⟦6061efe80⟧

TextFile

mode list.yes
vko11=set 20 disc3
vko2=set 50 disc3
afs2=set 50 disc3
scope user afs2
scope user vko2
afs2=typeset check.no hyphen.c.vko11 proof.vko2 machine.diablo
*se $* $pl ,30,235,,10$
$lw 160$$ld18$
$ps0$
$nl$
$sb ^,6$
Datalogisk Institut
$nl$
Sigurdsgade 41
$nl$
2100 København Ø
$nl17$
$ct$
Præstationsvurdering af et
oplysningssystem.
$nl7$
$qr$
_«bs»A_«bs»f_«bs»l_«bs»e_«bs»v_«bs»e_«bs»r_«bs»e_«bs»t__«bs»a_«bs»f_«bs»:
$nl$
Viggo Nis Kørst
$nl$
$rj$
$pn 5,2$
$ps0$
_«bs»I_«bs»n_«bs»d_«bs»h_«bs»o_«bs»l_«bs»d_«bs»s_«bs»f_«bs»o_«bs»r_«bs»t_«bs»e_«bs»g_«bs»n_«bs»e_«bs»l_«bs»s_«bs»e_«bs».
$nl2$
1.Indledning............................................. 4
$nl2$
2.Introduktion til præstationsvurdering.................. 6
$nl$
2.1.Formålet med præstationsvurdering.................... 6
$nl$
2.2.Opdelingen af et evalueringsstudium.................. 10
$nl$
2.3.Målemetoder.......................................... 11
$nl$
2.4.Centrale præstationsindeks........................... 12
$nl$
2.5.Definition af en flaskehals.......................... 16
$nl2$
3.Systembeskrivelse...................................... 17
$nl$
3.1.RC8000'delen af OP-systemet.......................... 21
$nl$
3.1.1.OP-parent proces................................... 23
$nl$
3.1.2.Inputproces........................................ 24
$nl$
3.1.3.Søgeproces......................................... 26
$nl$
3.1.4.Opslagsproces...................................... 28
$nl$
3.1.5.Outputproces....................................... 30
$nl$
3.2.Kommunikation mellem de 5 processer.................. 30
$nl$
3.3.Scheduleringsstrategi................................ 32
$nl$
3.4.Beskrivelse af LOGFILEN.............................. 36
$nl$
3.5.Pladelagerkanal...................................... 37
$nl$
3.6.Beskrivelse af en pladelagertilgang.................. 38
$nl2$
4.Problemidentifikation.................................. 39
$nl$
4.1.Baggrunden og formålet med vurderingen af OP-systemet 39
$nl$
4.2.Betragtede præstationsindices........................ 40
$nl2$
5.Beskrivelse af anvendte målemetoder.................... 46
$nl$
5.1.Beskrivelse af OPSTAT................................ 46
$nl$
5.2.Beskrivelse af KTASSTAT.............................. 48
$nl$
5.2.1.Beregning af overgangssandsynlighedsmatrix......... 53
$nl2$
6.Vurdering af OP-systemet............................... 56
$nl$
6.1.Afgrænsning af evalueringsstudiet.................... 56
$nl$
6.2.Vurdering af OP-systemet ud fra målinger i logfilen.. 62
$nl$
6.2.1.De foretagne målinger.............................. 63
$nl$
6.2.2.Belastningen af en RC8000 til OP-systemet.......... 63
$nl$
6.2.3.Præstationsindices afhængighed af belastningen..... 73
$nl$
6.2.4.Vurdering af en RC8000 i en hårdt belastet time.... 82
$nl$
6.3.Vurdering af OP-systemet ved hjælp af en simulator... 84
$nl$
6.3.1.Dublering af søgeproces............................ 96
$nl$
6.3.2.Indførelse af hurtigere RC8000..................... 104
$nl$
6.4.Teoretisk analyse af systemet........................ 109
$nl2$
7.Konklusion............................................. 119
$nl$
7.1.Konklusion af vurderingen............................ 119
$nl$
7.2.Erfaringer opnået ved løsning af opgaven............. 123
$nl2$
8.Litteraturliste........................................ 125
$nl2$
Bilag 1. Artikel om OP-systemet fra DATA.
$nl$
Bilag 2. Beskrivelse af LOGFILEN.
$nl$
Bilag 3. Tabeller til kurver i vurderingen.
$nl$
Bilag 4. Eksempel på uddata fra OPSTAT.
$nl$
Bilag 5. Eksempel på uddata fra KTASSTAT.
$nl$
Bilag 6. Programlistning af KTASSTAT.
