DataMuseum.dk

top - metrics - download

    Length: 13056 (0x3300)
    Types: TextFile
    Names: »brufu1«

└─⟦a41ae585a⟧ Bits:30001842 SW-save af projekt 1000, Alarm-system
    └─⟦72244f0ef⟧ 
        └─⟦this⟧ »brufu1« 

TextFile

>fo @üSP.SYS.3/2ü@
>a1 INTRODUKTION.
Formålet med denne brugs- og funktionsbeskrivelse (BRUFU) er at give
en samlet oversigt over alarmsystemets funktioner samt deres anvendelse.

BRUFUen henvender sig til 
>ul
alle,
der ønsker en beskrivelse af hvilke funktioner, systemet
indeholder.

I dette kapitel præsenteres - ud over en oversigt over hele
alarmsystemet - dels de enkelte komponenter, der udgør alarmsystemet,
dels hvorledes sammenhængen er mellem dem.

Endelig gives en kort oversigt over systemets funktioner. Disse vil
blive udførligt behandlet i de senere kapitler.

>a2 Oversigt
Formålet med alarmsystemet er at muliggøre transmission af alarmer fra
(telefon-)abonnenter til vagtcentraler samt transmission af styringer
den modsatte vej.

Tilslutningen til systemet er overvåget og sker på 
abonnentstrækningen på samme ledning som bruges til almindelig
telefoni.

>ne24
Alarmsystemets funktion illustreres af følgende figur:


>sp22
>fg Funktion

På alle telefoncentraler med alarmabonnenter placeres en datamaskine
- en såkaldt terminalstation (TS). Denne sørger for overvågningen
af abonnentstrækningen samt opsamling og videresendelse af alarmer
og styringer.

Alarmsystemet benytter et datanet, der er opbygget parallelt med
telefonnettet. Dette datanet benytter datamaskiner placeret dels
på telefoncentralerne (TS), og dels på netgruppecentre (NC) og
distriktscentre (DC).


>a2 Alarmsystemets komponenter
I dette afsnit vil vi se nærmere på  hvilke komponenter, alarmsystemet
består af.

I systemet indgår følgende dele:

>ne 10
 - alarmudstyr (AU)
 - alarmterminal (AT)
 - AT vagtcentral (VC(AT))
 - intelligent vagtcentral (VC(IT))
 - terminalstation (TS)
 - netgruppecenter (NC)
 - distriktscenter (DC)
 - ekspeditionsterminaler
 - X.25 datanet (PAXNET)

>a3 Alarmudstyr (AU)
Dette er abonnentens centralskab incl. diverse alarmsløjfer
(vinduesovervågning, røgmeldere osv.) samt signalgivere for styringer 
(start af sprinkleranlæg, lukning af branddøre osv).
AU leveres af private
vagtfirmaer. AUen er i stand til at kommunikere med
alarmterminalen.

Abonnentens alarmudstyr har selv mulighed for at vælge til hvilken
vagtcentral eller brandstation en given alarm skal sendes, og om
den eventuelt skal sendes til flere modtagere.
Det skal imidlertid på forhånd aftales med vagtcentralen, at den kan
modtage alarmer fra den pågældende abonnent.

>a3 Alarmterminal (AT)
Abonnenter sluttes på alarmnettet ved hjælp af en alarmterminal.
Alarmterminalen kan på den ene side være tilsluttet en AU og til
den anden side telefonlinien.
AT danner skillefladen mellem abonnentens udstyr og alarmsystemet.

AT installeres hos abonnenten og varetager såvel kommunikationen med
nettet som kommunikation med AUen.

AT fremstilles i fire udgaver:

  ATIS:  Indbygningskort med seriel interface (SERIF)
  ATIP:  Indbygningskort med parallel interface (PARIF)
  ATS :  Kabinetversion med seriel interface (SERIF)
  ATP :  Kabinetversion med parallel interface (PARIF)

Kabinetversionerne kan ændres til:

  AT/AU: Kombineret alarmterminal og alarmudstyr.

