DataMuseum.dk

Presents historical artifacts from the history of:

RC4000/8000/9000

This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
artifacts from Datamuseum.dk's BitArchive.

See our Wiki for more about RC4000/8000/9000

Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software.


top - metrics - download

⟦5efa185bf⟧ TextFile

    Length: 6912 (0x1b00)
    Types: TextFile
    Names: »hp900«

Derivation

└─⟦621cfb9a2⟧ Bits:30002817 RC8000 Dump tape fra HCØ.  Detaljer om "HC8000" projekt.
    └─⟦0364f57e3⟧ 
        └─⟦c4d639c85⟧ »comw« 
            └─⟦this⟧ 

TextFile

comwud=set 50
comwud=typeset 
*pl 297,30,235,18,10**pn 0,0*
*ld 12*
*pn 5,1*
*lw 160**ps 0*
Jørgen Oxenbøll
*nl1*
*cd2*
*rj*
*nl3*
*lm30*
Hewlett - Packard introducerer en industriel*nl1*
sværvægter.*nl1*
-----------------------------------------*nl2*
Det nyeste skud på HP 1000 stammen: Model A900.*nl1*
-----------------------------------------------*nl2*
*ld24*
Hewlett - Packard har for nylig introduceret en supermini
i HP 1000 familien med modelbetegnelsen A900,
og som fremstilles i Grenoble i Frankrig.
Betegnelsen supermini skulle gå på udførelsen af 3 MIPS
(millioner instruktioner pr. sekund) for de mest almindelige
instruktioner og fra 560 - 1200 KFLOPS (tusinder instruktioner
med flydende komma)
for de mere komplicerede,
 og man må nok indrømme, at dette er en
ganske pæn hastighed for een 16 bits centralenhed. For nu stadig at blive ved
det tekniske kan det oplyses, at der kan sættes 6 Mbytes halvlederlager
på med fejlkorrektion, at databusser er 32 bit (hvilket giver høj
båndbredde), at der er 4 kbytes "cache-lager" med en træfsikkerhed på
88 procent,
at der kan addresseres 32 Mbytes,
 at der kan sættes op til 200 Mbytes baggrundslager på,
og at i/o båndbredden er 3 Mbytes pr. sekund.
Alt dette lyder jo ganske pænt, selvom man kan undre sig lidt over,
hvorfor der er begrænsninger på de 6 Mbyte indre lager og de
200 Mbyte baggrundslager. Begrænsningen i det indre lager kan
forsvares af ideen med at hele elektronikken skal samles i
en kasse for at øge pålideligheden, men begrænsningen i baggrundslager
er lidt mere uforståeligt.
Til maskinen kan tilsluttes diverse ydre enhedstyper i HP 1000
familien, bl.a. to nyudviklede farvegrafik skærme og en
helt ny 3,5" mikrodiskette, der kan rumme 270 kbytes.
*nl2*
I HP 1000 familien findes en særlig A serie, som A900 indgår i.
Der findes 2 andre modeller, A600 og A700, som blev introduceret
tidliger i år, og A900 skulle være programmelkompatibel med disse.
Hele A serien virker under HP's nye RTE-A.1 sandtids operativsystem,
og understøtter programmer skrevet i FORTRAN 77, Pascal, BASIC
og makro-assembler.
Desuden kan der købes forskellige programmelpakker beregnet for
grafik, database og netværksapplikationer.
*nl2*
900A er udviklet med henblik på anvendelse indenfor
industriautomatisering, og en stor del af markedet vil derfor
være OEM kunder.
På grund af industrianvendelserne er der lagt stor vægt på
pålidelighed og driftsikkerhed. F.eks. opgives der at være en
middeltid mellem fejl på 8000 timer.
Maskinen sælges i to udgaver.
Den ene er en
"box" udgave, der indeholder et chassis og nogle printkort med
cpu og lager, og hvor der er en del tomme pladser ("slots") beregnet
til brugerafhængigt udstyr. Den anden udgave er "systemudgaven" med
terminal, baggrundslager, operativsystem, osv. Boxudgaven koster fra
275.000 kr. og systemudgaven fra 490.000 kr. indeholdende en 16,5 Mbytes
