|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: RC4000/8000/9000 |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about RC4000/8000/9000 Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 6144 (0x1800) Types: TextFile Names: »comwoptisk«
└─⟦667bb35d6⟧ Bits:30007480 RC8000 Dump tape fra HCØ. └─⟦4334b4c0b⟧ └─⟦3fe7a126f⟧ »comw« └─⟦this⟧ └─⟦621cfb9a2⟧ Bits:30002817 RC8000 Dump tape fra HCØ. Detaljer om "HC8000" projekt. └─⟦0364f57e3⟧ └─⟦c4d639c85⟧ »comw« └─⟦this⟧
comwout=set 50 scope day comwout comwout=typeset *pl 297,30,235,18,10**pn 0,0* *ld 12* *pn 5,1* *lm 25* *lw 160**ps 0* Når lyset bryder frem. *nl1* ---------------------- *nl2* Den optiske hukommelse er på vej ind i datamaskiner.*nl1* ---------------------------------------------------- *nl2* *ld24* Det masseproducerende, kommercielle forbrugermarked har atter banet vej for en mindre kommende revolution på baggrundslagerområdet. Philips har som tidligere omtalt i dagspressen udviklet en 4" grammefonplade og en 12" videoplade, der begge er baseret på et optisk princip. Informationen er præget på en plastikplade, og den aflæses så af en halvlederlaser. Dette vil i sig selv vende op og ned på det bestående forbrugermarked, og er allerede godt igang i USA og vil snart dukke op herhjemme. *nl2* Ovenstående vil også vende op og ned på mange forhold i den professionelle edb-industri, idet det ligger til grund for den optiske hukommelse, DOR-systemet (digital optisk registrering), som Philips forventer vil gøre sit indtog i datamatverdenen i løbet af et par år. Teknikken er allerede til stede idag, men praktisk brug må afvente en form for standardisering af formater, opbygning af programmelsystemer, osv. *nl2* Selve pladen er en 12" dobbeltsidet glasplade, hvorpå der er præget en spiralrille, der svarer til 45.000 spor, der hver indeholder 128 sektorer a 1024 oktetter, for nu at blive i det sædvanlige baggrundslagersprog. Dette giver ialt pladen en hukommelse på 10 milliarder bits med en søgetid til en sektor på gennemsnitlig 135 msek., idet det tager 100 msek. at finde det rigtige spor og 35 msek. at dreje pladen en halv omgang. På grund af den, må man nok sige, pænt høje bittæthed på pladen vil det være urealistisk at køre med en højere omdrejningshastighed, idet det samtidig vil øge overførselshastigheden af bit'ene fra de 2 Mbit/sek til en hastighed, hvor datamaskinen dårligt vil kunne følge med. *nl2* Læse/skrive hovedet er en diodelaser på omkring en halv kvadratmillimeter, der er placeret i et optisk system, der vejer 40g, og som er monteret på en arm, der drives af en lineær motor. Laser'en bevæger sig ca. 1 mm over pladen, hvilket giver en rimelig sikkerhed for, at den ikke rammer denne og derved ødelægges. Skrivning foregår ved at øge intensiteten af lyset, hvorved der brændes hul i glasbelægningen. Der kan altså kun skrives en gang på det samme sted, men man kan selvfølgelig blive ved med at læse. Om vedvarende læsninger langsomt vil ødelægge belægningen må tiden vise, men af Philips brocurer fremgår det, at data kan opbevares i et hvert tilfælde 10 år. *nl2* Hvad kan den optiske hukommelse nu anvendes til, når vi ser bort fra radio og tv markedet. Philips selv mener, at det vil blive fremtidens arkivsystem, hvilket stemmer meget godt everens med det faktum, at der kun kan skrives en gang på pladen. En plade kan indeholde information svarende til 500.000 maskinskrevne A4 sider, og Philips er ved at udvikle et større system, kaldet Megadoc, hvor 64 DOR plader er samlet i et juke-box lignende apparat, og hvor en minidatamat kan styre fire sådanne juke-boxe. Dette giver ialt et arkiv svarende til over 100 millioner A4 sider, hvor en hvilken som helst side kan hentes frem på omkring et sekund. Unægtelig et vægtigt debatindlæg, når der diskuteres "det automatiserede kontor". *nl2* DOR systemet vil ikke alene kunne anvendes til tekst, men også til billede, idet en dokumentlæser tænkes tilsluttet og vil virke på samme måde som et faksimile apparat (der idag anvendes til overførsel af billeder via telefonnettet). Da digital registrering af billeder normalt vil kræve flere bit end ved tekst registrering, vil der "kun" være plads til 50.000 billeder pr. DOR plade. Den optiske hukommelse vil blive en konkurrent til mikrofilm, og på en enkelt plade kan der gemmes billeder svarende til 1500 COM-fiches. Også andre områder indenfor den fotografiske industri vil mærke konkurrencen fra den optiske hukommelse, f.eks. vil røngtenbilleder være et oplagt emne. Endvider har et optisk-elektronisk system den fordel, at lagrede billeder kan hentes væsentlig hurtige frem end hvad der er muligt med de eksisterende systemer. *nl2* Også i den mere traditionelle edb-indudtri vil den optiske hukommelse gøre sit indtog. På en DOR plade kan gemmes information svarende til 35 magnetbånd (1600 bpi, 2400 fod). I edb-installationer, hvor man ofte sikkerhedskopiere baggrundslagerfiler, synes anvendelse af optisk hukommelse velegnet. En DOR plade vil sandsynligvis koste en hel del mindre end 35 magnetbånd, så selv om pladen kun kan anvendes en gang må den være anvendelig. Også her kommer den ekstra fordel, ved hurtig hentning af "gamle" filer. *nl2* I edb-installationer, hvor baggrundslager kapaciteten er en størrelsesorden mindre end på det "optiske baggrundslager", må dette kunne anvendes på linie med traditionelle pladelagre, evt. suplere med et mindre winchester lager. En sådan anvendelse vil være afhængig af kørselsformen, men vil være et alternativ, når der udvikles passende styresystemer, der udnytter den optiske plade optimalt. *nl2* Den optiske hukommelse har uden tvilv en fremtid for sig i edb-sammenhæng. Hvornår det sker og med hvilken gennembrudskraft vil afhænge af priser og teknisk pålidelighed, men der er en chance for at begge dele vil ligge i den rigtige ende af spektret, da man har hele radio og tv området til at betale en hel del af udviklings- og produktmodningsomkostningerne. *nl2* *ef* scope day comwout end ▶EOF◀