⟦9153b9963⟧

TextFile

bog3a=set 200
bog3aproof=set 200
bog3a=typeset machine.diablo proof.bog3aproof
*pl 297,30,235,18,10*
*pn 5,1*
*lw 170*
*lm45*
*fs +*
*ld16*
*ps*
3. Mikrodatamatmateriel og programmel.*nl1*
--------------------------------------*nl2*
De fleste mindre virksomheder, der skal
anskaffe et mikrodatamatsystem vil,
måske berettiget, føle, at henvendelse til et
konsulentbureau for at købe hjælp til at
anskaffe et system til måske 50.000 kr, vil være
for dyrt i forhold til selve prisen på systemet.
For den ukyndige bruger er der derfor behov for
at kende noge til forskellige tekniske forhold i
mikrodatamater, og disse vil blive omtalt i
dette kapitel.
*nl2*
3.1. Mikrodatamatkonfigurationer.*nl1*
---------------------------------*nl2*
En mikrodatamat er principielt opbygget på samme måde
som andre datamater (f.eks. minidatamater), dvs. med
hovedbestanddelene en centralenhed med indre lager, og
forskellige ydre enheder, der er sat sammen efter de
arbejdsopgaver, datamaten skal varetage.
*nl2*
*mt1,mikro-mini*
Forskellen mellem mikrodatamater, minidatamater og
større datamater er noget flydende og svær at konkretisere.
Nogle konkrete punkter fremgår dog af tabellen
herunder: 
*lm55*
*sj*
              IBM          DEC       INTEL
             370/168    PDP11/45    MCS-80
------------------------------------------

typisk pris
i tusind kr.   4.500       500        25


ordlængde
i bits            32       16          8

max. lager
i k ord        8.400      256         64

additionstid
i mikro sek.   0,13       0,9        2,0

*rj*
*lm45*
*nl1**nl1*
I dette afsnit gennemgås de materiel-
bestanddele et typisk mikrodatamatanlæg til administrativt
brug består af. Ved et hurtigt blik ud over de forskellige
kommercielle anlæg, viser det sig, at det faktisk er muligt at
sammensætte en typisk konfiguration, idet bestanddelene stort
set er de samme. En typisk konfiguration er vist på figur 3.1
og består af en centralenhed med indre lager,
en skærm og tastatur til kommunikation med brugeren,
baggrundslager til opbevaring af programmer og data, og en eller
flere udskriftsenheder. Endvidere vil det ofte være muligt at
tilslutte mikrodatamaten til en større datamat.
*fn1,fig. 3.1: Typisk mikrodatamatkonfiguration.*
*nl1**nl1*
*mt1,ydre enheder*
Tidligere fandtes  ydre enheder som papirstrimmelhuller
og læser, hulkortlæser etc. Disse ydre enheder ses i dag
sjældent  på mikrodatamater. En del af de gængse
mikrodatamater kan  forsynes med enheder til styring
af apparater eller til dataopsamling, men da dette ikke
er relevant til administrativt brug, vil det ikke blive
nærmere omtalt i denne bog.
*nl1**nl1*
De forskellige bestanddele vil blive behandlet hver for sig,
idet der vil blive lagt vægt på hvilke typer der findes.
Hvad er ydeevnen af de forskellige typer, er der nogen
sikkerhedsproblemer, er de solidt og robust opbygget,
og hvad kan man forlange af dokumentation og vedligeholdelse.
*nl3*
Centralenhed.*nl1*
-------------*nl1**nl1*
*mt1,mikroprocessorer*
Centralenheden er kernen i en datamat. Den styrer og udfører
de instruktioner, der er placeret i det indre lager. En
mikrodatamat centralenhed er normalt opbygget omkring et
enkelt integreret kredsløb, en mikroprocessor. For at få denne