$rh 1,INDLEDNING$
$ps0$
$ns 1,4,_«bs»1_«bs»._«bs»I_«bs»n_«bs»d_«bs»l_«bs»e_«bs»d_«bs»n_«bs»i_«bs»n_«bs»g_«bs».$
$np$
Dette speciale er indenfor emnet præstationsvurdering. Specialet
tager udgangspunkt i vurderingen af et kørende EDB-system. Systemet
findes ved KTAS, er grundlaget for telefonnummeroplysningen,
og betegnes i det følgende OP-systemet.
Vurderingen foretages ud fra målinger,
ud fra simulering og ud fra teoretiske betragtninger.
$np$
Da det undersøgte OP-system kontinuerligt benyttes, har der været en del begrænsninger
i mulighederne for at måle på systemet. For at
kunne foretage en dyberegående undersøgelse i forbindelse med en
evaluering,
har det været nødvendigt at konstruere en simulator
af systemet.
$np$
De fleste i litteraturen om præstationsvurdering opstillede
teoretiske modeller af datamatiske systemer er ret simple
og svære at anvende. Derfor
har anvendelsen af disse teoretiske modeller fået en mindre central rolle
i forbindelse med vurderingen. Hovedvægten i specialet har således
været at vurdere systemet ud fra målinger og ud fra simulering.
$np$
Dette speciale består af to opgaver.
Denne opgave, som
er den vigtigste del indeholder vurderingen, og
en beskrivelse af, hvordan vurderingen er foretaget.
I den anden opgave findes beskrevet, hvorledes simulatoren af systemet
er udviklet, hvad den simulerer, og hvor
nøjagtig den er(Opgaven betegnes i det følgende simulatoropgaven).
Opdelingen af specialet i to opgaver er kun foretaget i forbindelse med afleveringen
på Datalogisk Institut. Opgaven om vurderingen er udarbejdet af undertegnede, og
opgaven om simulatoren er udarbejdet i samarbejde med Sven Larsen. For at opnå en
fuld forståelse af vurderingen af OP-systemet, er det nødvendigt at have kendskab til
begge opgaver.
$np$
Denne opgave indeholder en introduktion til
præstatonsvurdering.(Afsnit 2) Heri beskrives de gængse termer og udtryk, der
anvendes i litteraturen om vurdering af datamatiske systemer.
Efter dette koncentreres opgaven udelukkende på det foreliggende
system. Afsnit 3 indeholder en systembeskrivelse. Afsnit 4 beskriver baggrunden og
formålet med vurderingen. Derefter beskrives i afsnit 5 de programmer som
udover simulatoren er anvendt til målinger. I afsnit 6
findes selve vurderingen af OP-systemet. Opgaven afsluttes med at give
en kortfattet konklusion af vurderingen, og en beskrivelse af de erfaringer, der er
opnået under løsningen af den.
$np$
På grund af opdelingen af hele analysen af OP-systemet i to opgaver angives
det her, hvordan det største udbytte af opgaverne opnås. En naturlig måde at læse
opgaverne på, er at læse afsnit 1-5 i denne opgave, derefter simulatoropgaven
og til sidst afsnit 6 og 7 i denne opgave.
$np$
Der er anvendt en vekselvirkning mellem en del
termer, som kort skal forklares her. En forspørgsel, en transaktion
og til dels et job er anvendt som betegnelse for et spørgsmål afsendt på
en terminal til oplysningssystemet.
Kommunikationsledet mellem et pladelager og det indre lager betegnes
på engelsk "disccontroler". For denne betegnelse anvendes dels pladelagerkanal,
diskkanal og datakanal.
$np$
En litteraturreference angives ved de 4 første bogstaver i forfatterens navn
efterfulgt af årstallet for udgivelsen. I afsnit 8 findes en liste over alle
anvendte artikler og bøger.
$rh 1,INTRODUKTION TIL PRÆSTATIONSVURDERING$
$ps0$
$ns1,4,_«bs»2_«bs»._«bs»I_«bs»N_«bs»T_«bs»R_«bs»O_«bs»D_«bs»U_«bs»K_«bs»T_«bs»I_«bs»O_«bs»N__«bs»T_«bs»I_«bs»L__«bs»P_«bs»R_«bs»Æ_«bs»S_«bs»T_«bs»A_«bs»T_«bs»I_«bs»O_«bs»N_«bs»S_«bs»V_«bs»U_«bs»R_«bs»D_«bs»E_«bs»R_«bs»I_«bs»N_«bs»G_«bs».$
$np15$
Nedenstående afsnit giver en kort indføring i, hvad der forstås ved
præstationsvurdering. Det beskrives,
ud fra
hvilke aspekter en datamaskines ydeevne kan vurderes.
