|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: RC4000/8000/9000 |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about RC4000/8000/9000 Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 33792 (0x8400)
Types: TextFile
Names: »seri«
└─⟦a41ae585a⟧ Bits:30001842 SW-save af projekt 1000, Alarm-system
└─⟦72244f0ef⟧
└─⟦this⟧ »seri«
>ul
Forord
Denne beskrivelse er udformet som en samling resumeer af de
specifikationer, der danner grundlaget for udvikling og
produktionsmodning af en alarmterminal med seriel interface
for et alarmudstyr. Formålet med beskrivelsen er at give
læseren en forståelse af terminalens virkemåde og indpasning
i det samlede alarmsystem og således danne grundlag for kritik
af de valgte principper og løsningsmetoder.
>np
>fo @üAT.SERIELü@
>a1 INTRODUKTION.
En almindelig telefonlinie mellem en abonnent og telefoncentralen
består af eet corepar til overførsel af telefonsignalet.
Ved hjælp af telefoncentralens vælgersystem kobles abonnenten
ind i telefonnettet.
En alarmterminal installeret hos abonnenten gør det muligt at
udnytte den eksisterende telefonlinie til overførsel af digital
information mellem abonnentens alarmudstyr og telefoncentralens
terminalstation, fig. 1.1.
>ne 23
>sp 21
Fig. 1.1
Alarmudstyret, der installeres af et privat vagtselskab, er enheden
hvor signaler fra detektorer for f.eks. brand, røg og indbrud samles
og hvorfra signaler til styreorganer for sprinkleranlæg, dørlukkere
osv. sendes. Alarmudstyret udveksler signaler med alarmterminalen
over en såkaldt serieinterface.
Alarmterminalen består af 3 funktionelle enheder se fig. 1.2.
>ne 30
>sp 28
Fig 1.2
Liniemodulets opgave er at adskille telefonens og alarmudstyrets
signalering på den fælles abonnentledning. Alarmudstyret udveksler
information med terminalstationen efter et såkaldt
udenbåndssignaleringsprincip med frekvensmodulationsskift i området
8 kHz@@@@150 Hz. Denne signaleringsform eller de typer af
telegrammer, der kan udveksles er beskrevet i en protokol for
samtaler mellem terminalstation og alarmterminal.
Processormodulet, der udveksler signaler med liniemodulet over en
kommunikationsinterface, har som væsentligste opgave at tilpasse
alarmudstyrets signalering over en serieinterface således at før
nævnte protokol nøje overholdes.
Strømforsyningsmodulet omformer 220 VAC eller spændingen fra en
indbygget akkumulator til lavspændinger for processormodul
og liniemodul.
Alarmterminalens moduler, der er vist i et fuldstændigt blokdiagram
i afsnit 7, er samlet i et kabinet for vægmontering.
>a1 PROCESSORMODUL.
2.1 Processormodulets funktioner
2.2 Serieinterface
2.3 Kommunikationsinterface
2.4 DC Interface
2.5 Strømforsyning og mekaniske mål
Processormodulet udveksler information med alarmudstyret over en
serieinterface SERIF og med liniemodulet over en kommunikationsinterface
KOMIF. Det forsynes med DC spændinger og statusinformation fra
strømforsyningsmodulet over en DC interface DCIF.
Disse interfaces og processormodulets interne funktioner er beskrevet
i det følgende.
>np
>a2 Processormodulets funktioner.
>a3 Definition
Alarmterminalens processormodul ATPRM har to opgaver at varetage:
- kommunikation med TS
- kommunikation via SERIF med alarmudstyr (AUS eller ATPRM)
ATPRM er
master for kommunikationen
med slave, men er selv slave i forhold til TS.
>a3 Funktioner
For at kunne fungere som virkeled mellem AU og TS udfører ATPRM
en række funktioner listet herunder.
- styring af modem mellem sending og modtagning
- timerbaseret overvågning af at kommunikationen til TS
fungerer
- kontrol/generering af checkbits
- overvågning/generering af net- og batterispænding
- kommunikation med slave
- kryptering/dekryptering
- generering af statustelegrammer.
>ul
Styring af modem
Da kommunikationen mellem AT og TS foregår på en totråds-forbindelse,
er det nødvendigt at ATPRM skifter modemet mellem sending og
modtagning.
Modemet står i stilling modtagning undtagen når der er modtaget
et telegram fra TS og ATPRM derfor skal returnere et svar.
>ul
Timerovervågning af kommunikation med TS
I tilfælde af at kommunikationen med TS ophører skal AT meddele
dette til AU.
