⟦7afe42393⟧

TextFile

bog=set 200 
bogproof=set 200
typeset machine.diablo proof.bogproof
*pl 297,30,235,18,10*
*pn 5,1*
*lw 170*
*lm45*
*ld16*
*ps*
*sj*
4. Begrænsninger og udviklingstendenser
   i administrative mikrodatamatsystemer.
-----------------------------------------
*rj*
*nl1*
Hovedparten af de mikrodatamatsystemer, der findes på
markedet idag, er, når der sammenlignes med det mere
traditionelle datamatmarked, for dårlige. Dette skyldes
en alt for kort udviklingstid for både materiel og
programmel, og når der samtidig hersker
tumultagtige tilstande på markedet, kan
førstegangskøberen nemt blive skuffet.
Det er imidlertid hævet over enhver tvivl, at
forholdene bliver bedre, og det må konstateres,
at vi allerede nu er inde i en fase, hvor branchen
bliver mere professionel til gavn for brugerne.
*nl3*
4.1. Standardoperativsystemer.*nl1*
------------------------------*nl2*
 Det mest basale
program i et datamatsystem er operativsystemet. Det er det
program, der danner grænseflade (figur 2.11) til de øvrige programmer,
 der skal afvikles i maskinen.
 Operativsystemet ved alt om ind - og uddata,
hvor mange og hvilke ydre enheder, der er tilsluttet,
er der nogle særlige protokoller, der skal betjene de
ydre enheder, osv.
Operativsystemet danner grænsefladen mellem anvendelsesprogrammet
der jo normalt er skrevet i et programmeringssprog
og den enkelte mikrodatamatfabrikants måde at designe
sin mikrodatamat på▶16◀.                                        
 Operativsystemet varetager også
forbindelsen mellem maskine og bruger, dvs afvikler
programmer på kommando, sørger for at finde filer på
baggrundslageret, ekkoer det brugeren taster ind på
tastaturet op på skærmen og andre lignende grundlæggende
funktioner. Operativsystemet skal også understøtte de
højere programmeringssprog man nu benytter på sin
maskine, dvs man kan ikke uden videre afvikle et
▶10◀Pascal program, hvis ikke operativsystemet er forberedt
for det.
*nl2*
En  vigtig forudsætning for 
udvikling og udbredelse
af mikrodatamater
er lave programmelpriser. Det skal være muligt at flytte
anvendelsesprogrammer fra en maskine til en anden, og man
skal kunne købe færdige programmer ude i byen. Dette kan
kun lade sig gør, hvis maskinerne benytter det samme
operativsystem. Det er altså vigtigt, at man til sin
mikrodatamat kan købe et "standardoperativsystem". Der er
dukket nogle operativsystemer op, som er ved at blive til
en slags standarder og af disse kan især nævnes
CP/M, MP/M, UNIX og Oasis.
*nl2*
*lt1,CP/M*
Et af de mest udbredte operativsystemer er CP/M
(Control Program Monitor), der blev 
udviklet af det amerikanske firma "Digital Research" og
som specielt er beregnet for 8080 (Z80) baserede mikrodatamater.
Selvom CP/M ikke yder faciliteter, der er kendte fra større
datamater, yder det fuld støtte til diskettebehandling
og indeholder diverse funktioner til hjælp i et 8 bit miljø,
hvor det maksimale lager normalt er 64 k oktetter. Et typisk
CP/M system fylder omkring 12 k oktetter, hvilket er yderst
 rimeligt i disse mindre mikrodatamater.
CP/M er blevet en de facto standard for 8 bit mikrodatamater,
og der kan leveres et utal af anvendelsesprogrammer fra mange forskellige
leverandører, som kører ovenpå CP/M.
*nl2*
*lt1,MP/M*
En videreudvikling af CP/M er MP/M, der i modsætning
til CP/M er et flerbrugersystem og som kan håndtere store
pladelagre (f.eks. Winchester lagre). MP/M er beregnet
på at understøtte 16 bit mikrodatamater (8086), hvor der
tillades et langt større indre lager. Programmer der
kører under CP/M kan afvikles under MP/M hvis de bliver
nyoversat til 8086 kode. Digital Research har udviklet et
nyt operativsystem CP/NET, der tillader sammenkobling af 
datamater, der anvender CP/M eller MP/M. Her virker
MP/M som et overordnet system, der giver brugere, der
kører på hver sin mikrodatamat under CP/M, mulighed for
at deles om kostbare eller knappe ressources, som
f.eks. et stort pladelager eller en linieskriver.