Winchester og 0,75 Mbytes indre lager.
 Som eksempel på programmel kan nævnes, at
Pascal oversætteren koster 69.000 kr.
Priserne siger nok noget om, at det er de større industrikunder, der
i første omgang satses på, selvom også anvendelse inden for de
"regnetunge" sektorer som læreanstalter og universiteter kan komme
på tale. Priserne er dog langt fra afskrækkende, hvis der holdes, hvad der
loves (den første maskine ventes til Danmark i januar næste år).
I industrisammenhæng kan der ofte være tale om et behov for stor
regnekapacitet, idet områder som modelsimulering og -optimering,
signalanalyse og grafisk analyse kan bruge megen cpu-tid.
*nl2*
Det er ikke meningen i en given industriel styringsopgave,
at A900 selv skal styre udstyret direkte. Dette overlades til
f.eks. Hewlett - Packard's måle- og styresytem, HP2250, der vel
kan betegnes som et PLC - system (Programmable Logic Controller).
HP 2250 har så igen via HP-IB bussen forbindelse til
A900 (eller en anden maskine i HP 1000 familien), der så varetager
den overordnede styring og foretager de nødvendige beregninger.
For at lette implementering og afvikling af en given opgave, har
Hewlett - Packard udviklet et større programkompleks, der
må betragtes som et funktionsorienteret højniveausprog.
Programmelpakken hedder PMC/1000, hvor PMC står for
"Process Monitoring and Control".
PMC/1000 er et menu-orienteret sprog, ved hjælp af hvilket
man både kan konfigurere og operere en given process.
Med hensyn til konfigurering skulle det være muligt at bestemme
sammensætningen af materiellet, få overblik over forløbet af
processen, opbygge skærmbilleder, bestemme hvilket historisk
materiale, der kan blive brug for, osv. Når processen forløber,
kan man bruge skærmene interaktivt, ændre parametre, aktivere alarmer,
blade i det historiske materiale. Det er ikke muligt her at give
nærmere oplysninger om dette programkompleks, men når det første
er blevet installeret herhjemme, skal det blive interessant at
høre nærmere fra en bruger.
Anvendelse af PMC/1000 er ikke decideret for småkårsfolk, idet programmet
koster omkring 400.000 kr., men hvis det skal bruges til styring af et
kraftværk eller en bilfabrikation, er det selvfølgelig kun at
betragte som pebbernødder. Mindre industrielle anvendelser kan dog
nok også forsvare, at anvende industriautomatiseringssystemet.
*nl2*
Med fremkomsten af HP 1000 model A900 er Hewlett - Packard ganske
godt dækket ind på datamatspektret, rækkende fra små borddatamater,
over HP 1000 serien til de større HP 3000 maskiner. Hewlett - Packard
påstår selv, at model A900 har 2 til 3 gange ydeevnen af tilsvarende
maskiner i samme prisklasse, og det er godt nok også den hurtigste,
jeg er stødt på til dato (jeg har ganske vist ikke set den endnu).
Det foresvæver mig ganske vist, at Norsk Data har et 32 bit 
minidatamatsystem i et twinprocessor system, der også skulle være
ganske hurtig, men hvor sammenligneligt, de to systemer er, kan
vi vende tilbge til en anden gang.
I det hele taget er det en vamskelig opgave at sammenligne
datamatsystemer. Når Hewlett - Packard f.eks. siger, at
maskinen kan udføre 3 MIPS, er det jo nok under nogle gunstige
forhold. Sammenligninger med hensyn til regnetid foretages
ofte ved hjælp af en "whetstone benchmark" test, der kan sige
noget om hastigheden ( vi vender tilbage i næste nummer om dette emne),
men selv den teknisk bedst fungerende maskine, kan ende langt nede
i rækken ved hjælp af et dårligt operativsystem.
*ef*
scope day comwud
▶EOF◀