Funktionen er en tidsbaseret kontrol, der opdateres ved modtagelse
af telegrammer, der er overført korrekt.
>ul
Kontrol/generering af checkbit
For at kunne kontrollere at der ikke er opstået bitfejl under
transmissionen er telegrammerne forsynet med checkbit. Ved
ukrypteret transmission anvendes 5 checkbit, ved krypteret 8.
Hvis et telegram fra TS er defekt regenereres det ikke. I stedet
afsender ATPRM et NAK-svar, der fortæller TS, at den sidste
transmission ikke lykkedes.
>ul
Løbenummertest og -opdatering
Løbenummeret anvendes i kommunikationen fra TS til AT som
kvittering fra TS på, at et telegram fra AT er modtaget rigtigt.
Metoden er, at AT, hver gang et telegram - bortset fra
NAK-svar - er afsendt til TS, opdaterer det eksisterende
løbenummer til det løbenummer, der forventes at komme i
næste telegram fra TS.
Hvis forventet og modtaget løbenummer ikke stemmer overens
betyder det, at det sidst afsendte telegram ikke er
(korrekt) modtaget af TS. I dette tilfælde skal AT gentage
det sidst afsendte telegram men uden at opdatere løbenummeret.
Løbenummeret fra TS alternerer mellem dae linære værdier 01
og 10. Forventet løbenummer i ATPRM skifter følgelig også
mellem disse værdier men kan desuden antage en initial-værdi
= 0, som vil være værdien såvel ved power-on som ved restart
af ATPRM. Antages initialværdien vil ATPRM i det første telegram
herefter opfatte såvel 01 som 10 som det korrekte løbenummer.
>ul
Overvågning af net- og batterispænding
Såvel net- som batterispænding overvåges af ATPRM. Det
kontrolleres, om netspændingen er OK/ikke er OK og om
batterispændingen er over/under en kritisk værdi.
Ændringer i forsyningssituationen meddeles TS i et
statustelegram (se afsnit x.x.x).
Hvis netforsyningen er forsvundet og batterispændingen
samtidig har passeret den kritiske værdi meddeleler
AT i næste samtale TS, at der ikke længere vil blive
svaret på POLL. Når der fra TS kvitteres for denne
statusmeddelelse standser ATPRM, og telegrammet med
kvitteringen besvares således ikke.
>ul
Kommunikation med slave
ATPRM styrer kommunikationen med slave over SERIF. ATPRM
omsætter også telegrammerne fra TS til de koder, der er
gyldige i SERIF-protokollen og vice versa. Der henvises
iøvrigt til SERIF beskrivelsen DOKS.nr. SP.ATPRM.30.
Hvis der opstår fejl i SERIF-kommunikationen eller i
handshakeforløbet meddeleles dette til TS. ATPRM
vil ved næste telegram fra TS undersøge, om fejlen er væk
og vil derfor svare med et statustelegram (se afsnit x.x.x).
>ul
Kryptering/dekryptering
Hvis der ønskes kryptering af transmissionen mellem TS og AT
vil hvert telegram bestå af 64 bit + 8 checkbit.
ATPRM omdanner det "normale" telegram, beregner de 8 checkbit
og tilføjer den inden afsendelsen.
Ved modtagelse kontrolleres de 8 checkbit, og der dekrypteres,
hvis transmissionen er OK. Efter dekrypteringen behandles
telegrammet som et normalt telegram med kontrol af 5 checkbit
, løbenummertest osv.
>ul
Statustelegrammer
Statustelegrammer har til formål at oplyse TS om unormale
tilstande i AT. Opbygningen af telegrammet ses herunder:
>ne 30
>sp 27
I det følgende gennemgås disse statusbit.
>ul
Bit 7: Forsyningsstatus
Enhver tilstandsændring af denne bit fra "0" til 1 eller omvendt
meddeles "TS". Næste gang "AT" polle'es og svaret ville være
blevet et P-ACK. Når tilstandsændringen er meddelt "TS" har
bit'en ingen indflydelse på protokol afviklingen.
>ul
Bit 6: Batteri Status
Når denne bit sættes ("0" -> "1") samtidig med bit 7 = 1
meddeles det "TS" ved næste samtale. "AT" afventer herefter
kun en kvittering fra "TS" på, at status meddelelsen er
korrekt opfattet, før den "stopper". Den kommando, der udsendes
sammen med kvitteringen fra "TS" bliver således ikke besvaret.