til at fungere som centralenhed kræves nogle ekstra elektroniske
kredsløb, men alle logiske funktioner er indeholdt i
mikroprocessoren.
*nl1**nl1*
*mt1,mange*
Der findes mange forskellige 
*mt1,typer*
typer mikroprocessorer, idet de
fleste store amerikanske elektronikkomponentfirmaer har
udviklet deres egne. Endvidere er der opstået nye firmaer
med tidligere ansatte fra de oprindelige firmaer. Flere andre
lande, f.eks. Vesttyskland, Japan og Italien har også
opbygget mikroprocessor industrier. De fleste mikroprocessorer
er udviklet af de amerikanske firmaer, som så har lavet
"second source" aftaler med udenlandske firmaer. Mikroprocessoren
8080, der oprindeligt kun blev fremstillet af Intel, fremstilles idag
af et stort antal firmaer, hvilket  væsentlig forøger brugernes
tillid til, at de i relativt lang tid er sikret fremstilling
af komponeten.
*nl1**nl1*
*mt1,mikroprocessor*
Ikke blot er der forskellige mikroprocessorer,
*mt1,generationer*
 fordi
forskellige firmaer har udviklet hver deres, men der
er også udviklet forskellige "generationer", hvilket især
går på, at en del af den eksterne logik er flyttet ind på
mikroprocessor komponenten.  Hastigheden er forøget,
og der er sket en udvikling i opbygningen af den logiske
struktur, idet man  har taget ved lære af de krav
programmørene stiller til datamaten.
*nl1**nl1*
Nedenunder er opstillet en liste over nogle forskellige mikroprocessorer.
 Tabellen er ikke udtømmende,
men viser de  typer, der er mest anvendt i de mere generelle
*mt1,ordlængde*
mikrodatamater. Fælles for de viste typer er, at deres ordlængde,
dvs. det antal bit de opererer med på engang, er 8 bit.
8 bit er det antal,der normalt anvendes til at gemme et tegn,
dvs. 8 bit mikrodatamater kan være udmærkede til administrativt
brug. Den seneste udvikling indenfor mikroprocessor teknologien
er 16 eller 32 bit processorer, med et langt bedre instruktionssæt end
de nedenfor viste, men disse er endnu ikke rigtig blevet
anvendt i de her omhandlende mikrodatamater.
*sj*
       Intel           8080
                       8085
       Motorola        6800
                       6809
       Zilog           Z-80
       MOS
▶16◀       Technology      6502
                       6512
       Rockwell        PPS-8
       RCA             1802
*rj*
*nl1**nl1*
De forskellige typer af  mikroprocessorer har
 hvert sit instruktionssæt.
Dette kan udnyttes i
programmeringseksempler med henblik på at optimere
udførings▶16◀▶16◀tid og lagerforbrug. Som et eksempel er herunder
vist flytning af en blok af data i det indre lager. Selvom
dette eksempel tydeligt viser en forskel ( i et andet eksempel
kunne forskellen gå den anden vej), er det imidlertid
begrænset hvor meget en bestemt type mikroprocessor betyder for
ydeevnen af det samlede mikrodatamatanlæg. Flere andre
*mt1,ydeevne*
faktorer, som tilgangstiden til baggrundslageret og effektiviteten
af programmellet bidrager væsentligt mere til systemets ydeevne
(eksemplet taget fra ref.1).
*nl1*
*sj*
            Tabellen viser flytning af
            en datablok på 16 ord af
            8 bit ▶18◀▶18◀(oktetter)
            ----------------------------
                Z-80      8080     6800
                -----------------------
      Tid i
      mikrosek.  144       325      658