Et studie i præstationsvurdering betegnes i det følgende også
med termen evalueringsstudium.
$np$
Afsnittet indeholder først en beskrivelse af, hvad formålet med en præstationsvurdering
er. Derefter beskrives, hvordan evalueringsstudier normalt opdeles, og
hvilke faser de gennemløber. Herefter anføres, hvilke målemetoder man kan anvende.
Afsnittet afsluttes af en beskrivelse af normalt anvendte præstationsindices,
og der gives kort en definition på en flaskehals.
$np$
Hele afsnittet bygger på afsnit 1-3 i Ferr78, og derudover
benyttes Denn78, Rose78, Boys75 og Buze71.
$ns1,4,_«bs»2_«bs»._«bs»1_«bs»._«bs»F_«bs»o_«bs»r_«bs»m_«bs»å_«bs»l_«bs»e_«bs»t__«bs»m_«bs»e_«bs»d__«bs»p_«bs»r_«bs»æ_«bs»s_«bs»t_«bs»a_«bs»t_«bs»i_«bs»o_«bs»n_«bs»s_«bs»v_«bs»u_«bs»r_«bs»d_«bs»e_«bs»r_«bs»i_«bs»n_«bs»g_«bs».$
$np$
Når en datamaskine eller et datamatisk system skal vurderes, opstår
normalt 2 spørgsmål afhængig af, hvilket syn
på evalueringen den vurderende person har.
Disse 2 spørgsmål er:
$lm20$$nl$

1.Fungerer det datamatiske system korrekt ?
$nl$

2.Hvor godt fungerer det ?
$lm0$$np$
Dette speciale beskæftiger sig kun med spørgsmål 2, og det forudsættes,
at det betragtede system fungerer korrekt.
Aspektet om at se på, hvor godt et system fungerer kan betragtes,
som en måling af værdien af systemet.
Nedenstående vil indføre en del termer, der anvendes ved præstationsvurdering.
$np$
Et datamatisk system (her ofte forkortet system)
er en sammensætning
af maskinelle dele (CPU, lager, pladelager o.l.) og programmeldele
(operativsystem, program o.l.). Disse komponenter betegnes fremover
systemets ressourcer eller enheder. Hver komponent har dets egne
attributter, som kaldes systemparametre. Nanc81 definerer
attributter til en model af et system, som størrelser, der beskriver en
komponent, og de kan være af 2 typer:
$lm20$
$nl$
_«bs»a_«bs»._«bs»I_«bs»n_«bs»d_«bs»i_«bs»k_«bs»a_«bs»t_«bs»i_«bs»v_«bs»e_«bs».
$nl$
Beskriver aspekter om komponenten, dvs. giver oplysninger om komponenten.
$nl$
_«bs»b_«bs»._«bs»R_«bs»e_«bs»l_«bs»a_«bs»t_«bs»i_«bs»o_«bs»n_«bs»e_«bs»l_«bs»l_«bs»e_«bs».
$nl$
Beskriver hvordan komponenterne er forbundet med hinanden, dvs.
giver oplysninger om komponenternes forbindelse.
$lm0$
$np$
Udover at have en grundig definition af det datamatiske systems systemparametre,
er det ved en præstationsvurdering nødvendigt at betragte, hvad der normalt
betegnes belastningsparametre (eng. Work-load).
$np$
Ved belastningsparametre forstås de parametre, der beskriver, hvilken
belastning det datamatiske system udsættes for.
Belastningen af et system defineres, som mængden af alle job det modtager, dvs. programmer,
data og kommandoer. Dermed afhænger belastningen dels af
hvilket tidspunkt belastningen betragtes og dels af jobs karakteristika.
Til et jobs karakterisktika hører bl.a. hvor lang
tid det skal bruge, og hvilke ydre enheder det ønsker
at kommunikere med. Betegnelsen job kan i den her anførte
betydning både være afsendelsen af en kommando fra en terminal direkte koblet til systemet
(jobbet kommunikere online) eller et en række hulkortbilleder, der afvikles som satsvis afvikling.

$np$
Udover den belastning et system udsættes for
afhænger ydeevnen af de i systemet indgående enheders
karakteristika. Dvs. ydeevnen vil afhænge af både belastnings-
og systemparametre.
Belastnings- og systemparametre betegnes i det følgende
samlet for installationsparametre.
$np$
Ved en præstationsvurdering kan man skelne mellem tekniske aspekter
og økonomiske aspekter.
Ved de tekniske aspekter er præstationsvurderingen mest rettet mod,
hvordan det foreliggende system fungerer. Man vil her være interesseret
i om f.eks. udnyttelsen af centralenheden er stor nok i forhold til
belastningen den er udsat for.