>ul
Bit 5: Restart Status
Når denne bit slettes ("0" -> "1") meddeles det "TS" ved næste
samtale. Når "AT" har fået kvittering på at status meddelelsen
er modtaget af "TS" resettes bit'en ("1" -> "0"). En "1"-sat
status bit er en information til "TS" om at processoren i
ATPRM har gennemløbet sin initeringssekvens og løbenummer
og lignende har deres initial værdi.
>ul
Bit 4: SERIF Kommunikation Fejl
Når denne bit sættes ("0" -> "1") meddeles det "TS" i den samtale
som foregår eller i næste samtale. Fejlsituationen kan opstå
på så sent et tidspunkt i SERIF-kommunikationen, at
fejlmarkeringen må vente med at blive afsendt til næste samtale.
Så længe denne bit er "1" afvikles POLL/DATA/EXT TEST og TEST INT2
ikke normalt. Når/hvis ATPRM modtager en af de før nævnte
OP-koder vil de blive ændret til en "sense"-operation over SERIF
(COB/INP) med det ene formål at konstatere om fejlen stadig
er til stede eller er blevet afhjulpet. Hvis bit'en er sat
ved samtalens begyndelse vil svaret til "TS" altid blive et
status-svar uanset resultatet af den oversendte "sense-COB/INP".
Når/hvis fejlsituationen forsvinder afvikles POLL/DATA/EXT TEST
og TEST INT2 normalt i næste samtale.
>ul
Bit 3: AU-status
Når denne bit sættes ("0" -> "1") meddeles det "TS" i den samtale
som foregår eller i næste samtale.
Så længe bit'en er "1" vil POLL/DATA og EXT TEST blive behandlet
som beskrevet under bit 4.
Værdien af denne bit har ingen betydning, hvis bit 4 også er "1".
>ul
Bit 2: Handshake fejl
Når denne bit sættes ("0" -> "1") meddeles det TS i næste samtale.
Så længe denne bit er "1" afvikles POLL og EXT TEST ikke normalt.
De vil blive ændret som beskrevet under bit 4.
Værdien af denne bit har ingen betydning, hvis bit 4 også er "1".
>np
>a3 Flowdiagrammer
>np
>np
>a2 Serieinterface.
2.2.1 Funktionel beskrivelse
2.2.2 Parameterbeskrivelse
2.2.3 Blokdiagram
2.2.4 Ordliste
>np
>a3 Funktionel beskrivelse.
>ul
Definition
Serieinterface SERIF er snitfladen mellem alarmterminalen's
processormodul ATPRM og et alarmudstyr med seriel tilkobling
AUS i et centralskab.
>ne 33
>sp 30
Fig. 2.2.1 Serieinterface
Processormodulet, der også kan være en selvstændig enhed for
indbygning i et centralskab, tilpasser kommunikation over
SERIF til terminalstationen TS.
I beskrivelsen er anvendt betegnelserne slave for alarmudstyret
og master for processormodulet.
>ul
Signaler
SERIF omfatter 6 signalledere, der forbinder slave og master
via en galvanisk skilleflade placeret i master.
De 6 signallederes navne fremgår af fig. 2.2:
>ne 40
>sp 35
fig. 2.2
Data series out, SO
Signalet genereres af master og anvendes til på seriel form at
sende information til slave. Formatet er som vist i fig. 2.2.3.
1 startbit, 8 informationsbit med mindst betydende bit
først, 1 paritetsbit (ulige paritet) og 2 stopbit.
>ne 20
>sp 18
fig. 2.2.3 Dataformat
Data series in, SI
Signalet genereres af slave og anvendes til på seriel form
at sende information til master. Formatet er det samme som
for SO ovenfor.
Data/Command, DACOM
Signalet genereres af master og anvendes til at indicere om
information på SO skal opfattes af slave som en databyte
eller som en commandbyte.
Test supply, TES
Output fra slave til spændingsforsyning af testoptocouplers
i master.
Common return, CR
Returleder for de 3 signaler SO, SI og DACOM.
Chassis, CH
Forbindelse til chassispunkt i slave for en evt. signallederskærm.
>np
>ul
Kommunikation
Kommunikationen over SERIF kontrolleres af master, og slave kan
således kun svare på forespørgsler.
Master kan sende to typer af bytes til slave, en commandbyte
COB og en databyte DAB.
COB og DAB sendes til slave på signallederen SO, og signalet
DACOM fortæller slaven om den aktuelle byte er en COB eller en
DAB.
Slave kan svare master med to typer af bytes. En commandbyte
COB fra master skal besvares af slave med en comsvarbyte CSB.
En databyte DAB fra master skal af slave besvares med en
datasvarbyte DSB.
CSB og DSB sendes af slave til master på signallederen SI.