Udvekslingen af information mellem alarmterminalen og terminalstationen
sker over abonnentens normale telefonlinie ved hjælp af en særlig
teknik (8KHz udenbåndssignalering), hvorved signalet i den ene ende overlejres tale-signalet
og i den anden ende filtreres fra igen.

Det er således muligt at benytte linien til almindelig taleoverføring
>ul
samtidig
med, at den bruges til alarmtransmission.

Abonnenten behøver imidlertid ikke at have telefon for at kunne
tilsluttes alarmnettet (men telefonlinien skal naturligvis etableres).

Hvis alarmterminalen er en kabinetversion, monteres den hos abonnenten i en sikret kasse med egen
strømforsyning og 24-timers nødstrømreserve.

>a3 Vagtcentraler
En vagtcentrals hovedopgave er at modtage abonnentalarmer fra
abonnentens AU og præsentere dem for en operatør.

De databytes, alarmen består af, kan indeholde detaljeret information
om alarmens type, hvor i bygningen den er opstået osv. Det er imidlertid
op til det enkelte vagtselskab at definere hvilken betydning, de 
forskellige alarmkoder skal have.

Vagtcentralen har til enhver tid mulighed for at sende en styring til
AUen hos en af sine egne abonnenter. Også disse styringer kan
tillægges forskellig betydning, fx

 - lukning af branddøre
 - aktivering af sprinkleranlæg
 - fjernbetjening af pumpestationer
   etc.

For en given abonnent kan der godt eksistere flere vagtcentraler (fx
privat vagtcentral, olieselskab, brandstation osv.).

Af disse har een særlig status. Den kaldes den
>ul
primære vagtcentral
(PVC). Det vil typisk være PVC, der har leveret abonnentens AU.

De øvrige vagtcentraler kaldes
>ul
alternative vagtcentraler
(AVC).

Også AVC har mulighed for at sende styringer til AU. Dette kræver
dog at den har fået tildelt status som styrende AVC i forhold til
den givne abonnent.

PVC modtager kopi af alle alarmer, der sendes til AVC.

Vagtcentraler kan tilsluttes alarmsystemet på to måder afhængig
af abonnentantallet, nemlig som

 - AT-vagtcentral eller som
 - intelligent vagtcentral.

>a4 AT-vagtcentral (VC(AT))
Små vagtcentraler (op til 256 abonnenter) kan tilsluttes på samme måde
som centralskabet hos abonnenterne, nemlig via en alarmterminal.
En vagtcentral tilsluttet på denne måde kaldes en VC(AT).

Informationen, der kommer fra terminalstationen, er nu alarmer (med
identifikation af den abonnent, der sendte den) og informationen,
som vagtcentralen sender, er styringer af abonnentens AU.

Tilslutning på denne måde kræver blot en betjeningspult eller en dataskærm 
til at vise,
hvilke alarmer, der kommer (og fra hvem) samt til indtastning af
kommandoer.

Abonnenterne identificeres ved hjælp af koder (0 til 255), både
ved præsentationen af alarmer på betjeningspulten og ved afsendelse af 
styring.
Benyttes en datamaskine som VC(AT) kan VC(AT) eventuelt selv transformere abonnentkoden
til abonnentens navn og adresse.

>a4 Intelligent vagtcentral (VC(IT))
Større vagtcentraler tilsluttes TS direkte (fx via en V.24 modem
forbindelse med 1200 bps).

En sådan tilslutning indebærer mulighed for at håndtere et vilkårligt
stort antal alarmabonnenter.

Det skal dog understreges, at også vagtcentraler med få abonnenter
kan tilsluttes på denne måde.

Endvidere er der mulighed for at overføre tekst-information til
en VC(IT).

Abonnenter identificeres ved hjælp af 9-cifrede "alarmnetadresser".