$np$
Ved et økonomisk aspekt samler interessen sig i første række om
det datamatiske system er godt nok i forhold til, hvad man
eksempelvis havde inden man fik et datamatisk system. Dvs.
man f.eks. er interesseret i den rationaliseringsgevinst
opnået ved systemet, og om denne er så stor som forventet.
$np$
Spørgsmålet om
hvor godt et system er, er således et subjektivt spørgsmål.
Forskellige personer vil benytte forskellige
størrelser (betegnes også indices) ved en vurdering.
Disse indices kaldes i det følgende præstationsindices. Et præstationsindeks
kan defineres som en størrelse, der benyttes til at beskrive opførslen
af
eller andre aspekter om systemet.
$np$
En del præstationsindices er umulige at kvantificere. Eksempelvis
hvor let benyttes systemet, brugbarheden af et instruktionssæt og
rationaliseringsgevinsten ved et system.
Disse størrelser betegnes fremover
funktionelle aspekter, hvorimod de indices, der er interessante
fremover, er størrelser, som kan kvantificeres ved f.eks. hvor hurtigt svarer
systemet på en given opgave, eller hvor lang tid der går inden en ydre hændelse
besvares.
$np$
De fremover interessante indices kan opdeles i 3 kategorier: (Ferr78 s13)
$lm20$
$nl$
_«bs»1_«bs»._«bs»P_«bs»r_«bs»o_«bs»d_«bs»u_«bs»k_«bs»t_«bs»i_«bs»v_«bs»e__«bs»i_«bs»n_«bs»d_«bs»i_«bs»c_«bs»e_«bs»s_«bs».
$nl$
Eks. Gennemstrømning, Kapacitet ( maksimal gennemstrømning)
Gennemstrømningen defineres som antallet af job, der kan
behandles i f.eks. en time.
Kapaciteten defineres som det maksimale antal job der kan afvikles pr. tidsenhed.

Man kan imidlertid også tale om kapacitet for de indgående
ressourcer og f.eks. et pladelagers kapacitet vil være antallet
af pladelageraccesser pladelageret kan behandle.
$nl$
_«bs»2_«bs»._«bs»R_«bs»e_«bs»a_«bs»k_«bs»t_«bs»i_«bs»o_«bs»n_«bs»s__«bs»i_«bs»n_«bs»d_«bs»i_«bs»c_«bs»e_«bs»s_«bs».
$nl$
Eks. Svartid, gennemsnitlig svartid o.l.
Svartiden for et job defineres som afgangstiden minus ankomsttiden.
Dvs. den tid jobbet benytter i systemet.
$nl$
_«bs»3_«bs»._«bs»U_«bs»d_«bs»n_«bs»y_«bs»t_«bs»t_«bs»e_«bs»l_«bs»s_«bs»e_«bs»s__«bs»i_«bs»n_«bs»d_«bs»i_«bs»c_«bs»e_«bs»s_«bs».
$nl$
Eks. Maskinel udnyttelse ( CPU-udnyttelse ), Udnyttelsen af operativsystemet.
Udnyttelsen af en enhed defineres som tiden den er aktiv divideret med observationsperioden.
$lm0$
$nl$
$np$
Disse 3 typer af præstationsindices interesserer forskellige personer, og normalt
vil forskellige interessegrupper være interesseret i forskellige indices.
F.eks. vil en bruger være interesseret i
hurtige reaktionstider, dvs.
kategori 2.
En driftleder derimod er formentlig mest interesseret i at udnyttelsen
af systemet er så stor som muligt, dvs. kategori 1.
$np$
Udover at inddele præstationsindices i de 3 ovenstående kategorier skelnes
mellem primære og sekundære præstationsindices. Et primært præstationsindeks
er et indeks som kan måles på systemet.
Normalt
vil formålet med præstationsvurdering være at forbedre de primære indices.
Et eksempel på et primært præstationsindeks er
svartiden.
Systemet kan forbedres ved at
formindske svartiden under betingelse af,
at CPU-en herved udnyttes bedre.
$np$
Et sekundært indeks er et præstationsindeks, der bliver
bibragt af evalueringsstudiet. Det anvendes f.eks. til at finde symptomer på,
at et datamatisk system er ineffektivt. Et eksempel på et sekundært
præstationsindeks er udnyttelsesgraden af centralenheden. I de fleste
tilfælde kan denne ikke måles direkte, men beregnes ud fra antallet af job og
disse jobs CPU-forbrug. En dårlig udnyttelse af centralenheden kan være årsag
til at systemets gennemstrømning er lille.