Commandbyte, COB
Master kan sende 2 typer af commandbyte til slave benævnt
COB/INP, COB/OUT.
COB/INP anvendes af master, når denne ønsker input fra slave.
Der er 4 typer af input:
- Databyte fra slave, der via master skal videresendes
til TS.
- Adressebyte fra slave, der via master skal videresendes
til TS.
- Testbyte fra slave, der via master skal videresendes
til TS.
- Handshake- og statusinformation fra slave.
Databyte, DAB
Indholdet af en databyte fra master til slave kan være een af
3 typer:
- Data fra TS, der via master skal videresendes til
slave (styring).
- Testbyte fra TS, der via master skal videresendes til
slave under udførelse af funktionen EXT TEST.
- Dummy data med indholdet 0000.0000, der anvendes af
master ved hjemtagning af datasvarbyte fra slave.
Comsvarbyte, CSB
En commandbyte modtaget fra master skal altid besvares af slave
med comsvarbyte CSB.
Ved hjælp af comsvarbyte kan slave aflevere handshake- og
statusinformation til master. Comsvarbyten er svar på commands
COB/INP og COB/OUT.
Datasvarbyte, DSB
En databyte modtaget fra master skal altid af slave besvares med
datasvarbyte DSB. Der er 3 typer af datasvarbytes:
- Data eller adresse fra slaves parallelindgange, der via
master skal videresendes til TS.
- Bitmønster fra slave, der via master skal videresendes
til TS.
- Bitmønster fra slave, der via master skal vidersendes til
TS ved udførelse af funktionen EXT.TEST.
>np
>ul
Protokol
Protokollen beskriver arten og sekvensen af de samtaler, der
foregår mellem master og slave via SERIF. Samtalernes formål
er at overføre information mellem terminalstationen TS og
alarmudstyret AUP.
I master-slave kommunikationen over SERIF er det alene master,
der kan indlede en samtale.
Samtalen indledes altid med at master sender en commandbyte til
slave, der altid skal besvare denne med en commandbyte.
Slaven skal altid besvare en databyte fra master med en
datasvarbyte.
Der kan føres 5 arter af samtaler mellem master og slave.
Statussamtale
Formålet med samtalen er at master undersøger slaves status
og meddeler TS denne. I sin statusmeddelelse kan slave fortælle
master, om der er fejl i det tilsluttede alarmudstyr (AUS) og/eller
om alarmudstyret ønsker at aflevere data (alarm) eller
adresseinformation til TS.
Data ind samtale
Formålet med samtalen er at overføre data (alarm) fra
alarmudstyret til TS.
Adresse ind samtale
Formålet med samtalen er at overføre adresseinformation fra
alarmudstyret til TS.
Data ud samtale
Formålet med samtalen er at overføre data (styring) fra TS
til alarmudstyret.
Test Ext. samtale
Formålet med samtalen er at undersøge om datavejene fra TS til
alarmudstyret, inklusive sidstnævntes modtage- og sendekredsløb,
kan trasportere en vilkårlig databyte og behandle denne uden at
indføre fejl.
>np
>a3 Parameterbeskrivelse.
>np
>a3 Blokdiagram.
>ne 30
>sp 27
fig. 2.2.4 Serieinterface, Blokdiagram
>np
>a3 Ordliste.
ATPRM: Processormodul i alarmterminal eller som selv-
stændig enhed
AUS: Alarmudstyr med seriel tilkobling
CH: Chassis
COB: Commandbyte
CR: Common return
CSB: Comsvarbyte
DAB: Databyte
DSB: Datasvarbyte
DACOM: Data/Command
INP: Input til master fra slave (COB/INP)
OUT: Output fra master til slave (COB/OUT)
SERIF: Seriel interface
SI: Data series in
SO: Data series out
TS: Terminalstation
>np
>a2 Kommunikations interface
2.3.1 Funktionel beskrivelse
2.3.2 Signaler
>np
>a3 Funktionel beskrivelse.
Kommunikationsinterfacet KOMIF er snitfladen mellem processormodulet
og liniemodulet, hvor sidstnævnte i princippet fungerer som et
såkaldt liniemodem.
KOMIF kan betragtes som et modificeret V.24 inteface med synkron,
seriel transmission.
Processormodulet leverer transmissions clock signalet og styrer
transmissionsretningen til og fra terminalstationen.
I hviletilstanden er liniemodulet i receive-mode og klar
til at modtage telegrammer fra terminalstationen.
Når processormodulet ønsker at sende anmoder det liniemodulet
om at skifte tranmsmissionsretning, og når bærebølgen på linien
har nået sendeniveau kan et telegram afsendes til terminalstationen.
