|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: RC4000/8000/9000 |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about RC4000/8000/9000 Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 6144 (0x1800) Types: TextFile Names: »comwbegr«
└─⟦667bb35d6⟧ Bits:30007480 RC8000 Dump tape fra HCØ. └─⟦4334b4c0b⟧ └─⟦3fe7a126f⟧ »comw« └─⟦this⟧ └─⟦621cfb9a2⟧ Bits:30002817 RC8000 Dump tape fra HCØ. Detaljer om "HC8000" projekt. └─⟦0364f57e3⟧ └─⟦c4d639c85⟧ »comw« └─⟦this⟧
comwout=set 50 scope day comwout comwout=typeset hyphen.johyphen *pl 297,35,235,18,10**pn 0,0* *ld 12* *pn 5,1* *lm 25* *lw 160**ps 0* Er mikrodatamater for dårlige? *nl1* ------------------------------ *nl2* Begrænsninger og fejlmuligheder i nuværende *nl1* administrative mikrodatamatsystemer. *nl1* ------------------------------------------- *nl2* *ld 24* Både materiel - og programmelopbygningen af mikrodatamatsystemer til administrativt brug bærer præg af en kort udviklingsperiode, hvor man har lavet et produkt af standardkomponenters formåen, uden for stærk skelen til om det færdige produkt kan løse de ønskede opgaver. Man har med andre ord først lavet produktet, og derefter set sig om efter egnede markedsområder. Dette har kunnet lade sig gøre, fordi prisen på det færdige produkt, sammenlignet med det traditionelle datamatmarked, har været uhørt lav. *nl2* For materiellets vedkommende har mikroprocessorers formåen medført en række begrænsninger. De mest anvendte mikroprocessorer har kun 16 bit til at adressere det indre lager med dvs. det kan højst blive på 64 k oktetter. Dette er normalt rigeligt til mange tekniske anvendelser, men til administrative kan det let medføre en uhensigtsmæssig programafvikling, da man her ofte opererer på mange data af gangen. Mikroprocessorerne har heller ikke indbygget automatisk beskyttelse af programmer og data, dvs fejlbehæftede brugerprogrammer kan komme til at ødelægge basis- programmerne. Dette er endnu værre i flerbrugersystemer, hvor der er mulighed for at en bruger ødelægger en andens program eller data. *nl2* Mikrodatamatens indre lager er idag sjældent forsynet med paritetskontrol, eller hvad der ville have været endne bedre, automatisk rettelse af fejl. Dette sidste giver en væsentlig formindsket fejlhyppighed, men blot den mulighed, at maskinen selv kan stoppe ved fejl i lageret, forøger pålideligheden af det samlede system. *nl2* En anden væsentlig materielbegrænsning er størrelsen af baggrundslageret. På mange mikrodatamater kan der f.eks. højst tilsluttes to 8" diskettestationer a 1,2 M oktetter, og dette medfører f.eks. i et lagerstyringssystem, at det højst kan indeholde 5000 varer, uden nogen form for udvidelsesmuligheder. *nl2* Et af de virkeligt datamatiske fremskridt man forventer af mikrodatamatverdenen, er muligheden for at flytte programmer og data fra en type maskine til en anden. Dette hæmmes imidlertid af manglende standardisering af disketteformatteringen, selvom der gøres seriøse forsøg på at standardisere IBM formatteringen. På grund af disketternes begrænsede størrelse, udvises der megen opfindsomhed på at presse så meget data som muligt ned på pladen, men dette går udover standardiseringen og dermed flytbarheden fra en maskine til an anden. *nl2* Mikrodatamaternes muligheder for elektronisk at udveksle data med andre datamater, er idag ret så begrænset. Der kræves avanceret programmel og materiel, hvis det skal foregå efter moderne principper med udveksling af datapakker og dette er endnu ikke nået frem til mikrodatamatverdenen. Det er på den anden side et område i rivende udvikling, så det varer nok ikke længe inden det kan fås. Det er idag muligt at anvende mikrodatamaterne som terminal til en (større) datamat, og også overføre data fra disketterne til denne datamat, men det kan normalt ikke foregå samtidig med at den foretager andre opgaver. *nl2* Basisprogrammellet i mikrodatamater lider af mange skavanker. Med basisprogrammel menes her i første omgang det programmel, der nødvendigvis må følge med maskinen, for at brugeren kan afvikle sine opgaver uden at skulle kende til en masse, for ham, uvæsentlige detaljer om hvordan f.eks. baggrundslageret fungerer. Dette basisprogrammel er sjældent generelt opbygget, forstået på den måde, at det ikke behøves at være det samme basisprogrammel, der anvendes til afvikling af f.eks. Basic og Pascal programmer. Det vil ofte ikke være muligt at læse en diskette under Pascal systemet, hvis den er skrevet under BASIC systemet. I det hele taget er baggrundslagerbehandlingen et ømt punkt i mikrodatamater: Er baggrundslageret udnyttet effektiv, så der ikke er for meget spildplads; findes der et ordentligt katalogsystem, så man kan se hvad en diskette indeholder, hvor store filerne er, hvornår de er oprettet og hvornår de sidst er ændret og hvor meget plads der er tilbage på disketten; kan filerne udvides dynamisk eller er de låst fast på en bestemt størrelse; er det nemt og hurtigt at sikkerkedskopiere disketter og kan man nemt og overskueligt holde rede på de efterhånden mange disketter, man får erhvervet sig; osv. *nl2* Som tidligere antydet er et andet ømt punkt i mikrodatamater muligheden for at afvikle flere opgaver parrallelt (multiprogrammering). Dette burde selvfølgelig være en forudsætning i flerbrugersystemer, men selv i enkelt- brugersystemer kan enhver se fordelen i, at f.eks. udskrift af fakturaer (der måske kan tage flere timer) kan ske samtidig med inddatering af ordrer. Multiprogrammering burde være standard i alle datamater, men er det sjældent. *nl2* Det er ikke kun systemprogrammellets understøttelse af baggrundslageret, der giver anledning til problemer; også betjeningen af andre ydre enheder volder vanskeligheder. Den gennemgående fejl er, at man ikke udnytter de muligheder for opdagelse og rettelse af fejl, som materiellet tilbyder. Som eksempel kan tages programmelunderstøttelsen af en linieskriver. Denne er som regel i stand til at aflevere statusinformation som at den er løbet tør for papir, at den står i en tilstand for manuel betjening eller at den simpelthen er slukket. Er basisprogrammellet i stand til at opfange disse informationer og aflevere dem videre til brugerprogrammerne. Hvad sker der med brugerprogrammet, når der slukkes for linieskriveren? Fortsætter programmet med at udskrive fakturaer, som om intet var hændt. Medfører dette, at man må udskrive fakturaerne forfra, selvom der kun mangler et par enkelte? Der opdateres måske samtidig i databaserne, således at det bliver ret så besværligt at starte forfra. Fejlmulighederne er utallige. *ef* end ▶EOF◀