentesen fordi der skal tegnes en ramme om ESC i den roffede tekst. Dette mellemrum er imidlertid ikke fikseret, så den roffede tekst kan komme til at se således ud: .nf Til attention bruges escape-tasten ( ESC ). Input-teksten burde have set således ud: .ms indsæt 2 snabel_a'er Til attention bruges escape-tasten (@ESC@). .fi .a2 Kontrol af indrykning^. .ix kontrol af indrykning Positionen af tekstens venstre margen ("indryk_ningen") kan styres .ix venstre-margen .ix $margen, venstre$se venstre-margen med >in^ kommandoen. >in skal efterfølges af et tal, der angiver den relative indrykning i forhold til den aktuelle. F.eks. vil input-teksten: .nf >in2 a b c >in-2 .fi efter roffning blive til: a b c .a3 Temporær indrykning. .ix temporær indrykning .ix indrykning, temporær Hvis indrykningen kun skal gælde for den .ul næste roffede linie benyttes >ti^ kommandoen ("temporary indention"). F.eks. vil input-teksten: .nf >in 4 >ti-2 a b c >in-4 .fi i den roffede version blive til: a b c .a3 Total liniekontrol^ .ix total liniekontrol Indledes en linie i input_teksten med et mellemrum^ .ul kopieres denne linie uændret til den roffede tekst. Dette kan f.eks. bruges ved opstilling af tabeller o.l. .ix tabeller, opstilling af .ex Total liniekontrol. Følgende input_tekst Dette er en prøve vil i den roffede tekst blive til Dette er en prøve altså uændret. For øvrigt vil .nf >in 1 >nf Dette er en prøve >fi >in -1 .fi give samme resultat. At indlede en linie med mellemrum^ er altså det samme som at lave en implicit "no fill" på denne ene linie. .a2 Ord-deling^ .ix automatisk orddeling .ix lange ord ROFF laver ikke automatisk orddeling, d.v.s. hvis et ord ikke kan stå på en linie flyttes det ned på den næste, og mellemrummene på linien udvides, så linien får samme længde som alle de andre linier. .ix højre-justering Hvis det er et meget langt ord, der lige akkurat ikke kan være på linien, bliver der således meget plads, der skal fordeles på liniens ord_mellemrum, og disse kan derfor blive meget lange: "ROFF-programmet er et computertekstbehandlingsprogram" .tc + illustrerer problemet! .tc ! Man kan "hjælpe" ROFF ved at indsætte .ms indsæt snabel-a ord_delings_forslag (ved hjælp af .hc^ ; tegnet "_", dvs. understreg;ning) i lange ord. F.eks. vil .hc _ input_teksten .nf "ROFF-programmet er et .ms indsæt 3 snabel-a'er computer_tekst_behandlings_program". .fi give resultatet: "ROFF-programmet er et computer_tekst_behandlings_program". .a1 ROFF FOR VIDEREKOMNE .ix ROFF for viderekomne I dette kapitel vil vi beskrive nogle af de mere sophistikerede anvendelser af ROFF, f.eks.: - tabulation^ - rammer^ - blokke^ - styring af sideparametre^ - valg af funktionstegn^ .a2 Tabulation^ Til brug ved f.eks. kolonne_opstilling af tabeller findes mulighed for tabulation. Man angiver tabulations_positioner^ne ved kommandoen >ta^ efterfulgt .ix udråbstegn af positionerne: >ta 10 20 45 .ta 10 20 45 .tc ; Tabulations_tegn^et er "!" (udråbstegn). Med ovenstående definition af tabulations_positionerne vil input_teksten: .ne 10 .nf !7!9!13 !777!999!1313 .fi give resultatet: .nf .tc ! !7!9!13 !777!999!1313 .fi .a3 Højre- og centertabulation^ .ix højretabulation Ovenstående kolonner er venstre_justerede, startende i tabulations_positionen. Det er også muligt at få teksten højre_justeret eller centreret omkring tabulations_positionen. .ix centrering Dette gøres ved at taste et R eller et C umiddelbart efter positions_angivelsen i >ta-kommandoen. L for "left" er default. Således vil