KOMIF overfører tillige forbrugsspændinger fra processormodul
til liniemodul.
>np
>a3 Signaler.
SIGNAL TIL FRA
NAVN PROC. MDL. PROC. MDL.
CR Common Return
CD Carrier Detect X
DD Data Down X
DU Data Up X
TM Transmit X
CTS Clear to send X
B16 Baud Rate x 16 X
CL Clock X
P+5 Power +5V X
P+12 Power +12V X
p-12 power -12V X
>np
>a2 DC Interface.
2.4.1 Funktionel beskrivelse
2.4.2 Spændinger og signaler
2.4.3 Parameter beskrivelse
2.4.4 Blokdiagram
>np
>a3 Funktionel beskrivelse.
DC interfacet DCIF overfører forsyningsspænding og
statussignaler fra strømforsyningsmodulet til processormoduler.
Forsyningsspændingen konverteres i processormodulets DC-DC converter
via en galvanisk skilleflade til lavvoltspændinger for dette
modul og liniemodulets kredsløb.
Statussignalerne anvendes af processormodulet til at overvåge
strømforsyningsmodulets tilstand, d.v.s. om 220 VAC er til stede
og hvor stor en del af akkumulatorens ladning der er brugt.
>ne 20
>a3 Spændinger og signaler.
SIGNAL SIGNALBESKRIVELSE
NAVN
V +12 Volt DC indgang
in
OV 0 Volt indgang
ACO AC overvågning
BAO Batteriovervågning
RET Fælles retur for ACO og BAO
STEL Forbindelse til udvendigt fælles chassispunkt
Signalet ACO til processormodulet vil senest 1 sekund efter
at 220 VAC forsyningen forsvinder meddele processormodulet
dette ved at skifte fra højt til lavt logisk niveau.
Signalet BAO er en firkantspænding med en repetitionsfrekvens
på 1 Hz når strømforsyningens akkumulator er funktionsduelig.
Firkantspændingen ændres til et konstant logisk lavt niveau
umiddelbart før akkumulatoren når sin nedre funktionsgrænse.
>a3 Parameterbeskrivelse.
>np
>a3 Blokdiagram.
>ne 25
>sp 23
fig. 2.4.1 DC Interface, Blokdiagram
>np
>a2 Strømforsyning og mekaniske mål.
2.5.1 Funktionel beskrivelse
2.5.2 Mekaniske mål
>np
>a3 Funktionel beskrivelse.
Processormodulet forsynes med 12V jævnspænding fra alarmterminalens
strømforsyningsmodul via DCIF. Processormodulets DC-DC converter
omformer via en galvanisk skilleflade de 12V til +5V, +10V og -10V
der bruges internt i modulet og tillige forsyner liniemodulets
kredsløb. Galvanisk adskilt fra disse udgangsspændinger genererer
DC-DC converteren yderligere en spænding, der anvendes ved test
af optokoblerne i serieinterfacet.
Processormodulet består af 3 sammenspændte kredsløbskort i såkaldt
Europakort-format.
>np
>a3 Mekaniske mål.
>a1 LINIEMODUL.
3.1 Liniemodulets funktioner
3.2 Interface til telefonlinien
Liniemodulet er alarmterminalens forbindelsesled til telefonlinien
og telefonen. Processormodulet udveksler information med
liniemodulet via kommunikaionsinterface, KOMIF. Liniemodulets
funktion og telefoninterfacet er beskrevet i det følgende.
>np
>a2 Liniemodulets funktioner.
3.1.1 Funktionel beskrivelse
3.1.2 Parameter beskrivelse
3.1.3 Blokdiagram
3.1.4 Ordliste
>np
>a3 Funktionel beskrivelse.
>ul
Definition
Liniemodulet ATLIM omsætter de signaler, der modtages som
udenbåndssignaler på telefonlinien til logiske niveauer,
som processormodulet kan forstå og omvendt i modsat retning.
For at opfylde ovennævnte funktioner indeholder ATLIM følgende
elementer:
- baudrategenerator
- modtagerdel
- senderdel
- kontrolkreds for senderdelens funktion
- liniedel
ATLIM's funktion må ikke forstyrres af telefonsignaler:
ringespænding, impulsering, tastatursignalering, anden
udenbåndssignalering, klartone, polvendinger og tale.
>ul
Baudrategenerator
Fra ATPRM modtager ATLIM en referencefrekvens på 4,9152 MHZ. ATLIM
mod den øvrige installation i overensstemmelse med TLFLINIF.
og returnerer dette signal til ATPRM.