      lager
      i oktetter  11        16       19


*rj*
*nl1**nl1*
*mt1,pålidelighed*
Pålideligheden af centralenheden er selvfølgelig afhængig af
 de valgte komponenter, men da disse
erfaringsmæssigt er meget stabile, er pålideligheden i højere
grad afhængig af hvorledes de er sat sammen. Her tænkes ikke
kun på de logiske forbindelser mellem komponenterne,
 men på faktorer som:
*lm 55*
*lw140*
*nl3*
*lm55*
*nl1*
1. Er de mekaniske og elektriske komponenter
fornuftigt valgt.
*nl2*
2. Er centralenheden placeret på et eller flere
kredsløbskort.
*nl2*
3. Er centralenheden opbygget i en kasse for sig
selv, eller er den bygget sammen med andre enheder.
*nl2*
4. Er den så solidt opbygget, at den  kan tåle
at blive transporteret (med f.eks. postvæsenet).
*nl1*
*lm 45*
*lw170*
*nl1**nl1*
Erfaringen viser, at de logiske forbindelser
mellem komponenterne ofte spiller en mindre
rolle end ovennævnte faktorer, idet disse
kan give anledning til betydelige omkostningsreduktioner.
*nl3*
Indre lager. *nl1*
------------ *nl1**nl1*
*mt1,indre lager*
Tæt forbundet til centralenheden er det indre lager,
hvor det program der udføres og de data der arbejdes på
er gemt. Tilgangstiderne til det indre lager er karakteristiske
ved, at de er af samme størrelsesorden som centralenhedens
udførsel af simple operationer. Dette er nødvendigt, hvis ikke
centralenheden skal bruge for megen tid til at vente på lageret.
*mt1,baggrunds-*
Dette er modsat de forskellige typer
*mt1,lager*
 baggrundslagre, hvor
tilgangstiderne normalt er flere størrelsesordener længere.
Til gengæld er baggrundslageret væsentligt billigere end
indre lager pr. bit.
*nl1**nl1*
På de fleste af de her anvendte mikroprocessorer kan der
højst tilkobles 65536 ord af 8 bit
(64k oktetter eller "bytes"). Der er altså
en teknisk grænse for, hvor mange data man kan behandle
på en gang i det indre lager, hvilket kan sætte en begrænsning
på anvendelserne.
*nl1**nl1*
*mt1,halvledere*
Mikrodatamaterne anvender idag halvlederlager,
 der bygger på en
teknologi, der gør det væsentlig simplere for
mikrodatamatproducenten selv at fremstille indre lager
efter ønske, end det var for tidligere tiders minidatamat-
fabrikanter, der ofte anvendte ferritkernelager. Der anvendes
normalt to typer af lagerkomponenter, nemlig læse/skrive
*mt1,RAM, ROM*
komponenter (RAM) eller læsekomponenter (ROM). Betegnelserne
indikerer at centralenheden kun kan læse fra en ROM, men både
læse fra og skrive i en RAM. Til gengæld forsvinder informationen
i ROM'en ikke når man slukker for strømmen til mikrodatamaten,
hvad den  gør i RAM'en. ROM' er altså velegnede til at
indeholde et program mikrodatamaten kan starte med, når der tændes
for strømmen.
*nl1**nl1*
Nedenunder er kort beskrevet de forskellige lagertyper, der
anvendes i mikrodatamater:
*nl3*
*lm 55*
*lw140*
Læse/skrive lager (RAM) af den statiske type,
der er simple at anvende.
*nl2*
Læse/skrive lager (RAM) af den dynamiske type,
indeholder flere bit, bruger mindre effekt og
er normalt hurtigere end den statiske type,
men er mere komplicerede at anvende.
*nl2*
Læselager (ROM) er færdigprogrammeret fra
komponentleverandørens side. Er billige ved
stort stykantal.
*nl2*
Programerbart læselager (EPROM) kan programmeres af
mikrodatamatfabrikanten.
*nl1*
*lm 45*
*lw170*
*nl1**nl1*
Hvilke typer der konkret anvendes, kan være afhængig af
hvornår mikrodatamaten er udviklet, da udviklingen indenfor
halvlederlagerteknologien går meget hurtigt.
De fleste lagerkomponenter er dog meget pålidelige
og giver kun sjældent anledning til fejl.
*nl1**nl1*
Lageret kan være placeret på samme kort som centralenheden,
eller det kan  være placeret på separate kort. Dette giver
anledning til  overvejelser om elektriske støjproblemer,
som det vil være for omfattende, at komme ind på her.
*nl1**nl1*
*mt1,paritetskontrol*
Lageret kan være forsynet med paritetskontrol, hvorved systemet
(brugeren) kan blive orienteret om fejl. Yderligere kan lageret
være forsynet med logik til korrigering af fejl, hvilket væsentlig
forøger pålideligheden. De fæ▶17◀rreste mikrodatamater er imidlertid
forsynet med kontrolfunktioner af denne art, da det kræver
ekstra bit i lageret og ekstra logik, hvilket naturligvis
forøger prisen.
*nl1**nl1*
*mt1,vejledninger*
Med hensyn til dokumentation skal der naturligvis
medfølge en brugervejledning (operatørbetjening) på
dansk, der forklarer hvorledes datamaten virker og
betjenes. Endvidere bør der også forefindes (måske
skal den købes) en detaljeret beskrivelse med
diverse diagrammer og tegninger (ikke nødvendigvis på dansk).
Den almindelige bruger kan ikke umiddelbart anvende
denne manual, men hvis det senere bliver nødvendigt for
andre end leverandøren at vedligeholde udstyret,
er den en nødvendighed.
*nl3*
Ydre enheder.*nl1*
-------------*nl1**nl1*
For at få et fornuftigt udbytte af mikrodatamaten, skal
der tilkobles forskellige ydre enheder, og som tidligere
omtalt vil disse for administrative anlæg typisk være
baggrundslager (diskette eller båndkasette),
skærm og tastatur, linieskriver og muligvis tilslutning
til en større datamat.
*nl1**nl1*
*mt1,"interface"*
Til at forbinde en ydre enhed med centralenheden, kræves
et forbindelsesled ("interface"). Dette består af en styreenhed
og diverse kabler. Styreenheden omsætter de 8 bit centralenheden
skal have eller aflevere, til et format som den ydre enhed forstår.
Opbygningen af styreenheden  bliver i vidt omfang
understøttet af mikroprocessor producenten, der kan levere
integrerede kredsløb, der er specielt beregnet til styring
af forskellige ydre enheder. Som eksempel er her listet
forskellige styreenheder til Intels 8080/8085 og Motorolas
6800/6809 mikroprocessorer.
*nl2*
*sj*

       Generel 8 bit parallel styreenhed
       MC6821, 8255A

       Seriel kommunikations styreenhed
       til f.eks. terminaler
       MC6850, 8251A