*nl2*
*lt1,UNIX*
Et operativsystem, der er udviklet til 16/32 bit maskiner,
og som er ved at vinde stor udbredelse, er UNIX. Det er
et flerbruger operativsystem udviklet af Bell Laboratories
til minidatamater (PDP og VAX). Til langt de fleste
16 bit mikrodatamater er 
der implementeret UNIX, eller et UNIX lignende opeartivsystem, som kan
afvikle programmer skrevet under UNIX. Et af hovedkriterierne
ved designet af UNIX var, at det skal være meget brugervenligt
og fleksibelt. UNIX har kommandoer til filmanipulation
og programafvikling og tillader, at samtidigt kørende programmer
kan udveksle data.
*lt1,Ada*
Det for tiden meget omtalte programmeringssprog Ada, der er sat
i gang af det amerikanske forsvarsministerium vil muligvis
komme til at fungere sammen med et UNIX lignende operativsystem,
dvs den kommandosyntaks der tilbydes fra UNIX vil gå igen
i Ada systemerne.
 Disse forhold sammenholdt med
Bell Laboratories liberale licenspolitik vil nok
medføre, at UNIX bliver meget udbredt i de næste år.
*nl2*
*lt1,Oasis*
Et nyt operativsystem, der også er på vej til at vinde
udbredelse, er Oasis, markedsført af det amerikanske
firma "Phase One Systems". Oasis er specielt designet
til Z80 baserede systemer,
og er et flerbrugersystem, der indeholder en lang række 
faciliteter, man ellers normalt kun ser i langt større
datamatsystemer. Det kan håndtere store pladelager,
kan gemme og automatisk skrive data ud på en linieskriver,
og indeholder en lang række funktioner, der hjælper
brugeren, når han ikke ved/kan huske, hvad der nu skal
gøres. Endvidere er der indbygget programmer til
tekstredigering, der umiddelbart virker avancerede
for så relativt lille et operativsystem.
*nl2*
*lt1,RMX/86*
Ud over de ovenfornævnte operativsystemer, er der taget
mange andre initiativer for at lette programmeludvikling og
-afvikling. Det store amerikanske mikroprocessorkomponent
firma Intel har udviklet et operativsystem RMX/86 hvori der
er defineret en fast grænseflade mod maskinen, men uden at
lægge sig fast på kommandosproget. Dette kan have stor
betydning fremover, hvor mikrodatamater bliver mere
og mere komplekse. Det er således muligt at betragte
mikrodatamaten som en virtuel maskine, uden på hvilken
man så kan opbygge brugersystemerne. Dette har også
den fordel, at det senere bliver nemmere, at lægge en del
af operativsystemet over i mikroprocessorkomponenten.
*nl2*
*lt1,UCSD-Pascal*
Et andet initiativ er et Pascal system, der er udviklet
på University of Califonia, San Diago (UCSD-Pascal).
I dette system er sprogoversætter og operativsystem
integrerede og indeholder alle nødvendige faciliteter
til f.eks. diskettebehandling. Dette system er ikke
umiddelbart kompatibelt med andre systemer (f.eks.
de meget udbredte BASIC og COMAL systemer, der også indeholder
en art operativsystem), men kan dog godt bringes til   
at fungere med CP/M. UCSD-Pascal er meget udbredt,
hvilket bl.a. beror på, at systemet genererer en symbolsk
kode (p-kode), som så igen fortolkes af et program
i mikrodatamaten. Dette er en meget billig og
relativ nem måde at få indført Pascal på
for mikrodatamatfabrikanten,
da denne kun skal betale en begrænset licensleje
for Pascal systemet, og kan derved undgå 
betydelige udviklingsomkostninger.
*nl2*
MP/M, UNIX og Oasis er operativsystemer, der vil

konkurere på det samme marked, og kun tiden vil vise,
hvem der "vinder kampen". Det synes dog ret sikkert,
at der i de kommende mikrodatamatsystemer vil være
et eller andet "standard" operativsystem, der simpelthen
er forudsætningen for at erhverve billige programmer.
