DataMuseum.dk

Presents historical artifacts from the history of:

RC4000/8000/9000

This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
artifacts from Datamuseum.dk's BitArchive.

See our Wiki for more about RC4000/8000/9000

Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software.


top - metrics - download

⟦5cd8b6b18⟧ TextFile

    Length: 6144 (0x1800)
    Types: TextFile
    Names: »comwbegr«

Derivation

└─⟦667bb35d6⟧ Bits:30007480 RC8000 Dump tape fra HCØ.
    └─⟦4334b4c0b⟧ 
        └─⟦3fe7a126f⟧ »comw« 
            └─⟦this⟧ 
└─⟦621cfb9a2⟧ Bits:30002817 RC8000 Dump tape fra HCØ.  Detaljer om "HC8000" projekt.
    └─⟦0364f57e3⟧ 
        └─⟦c4d639c85⟧ »comw« 
            └─⟦this⟧ 

TextFile

comwout=set 50
scope day comwout
comwout=typeset hyphen.johyphen
*pl 297,35,235,18,10**pn 0,0*
*ld 12*
*pn 5,1*
*lm 25*
*lw 160**ps 0*
Er mikrodatamater for dårlige? *nl1*
------------------------------ *nl2*
Begrænsninger og fejlmuligheder i nuværende *nl1*
administrative mikrodatamatsystemer. *nl1*
------------------------------------------- *nl2*
*ld 24*
Både materiel - og programmelopbygningen af mikrodatamatsystemer
til administrativt brug bærer præg af en kort udviklingsperiode,
hvor man har lavet et produkt af standardkomponenters formåen,
uden for stærk skelen til om det færdige produkt kan løse de
ønskede opgaver. Man har med andre ord først lavet produktet,
og derefter set sig om efter egnede markedsområder. Dette har
kunnet lade sig gøre, fordi prisen på det færdige produkt,
sammenlignet med det traditionelle datamatmarked, har
været uhørt lav.
*nl2*
For materiellets vedkommende har mikroprocessorers formåen
medført en række begrænsninger. De mest anvendte mikroprocessorer
har kun 16 bit til at adressere det indre lager med dvs. det
kan højst blive på 64 k oktetter. Dette er normalt rigeligt til
mange tekniske anvendelser, men til administrative kan det let
medføre en uhensigtsmæssig programafvikling, da man her ofte
opererer på mange data af gangen. Mikroprocessorerne har heller ikke
indbygget automatisk beskyttelse af programmer og data, dvs 
fejlbehæftede brugerprogrammer kan komme til at ødelægge basis-
programmerne. Dette er endnu værre i flerbrugersystemer, hvor
der er mulighed for at en bruger ødelægger en andens program eller
data.
*nl2*
Mikrodatamatens indre lager er idag sjældent forsynet med
paritetskontrol, eller hvad der ville have været endne bedre,
automatisk rettelse af fejl. Dette sidste giver en væsentlig
formindsket fejlhyppighed, men blot den mulighed, at maskinen selv
kan stoppe ved fejl i lageret, forøger pålideligheden af det samlede
system.
*nl2*
En anden væsentlig materielbegrænsning er størrelsen af
baggrundslageret. På mange mikrodatamater kan der f.eks. højst
tilsluttes to 8" diskettestationer a 1,2 M oktetter,
og dette medfører f.eks. i et lagerstyringssystem, at det
højst kan indeholde 5000 varer, uden nogen form for
udvidelsesmuligheder.
*nl2*
Et af de virkeligt datamatiske fremskridt man forventer af
mikrodatamatverdenen, er muligheden for at flytte programmer
og data fra en type maskine til en anden. Dette hæmmes imidlertid
af manglende standardisering af disketteformatteringen, selvom
der gøres seriøse forsøg på at standardisere IBM formatteringen.
På grund af disketternes begrænsede størrelse, udvises der megen
opfindsomhed på at presse så meget data som muligt ned på pladen,
men dette går udover standardiseringen og dermed flytbarheden
fra en maskine til an anden.
*nl2*
Mikrodatamaternes muligheder for elektronisk at udveksle
data med andre datamater, er idag ret så begrænset. Der kræves
avanceret programmel og materiel, hvis det skal foregå efter
moderne principper med udveksling af datapakker og dette er
endnu ikke nået frem til mikrodatamatverdenen. Det er på
den anden side et område i rivende udvikling, så det varer
nok ikke længe inden det kan fås. Det er idag muligt at
anvende mikrodatamaterne som terminal til en (større)
datamat, og også overføre data fra disketterne til denne
datamat, men det kan normalt ikke foregå samtidig med
at den foretager andre opgaver.
*nl2*
Basisprogrammellet i mikrodatamater lider af mange skavanker.
Med basisprogrammel menes her i første omgang det programmel,
der nødvendigvis må følge med maskinen, for at brugeren kan
afvikle sine opgaver uden at skulle kende til en masse, for ham,
uvæsentlige detaljer om hvordan f.eks. baggrundslageret
fungerer. Dette basisprogrammel er sjældent generelt opbygget,
forstået på den måde, at det ikke behøves at være det samme
basisprogrammel, der anvendes til afvikling af f.eks. Basic
og Pascal programmer. Det vil ofte ikke være muligt at læse
en diskette under Pascal systemet, hvis den er skrevet under
BASIC systemet. I det hele taget er baggrundslagerbehandlingen
et ømt punkt i mikrodatamater:
Er baggrundslageret udnyttet effektiv, så der ikke er for
meget spildplads; findes der et ordentligt katalogsystem,
så man kan se hvad en diskette indeholder, hvor store filerne er,
hvornår de er oprettet og hvornår de sidst er ændret og hvor
meget plads der er tilbage på disketten; kan filerne udvides
dynamisk eller er de låst fast på en bestemt størrelse;
er det nemt og hurtigt at sikkerkedskopiere disketter og
kan man nemt og overskueligt holde rede på de efterhånden
mange disketter, man får erhvervet sig; osv.
*nl2*
Som tidligere antydet er et andet ømt punkt i mikrodatamater
muligheden for at afvikle flere opgaver parrallelt
(multiprogrammering). Dette burde selvfølgelig være en
forudsætning i flerbrugersystemer, men selv i enkelt-
brugersystemer kan enhver se fordelen i, at f.eks. udskrift
af fakturaer (der måske kan tage flere timer) kan ske
samtidig med inddatering af ordrer. Multiprogrammering
burde være standard i alle datamater, men er det sjældent.
*nl2*
Det er ikke kun systemprogrammellets understøttelse
af baggrundslageret, der giver anledning til problemer;
også betjeningen af andre ydre enheder volder vanskeligheder.
Den gennemgående fejl er, at man ikke udnytter de muligheder
for opdagelse og rettelse af fejl, som materiellet tilbyder.
Som eksempel kan tages programmelunderstøttelsen af en
linieskriver. Denne er som regel i stand til at aflevere
statusinformation som at den er løbet tør for papir, at den
står i en tilstand for manuel betjening eller at den
simpelthen er slukket. Er basisprogrammellet i stand til at opfange
disse informationer og aflevere dem videre til brugerprogrammerne.
Hvad sker der med brugerprogrammet, når der slukkes for
linieskriveren? Fortsætter programmet med at udskrive
fakturaer, som om intet var hændt. Medfører dette, at man
må udskrive fakturaerne forfra, selvom der kun mangler et
par enkelte? Der opdateres måske samtidig i databaserne,
således at det bliver ret så besværligt at starte forfra.
Fejlmulighederne er utallige.
*ef*
end
▶EOF◀