$np$
Ved en præstationsvurdering skal værdierne af de primære og sekundære indeks
findes og vurderes, ud fra et givet sæt af installationsparametre. Denne operation
kaldes præstationsanalyse eller præstationsvurdering.
$ps$
$ns 1,4,_«bs»2_«bs»._«bs»2_«bs»._«bs»O_«bs»p_«bs»d_«bs»e_«bs»l_«bs»i_«bs»n_«bs»g_«bs»e_«bs»n__«bs»a_«bs»f__«bs»e_«bs»t__«bs»e_«bs»v_«bs»a_«bs»l_«bs»u_«bs»e_«bs»r_«bs»i_«bs»n_«bs»g_«bs»s_«bs»s_«bs»t_«bs»u_«bs»d_«bs»i_«bs»u_«bs»m_«bs».$
$np$
Præstationsvurdering kan klassificeres i 3 grupper:
$lm20$
$nl$
1.Udvælgelsesstudier.
$nl$
2.Forbedringsstudier.
$nl$
3.Designstudier.
$nl$
$lm0$
$np$
Kategori 1 drejer sig om problemer i forbindelse med valg
af f.eks. afviklingsmåde ( online/batch ), eller
udvælgelse af et datamatisk system ved indkøb. Samlet
er udvælgelsesstudier spørgsmålet om hvilke af de tilstedeværende alternativer,
der er bedst egnet til en given installation.
$np$
Forbedringsstudier beskæftiger sig med modifikationer, som
skal/kan foretages ved en eksisterende installation for enten
at forøge dets ydeevne eller forbedre dets driftsomkostninger.
F.eks. trimning falder indenfor denne kategori.
Ved trimning af et system forstås, at nogle installationsparametre
ændres således at udnyttelsen bliver bedre.
$np$
Designstudier er dem, som anvendes til besvarelse af spørgsmål, der
opstår
i forbindelse med design af maskiner, operativsystemer o.l.
$np$
Disse 3 grupper af præstationsvurdering skal ikke ses som 3 adskilte
grupper. Normalt kan et evalueringsstudium godt være en sammenblanding
af en eller 2 kategorier fra disse grupper.
$np$
Man kan eksempelvis tænke sig et forbedringsstudium kombineret med et
designstudium. Her kunne man under forbedringsstudiet opdage forskellige
uhensigtmæssigheder, således at f.eks. dele af et operativsystem
skal designes om.
$np$
Dette speciale
drejer sig kun om forbedringsstudier.
Det vil ved hjælp af en simulator blive illustreret,
hvilke konsekvenser en ændring af systemets design kan have.
$np$
Når et evalueringsstudium
foretages, er det normalt, at man gennemløber følgende 5 faser.
(Se Ferr78 side 10)
$ps$
$lm20$
$nl$
1.Problemidentifikation.
$nl$
2.Formålet med vurderingen.
$nl$
3.Forberedelse af en plan.
$nl$
4.Implementering af planen.
$nl$
5.Præstation af resultaterne.
$nl$
$lm0$
$np$
I de forskellige faser skal man i fase 2 og 3 være specielt
interesseret i, hvad der ønskes opnået ved evaluerinsstudiet.
Hver beslutning om formålet
og om,
hvilke ressourcer der skal benyttes i forbindelse med et evalueringsstudium,
skal tages i forhold til, hvad man ønsker
at opnå med det.
Spørgsmålet om forbedringer af systemet kan relativt let
besvares ved afslutning af et vurderingsstudium, men er ret vanskelige
at besvare ved begyndelsen. Faserne 3,4 og 5 kan ses som
en iterativ procedure. En hypotese formuleres og testes, og
hvis testen falder negativt ud så modificeres hypotesen.
$np$
$ns1,4,_«bs»2_«bs»._«bs»3_«bs»._«bs»M_«bs»å_«bs»l_«bs»e_«bs»m_«bs»e_«bs»t_«bs»o_«bs»d_«bs»e_«bs»r_«bs».$
$np$
I planlægningsfasen dvs. fase 3 er det essentielt
at bestemme, hvad der skal måles på systemet. Det kan ses som bestående
af 3 trin:
$lm20$
$nl$
_«bs»T_«bs»r_«bs»i_«bs»n__«bs»1_«bs».
$nl$
Beslutning om, hvad der skal måles.
$nl$
_«bs»T_«bs»r_«bs»i_«bs»n__«bs»2_«bs».
$nl$
Udvælgelse og konstruktion af måleredskab.
$nl$
_«bs»T_«bs»r_«bs»i_«bs»n__«bs»3_«bs».
$nl$
Designe eksperimentet og estimere dets værdi.