*nl3*
*ps*
4.2. Begrænsninger.*nl1* 
-------------------*nl2*
Både materiel - og programmelopbygningen af mikrodatamatsystemer
til administrativt brug bærer præg af en kort udviklingsperiode,
hvor man har lavet et produkt af standardkomponenters formåen,
uden for stærk skelen til om det færdige produkt kan løse de
ønskede opgaver. Man har med andre ord først lavet produktet,
og derefter set sig om efter egnede markedsområder. Dette har
kunnet lade sig gøre, fordi prisen på det færdige produkt,
sammenlignet med det traditionelle datamatmarked, har
været uhørt lav.
*nl2*
*lt1,indre lager*
For materiellets vedkommende har mikroprocessorers formåen
medført en række begrænsninger. De mest anvendte mikroprocessorer
har kun 16 bit til at adressere det indre lager med dvs. det
kan højst blive på 64 k oktetter. Dette er normalt rigeligt til
mange tekniske anvendelser, men til administrativt brug kan det let
medføre en uhensigtsmæssig programafvikling, da man her ofte
opererer på mange data af gangen. Mikroprocessorerne har heller ikke
*lt1,beskyttelse*
indbygget automatisk beskyttelse af programmer og data, dvs 
fejlbehæftede brugerprogrammer kan komme til at ødelægge basis-
programmerne. Dette er endnu værre i flerbrugersystemer, hvor
der er mulighed for at en bruger ødelægger en andens program eller
data.
*nl2*
*lt1,paritetskontrol*
Mikrodatamatens indre lager er idag sjældent forsynet med
paritetskontrol, eller hvad der ville have været endne bedre,
automatisk rettelse af fejl. Dette sidste giver en væsentlig
formindsket fejlhyppighed, men blot den mulighed, at maskinen selv
kan stoppe ved fejl i lageret, forøger pålideligheden af det samlede
system.
*nl2*
*lt1,max 5000*
En anden væsentlig materielbegrænsning 
*lt1,varer*
er størrelsen af
baggrundslageret. På mange mikrodatamater kan der f.eks. højst
tilsluttes to 8" diskettestationer a 1,2 M oktetter,
og dette medfører f.eks. i et lagerstyringssystem, at det
højst kan indeholde 5000 varer, uden nogen form for
udvidelsesmuligheder.
*nl2*
*lt1,standardisering*
Et af de virkeligt datamatiske
*lt1,af disketter*
 fremskridt man forventer af
mikrodatamatverdenen, er muligheden for at flytte programmer
og data fra en type maskine til en anden. Dette hæmmes imidlertid
af manglende standardisering af disketteformatteringen, selvom
der gøres seriøse forsøg på at standardisere IBM formatteringen.
På grund af disketternes begrænsede størrelse, udvises der megen
opfindsomhed for at presse så mange data som muligt ned på pladen,
men dette går udover standardiseringen og dermed flytbarheden
fra en maskine til an anden.
*nl2*
*lt1,mikrodatamaten*
Mikrodatamaternes muligheder
*lt1,som terminal*
 for elektronisk at udveksle
data med andre datamater, er idag ret så begrænset. Der kræves
avanceret programmel og materiel, hvis det skal foregå efter
moderne principper med udveksling af datapakker og denne teknik er
endnu ikke nået til mikrodatamatverdenen. Det er på
den anden side et område i rivende udvikling, så det varer
nok ikke længe inden det kan fås. Det er idag muligt at
anvende mikrodatamaterne som simple terminaler til en  
datamat, men det kan normalt ikke foregå samtidig med
at den foretager andre opgaver.
*nl2*
*lt1,basisprogrammel*
Basisprogrammellet i mikrodatamater
*lt1,og disketter*
 lider af mange skavanker.
Med basisprogrammel menes her i første omgang det programmel,
der nødvendigvis må følge med maskinen, for at brugeren kan
afvikle sine opgaver uden at skulle kende til en masse, for ham,
uvæsentlige detaljer om hvordan f.eks. baggrundslageret
fungerer. Dette basisprogrammel er sjældent generelt opbygget,
forstået på den måde, at det ikke behøver at være det samme
basisprogrammel, der anvendes til afvikling af f.eks. BASIC
og Pascal programmer. Det vil ofte ikke være muligt at læse
en diskette under Pascal systemet, hvis den er skrevet under
BASIC systemet. I det hele taget er baggrundslagerbehandlingen
et ømt punkt i mikrodatamater:
Er baggrundslageret udnyttet effektiv, så der ikke er for
meget spildplads; findes der et ordentligt katalogsystem,
så man kan se hvad en diskette indeholder, hvor store filerne er,
hvornår de er oprettet og hvornår de sidst er ændret og hvor
meget plads der er tilbage på disketten; kan filerne udvides
dynamisk eller er de låst fast på en bestemt størrelse;
er det nemt og hurtigt at sikkerkedskopiere disketter og
kan man nemt og overskueligt holde rede på de efterhånden
mange disketter, man får erhvervet sig; osv.