>ul
Modtagerdel
Modtagerdelen indeholder et båndpasfilter, en niveaudetektor
og en signaldetektor.
Båndpasfiltret sikrer, at kun de informationsbærende frekvenser
når modtageren.
Niveaudetektoren indikerer om signalniveauet ligger indenfor
det acceptable område (+5 til -32 dBm) eller i afvisningsområdet
(mindre end -38 dBm). Når der modtages et signal med acceptabelt
niveau indenfor det specificerede frekvensområde indikeres dette
på CD-terminalen (carrier detect).
Signaldetektoren omformer de indkomne FSK-signaler til serielle
binære data på DD-terminalen (Data Down).
>ul
Senderdel
Senderdelen omfatter en FSK-modulator og et filter til fjernelse
af uønskede modulationssidebånd.
>ul
Niveaudetektoren
Ved start af sending hæves sendeniveauet gradvist til det ønskede
niveau for at reducere uønskede sidebånd, og niveaudetektoren
registrerer og meddeler ATPRM, når niveauet har nået det ønskede
niveau, så sending af data kan begynde.
>ul
Liniedelen
Liniedelen består af filtre, som fører båndet omkring 8 kHz til
modulator/demodulator og alle andre frekvenser til terminalerne
mod den øvrige installation i overensstemmelse med TLFLINIF.
>np
>a3 Parameterbeskrivelse
>np
>a3 Blokdiagram
>ne 25
>sp 22
Fig. 3.1
>np
>a2 Ordliste.
ATLIM: Alarmterminal, liniemodul
ATPRM: Alarmterminal, processormodul
CD: Carrier Detect
DD: Data Down
FSK: Frequency Shift Keying
TLFLINIF: Telefonlinieinterface
>np
>a2 Interface til Telefonlinien
3.2.1 Funktionel beskrivelse
3.2.2 Blokdiagram
3.3.3 Konnektor specifikation
>np
>a3 Funktionel beskrivelse
Signaloverføringen mellem AT og TS sker som udenbåndssignalering
på en telefonabonnentlinie, som samtidig benyttes til normal
telefon; herunder andre former for udenbåndssignalering.
Signaloverføringen sker ved frekvensskiftmodulation i området
8 kHz@@@150 Hz. Øvrige udenbåndskanaler er 6, 10, 12, 14 og 16 kHz
alle@@@150 Hz.
Blokdiagrammet pkt. 3.2.2 viser, hvorledes AT sammenkobles med
telefonnettet, og hvorledes filtre sikrer minimal inteferens
mellem signaloverføringen og andre anvendelser af linien.
>a3 Blokdiagram
>ne 20
>sp 18
Fig. 3.2.2
>a3 Konnektor specifikation
Tilslutningen til telefonlinie og øvrig telefoninstallation
er udført som skrueterminaler (klemrække), der er anbragt
inden i AT-kabinettet, hhv. AU-kabinettet i tilfælde, hvor
AT er indbygget i AU. Terminalerne er let tilgængelige, når
kabinettet er åbnet, og der er en tydelig markering af hver
terminals funktion.
Terminalerne giver sikker forbindelse ved tråddiametre mellem
0,4 mm og 1,0 mm.
>a1 STRØMFORSYNINGSMODUL.
4.1 Funktionel beskrivelse
4.2 DC interface
4.3 AC interface
4.4 Blokdiagram
Strømforsyningsmodulet omformer AC-nettets 220V vekselspænding
eller spændingen fra den indbyggede akkumulator til
lavspændinger for alarmterminalens øvrige moduler.
Strømforsyningsmodulets funktioner og dets interfaces er
beskrevet i det følgende.
>np
>a2 Funktionel beskrivelse.
Strømforsyningsmodulet leverer forbrugsspændinger til
processormodul og via dette til liniemodulet. Hvis parallel
interface modulet er installeret leveres der også
forbrugsspænding hertil.
Modulet består af en primærforsyning med nettransformer,
ensretter og udglatningskredsløb koblet til 220 VAC nettet
samt en sekundær forsyning i form af en indbygget,
genopladelig akkumulator. Modulet indeholder også kredsløb
for overvågning af primær og sekundær forsyning.
Primærforsyningen er sikret med en termosikring i nettransformeren,
der afbryder ved overbelastning, genindkobling kan ikke ske.
Akkumulatoren har kapacitet til 24 timers drift af alarmterminalen
og oplades kontinuerligt, når primærforsyningen er til stede.
Akkumulatorens ladning og tilstand prøves automatisk ved en
kortvarig belastning med faste intervaller.