       Diskettestations styreenhed
       MC6843, 8271

       Styreenhed til datatransmission
       MC6854, 8273

       Styring af skærme
       MC6845, 8275
*rj*
*nl1**nl1*
*mt1,integrerede*
Anvendelse af ovennævnte integrerede 
*mt1,styreenheder*
kredsløb som styreenheder,
kan gøre det nemmere og billigere for mikrodatamatfabrikanten
at fremstille disse, og det har sandsynligvis også en gunstig
indflydelse på pålideligheden. Ligesom  lageret er
styreenhederne tæt forbundet med centralenheden. Også her kan
disse være placeret på samme kort som centralenheden eller
på separate kort. Ved opbygningen af et større  mikrodatamatanlæg kan
alle funktioner ikke være på et kort, dvs. en rimelig
modulær opbygning er nødvendig.
*nl3*
Baggrundslager*nl1*
--------------*nl1**nl1*
Da man i administrative systemer arbejder med relativt store
datamængder i forhold til størrelsen af mikrodatamatens indre
lager, og da disse data skal kunne gemmes i længere tid og ikke
forsvinde når man slukker for strømmen, er det nødvendigt med
et baggrundslager.
Der er normalt 3 typer baggrundslagre tilgængelige til
mikrodatamatkonfigurationer: kassettebåndoptagere, diskette-
stationer og Winchester pladelagre . Det er dog kun de to sidste,
der er anvendelige til administrative formål, men kassette-
båndoptageren vil dog kort blive omtalt, da man ikke
kan udelukke den til helt simple opgaver med  begrænset
databehov.
*nl1**nl1*
Der er også mikrodatamatanlæg tilgængelige, hvor det er
muligt, at få tilsluttet almindelige pladelagre ("hard disc"),
der er en størrelsesorden hurtigere end diskettestationer,
og som kan rumme betydeligt mere data, men de er grundet
prisen ikke særligt udbredte i mikrodatamatanlæg. Det er dog
en fordel, at man senere kan få tilsluttet et sådant lager,
hvis mængden af ens data stiger mere end forudset.
*nl1**nl1*
*mt1,boblelagre*
Det skal nævnes, at der en teknologi i hurtig udvikling,
der nok på et tidspunkt vil vinde indpas i mikrodatamat-
konfigurationer. Det drejer sig om magnetiske boblelagre,
hvor bit'ene repræsenteres af små magnetiske områder
i et magnetisk materiale. Tilgangen til de enkelte bit
er seriel og sker ved drejning af magnetfelter.
Boblelagrene er stadig for dyre til anvendelse i
mikrodatamater og diverse styreenheder er ikke
færdigudviklet.
*nl2*
*mt1,kassettebånd*
Kassettebåndstationen anvendes normalt kun i de helt
prisbillige systemer. De båndoptagere der anvendes,
er stort set de samme der anvendes til musik, hvilket
har været med til at gøre priserne meget lave. Der
har været anvendt mange forskellige metoder til at indspille
den digitale information på båndet. Tre af disse er
efterhånden blevet til standarder, nemlig Kansas City
metoden, Tarbell metoden og frekvensmodulationsmetoden
(FM). Den første anvender to toner (1200 og 2400 hertz)
som de digitale niveauer,  de to sidste svarer
til metoder, der også anvendes i professionelle
magnetbåndstationer (PE metoden ifølge ANSI standarden).
Kansas City metoden giver en overførselshastighed på
30 tegn pr. sekund og de andre hastigheder på omkring
1200 til 6000 tegn pr. sekund. Valget mellem metoderne
er en afvejning af pålidelighed mod hastighed. Uanset
hvilken metode der anvendes, er båndkasetten et
langsomt lagringsmedie, der  vil være uegnet
til de mest almindeligt anvendte administrative systemer.
*nl2*
*mt1,disketter*
Diskettestationer er langt den mest anvendte type
baggrundslagerenhed til anvendelse i administrative
mikrodatamatsystemer. Lagringsmediet  ligner en mindre
grammofonplade (figur 3.2). Den er lavet af kunststof (Mylar) og er
belagt med et ca. 0,1 mm tykt ferrooxidlag. Den mest anvendte
diskette er 7,8" i diameter og placeret i en 8" plast
konvolut for at beskytte oxidlaget. Der findes
også 5,25" disketter på markedet (såkaldte minidisketter),
 og også disse er meget
anvendte i mikrodatamatanlæg.
*fn1, fig. 3.2: Diskette*
*nl1**nl1*
Disketten blev oprindeligt udviklet af IBM til deres 3740 system.
Den digitale information, der skal lagres på pladen, skal have
et eller andet format,
*mt1,IBM format*
 og her er IBM 3740 formatet blevet en
international standard til 8" disketterne. Pladen er delt op
i et antal spor (77) og hvert spor i et antal sektorer (26),
hvoraf hvert spor indeholder den nødvendige information til
identifikation af sektoren , plus 128 tegn data.
Bit'ene lagres på pladen ved hjælp af frekvensmodulationsmetoden (FM).
*nl1**nl1*
*mt1,minidiskette*
For at kunne tilgodese et lavprismarked for mikrodatamater,
har diskettestation fabrikanterne også udviklet en minidiskette-
station (5,25"). Dette er imidlertid sket på bekostning
af en lang række egenskaber, hvoraf de væsentligste fremgår
af nedenstående tabel (taget fra ref.1):
*sj*
                    minidiskette     diskette
                    --------------------------