*nl2*
*lt1,multi-*
Som tidligere antydet er
*lt1,programmering*
 er et andet ømt punkt i mikrodatamater
muligheden for at afvikle flere opgaver parrallelt
(multiprogrammering). Dette burde selvfølgelig være en
forudsætning i flerbrugersystemer, men selv i enkelt-
brugersystemer kan enhver se fordelen i, at f.eks. udskrift
af fakturaer (der måske kan tage flere timer) kan ske
samtidig med inddatering af ordrer. Multiprogrammering
burde være standard i alle datamater, men er det sjældent.
*nl2*
*lt1,ydre enheder*
Det er ikke kun basisprogrammellets understøttelse
af baggrundslageret, der giver anledning til problemer;
også betjeningen af andre ydre enheder volder vanskeligheder.
Den gennemgående fejl er, at man ikke udnytter de muligheder
for opdagelse og rettelse af fejl, som materiellet tilbyder.
Som eksempel kan tages programmelunderstøttelsen af en
*lt1,linieskriver*
linieskriver. Denne er som regel i stand til at aflevere
statusinformation om at den er løbet tør for papir, at den
står i en tilstand for manuel betjening eller at den
simpelthen er slukket. Er basisprogrammellet i stand til at opfange
disse informationer og aflevere dem videre til anvendelsesprogrammerne.
Hvad sker der med anvendelsesprogrammet, når der slukkes for
linieskriveren? Fortsætter programmet med at udskrive
fakturaer, som om intet var hændt. Medfører dette, at man
må udskrive fakturaerne forfra, selvom der kun mangler et
par enkelte? Der opdateres måske samtidig i databaserne,
således at det bliver ret så besværligt at starte forfra.
I så fald kan det medføre genstart med brug af 
sikkerhedsfiler, samt omkørsel af hele
programserien. Enhver kan forestille sig
hvilke krav dette må stille til ordenen i
diskette systemet.
*nl2*
*lt1,anvendelses-*
Anvendelsesprogrammet, som man køber i
*lt1,programmer*
en standardudgave
lider ofte tilsvarende af en række skavanker.
Med eksempel i et bogføringssystem er det ofte sådan,
at virksomhedens navn og adresse kun kan ændres ved
leverandørens hjælp. Bogføringsåret er ofte anbragt
på systemdisketten i stedet for på datadisketten.
Dette medfører, at programmerne ikke kan køre 
gammelt og nyt finansår skiftesvis, hvilket er
helt nødvenigt først på året, hvor det nye
regnskabsår er påbegyndt, men det gamle endnu
ikke afsluttet.
Et bogføringsprogram skaber under kørslen
selv nogle poster ud fra de indtastede
transaktioner, f.eks. til momskontoen.
Programmet kan typisk have den fejl,
at det går ned midt under kørslen
på grund af manglende plads på 
datadisketten. Man må da starte
forfra ud fra sikkerhedskopier.
*nl2*
*lt1,dokumentation*
Dette bliver ikke gjort bedre af, at dokumentationen
ofte er meget mangelfuld. Brugervejledninger
er tit det eneste der udleveres.
Registeroversigt, registerindhold, databeskrivelser og
kildeprogramtekst mangler. Man er således afhængig af,
om leverandøren vil gennemføre ønskede
programmelændringer.
*nl3*
*ps*
4.3. Udviklingstendenser.*nl1*
-------------------------*nl2*
*lt1,16/32 bit*
På materielsiden sker der meget for tiden.
*lt1,mikro-*
 Mange af de mangler
*lt1,processorer*
vi efterlyste i forrige afsnit er der chance for at afhjælpe,
når der udvikles mikrodatamater på basis af den nyeste
mikroprocessorteknologi. Det første skridt er at benytte
de nye 16/32 bit mikroprocessorer som Motorolas MC68000,
Zilogs Z8000 og Intels iAPX286, der alle indeholder
værktøjer til opbygning af beskyttelsessystemer. Endvidere
er der i instruktionssættet taget højde for, at de programmer,
der skal afvikles i datamaterne er skrevet i et højere struktureret
programmeringssprog, hvilket for brugeren vil resultere i
en væsentlig større hastighed for kørslen▶16◀ af programmerne.