Der afgives statussignaler til processormodulet ved
ind- og udkobling af primærforsyning og når akkumulatorens
tilstand ikke kan sikre forbrugernes funktion. Modulet er
forsynet med et sæt terminaler for tilkobling af et udvendigt
tørbatteri.
Primærforsyning, akkumulator og tørbatteri er adskilt således at
en fejl i een eller to af disse forsyningskilder ikke påvirker
modulets udgangsspændinger.
>a2 DC interface.
Over DC interface føres statussignaler og +12 Volt nominelt til
processormodul og et evt. parallel interface modul.
>ne 30
>sp 28
Signalerne ACO og BAO er beskrevet i afsnit 2.4.2.
>a2 AC Interface.
Over denne interface føres primærspændingen nominelt 220V/50 Hz
til strømforsyningsmodulet.
Tilslutning til husinstallation sker over en såkaldt s-nøgle-betjent
afbryder med neonindikator.
>np
>a2 Blokdiagram.
>ne 22
>sp 20
Fig. 4.4.1 ATPSM. Blokdiagram
>a1 KABINET
5.1 Funktionel beskrivelse
5.2 Mekaniske mål
Alarmterminalens moduler er indbygget i et stålkabinet
beregnet for opsætning på en væg. Strømforsyningsmodulet
er en integreret del af kabinettet.
Kabinettets funktion og dets mekaniske mål er beskrevet
i det følgende.
>np
>a2 Funktionel beskrivelse.
Alarmterminalens moduler er indeholdt i et kabinet udført i
stålplade. Kabinettet består af en bundramme med holdere
for kredsløbskort, akkumulatorer m.m. beregnet for opsætning
på væg med 3 skruer. Kabinettets dæksel er aftageligt når
een skrue med indvendig sekskant løsnes. Dækslets placering
aftastes med en kontakt, der via alarmudstyret kan udløse
en alarm.
Akkumulatorerne er en forseglet blytype, der ikke kræver
særlige forholdsregler ved transport, men ved permanent
installation anbefales opret anbringelse.
Kabinettet kan udover de moduler der indgår i alarmterminalen
med seriel interface også indeholde parallel interface modulet.
>np
>a2 Mekaniske mål.
>ne 50
>sp 48
Fig. 5.1
>a1 MILJØKRAV.
Denne specifikation beskriver de miljømæssige afprøvninger en
alarmterminal til anbringelse hos abonnenter skal gennemgå
for at opnå godkendelse.
Alarmterminalen skal opfylde minimumskrav til kvalitet og
pålidelighed, funktionssikkerhed samt konstruktion i overensstemmelse
med CIR.
>a2 Prøvning.
>a3 Omfang
Prøvningen skal omfatte:
- Vurdering af konstruktion
- kontrol af funktion
- kontrol af funktion under og/eller efter
følgende klimapåvirkninger:
- varme, konstant
- kulde, konstant
- temperatur, cyklisk
- fugtighed, konstant
- temperatur, lagring
- kontrol af funktion under og/eller efter følgende
mekaniske påvirkninger:
- stød
- vibration
- responsansøgning
- frit fald
- tæthed
- kontrol af EMC
- elektriske transienter
>a2 Referencemiljø.
Med referencemiljø menes et miljø som opfylder bestemmelserne
i IEC-publication 68-1, part 1: Gereral, pkt. 5.3, med
følgende data:
Temperatur: 15 - 35@@C
Relativ fugtighed: 45 - 75%
Lufttryk: 860 - 1060 mbar
Kraftforsyning:@@@2%
>a2 Vurdering af konstruktion.
Udstyrets konstruktion vurderes ud fra:
Valg af materialer og komponenter
Overfladebehandling
Mekanisk og elektrisk montering
Generel håndværkmæssig udførelse
Tæthedsegenskaber, visuelt
>a2 Energitilførsel.
>a3 Netvariationer
Kombination Spændings- Frekvens- Spændings- Frekvens-
nation afvigelse % afvigelse % transient % transient %
1 +10 +5 0 0
2 -15 -5 0 0
3 +10 -5 0 0
fig.
>a3 Variationer i batterispænding
Un@@@2%, Un = nominel batterispænding.
>a3 Ud- og indkobling af energitilførsel
Ikke specificeret. Forslag udbedes.
>a2 Klimaprøvninger.
Varme, konstant.
Der prøves efter IEC-publication 6-2-2 i 16 timer ved
+55@@C afsluttet med kontrol af funktion og visuel
inspektion.
Kulde, konstant.
Der prøves efter IEC-publication 68-2-1 i 1 timer ved
+5@@C afsluttet med kontrol af funktion og visuel
inspektion.
