|
|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: RC4000/8000/9000 |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about RC4000/8000/9000 Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 3840 (0xf00)
Types: TextFile
Names: »fnout«
└─⟦00964e8f7⟧ Bits:30007478 RC8000 Dump tape fra HCØ.
└─⟦b2ec5d50f⟧
└─⟦this⟧ »fnout«
\f
Frederiksberg Forældrenævn
Peter Bangsvej 97
2000 København F
M E R I N D S K R I V N I N G A F B Ø R N
26-03-82
Til forældreråd samt øvrige foråldre
Kommunen (det konservative flertal) vil sætte flere børn in i dagin-
stitutionerne!
Hvad mener i forældre om dette?
Det sociale udvalg i Fredereiksberg Kommune er gået i gang med
forhandlinger med de faglige organisationer (BUPL/PMF), institutionerne,
sikkerhedsgrupperne, og de selvejende institutionernes bestyrelser om en
merindskrivning.
Ca. 60% af institutionerne opfylder ikke de vejledende størrelser for
frit gulvareal i grupperum per barn og til garderobe/alternative ak-
tivitetsrum er der i gennemsnit mindre end en halv kvm per barn.
Sundhedsstyrelsens krav til luftrum for børn og voksne er heller ikke
opfyldt i de fleste af kommunens institutioner.
Den nyvalgte konservative socialudvalgsformant Grethe Fenger Møller
har, på vores forespørgsel, den 9 marts udtalt til Frederiksberg Bladet,
at man må se på udnyttelsen af institutionerne - ikke alle børn er der hver
dag. Vi vil her gøre opmærksom på at det har socialstyrelsen allerede en
gang taget hensyn til, da det fastslog at en rimelig børnegruppestørrelse
er 10 i vuggestuer og 20 i børnehaver og fritidshjem. De vejledende
grupperumsstørrelser er også fastsat herudfra. Desuden kan vi oplyse at
flere fritidshjem ligger over dette antal børn i børnegrupperne. På nogen
er der mere end det dobbelte.
Frederiksberg Kommunes gamle institutioner har nogle af de ringeste
pladsforhold i hele landet. Frederiksberg er den eneste større kommune i
hele Danmark der, os og kommunen bekendt, drømmer om at merindskrive på
gamle institutioner.
Merindskrivning vil give børnene endnu ringere muligheder for udvikling
og for kreative aktiviteter og stærkt forøge børnenes aggressive tendenser.
Der er trods faldende børnetal håbløst lange ventelister til vuggestuer
og fritidshjem. Men ventelisteforældrene ønsker ikke at deres børn skal
presses ind på totalt overbelagte institutioner. Der skal nye institutioner
til. For kommunen er dette først og fremmest et spørgsmål om prioritering
af udgifterne.
Vi vil opfordre jer til at diskutere merindskrivning i forældrerådene
og på forældremøder her i foråret. Det er nu merindskrivningen skal
forhandles!!! Fortæl kommunen om jeres mening.
Frederiksberg Forældrenævn's bestyrelse vedtog på sidste bestyrel-
sesmøde at gå imod enhver form for merindskrivning på daginstitutionerne.
Tværtimod bør en del stærkt overbelagte institutioner, især fritidhjem have
børnetallet reduceret.
Frederiksberg Forældrenævn
Pia Funder og Anders Lindgård
Kontakter:
Pia Funder (01) 71 66 18
Anders Lindgård (01) 87 57 87
Lars Hansen (01) 39 77 97
Der afholdes forældrenævnsmøde den 5. maj kl 1930. Sted meddeles senere.
Alle institutioner bør være repræsenteret!
På jeres institution skal der indskrives __ børn.
▶EOF◀