*nl2*
*lt1,stort lager*
Materiellet hjælper også programmøren med udnyttelsen
af det indre lager. Ikke alene er det muligt at adressere
et stort fysisk lager, men det, at der kan opereres med
logiske adresser og indførelsen af beskyttede lagersegmenter,
gør, at det er ressourcemæssigt overkommeligt at indføre
virtuelt lager og multiprogrammering.
*nl2*
*lt1,Winchester*
Med hensyn til baggrundslageret vil Winchesterpladelagrene
dominere i de nærmeste år. Man kan i dag købe en 5,25"
Winchester på 10 M oktetter, der er fysisk kompatibel med
diskettestationerne, og der er udviklet 3" Winchestere
beregnet for installation i intelligente terminaler.
Da det er nødvendigt at kunne sikkerhedskopiere disse
pladelagre, er der udviklet kassettebåndstationer, der
kan gemme 20 M oktetter på 5 minutter (der findes også
Winchesterpladelagre med indbygget kassettebåndstation,
beregnet til denne kopiering).
*nl2*
*lt1,boblelagre*
Boblelagrernes fremtid er idag usikker og de anvendes kun
ganske få steder. Boblelagerteknologien er stadig svær
at håndtere, integrerede kredsløb til styring af lagrene
er stadig ikke færdigudviklet, og dette sammenholdt med en
høj pris pr. bit og Winchesterpladelagrenes popularitet,
har foreløbig lagt boblelagrene på hylden.
*nl2*
*lt1,optisk*
Den optiske hukommelse er på vej,
*lt1,hukommelse*
og vil på mange områder revolutionere
edb-anvendelser. Den optiske hukommelse 
bygger på en teknologi, hvor data lagres og
aflæses på en 12" glasplade ved hjælp af
laserlys, en teknik, der også anvendes i de
nyligt fremkomne grammofon - og videoplader.
Skrivning foregår ved, at der "brændes" hul i
pladen, dvs der kan kun skrives een gang samme
sted på pladen.
Der kan lagres 1 milliard oktetter på een plade,
hvilket svarer til ca. 500.000 maskinskrevne
A4 sider. Tilgangstider, overføringshastigheder, osv
er nogenlunde som for et Winchester pladelager.
En umiddelbar anvendelse i mikrodatamatanlæg kunne
være sikkerhedskopiering af Winchesterlagre,
i systemer, hvor mikrodatamaten anvendes i
arkivformål, registrering af billeder, osv.
Om den optiske hukommelse bliver udbredt i
mikrodatamatanlæg, vil i høj grad afhænge af
prisen, og her vil slægsskabet med den
kommercielle videoplade trække i den 
rigtige retning.
*nl2*
*lt1,"subroutines"*
Der er idag en tendens til,
*lt1,"in silicon"*
 at på det tidspunkt, hvor man
på markedet kan købe integrerede kredsløb, der indeholder
de basisfunktioner, som man tidligere havde indeholdt
i basisprogrammellet, først da bliver disse funktioner
tilgængelige i mikrodatamater. Det er altså komponent-
producenterne, der har overtaget en del af systemprogrammørernes
rolle ("subroutines in silicon"). Et eksempel er tidligere
nævnt, da den nye generation mikrodatamater forventes
at være multiprogrammerede og have virtuelt lager. Et andet
eksempel er det helt basale programmel en datamat skal
forsynes med (en kerne eller en monitor), når den startes.
I processorkomponentfirmaet Intels nyeste processorer er
disse funktioner og en stor del operativsystemfunktioner
indlagt i selve processoren. Producenten af mikrodatamaten
kan altså ikke ændre i disse basale programmer, men må
finde sig i at sådan er det. Til gengæld får mikrodatamaten
funktioner, der tidligere var forbeholdt langt større og
dyrere datamater, og på længere sigt giver det også
sikkerhed mod fejl i basisprogrammellet.
*nl2*
*lt1,data-*
Et tredie eksempel er datakommunikation.