Temperatur, cyklisk.
Der prøves efter IEC-publication 68-2-14 med
temperaturgrænserne +5@@C og +55@@C. Cyklus gennemføres
2 gange med en gradient på 1@@C/minut. Ved ydergrænserne
holdes temperaturen i 12 timer. Afsluttes med kontrol af
funktion i referencemiljø og visuel inspektion.
Fugtighed, konstant.
Der prøves efter IEC-publication 68-2-3 i 4 døgn ved +55@@C
og 93% relativ fugtighed afsluttet med kontrol af funktion
og visuel inspektion.
Temperatur, oplagring.
Der prøves efter IEC-publication 68-2-8 henholdsvis i 16 timer
ved -25@@C og i 96 timer ved +%@@C og afsluttes med kontrol af
funktion i referencemiljø og visuel inspektion.
>a2 Mekaniske prøvninger.
>a3 Stødpåvirkning
Der prøves efter IEC-publication 68-2-27 med 3 stød i hver
retning på 3 vinkelrette akser, ialt 9 stød, efter
nedenstående skema:
vægt acceleration tid
0-2 100 6
2-10 50 11
>10 30 18
Prøvningen afsluttes med kontrol af funktion og visuel
inspektion.
>a3 Vibration
Der prøves efter IEC-publication 68-2-6 med 0,075 mm under
overgangsfrekvensen og 1 g over overgangsfrekvensen
(efter initial ressourcesøgning).
Udstyret udsættes i hver retning for et frekvenssweep
5-150-5 Hz i 6 timer med 1 oktav/minut og udsættes desuden
for vibrationsudmatning i 90 min. ved resonansfrekvenserne.
Der afsluttes med kontrol af funktion og visuel inspektion.
>a3 Frit fald
Der prøves efter IEC-publication 68-2-32 med påvirkninger
efter nedenstående skema:
vægt kg faldhøjde mm
0-2 800
2-10 250
>10 100
Der udføres 2 fald fra en eller flere stillinger, der svarer
til normal brugs- eller transportstilling og afsluttes med
kontrol af funktion og visuel inspektion.
>a3 Tæthed
Der prøves efter IEC-publication 68-2-17, prøvning i at
udstyret overholder tæthedskrav IP 22, og der afsluttes
med kontrol af funktion og visuel inspektion.
>a2 EMC-prøvning.
>a3 Elektriske transienter
Der prøves med impulser med følgende karakteristik:
- stigetid: 1u
- spænding: 2kv
- faldtid til 1 kv: 1mS
- energiindhold: 4J
Samtlige net- og signalindgange påtrykkes mindst 10 impulser
med mindst 1 sek. mellem hver impuls.
>a1 ALARMTERMINAL, BLOKDIAGRAM.
>a1 REFERENCELIST.
Listen omfatter titel, forfatter og dato for de specifikationer,
der danner grundlag for udvikling og produktionsmodning af en
alarmterminal.
De specifikationer, der er mærket med en asterix (*) kan
rekvireres af alarmudstyrsfabrikanter efter 15.05.1980.
>a2 Processormodulet.
SP.ATPRM.11/3 13.02.1980 AWG/STC
Specifikation af kom. interface KOMIF.
Udgave 2.
SP.ATPRM.12/1 18.12.1979 HSA
AT processormodul, specifikation af
telefonlinieinterface TLFLINIF.
*SP.ATPRM.30/8 20.02.1980 AWG/CAK/PF/BJ
Specifikation af seriel interface til ATPRM,
SERIF. Udgave 4.
SP.ATPRM.40/3 11.03.1980 CAK/OER/WIB
AT processormodul. Specifikation af
funktioner.
*SP.ATPRM.51/1 27.11.1979 AWG/PF
AT processormodul. Specifikation af DC
interface, DCIF.
>a2 Liniemodul.
SP.ATPRM.10/2 13.02.1980 EBS
Specifikation af liniemodul, ATLIM.
>a2 Strømforsyningsmodul.
SP.ATPSM.11/1 29.11.1979 PF
AT power supply modul. Specifikation af DC
interface, DCIF.
*SP.ATPSM.12/1 13.02.1980 BNY
AT power supply modul, specifikation af AC
interface, ACIF.
SP.ATPSM.10/3 12.03.1980 AWG
Specifikation af funktioner i ATPSM.
>a2 Kabinet.
SP.ATKAB.00/3 13.02.1980 BNY
Skitseforslag til AT-box.
>a2 Miljøkrav.
*SP.AT.10/2 10.03.1980 HG
Alarmterminal, specifikation af
miljøafprøvning.
▶EOF◀