At estimere eksperimentets værdi vil sige at beskrive, hvilke fejlkilder
der findes, og beskrive under hvilke forudsætninger eksperimentet er foretaget.
Disse forudsætninger kan have indflydelse på forsøgets værdi, idet
nogle forudsætninger kan bevirke at eksperimentet ikke helt afspejler
det virkelige system,
men kun dele af det.
$nl$
$lm0$
$np$
Det vil i det nedenstående blive beskrevet, hvilke måleredskaber man har i teorien,
og hvordan man kan se på deres nøjagtighed.
$np$
Når et måleredskab betragtes bør man først betragte dets karakteristika.
Ved et måleredskabs karakteristika forstås, hvilke hændelser det kan måle,
hvor nøjagtigt det måler en hændelse, hvilke fejlkilder
der findes ved målingerne med redskabet o.s.v.
$nl$
Ved målinger på et system skelner man mellem 3 forskellige
typer af måleredskaber.
$lm20$
$nl$
_«bs»"_«bs»h_«bs»a_«bs»r_«bs»d_«bs»-_«bs»w_«bs»a_«bs»r_«bs»e__«bs»t_«bs»o_«bs»o_«bs»l_«bs»s_«bs»"
$nl$
Dette er maskinelle dele koblet til systemet f.eks. ved sonder på
forskellige punkter, som ved hjælp af et måleinstrument
eksempelvis et ur, måler tidspunktet for hændelsen.
En sonde er en klemme beregnet til at sætte på et elektrisk
kredsløb, som derved kan registrere om der løber strøm i en
ledning eller ej.
$nl2$
_«bs»"_«bs»s_«bs»o_«bs»f_«bs»t_«bs»-_«bs»w_«bs»a_«bs»r_«bs»e__«bs»t_«bs»o_«bs»o_«bs»l_«bs»s_«bs»"
$nl$
Er målerutiner indsat i systemets programmel, som måler eksempelvis
om systemet kommer i en specifik status.
Kan også være et program der simpelthen måler, f.eks. hvor mange
pladelagertilgange et job benytter.
$nl2$
_«bs»"_«bs»h_«bs»y_«bs»b_«bs»r_«bs»i_«bs»d__«bs»t_«bs»o_«bs»o_«bs»l_«bs»s_«bs»"
$nl$
En kombination af de to typer.
$lm0$
$ns 1,4,_«bs»2_«bs»._«bs»4_«bs»._«bs»C_«bs»e_«bs»n_«bs»t_«bs»r_«bs»a_«bs»l_«bs»e__«bs»p_«bs»r_«bs»æ_«bs»s_«bs»t_«bs»a_«bs»t_«bs»i_«bs»o_«bs»n_«bs»s_«bs»i_«bs»n_«bs»d_«bs»i_«bs»c_«bs»e_«bs»s_«bs».$
$np$
Da formålet med et evalueringsstudium har stor indflydelse på, hvilke præstationsindices
der anvendes,
er det svært at angive nogle
præstationsindices, som generelt
kan benyttes ved alle evalueringsstudier. Nedenstående beskriver hyppigt benyttede
indices, og i afsnit 4 bliver nøjagtigt præciseret, hvilke indices, der anvendes ved denne vurdering.
$np$
I afsnit 2.1 er beskrevet at udvælgelsen af præstationsindices, der benyttes ved et evalueringsstudium
afhænger af, hvem der betragter systemet. En anden betydende faktor er systemts
art. Her referes til om det er et interaktivt- eller et batchsystem.
De nedenstående eksempler på præstationsindeks følger opdelingen fra
afsnit 2.1, så først gives eksempler på belastnings- og
derefter systemindices. Ved den endelige vurdering i denne opgave, vil
der blive lagt stor vægt på at afklare,
hvordan systemindices afhænger af belastningen.
$nl2$
_«bs»1_«bs»._«bs»B_«bs»e_«bs»l_«bs»a_«bs»s_«bs»t_«bs»n_«bs»i_«bs»n_«bs»g_«bs»s_«bs»i_«bs»n_«bs»d_«bs»i_«bs»c_«bs»e_«bs»s_«bs».
$nl$
Belastningsindices refererer som før nævnt dels til en beskrivelse
af hvor mange og hvordan job ankommer og
dels til hvilke karakteristika disse job har. Eksempler på
belastningsindices anføres nu i henhold til de to anførte
aspekter.
