|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: RC4000/8000/9000 |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about RC4000/8000/9000 Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 5376 (0x1500)
Types: TextFile
Names: »difbog6«
└─⟦621cfb9a2⟧ Bits:30002817 RC8000 Dump tape fra HCØ. Detaljer om "HC8000" projekt.
└─⟦0364f57e3⟧
└─⟦d7df738ed⟧ »difbog«
└─⟦667bb35d6⟧ Bits:30007480 RC8000 Dump tape fra HCØ.
└─⟦4334b4c0b⟧
└─⟦d7df738ed⟧ »difbog«
└─⟦this⟧
bog6=set 200 bog6proof=set 200 bog6=typeset machine.diablo proof.bog6proof *pl 297,30,235,18,10* *pn 5,1* *lw 170* *lm45* *fs +* *ld16* *ps* *fn1,fig. 6.0: Omslagstegning.* *nl2* 6. Hvad sker nu? *nl1* ---------------- *nl2* Der er en række spørgsmål, som melder sig, når man har kendskab til den udvikling, vi har beskrevet i det foregående. Hvilke nye maskiner, kan vi vente? Får vi bedre programsystemer? Bliver det billigere? Bliver det nemmere at anvende mikrodatamater? osv. Kort sagt kan vi se ind i den fremtidige udvikling? *nl2* *lt1,materiel-* Med hensyn til materieludviklingen er det ikke *lt1,udvikling* svært at forudse, at vi får hurtigere, billigere og bedre cenytralenheder (de nye 32 bit centralenheder er allerede klar); vi får fjernet begrænsninger på antallet af ord i det indre lager; vi får nye baggrundslagre med meget stor kapacitet, som stadig prismæssigt kan konkurrere med de billige medier, der nu bruges. Vi får bygget mange mikroprocessorer sammen, hvor hver processor har sin specielle opgave (styre adgang til en database, styre et antal skærme, styre adgang til lokalnet, osv.). Og endelig får vi mulighed for datanet med alverdens forskelligt kram sluttet til (telefoner, skærme, musikinstrumenter,...). *nl2* De fleste af de udviklingstendenser vi har nævnt vil understøtte de anvendelser vi allerede har af mikrodatamater. Materieludviklingen betyder, at det på nogle områder bliver nemmere at programmere anvendelserne. Således vil operativsystemsfunktioner direkte udføres af materiel; baggrundslagrene bliver så gode, at det er rimeligt at udvikle generelle databasesystemer til brug ved opbygning af de administrative systemer. *nl2* *lt1,nye* På den anden side er det klart, at *lt1,anvendelser* materieludviklingen også vil give anledning til nye anvendelser og dermed igen vil give anledning til nye tumultagtige markedsfænomener. Det er ikke til at forudsige, hvilke anvendelser dette er, men vi har set det før: lommeregnere, tv-spil, tekstbehandlingsanlæg osv. *nl2* *lt1,dyre* På programmelsiden er det helt afgørende *lt1,programmer* problem de enorme omkostninger, som er forbundet med udviklingen med et anvendelsesprogram. Lige nu oplever vi, at anvendelsesprogrammer bliver bedre og bedre, når det gælder de kendte anvendelser. Dette skyldes bl.a. forbedringen i basisprogrammellet: operativsystem, oversættere, filsystemer og databasesystemer. Denne udvikling kender vi fra de store maskiner og minidatamaterne; den er blot gået hurtigere. Og fra denne udvikling kan vi også se, hvad der vil ske med hensyn til konstruktion af anvendelsesprogrammer til mikrodatamater. Konstruktionen bliver industrialiseret ved hjælp af programudviklingsværktøjer, så som tabelstyret systemgenerering, specielle databasesprog, sprog hvori skærmdialoger er nemme at skrive, automatisk dokumentation udfra programtekst, automatisk generering af programmer ud fra blokdiagrammer osv, osv. Alt sammen teknikker, som vil forøge produktiviteten ved udvikling af anvendelsesprogrammer. *nl2* *lt1,hvem lægger* Her står vi imidlertid overfor et af de afgørende *lt1,viden i* spørgsmål i forbindelse med anvendelse af *lt1,apparater* mikrodatamaterne. Følger vi den hidtidige udvikling og fortsætter, som beskrevet ovenfor, vil det være edb-folk, som bestemmer hvilket vidensindhold, som skal nedlægges i de forskellige apparater i forbindelse med anvendelserne. Det er altså edb-folk, der bestemmer hvor meget viden et tekstbehandlingsapparat skal have om stavning og orddeling. Det er altså edb-folk, som bestemmer, hvordan kreditorstyringen skal foregå. På denne måde bliver det edb-folk, som bestemmer arbejdsrytmen ved apparaterne. Med den mangel på edb-folk, vi har, resulterer dette i udviklingen af standardsystem▶17◀er med en meget firkantet og stereotyp viden indbygget. Der findes ganske enkelt ikke edb-folk nok, som også har indsigt i bogholderi, sekrætærfunktioner, osv, osv. Og hvordan skulle specialister inden for et område, edb-folk, dog kunne fortælle folk fra andre fag, hvordan de skal udføre deres arbejde. Hidtil har man klaret dette ved i et vist omfang at udvikle standardsystemer i et samarbejde med brugerne og så efter installationen at tilpasse brugerne til systemet. *nl2* *lt1,værktøj til* Alternativet er, at brugeren opfatter *lt1,brugeren* apparatet, som et værktøj i sit arbejde, og derfor selv bestemmer, hvilken viden apparatet skal have, med andre ord selv bestemmer, hvilke rutiner apparatet skal udføre. Om en kunde skal have kredit afgøres således ikke af nogle regler, som en edb-specialist har indbygget i kundebogholderisystemet, men af den måde brugeren ønsker det afgjort. F.eks. kan brugeren ønske at få det gjort automatisk ud fra en max grænse eller alderen på den ældste udestående fordring, men brugeren kan også ønske at beslutte det i hvert enkelt tilfælde ud fra en oversigt over udestående fordringer. For at nå til sådanne alternative muligheder kræver det, at der udvikles programsystemer, som brugeren selv kan benytte: specielle sprog, adaptive systemer som indretter sig efter brugeren osv. Og det skal nok komme. *nl2* *ef* scope user bog6 bog6proof ▶EOF◀