inputteksten: .ne 10 .nf^ >nf .tc ^ >ta 10L 20C 45R .ta 10L 20C 45R !7!9!13 !77!999!1313 !777!99999!131313 >fi^ give resultatet: .tc ! !7!9!13 !77!999!1313 !777!99999!131313 .fi .a3 Visning af positionerne .ix visning af positioner Det er muligt at få de gældende tabulations_positioner vist øverst på siden. Kommandoen: >td^ ("tab display") vil give udskriften øverst på denne side. .ix $tab display$se >td .td .a3 Tabulations register .ix tabulationsregister .ix register, tab Det er muligt at gemme alle tabulations_positioner i et register, f.eks. hvis man hyppigt anvender et sæt tabu_lations_positioner, men ind imellem gerne vil sætte nogle andre. Det gøres ved >ts^ for "tabs save". >tl^ for "tabs load" vil retablere de gemte tabulations_positioner fra registret. .a2 Rammer^ .ix indramning af tabeller .ix tabeller, indramning af .ix tabeller, opstilling af Rammer bruges f.eks. til indramning af tabeller med lodrette og vandrette streger: .ne 10 .nf .ta 14R 20R 26R .fd 10 16 22 28 .fb !A!B!C .fb !11!18!12 !10!19!33 !8!114!321 .fe .fi Til dette formål benyttes de tre kommandoer: >fd^ eller >fv^ (frame definition) >fb^ (frame begin) >fe^ (frame end) >fd definerer positionerne for de lodrette streger i rammen. Ovenstående ramme er defineret af .tc ; >fd 10 16 22 28 Hvor positionerne defineres absolut ved >fd kan de defineres relativt ved >fv ("frame visual definition"). Ovenstående ramme kunne være defineret af: >fv 10 ! A ! B ! C ! Tallet umiddelbart efter >fv angiver positionen for den første lodrette streg i rammen. De efterfølgende udråbs_tegn markerer positionerne for rammens øvrige lodrette streger. Teksten ind imellem er kun med af "tælle-hensyn". >fb laver de vandrette streger (undtagen den sidste). >fe laver den sidste vandrette streg og afslutter rammen. .ix vandrette streger Ovenstående ramme er fremkommet ved følgende input_tekst: .nf .tc ; >ne 10 >nf >ta 14R 20R 26R >fd 10 16 22 28 >fb !A!B!C >fb !11!18!12 !10!19!33 !8!114!321 >fe .tc ! >fi .fi .a3 Ramme-tabulation .ix rammetabulation Det er muligt at definere tabulations_positioner, der "passer" til en ramme, f.eks. venstre-tabulations_positioner, der alle ligger to positioner til højre for rammens lodrette streger (undtagen den sidste). Hertil bruges: >tf^ for "tab frame". .nf F.eks vil input-teksten: .ne10 >ne10 >nf >fd 12 22 42 52 >tf >fb .tc % !7!9!13 >fe >fi .ne10 give følgende resultat: .tc ! .fd 12 22 42 52 .tf .fb !7!9!13 .fe .fi >tf er altså i dette tilfælde det samme som >ta 14 24 44 Det er også muligt at definere tabulations_positioner, der ligger hhv. til højre i kolonnerne og i midten. Det gøres ved: .ix >tf R, >tf L, >tf C >tf R og >tf C Med >tf@C i ovenstående eksempel ville vi få: .nf .tf C .fb !7!9!13 .fe .fi .a2 Blokke^ ROFF kan hjælpe med at lave to slags "blokke", d.v.s. indrykkede tekstklumper^: - simple blokke - tekstede blokke .a3 Simple blokke .ix simple blokke Følgende er et eksempel på en simpel blok: - En klump tekst, der er indrykket, og hvor der står en binde_streg^ til venstre for første linie er en simpel blok. Ovenstående blok blev lavet af følgende input-tekst: .in-1 - En klump tekst, der er indrykket, og hvor der står en binde_streg til venstre for første linie er en simpel blok. .in1 Bindestregen kan også være en stjerne ("*"). Blokken afsluttes af en tom linie i input-teksten. Ønsker man tomme linier i blokken uden at afslutte den, kan man bruge >sp1 For at summere: .br En linie, der indledes med "-@" eller "*@" er det samme som: >in5 .br >ti-2 .a3 Tekstede blokke. .ix tekstede blokke Et eksempel på en tekstet blok er: .tb^ 18 Tekstede blokke er en klump tekst, der er indrykket, og hvor der står en tekst til venstre for første linie. Ovenstående blev lavet af følgende input_tekst: .nf >tb^ 18 Tekstede blokke er en klump tekst, der er indrykket, og hvor der står en tekst til venstre for første linie. .fi Blokken sluttes af en tom linie i input_teksten. Der må derfor ikke stå en tom linie umiddelbart efter >tb-kommandoen. Tallet 18 i >tb-kommandoen angiver at indrykn^ingen af blokken skal være 18 tegn. Den efterfølgende tekst må ikke være længere end denne indrykning. .a2 Kontrol af sideparametre^ .ix global indrykning Følgende sideparametre kan kontrolleres: .tb 14 position som er en slags global indrykning. Den bruges til at positionere siden rigtigt på papiret. .br Kommando: >po^ <tal> .br Default = 8 .tb 14 øvre margen som er antal tomme linier mellem hovedet og tekstens start. .br Kommando:@>tm@<tal> ("tm" for top margin). .ix top margin .ix .tm .ix øvre margen .ix margen, kontrol af .br Default = 5 .tb 14 nedre margen er antal tomme linier fra tekstens slutning til foden. .br Kommando:@>bm@<tal> ("bm" for bottom margin) .ix bottom margin .ix >bm .ix nedre margen .br Default = 5 .tb 14 linie længde er længden af en højrejusteret linie (incl. evt. indrykning^). .ix højre-justering .br Kommando: >ll^ <tal> .ix linielængde .br OBS.: opdateringen er relativ til gældende linielængde. .br Default = 61 .tb 14 side længde er max. antal tekstlinier på en side (excl. øvre og nedre margen). .br Kommando: >pl^ <tal> ("pl" for page length) .ix page length .ix sidelængde .br Default = 60 .a2 Valg af specialtegn^. ROFF kender forskellige tegn, der bliver brugt til specielle formål, f.eks.: - tabulationstegn - fikseret mellemrum - orddelingstegn Det er muligt selv at bestemme disse tegn. Det gøres ved at taste en kommando efterfulgt af præcis eet mellemrum og tegnet. Vil man således ændre tabulationstegnet til ":" benyttes >tc^ ("tabulation character"): >tc : Kommandoerne ses af følgende tabel, hvor kommando-kode og default-værdi er angivet: .in-5 .ta 25 30 .fd 1 23 28 32 70 .ll 5 .ne40 .tc # .fb .tb 30 tabulationstegn^#tc#! tabulations_tegnet bruges til at positionere til den næste tabulationsposition. .fb .tc ! .tb 30 kommandotegn^!cc!> det er dette tegn der - når det står først på en linie - fortæller ROFF, at de efter_følgende to tegn er en ROFF-kommando. cc betyder "command charac_ter". .fb .tb 30 deletegn^!hc!_ dette tegn bruges til at fortælle ROFF, at den må lave ord_deling^ på det sted, hvor det står, .ul hvis det er nødvendigt. Ellers slettes det. hc betyder "hyphe_nation charac_ter". .ix $hyphenation character$se >hc .fb .tb 30 fast mellemrum!sc!@ .ix fikseret mellemrum .ix mellemrumstegn .ms indsæt snabel a dette tegn bruges som fikseret mellem_rum, altså et tegn som skal op_fattes af ROFF som et alminde_ligt tegn, men som skal trykkes som et mellem_rum. sc betyder "space charac_ter". .fe .ll -5 .in5 For de interesserede kan nævnes at ovenstående tabel er lavet med input-teksten: .ix tabeller, opstilling af .nf >in -5 >ta 25 30 >fd 1 23 28 32 70 >ll 5 >ne 40 >tc @ .ms nummertegn >fb .tc & >tb 30 tabulationstegn@tc@! .tc ! tabulationstegnet bruges til at positionere til den næste tabulations_position. >fb osv........ .fi .a2 Kontrol af lige højre-margen^ .ix højre-justering ROFF justerer automatisk teksten så den får lige højre-margen. Denne justering slås fra når man kører i "no fill" mode. Ønsker man at slå den fra i "fill"-mode, således at linierne "fyldes", men ikke højre-justeres, bruges kommandoen: >nj^ for "no justify". Justering af højre-margen^ slås til igen med: >ju^ .a2 Centrering^ Ønskes en tekst .ce centreret midt på linien bruges kommandoen >ce^. Ovenstående blev lavet med: >ce .br centreret Ce-kommandoen virker altså på den næste input-linie. .a2 Hoveder og fødder .ix hoveder .ix fødder Det er muligt at få ROFF til at sætte faste hoveder og/eller fødder på hver side. Hertil bruges kommandoerne >he^ og >fo^. Formatet for disse to kommandoer er ens. Kommandoens format er: >he <text> hvis man ønsker <text> centreret, >he <text1>@<text2> .ms bølgelinie hvis man ønsker <text1> venstre-stillet og <text2> højre-stillet, og >he <text1>@<text2>@<text3> hvis man ønsker <text1> venstre-stillet, <text2> centreret og <text3> højre-stillet. .ix side-numre Ønsker man side-nummeret til at indgå tastes et "@" .ms nummertegn for sidenummer på det sted, hvor side-nummeret ønskes placeret. Fødderne i denne manual er lavet med: >fo Introduktion til ROFF >he @ .ms nummertegn i >he Dvs. hovedet er ikke skrevet, det er ROFF's standard-hoved^. .a2 Messages^ Kommandoen: >ms^ <text> vil udskrive <text> på current output med markering af side-nummer og linie-nummer. Kommandoen bruges f.eks. hvis en manual kræver efter_behandling i form af hånd_tegn^ing af special_tegn. Lige før de steder i denne manual, hvor "snabel-a" ("@") .ms snabel a er tegnet er der skrevet: >ms indsæt snabel-a .a2 Kontrol af linieafstand^ .ix $double spacing$se >ds .ds^ Normal linieafstand er 1, men det er også muligt at få ROFF til at køre med dobbelt linie_afstand, som det f.eks. er sket i dette afsnit. Lige før afsnittet er givet kommandoen: >ds for "double spacing". .ss .ix $single spacing$se >ss Man vender tilbage til normal linie_afstand ved >ss^ for "single spacing". Generelt kan linieafstanden sættes med: >ls^ <tal> for "line spacing". .ix $line spacing$se >ls .nf >ds svarer altså til >ls 2 og >ss svarer til >ls 1 .a2 Kontrol af numre .ix kontrol af numre Det er muligt at kontrollere - sidenumre og - afsnitsnumre .a3 Sidenumre .ix sidenummerering Sidenumre kan sættes med >pn^ <tal> for "page number". .ix $page number$se >pn Formatet for sidenumrene, dvs. det antal positioner, der afsættes til det i hoveder eller fødder, sættes med: >pf^ <tal> Default er 3. .a3 Afsnitsnumre .ix afsnitsnummerering Afsnitsnumre kan sættes med kommandoen >aa^ efterfulgt af 1 til 4 tal. Således vil >aa^ 7 4 bevirke, at >a2 starter ved afsnit 7.4. .a1 KØRSEL AF ROFF .ix kørsel af ROFF .ix kald-parametre .ix udprintning af tekst .ix $qume-printer$se qume ROFF-programmet har følgende kald-parametre: .ix kald-parametre til ROFF .ta 25 30 39 .nf navn!default!virkning .fi .tb 30 english^!no De steder hvor ROFF skriver tekst (f.eks i indholds_forteg_nelse^n) skrives teksten på engelsk. .tb 30 clock^!no ROFF vil hvert sekund udskrive forbrugt cputid på current output. .tb 30 level^!4 Level angiver hvor mange niveauer, der ønskes i indholds_fortegn_else^n. .tb 30 first^!1 Nummeret på den første side, der skal skrives ud. Nummeret må ikke være 0. Synonym er "f". .ix f .tb 30 last^!1000000 Nummeret på den sidste side, der skal skrives ud. First og last bruges hvis man kun vil have en del af manualen skrevet ud. Synonym er "l". .ix l .tb 30 test^!no Bruges til debug af ROFF-programmet selv. .tb 30 bosslines^!no Vil udskrive de tilhørende BOSS-linie_numre til højre på