$nl2$
_«bs»A_«bs»n_«bs»t_«bs»a_«bs»l__«bs»a_«bs»n_«bs»k_«bs»o_«bs»m_«bs»m_«bs»e_«bs»n_«bs»d_«bs»e__«bs»j_«bs»o_«bs»b__«bs»p_«bs»r_«bs».__«bs»t_«bs»i_«bs»m_«bs»e__«bs»o_«bs»g__«bs»i__«bs»h_«bs»e_«bs»l_«bs»e__«bs»o_«bs»b_«bs»s_«bs»e_«bs»r_«bs»v_«bs»a_«bs»t_«bs»i_«bs»o_«bs»n_«bs»s_«bs»p_«bs»e_«bs»r_«bs»i_«bs»o_«bs»d_«bs»e_«bs»n_«bs».
$nl$
Et job ved et interaktivt system er afsendelsen
af en transaktion. Ved et batchsystem er det en række hulkortbilleder,
dvs. fra et jobkort til et afslutningskort.
Dette indeks er afhængig af tidspunktet i døgnet.
$nl2$
_«bs»A_«bs»n_«bs»k_«bs»o_«bs»m_«bs»s_«bs»t_«bs»h_«bs»a_«bs»s_«bs»t_«bs»i_«bs»g_«bs»h_«bs»e_«bs»d
$nl$
Defineres som antal ankommende job pr. tidsenhed.
$nl$
Ud fra disse to indices er det muligt at finde spidsbelastningen, og
gennemsnitlige tider mellem ankomsten af job.
$nl$
For et jobs karakteristika kan anføres følgende indices:
$nl$
_«bs»C_«bs»P_«bs»U_«bs»-_«bs»f_«bs»o_«bs»r_«bs»b_«bs»r_«bs»u_«bs»g_
$nl$
_«bs»l_«bs»a_«bs»g_«bs»e_«bs»r_«bs»f_«bs»o_«bs»r_«bs»b_«bs»r_«bs»u_«bs»g
$nl$
_«bs»r_«bs»e_«bs»s_«bs»s_«bs»o_«bs»u_«bs»r_«bs»c_«bs»e_«bs»k_«bs»r_«bs»a_«bs»v__«bs»t_«bs»i_«bs»l__«bs»y_«bs»d_«bs»r_«bs»e__«bs»e_«bs»n_«bs»h_«bs»e_«bs»d_«bs»e_«bs»r__«bs»f_«bs»._«bs»e_«bs»k_«bs»s_«bs».__«bs»a_«bs»n_«bs»t_«bs»a_«bs»l__«bs»p_«bs»l_«bs»a_«bs»d_«bs»e_«bs»l_«bs»a_«bs»g_«bs»e_«bs»r_«bs»-_
_«bs»o_«bs»g__«bs»t_«bs»r_«bs»o_«bs»m_«bs»l_«bs»e_«bs»t_«bs»i_«bs»l_«bs»g_«bs»a_«bs»n_«bs»g_«bs»e_«bs».
$np$
Ved et interaktivt system betragtes udover de anførte indices normalt
også antallet af terminaler, og ankomsthastigheden
for transaktioner pr. terminal.
$nl$
Ved et batchsystem betragtes f.eks. et jobs prioritet og antal hulkortbilleder.
$np$
Samlet kaldes alle de ved et evalueringsstudium anvendte belastningsindices
for en belastningsmodel. Hvordan den præcise belastningsmodel ser ud
ved dette evalueringsstudium beskrives i afsnit 4.
$nl2$
_«bs»2_«bs»._«bs»S_«bs»y_«bs»s_«bs»t_«bs»e_«bs»m_«bs»i_«bs»n_«bs»d_«bs»i_«bs»c_«bs»e_«bs»s_«bs».
$np$
Specielt anvendeligheden af systemindices er meget afhængig af om et system
køres i batch eller interaktivt. De normalt vigtigste systemindices er
følgende:
$nl2$
_«bs»G_«bs»e_«bs»n_«bs»n_«bs»e_«bs»m_«bs»s_«bs»n_«bs»i_«bs»t_«bs»l_«bs»i_«bs»g__«bs»s_«bs»v_«bs»a_«bs»r_«bs»t_«bs»i_«bs»d__«bs»f_«bs»o_«bs»r__«bs»e_«bs»t__«bs»j_«bs»o_«bs»b
$nl$
Dennes afhængighed af belastningen er interessant. Spørgsmål som
hvor meget forøges svartiden, når belastningen øges siger noget
om systemets evne til at afvikle job.
$nl$
$nl$
_«bs»U_«bs»d_«bs»v_«bs»i_«bs»d_«bs»e_«bs»l_«bs»s_«bs»e_«bs»s_«bs»f_«bs»a_«bs»k_«bs»t_«bs»o_«bs»r__«bs»f_«bs»o_«bs»r__«bs»e_«bs»t__«bs»j_«bs»o_«bs»b_«bs».