>a3 Terminalstation (TS)
TS på telefoncentralen er en datamaskine (RC3502). Den udgør alarmsystemets
forbindelse til såvel abonnenter (ATer) som vagtcentraler (af
såvel type AT som type IT).

TS overvåger konstant forbindelsen til de tilsluttede ATer, idet
de POLLes med faste intervaller.

Samtidig er TS en knude i datanettet.

>a3 Netgruppecenter (NC)
NC er den datamaskine (RC3502), der står på telefonnettets netgruppecenter.

NC er en knude i datanettet.

NC virker som samleknude for TSerne i en netgruppe (op til 64).

NCs opgave er at overvåge forbindelsen til de underliggende TSer
og afgive net-alarm til DC, hvis forbindelsen forsvinder.

>a3 Distriktscenter (DC)
DC er en større datamaskine, der er anbragt i tilknytning til 
telefonnettets distriktscenter. Det er fra DC den underliggende 
del af alarmnettet overvåges.

I det følgende vil forkortelsen "DC" blive brugt om selve
datamaskinen på distriktscentret, mens udtrykket "distriktscenter"
vil blive brugt om lokationen.

DC omfatter en database med oplysninger om de tilsluttede
abonnenter og vagtcentraler.

DC modtager kopi af alle datapakker, der sendes i alarmsystemet.
Disse gemmes på DCs disc (de "logges").

DC består af en RC8000 med 2 disce, magnetbåndstation, printer, hovedkonsol
og operatørkonsol. Herudover findes en RC3502 front-end, der
udgør tilslutningen til PAXNET.
>ne32
Konfigurationen er følgende:
>sp30
>fg DC konfiguration.

>ul
Discene
bruges som baggrundslager for programmer og database. Selve databasen
beslaglægger een af de fysiske disce.

>ul
Magnetbåndstationen
bruges til sikkerhedskopiering af databasen samt ved dumpning af
log-filen.

>ul
Printeren
bruges ved udskrifter fra databasen og log-filen samt til udskrift
af ordresedler o.l. til installationskontoret.

>ul
Hovedkonsollen
bruges til kommunikation med RC8000s monitor og operativsystem.

>ul
Operatørkonsollen
bruges til kommunikation med alarmsystemets applikationer i RC8000.
Kommandoerne på operatørkonsollen gives i MML (Man Machine Language
ifølge CCITTs rekommendationer Z.311 til Z.359).

>a3 Ekspeditionsterminal
I tilknytning til DC findes en ekspeditionsterminal hvorfra
oplysninger om nye abonnenter og vagtcentraler indtastes
i systemet. Også ændringer indtastes herfra.

Kommunikationen er formatorienteret, dvs. der sættes hele
skærmbilleder ("formularer") op. Disse indeholder
fortrykte tekster samt felter til at indtaste de ønskede oplysninger.

>a3 PAXNET
Forbindelsen mellem systemets forskellige datamater
(TS, NC og DC) varetages af PAXNET.

PAXNET er et X.25/3 packet switching datanet efter CCITTs
rekommendationer.

Forbindelserne mellem PAXNET-knuder kan være HDLC-forbindelser med 
PCM-transmission (Pulse Code Modulation). Overføringshastigheden  på
disse linier  er 64Kb/s.

Alarmsystemets tilslutning til PAXNET sker ved hjælp af en X.25
DTE-tilslutning (Data Terminal Equipment).
Således ligger alarmsystemets programmel og PAXNETs programmel i de samme 
fysiske maskiner, men deres software interfaces muliggør, at de kan adskilles
i hver sin maskine.

>ne25
>a2 Alarmnettets struktur
Alarmnettet er hierarkisk opbygget:

>sp 20
>fg Alarmnettets struktur.

Det skal understreges, at alarmsystemets struktur ("topologi") ikke nødvendigvis
falder sammen med topologien for PAXNET. Således kan PAXNET indeholde
flere knuder samt alternative veje mellem de forskellige knuder.