siden. Bruges ved korrektur^_læsning. Synonymt er "bl". .ix bl .tb 30 lineno^!no Vil udskrive linie-numre inden for siden til venstre for teksten. Bruges ved korrektur_læsning. .ne10 .tb 30 message^!yes Vil udskrive >ms-tekster og fejl-meddelelser på current output. Synonymt er "ms" og "mess". .ix ms .ix mess .tb 30 qume^!no Producerer output i format beregnet til qume^-printer. .tb 30 index^!no Der genereres et stikordsregister^. Roff-programmet kaldes således: <out>=roff <in> <kald-parametre> Indholds_fortegn^elsen kommer altid ud på filen "contents". .ne 20 Følgende job^ kan bruges til korrektur^: .fd 7 64 .fb .nf 10 job stb 200 size 50000 time 11 0 perm disc 1000 10 20 message start proofjob 30 contents=set 1 disc 40 scope user contents 50 ud=set 1 disc 60 scope user ud 70 ; 80 ; to liniers fyld 90 ud=roff, 100 ; her skrives filnavnet efterfulgt af komma 110 lineno.yes bosslines.yes 120 proofoutput=copy contents ud 130 convert proofoutput 140 finis .fe En korrekturudskrift fås da ved: get proofjob^ 100 <filnavn>, run .ne20 Ønskes den roffede tekst skrevet ud på f.eks. Qume^-printer kan dette job bruges: .fb 10 job stb 200 devi 50 size 50000 time 11 0, 20 perm disc 1000 10 30 message start roffjob 40 contents=set 1 disc 50 scope user contents 60 ud=set 1 disc 70 scope user ud 80 ; fyld 90 ud=roff, 100 ;her indsættes filnavnet efterfulgt af komma 110 qume.yes 120 qume=copy contents 130 qume=copy ud 140 finis .fe .fi "qume" må først være sat, f.eks. med qume^=set tw terminal5 eller lignende. Teksten skrives da ud med: get roffjob^ 100 filnavn, run .ap .a1 REFERENCER .tb 8 ref. 1 RCSL-no: 43-GL7390 .sp1 .ul Standard for opbygning, skrivning og trykning .ul af klasse 2 manualer. .sp1 oktober 1978 .br Jens Falkenberg Andersen m.fl. .sp1 Denne manual definerer standarder for RC klasse 2 manualer. Den henvender sig til forfattere, skrive_personale og trykkere. Der bringes detaljerede beskrivelser af arbejds_fordeling og ansvar. .a1 MÅLEARK Dette ark kan bruges dels til at måle hvor mange linier, der skal afsættes til figurer, .ix figurplads, beregning af dels til bestemmelse af tabulations- og ramme_positioner. .a1 OVERSIGT OVER KOMMANDOER .ta 16 24 .nf .in-2 .fd 4 12 22 61 .fb Komm default!betydning .in2 .fb .bm 2 .pl 63 .fo üü aa!!sæt afsnitsnumre a1!!start nyt kapitel a2!!start nyt afsnit a3!!start nyt underafsnit a4!!start nyt underunderafsnit ap!!start bilags-sektion bm!5!sæt nedre margen br!!bryd linie cc!>!kommando tegn ce!!centrer næste input-linie ds!nej!dobbelt linieafstand ex!!start eksempel fb!!start ramme fd!!definer ramme fe!!slut ramme fg!!figur-tekst fi!ja!start fyldning af linier fo!!sæt fod .hc % hc!_!orddelingstegn .hc _ he!!sæt hoved .ms he, nummertegn in!8!indrykning ix!!stikords_register_kommando jo!!ingen blank før næste input linie ju!ja!start lige højre margen ll!61!sæt linielængde ls!1!sæt linieafstand ms!!meddelelse ne!!behøver n linier nf!nej!ingen fyldning af linier nj!nej!ingen lige højre-margen no!!indsæt figur- eller eksempelnummer np!!ny side pf!3!sæt side-nummer-format pl!60!sæt sidelængde pn!!sæt sidenummer po!8!sæt position på siden sc!!fikseret-mellemrums tegn .ms snabel a sp!!lav n tomme linier ss!ja!sæt linieafstand til een ta!!sæt tabulationspositioner tb!!tekst blok .tc % tc%!%tabulationstegn .tc ! td!!vis tabulationspositioner tf!!tabuler i ramme ti!!temporær indrykning tl!!hent fra tab register tm!5!sæt øvre margen ts!!gem i tab register ul!!understreg næste input-linie .xc .ms pil-op i xc .fi .fe ▶EOF◀