   kapacitet
   8 bit ord            80,6 k           253 k

   antal spor            35               77

   sektorer/spor         18               26

   kapacitet/sektor
   oktetter             128              128

   hastighed
   oktetter/sek        125 k            250 k

   gennemsnitlig
   tilgangstid i sek.   0,566            0,286

   omdrejninger
   pr. minut             5                 6

   skrivetæthed
   bit pr. tomme         2600             3200
*rj*
*nl2*
*mt1,formater*
Der findes ikke nogen standard for formattering af
minidisketter, hvilket medfører at næsten hver
mikrodatamatfabrikant anvender sin egen. De
brugte formatteringsmetoder minder lidt om IBM standarden,
men der er alligevel så mange forskelle, at udveksling
af minidisketter mellem forskellige fabrikater ikke
kan lade sig gøre, hvad det godt kan for 8" disketternes
vedkommende, hvis IBM standarden anvendes. Der
er idag en tendens til at mikrodatamatleverandørernes
programmel leveres på 5,25" disketter, men  man
må stadig anvende 8" til brugerens data.
*nl1**nl1*
*mt1,dobbelt*
Behovet for mere ekstern
*mt1,tæthed*
 lagerplads har medført, at man
har videreudviklet den eksisterende diskette teknologi.
Det er især på to områder, det har gjort sig gældende.
Man lagrer data med dobbelt tæthed og man anvender begge
sider af disketten. Der findes også en IBM standard til
dobbelt tæthed (anvendes i system 34),der er blevet en
international standard. Også 5,25" disketterne kan  fås
med med ovennævnte faciliteter. Det er idag muligt på
en 8" diskette at lagre ca. 1,2 M tegn (1M=1048580) og
på 5.25 disketterne 0,32 M.
*nl1**nl1*
De mest anvendte typer af diskettestationer har været
anvendt i flere år, og må nok siges at være relativt
pålidelige. Især er det vigtigt at indspillede
disketter stadig kan afspilles efter nogle år. Med den
 anvendte formattering og indspilningsmetode
er dette muligt, selvom der med årerne f.eks. kan
forekomme visse ujævnheder i stationens omdrejningstal.
*nl1**nl1*
*mt1,OEM*
Man må ikke overse, at de ydre enheder  er indkøbt
af mikrodatamatproducenten
som komponenter (OEM) , og at
det er sammensætningen af disse komponenter denne er
ansvarlig for. Det er altså veletablerede firmaer med flere
års produktion og udvikling bag sig, der leverer selve
diskettestationen og disketterne. Man skal
heller ikke glemme, at selve mikroprocessor teknologiens
rivende udvikling indirekte presser ydre enhedsproducenterne
til, måske for hurtigt, at introducere nye produkter. For
de nye diskettestationers vedkommende er der gået temmelig lang tid
fra introduktionen til de kunne produceres i et tilstrækkeligt
stort stykantal. Der har været  problemer med at videreudvikle
den eksisterende teknologi.
På stationer hvor begge sider af pladen anvendes,
skal der placeres et tonehoved på begge sider af denne,
hvad der har givet anledning til særlig stor friktion og slid
(beskrevet i ref.4).
*mt1,frekvens-*
Ved dobbelt tæthed anvendes
*mt1,modulation*
 en modificeret frekvens
modulations teknik (MFM), hvilket i realiteten svarer til
at halvere båndbredden.
De ældre metoder er nok mere pålidelige end de nye.
*nl1**nl1*
*mt1,øvre*
Man må være opmærksom på,
*mt1,grænse*
 at der på de fleste mikrodatamatanlæg
er en øvre grænse for, hvor mange diskettestationer der kan kobles
på (ofte fire). Denne begrænsning skyldes
både materiellet og programmellet, og er  ikke ligetil at
omgå.
*nl1**nl1*
Ligesom for centralenhedens vedkommende bør der være en
brugervejledning på dansk. Endvidere bør man sikre
sig en manual fra producenten af diskettestationen,
der fortæller om opbygning og vedligeholdelse
af stationen.
*nl2*
*mt1,Winchester*
Som tidligere omtalt er 
*mt1,pladelagre*
det stadig ikke almindeligt
at have tilsluttet et pladelager, selvom en del
leverandører tilbyder dette. Men har man brug for
direkte tilgang til større
datamængder (mere end et par millioner tegn), er det nødvendigt.
Prisen er imidlertid så stor, at den samlede pris for hele
konfigurationen kommer op på en størrelse, der måske
kunne forsvare en helt anden type anlæg.
*nl1**nl1*
Da disketter  sætter en grænse for anvendelsesmulighederne,
har producenterne set sig om efter andre muligheder,
og her kommer Winchester pladelagre ind som en mulig
løsning. Disse er et resultat af den seneste udvikling
indenfor pladelagerteknologien og lader til på grund
af en relativ lav pris, at være velegnede som
baggrundslager i større mikrodatamatanlæg.
*nl1**nl1*
*mt1,fast*
I modsætning til disketter kan
*mt1,pladelager*
 pladen i Winchester
pladelagre ikke udskiftes, men er lukket helt inde
for at udelukke fremmedlegemer som støv, røg, snavs osv.
Dette har medført at læse/skrive hovederne kan svæve
meget tæt over pladen, hvilket igen medfører, at man
kan anvende en meget høj skrivetæthed på pladen. Endvidere
kører pladen hurtigere  end på en diskette, hvilket
medfører kortere tilgangstider og hurtigere overførsel af data.
*nl1**nl1*
Der findes idag to størrelser Winchester pladelagre,
nemlig de først fremstillede 14" lagre og de nyere 8".
Hver type kan fås med både en eller to plader.
14" lagrene kan rumme op til 25 M tegn og 8" op til
10 M tegn, men det kan svinge en del fra fabrikat
til fabrikat. Nedenfor er for oversigtens og sammenligningens
skyld vist forskellige karakteristika for et 8" Winchester
lager og et 8" diskettelager, der anvender dobbelt tæthed
og skriver på begge sider. Begge lagre er fabrikeret af
Shugart Associates. Hvad der gør sammenligningen
endnu mere interessant er, at de ydre fysiske dimensioner
er de samme (oversigten er fra ref.4).