Der skelnes mellem alarmnettets 
>ul
logiske
forbindelser mellem TSer, NCer og DCer, og PAXNETs 
>ul
fysiske
forbindelser mellem netknuderne.

Således kan en eller flere fysiske forbindelser godt være afbrudt
uden at dette behøver have nogen indflydelse på de logiske forbindelser.

>ne25
Dette illustreres af følgende figur:

>sp 18
>fg Logiske og fysiske forbindelser

>a3 Nummerering i alarmnettet
Alarmsystemets netstruktur afspejles i nummereringen af abonnenter,
vagtcentraler og knuder, idet hver af disse får tildelt en 9-cifret
alarmnetadresse opbygget efter følgende system:

>ne10
   A-BB-CC-DDDD

hvor

A @@@@@ angiver DC-nummer
>sp0
BB@@@@@ angiver NC-nummer under DC
>sp0
CC@@@@@ angiver TS-nummer under NC
>sp0
DDDD@@@ angiver abonnent-nummer under TS
        (DDDD kaldes også "mikroadresse")

Det skal understreges, at alarmnetadresser ikke har 
noget med telefonnumre
at gøre.

>a2 Alarmsystemets funktioner
I dette afsnit vil systemets funktioner blive skitseret. De er alle
udførligt beskrevet i de efterfølgende kapitler.

>ul
Oprettelse af vagtcentraler
styres fra DC. Relevante oplysninger indtastes via ekspeditionsterminalen
i DCs database og de videregives automatisk til de
berørte TSer. Se kapitel 3.

>ul
Oprettelse af abonnenter
foregår i et samspil mellem DC og vagtcentral. De relevante 
abonnentoplysninger indtastes via ekspeditionsterminalen på DC i
databasen. Se kapitel 2.

>ul
Nedlæggelse af vagtcentraler
styres af DC-operatøren. Se kapitel 3.

>ul
Nedlæggelse af abonnenter
foregår i et samspil mellem DC-operatøren og vagtcentralen. Se kapitel 2.

>ul
Håndtering af alarmer
foregår autonomt i systemet, dvs. TS opsamler og videresender alarmer
til vagtcentral automatisk. Håndtering af alarmer er beskrevet i
kapitel 4.

>ul
Håndtering af styringer
initieres fra vagtcentralen og sendes automatisk gennem nettet til
den pågældende AU. Håndtering af styringer er beskrevet i kapitel 4.

>ul
Logning
af alle meddelelser (incl. alarmer og styringer) udføres automatisk
af systemet. Alle log-meddelelser gemmes på disc på DC i et vist
tidsrum. Herefter arkiveres de på magnetbånd. Logning er beskrevet
i kapitel 5.

>ul
Overvågning
er en af de vigtigste funktioner i alarmsystemet. Dels overvåges
abonnentlinierne for brud og dårlige transmissionsegenskaber. Også selve
TSernes, NCernes og DCernes funktioner overvåges.
Overvågning er beskrevet i kapitel 6.

>ul
Vagtflytning
er en facilitet, der muliggør at en vagtcentral for en periode kan
overflytte sine abonnenter til en anden vagtcentral (fx om natten,
under ferie etc.).
Vagtflytning er beskrevet i kapitel 7.

>ul
Fejlfinding
tilgodeses i alarmsystemet på flere måder. DC kan beordre ATen
til at udføre en test (intern test). Vagtcentralen kan beordre
sit udstyr hos abonnenten (AU) til at udføre en test (ekstern test).
Fejlfinding er beskrevet i kapitel 8.

>ul
Kryptering
af transmissionen på abonnentlinien er en funktion, der kan tilbydes
abonnenter med stort behov for sabotagesikring (fx banker). Kryptering
er beskrevet i kapitel 9.

I kapitel 10 om systemet i
>ul
drift
beskrives funktioner som:

   - taksering
   - generelle meddelelser
   - abonnentoplysninger
   - opdatering af grænser
▶EOF◀