*lt1,kommunikation*
 Der er idag 
internationale standarder for, hvorledes man overfører
blokke af data (pakker) fra en datamat til en anden 
(CCITT's X25 rekommandation), og implementeringen af disse
standarder er i dag i vid udstrækning understøttet af
integrerede kredsløb. Et sådant kredsløb, der tilkobles
en mikroprocessor som en styreenhed, er i virkeligheden
selv en mikrodatamat, der er programmeret til at varetage
en del af de basisfuntioner, der er nødvendige for
en sikker datakommunikation. Dette understreger yderligere,
hvor dyrt og kompliceret det er at udvikle basisprogrammel;
først når der er basis for en masseproduktion kommer det i
mikrodatamater. Dette kan også ses i populariseringen af
det automatiserede kontor, hvor ikke blot de enkelte
kontorfunktioner automatiseres, men de kan også
sammenkobles. Et sammenkoblingssystem, der trænger sig på
er Ethernet, hvor det på simpel måde med et enkelt kabel
er muligt at sammenkoble udstyr indenfor et geografisk
begrænset område (lokalnet, op til et par kilometer).
Det er højst sandsynligt, at Ethernet bliver en de - facto
standard, da tre giganter inden for hvert sit område,
nemlig Intel (komponenter), Xerox (kontorautomation) og
Digital (minidatamater) er gået sammen om projektet.
*nl2*
*lt1,funktionelle*
Mange af de ovenfor nævnte 
*lt1,sprog*
nyudviklinger er med til
at understøtte programmeringsprog, der er på et højere
niveau end de almindelige højere programmeringssprog som Fortran, Pascal,
Cobol, Algol, osv. Formålet med disse højniveausprog er,
at almindelige brugere, der ikke er uddannet som programmører,
skal kunne anvende dem i deres dagligdag. De skal være
funktionsorienterede ikke generelle, som det tidligere
*lt1,database*
beskrevne bogholderisprog. Der er på det sidste blevet
udviklet databasemaskiner, så det varer  ikke længe inden
man kan købe integrerede kredsløb, der kan administrere
databaser, hvorefter der er en chance for at mikrodatamater
kommer på højde med større datamater til administrativt brug.
Programmeringsprog, ved hjælp af hvilke man hurtigt og nemt
kan udfærdige rapporter og integrerede kredsløb til formattering
af skærmbilleder har været kendt et stykke tid, så på et
tidspunkt vil dette også kunne findes på mikrodatamater.
*nl2*
*lt1,tabelorienterede*
Allerede idag er der en del
*lt1,programprodukter*
tabelorienterede værktøjer på markedet til
mikrodatamater, som kører under operativsystemet
CP/M, og det er afgjort en niche, som vil
udvikle sig kraftigt i de kommende år. Der
er to typer værktøjer. Den ene type er
beregningsorienteret, som f.eks. Visicalc, den anden
kartoteksorienteret.
*nl2*
*lt1,beregnings-*
Det karakteristiske ved de
*lt1,orienteret*
beregningsorienterede er, at de danner en ramme,
hvori brugeren nemt kan anbringe sine
regneregler, og derved få programmet til
at fungere helt efter sit individuelle behov.
*lt1,kartoteks-*
Det karakteristiske ved de kartoteksorienterede er,
*lt1,orienteret*
 at brugeren på en enkelt
måde og helt fleksibelt kan definere, hvilke
felter skal indeholde hvad, samt hvilke
ledetekster disse skal vise sig med på skærmen.
Der er så i programpakken forberedt en række
udskrifter, brugeren kan vælge at benytte på det
individuelt designede kartotek.
*nl2*
Fælles for disse værktøjer er fleksibiliteten og
den række af faciliteter, der stilles brugeren til
rådighed. Ligeledes er produkterne godt beskrevet
i en let tilgængelig brugervejledning, og er
rimeligt billige. Produkterne bærer kort sagt
præg af at være udviklet til et stort marked.
*nl2*
*lt1,brugsanvisning*
På et punkt er mange billige mikrodatamater forud for
deres større søskende, og det er med hensyn til den indlæringstid,
der skal til for at kunne anvende anlægget. På større
maskiner er der ofte en masse manualer, der skal læses
igennem, før man kan komme igang, hvorimod mikrodatamater,
lidt firkantet sagt, har indbygget brugsanvisning. Det
vil nok være kendetegnende for mikrodatamater, at der vil
blive lagt megen vægt på dette område, da netop det
store marked af ukyndige, førstgangsbrugere er forudsætningen
for videreudviklingen af mikrodatamater, hvis den lave
pris skal bevares.
*nl2*
*ef*
scope user bog
scope user bogproof
finisb
▶EOF◀
DataMuseum.dk

RC4000/8000/9000

⟦7afe42393⟧ TextFile

Derivation

TextFile