*sj*
                 8" diskette      8" Winchester
                    SA-851           SA-1004
                ------------------------------

   kapacitet
   8 bit ord           1,2 M         8,3 M

   omdrejnings-
   hastighed o/sek       6             52

   overførsels-
   hastighed bit/sek   250 k          4 M

   gennemsnitlig
   tilgangstid msek.   250             50

*rj*
*nl1**nl1*
Priserne er noget sværere at sammenlige, da Winchester
lagrene endnu ikke
tilbydes af alle producenter, men der er  omkring
en faktor to til forskel.
*nl1**nl1*
En følge af Winchester teknologien er, at pladerne ikke
kan udskiftes, dvs man må have et andet medie til
sikkerhedskopiering af data og indlæsning af programmer.
Almindelige kassettebånd er for langsomme, rigtige
magnetbåndstationer for dyre, så disketter vil stadig
have deres anvendelse i større mikrodatamatanlæg.
*nl3*
Tastatur og skærm.*nl1*
------------------*nl1**nl1*
For at gøre brugerne istand til at betjene
mikrodatamaten, kræves et let tilgængeligt inddata
og uddata medie, og i langt de fleste
mikrodatamatanlæg til
administrativt brug foregår dette ved hjælp af et
elektronisk skrivemaskinelignende tastatur og en
fjernsynsskærm, fig. 3.3.
*fn1, fig. 3.3: Tastatur og skærm.*
*nl1**nl1*
I mikrodatamatanlæg er disse ydre enheder ofte
en integreret del af centralenheden. Dette er
gjort for at nedbringe kostprisen, idet man som
komponenter kan købe tastatur og skærm, og så
selv udvikle elektronikken til at styre og forbinde
disse enheder til centralenheden. Denne kan være
bygget fysisk sammen med f.eks. tastaturet eller
skærmen, og på den måde kan der spares på
chassier, strømforsyninger og lignende.
*nl1**nl1*
I større datamatsystemer, men  også i nogle
mikrodatamatanlæg, er det i systemet integrerede
tastatur og skærm erstattet af en selvstændig
enhed, en skærmterminal (selv om denne også tit er
delt i separat tastatur og skærm).
Dette er nok en lidt dyrere løsning,
men skærmterminaler falder stadig i pris,
og prisforskellen mellem de to løsninger
er alligevel forsvindende i et samlet
administrativt system, men selvfølgelig ikke
i det helt billige system.
*nl1**nl1*
Næsten alle skærmterminaler kobles til en datamat
på en standardiseret måde, og det gælder hvad enten
de kobles direkte på datamaten eller via et modem.
*mt1,RS-232*
Der anvendes en norm fra The Electronic Industries
Association (EIA) RS-232, der iøvrigt svarer
*mt1,V24*
til en anden standard fra CCITT V24. Denne norm
beskriver både de elektriske
signaler, stikforbindelser og hvorledes dataformatet
skal se ud. Der overføres et tegn ad gangen (7 bit),
og bit'ene sendes serielt.
*nl1**nl1*
Den umiddelbare fordel ved en skærmterminal er
netop det forhold, at det er en selvstændig enhed,
dvs det er muligt at skifte den ud med en anden type,
 og det er nemmere at sætte
en erstatningsenhed på.
Hvis terminalen er en integreret del at selve datamaten,
kan denne  ikke anvendes, hvis tastaturet skal
til reparation. Endvidere kan det være en fordel, at man
istedet for skærmterminalen kan tilslutte en skrivende
terminal, der dog normalt er langsommere og dyrere.
*nl1**nl1*
Hvis mikrodatamaten er af den type, hvor tastatur
og skærm er integreret i systemet, bør man undersøge
om det er muligt at tilslutte en almindelig terminal,
idet det kan være en fordel til en del anvendelser.
De fleste mikrodatamater er enkeltbruger datamater,
dvs. der kan kun afvikles et program af gangen. Man bør
imidlertid være opmærksom på, at flere terminaler
tilknyttet samme program kan være til gavn, hvis der
f.eks. i løbet af en dag skal indtastes mange
transaktioner. Til den slags opgaver er det
en forudsætning, at der kan købes en enhed til
tilkobling af terminaler (en telemultiplekser).
Det skal for en god ordens skyld nævnes, af der
findes mikrodatamatanlæg, hvor flere programmer kan
afvikles samtidigt.
*nl1**nl1*
Ligegyldigt hvilken løsning der  er valgt, vil selve
tastaturet være omtrent af samme type. Det ligner
umiddelbart et skrivemaskinetastatur, men med nogle flere
taster, da man udover de normale alfanumeriske tegn har
brug for nogle kontroltegn til at styre datamaten.
Endvidere kan der til højre for det normale tastatur
være anbragt et særligt numerisk tastatur, hvilket
kan være en fordel, hvis der skal indtastes mange tal.
Man skal endvidere være opmærksom på, om der er et