$nl$
Defineres som svartiden for jobbet divideret med den ideele svartid.
Den ideele svartid er den tid jobbet ville have brugt,
hvis det var alene i systemet.
Denne faktor siger noget om systemets evne til at afvikle forskellige
job i forhold til jobbets karakteristika.
$nl$
$nl$
_«bs»G_«bs»e_«bs»n_«bs»n_«bs»e_«bs»m_«bs»s_«bs»t_«bs»ø_«bs»m_«bs»n_«bs»i_«bs»n_«bs»g_
$nl$
Defineres som antallet af job der kan færdigbehandles pr. tidsenhed.
$nl$
$nl$
_«bs»K_«bs»a_«bs»p_«bs»a_«bs»c_«bs»i_«bs»t_«bs»e_«bs»t_«bs».
$nl$
Defineres som maksimal gennemstrømning.
$nl$
I følge Kintchine-Pollaczek kan svartidens afhængighed af udnyttelsesgraden
findes ved følgende formler:
$nl4$
Her er ^^^ den gennemsnitlige svartid,^^^ er den gennemsnitlige
behandlingstid,^^^ er en konstant, der afhænger af det
betragtede system, og som
angiver en koefficient for variationen på behandlingstiden. ^^^ er
udnyttelsesgraden af hele systemet.
Ved behandlingstiden for et job forstås summen af tiden jobbet anvender ved de
indgående enheder. Behandlingstiden ved CPU-en er således den CPU-tid
jobbet bruger.
Figur 2.4.1
viser, hvordan svartiden ud fra denne formel afhænger af udnyttelsesgraden.
$fg 80$
Det viser sig, at kurven har en lodret asymptote, og denne asymptote
svarer til kapaciteten. Udnyttelsesgraden som
indgår i formlen er defineret som den gennemsnitlige behandlingstid
divideret med den gennemsnitlige ankomsthastighed. For nemmere
at kunne anvende formlen betragtes svartidens afhængighed af
ankomsthastigheden. Det viser sig her, at denne kurve også har
en lodret asymptote, og denne findes i opgaven.
$nl$
$nl$
_«bs»G_«bs»e_«bs»n_«bs»n_«bs»e_«bs»m_«bs»s_«bs»n_«bs»i_«bs»t_«bs»l_«bs»i_«bs»g__«bs»k_«bs»ø_«bs»l_«bs»æ_«bs»n_«bs»g_«bs»d_«bs»e_«bs».
$nl$
Ved de indgående enheder kan de tilhørende kølængder betragtes.
Disse
siger noget om, hvilke enheder som kan være skyld i store svartider.
Den gennemsnitlige kølængde kan findes ved Little's lov( se side 185 i Ferr78)
Den siger at
$nl4$
hvor N er den gennemsnitlige kølængde, ^^^ er ankomsthastigheden til enheden og
^^^ er den gennemsnitlige svartid ved enheden.
$ps$
$ns 1,4,_«bs»2_«bs»._«bs»5_«bs»._«bs»D_«bs»e_«bs»f_«bs»i_«bs»n_«bs»i_«bs»t_«bs»i_«bs»o_«bs»n__«bs»a_«bs»f__«bs»e_«bs»n__«bs»f_«bs»l_«bs»a_«bs»s_«bs»k_«bs»e_«bs»h_«bs»a_«bs»l_«bs»s_«bs».$
$np$
Ferr78 anvender side 342 følgende definition på en flaskehals.
Lad S være et system, P et præstationsindeks og x1,...,xn være n
variable parametre. xi er både belastnings- og systemparametre. Det antages,
at en forøgelse i P angiver en forbedring i systemets ydeevne.
P(x1,...,xn) betragtes. Dette er normalt en ikke lineær funktion. Denne
ulinearitet angiver
flaskehalse.
En flaskehals
defineres nu til at være den enhed forbundet til de parametre, der ved
en lille ændring bevirker en stor forøgelse i P.
Eksempelvis hvis xi er en pladelagerhastighed. Ved en lille forøgelse
i xi bliver P(x1,...,xn) væsentligt større. Dette betyder, at
pladelageret er flaskehalsen, og en forøgelse i pladelagerhastigheden,
vil bevirke et væsentlig forøgelse i systemets ydeevne.
$np$
Denne noget upræcise definition af en flaskehals bliver
præciseret i afsnit 6.4.
$ef$
scope user afs2 vko2
finis
▶EOF◀

DataMuseum.dk

RC4000/8000/9000

⟦6061efe80⟧ TextFile

Derivation

TextFile