dansk tegnsæt på tastaturet (æ,ø,å) og om der både
er store og små bogstaver.
*nl1**nl1*
*mt1,levetid*
Der findes flere typer tastatur på markedet, der anvender
 forskellig teknologi, og som derfor har forskellig
pris og pålidelighed. Forskellen ligger først og fremmest
i den måde det elektriske signal genereres på, når en tast
trykkes ned.
Der er den helt simple mekaniske kontakt, med
en levetid på omkring 5-10 millioner anslag,
 "reed-switch" kontakter med
en levetid på 50-100 millioner anslag, eller der
anvendes elektroniske tastaturer,
hvor der ikke er nogen mekanisk kontakt. Levetids-
forskellene er dog ikke væsentlige til
de anvendelser vi omtaler her.
*nl1**nl1*
Med hensyn til skærmen er der på de fleste
*mt1,skærmstørrelse*
skærmterminaler plads til   24 linier med 80 tegn på hver.
I de integrerede systemer vil skærmen ofte være mindre,
og der er måske kun plads til 16 linier a 40 tegn.
I begge tilfælde vil skærmene højst sandsynligt
være indkøbt hos en større producent af skærme,
og der er normalt ikke problemer med pålideligheden.
*nl3*
Linieskrivere.*nl1*
--------------*nl**nl1*
I mikrodatamatkonfigurationer til administrativt brug
må nødvendigvis indgå en eller anden form for ydre enhed,
der kan skrive ud på papir, fig. 3.4.
*fn1, fig. 3.4: linieskriver.*
 Linieskriverteknikken har
i de sidste par år gennemgået en kollossal udvikling,
hvilket har medført, at det idag er muligt, at erhverve
sig en linieskriver til en rimelig pris og af en udmærket
kvalitet.
*nl1**nl1*
Der findes  forskellige måder, at bygge linieskrivere
*mt1,"impact"*
på, og de kan inddeles på forskellig vis. En første måde
*mt1,"non-impact"*
at inddele dem efter kunne være efter de amerikanske
betegnelser "impact" og "non-impact" skrivere.
Den første betegnelse går på, hvad vi normalt forstår
ved skrivere, nemlig en eller anden trykmekanisme
(stifter eller en hammer), der trykker mod almindeligt
papir med farvebånd imellem. Den anden type skrivere kan
f.eks. være elektrostatiske eller termoskrivere,
hvor "trykenheden" ikke direkte kommer i kontakt med
papir og farvebånd. Denne type skrivere er ikke
velegnede til administrativt brug, da de ikke kan
lave gennemslag og ofte anvender specielt papir
(f.eks. varmefølsomt).
*nl1**nl1*
*mt1,matrixskriver*
Af "impact" skrivere er der to typer, der hyppigt
ses tilsluttet mikrodatamatanlæg, nemlig matrixskrivere
og typehjulsskrivere. Matrixskriveren skriver ved hjælp
af en matrix af små nåle, der aktiveres elektromagnetisk.
Matrixskriveren kan skrive rimeligt hurtigt (op til
et par hundrede tegn i sekundet), kan lave gennemslag,
og kan idag fås med et fornuftigt tegnsæt, dvs. æ,ø og å,
og store og små bogstaver, hvor de små bogstaver går
"neden under linien".
*nl1**nl1*
*mt1,typehjulsskriver*
Typehjulsskriveren virker i princippet som en
kuglehovedskrivemaskine, hvor kuglehovedet normalt
er udskiftet med et "viftehjul", hvor de
færdigprægede tegn er placeret periferien rundt.
Denne type skrivere er velegnede, hvis udskriften
skal være af ordentlig skrivemaskinekvalitet, men er en
del langsommere end matrixskriverne.
(30-50 tegn pr. sekund).
*fn1, fig.3.5: Udskrifter fra matrix - og typehjulsskrivere*
*nl1**nl1*
Matrixskriverne ligger i prislaget 7-25.000 kr.
afhængig af forhold som maksimal papirbredde,
valg af papirfremføring, hastighed og
programmerbarhed. Typehjulsskriverne koster
omkring 25-30.000 kr.
*nl1**nl1*
Der findes andre typer "impact" skrivere som f.eks.
tromle og kædeskrivere. Disse er meget anvendt i
større dataanlæg, da de skriver væsentlig hurtigere
end de ovenfor nævnte, men til gengæld
er de dyre, og skriver ikke så pænt
som typehjulsskrivere.
*nl1**nl1*
De fleste linieskrivere kan fås med udstyr,
der medfører at de kan kobles på datamaten
ligesom terminaler (RS-232 interface). Da de fleste
mikrodatamater også understøtter denne tilkobling,
giver dette brugeren en stor fleksibilitet med hensyn
til valg af linieskriver, blot skal man være opmærksom
på, at det godt kan medføre visse ændringer i programmellet,
på grund af forskelle i styretegn.
*nl1**nl1*
Nyere modeller af matrix og linieskrivere indeholder
meget få bevægelige dele, hvilket forlænger levetiden
og gør vedligeholdelsen lettere. Ligesom for diskettestationernes
vedkommende er linieskriveren indkøbt af mikrodatamatfabrikanten
som en OEM komponent, og man bør derfor sikre sig
linieskriverproducentens manual, ligesom man skal
undersøge hvem der skal foretage eventuelle reparationer.
*nl3*
Mikrodatamaten som terminal.*nl1*
----------------------------*nl1**nl1*
En del af de eksisterende mikrodatamater
kan anvendes som terminal til en større datamat.
*mt1,asynkron*
Tilslutningen kan foregå asynkront, dvs på samme
måde som når en skærmterminal kobles til
mikrodatamaten.
Skal forbindelsen etableres via telefonnettet
kræves også et modem. Mikrodatamaten kan
således anvendes til lokalt at samle data op,
f.eks. i løbet af en dag, og samtidig
forarbejde data, hvis der er behov for dette.
Senere kan disse sendes til den store datamat
til videre forarbejdning og opbevaring.
*nl1**nl1*
Der kræves specielt programmel i mikrodatamaten
for at bruge den som terminal, så det må undersøges,
om dette kan leveres af forhandleren. Der findes
internationale standarder for overførsel af
data via telefonnettet, også for overførsel
af større datamængder med stor hastighed, men det
vil blive for omfattende, at komme nærmere
ind på her.
*nl3*
Busstrukturer.*nl*
--------------*nl**nl1*
I tidligere afsnit er det blevet nævnt,
at det indre lager og styreenhederne til de
ydre enheder er koblet tæt sammen med centralenheden.
Den fysiske udførsel af denne sammenkobling
er en såkaldt bus. Tænker man
centralenheden opbygget på et kort,
lageret på et andet (eller flere hvis der kan sættes
mere på), og diverse styreenheder på andre kort,
har konstruktøren måtte vedtage nogle konventioner for,
hvorledes de elektriske forbindelser skal foregå:
hvad skal de fysiske dimensioner for kortene være,
hvor mange forbindelser skal der være plads til,
skal der kunne transporteres 8, 16 eller 32 bit
parallelt, osv. Der findes næsten ligeså mange
forskellige "busser" som der findes mikrodatamater.
*nl1**nl1*
Der er et  par af de anvendte "busser", som muligvis kan gå
hen og blive til en slags standard. Det drejer
sig om S-100 bussen, der oprindelig
blev udviklet til MITS Inc.'s Altair datamat
og det drejer sig om Intel's Multibus, der først dukkede op i
deres SBC/10 mikrodatamat.
Fordelen for en bruger, hvis hans mikrodatamat
er opbygget omkring en "standard" bus er,
at han kan købe udstyr hos andre leverandører end den
oprindelige, det kan f.eks. dreje sig om udstyr denne
ikke markedsfører.
*nl1**nl1*
En helt anden type bus, der er standardiseret af
The Institute of Electricel and Electronic Engineers
er IEEE 488 bus standarden. Denne blev oprindelig
foreslået af Hewlett Packard til at sammenkoble
forskellige instrumenter med. Idag findes der et stort
antal instrumenter og apparater, der er udstyret med
IEEE 488 bussen. En IEEE 488 bustilkobling
kan leveres af en del mikrodatamatleverandører
og fungerer som en ydre enhed.
*nl3*
3.2. Mikrodatamatanlæggets omgivelser.*nl1*
--------------------------------------*nl1**nl1*
Inden anlægget tages i brug, er der forskellige
forhold, der skal vurderes. En del af disse
har med de lokaler at gøre, hvor anlægget skal placeres.
Hvor meget varme afgiver mikrodatamatanlægget?
Normalt skal der ikke bruges køleanlæg til
en mikrodatamat, men hvis det er en større
mikrodatamatkonfiguration i et mindre
sydvendt lokale med store vinduer, kan det godt blive et
problem. Endvidere skal man passe på med støv, tobaksrøg,
osv.
*nl1**nl1*
Hvor meget støjer anlægget? Dette er normalt heller ikke
et større problem, men der er en blæser i centralenheden,
måske en i terminalen, diskettestationen kører rundt,
og især skriveren kan godt støje en del
(afhængig af typen). Vedkommende der arbejder med anlægget
mærker måske ikke støjen, men sidder der andre i lokalet,
kan de godt føle det generende.
*nl1**nl1*
Man må også være opmærksom på elektriske
støjproblemer. Hvis anlægget f.eks. skal placeres
i flere rum på grund af støjgener, skal det undersøges
hvor langt  enhederne må stå fra hinanden. Mikrodatamaten
med tilhørende enheder bør være forsvarligt jordet,
både af hensyn til sikkerheden, men også til
udstyret, idet f.eks. aktiveringen af en 220V afbryder
kan få skærmbilledet til at forsvinde, eller endnu
værre give fejl på en diskette. Endvidere kan statisk
elektricitet være et ubehageligt fænomen, ikke blot for
den person det går ud over, men også for elektronikken.
*sj*
*ef*
scope day bog3a bog3aproof
▶EOF◀
DataMuseum.dk

RC4000/8000/9000

⟦9153b9963⟧ TextFile

Derivation

TextFile
