DataMuseum.dk

Presents historical artifacts from the history of:

RC4000/8000/9000

This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
artifacts from Datamuseum.dk's BitArchive.

See our Wiki for more about RC4000/8000/9000

Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software.


top - metrics - download

⟦9186d1f25⟧ TextFile

    Length: 6144 (0x1800)
    Types: TextFile
    Names: »comwudv«

Derivation

└─⟦667bb35d6⟧ Bits:30007480 RC8000 Dump tape fra HCØ.
    └─⟦4334b4c0b⟧ 
        └─⟦3fe7a126f⟧ »comw« 
            └─⟦this⟧ 
└─⟦621cfb9a2⟧ Bits:30002817 RC8000 Dump tape fra HCØ.  Detaljer om "HC8000" projekt.
    └─⟦0364f57e3⟧ 
        └─⟦c4d639c85⟧ »comw« 
            └─⟦this⟧ 

TextFile

comwout=set 50
scope day comwout
comwout=typeset hyphen.johyphen
*pl 297,35,235,18,10**pn 0,0*
*ld 12*
*pn 5,1*
*lm 25*
*lw 160**ps 0*
Bliver mikrodatamater bedre? *nl1*
---------------------------- *nl2*
Nogle udviklingstendenser for mikrodatamater *nl1*
til administrative formål.
*nl1*
--------------------------------------------
*nl3*
*ld 24*
Mange af de begrænsninger vi idag ser hos mikrodatamater,
der skal anvendes til administrative formål, vil om
1-2 år måske være en saga blot. Det går nemlig stærkt
med hensyn til udvikling af langt bedre
materiel - og programmelkomponenter, og disse vil på et
eller andet tidspunkt blive anvendt af mikrodatamatfabrikanterne.
*nl2*
På materielsiden er det
 første skridt  at benytte
de nye 16/32 bit mikroprocessorer som Motorolas MC68000,
Zilogs Z8000 og Intels iAPX286, der alle indeholder
værktøjer til opbygning af beskyttelsessystemer.
Dette vil gøre programafviklingen langt mere sikker, og vil på
længere sigt være en af forudsætningerne for bedre basisprogrammel.
 Endvidere
er der i instruktionssættet taget højde for, at de programmer,
der skal afvikles i datamaterne er skrevet i et højere moderne
programmeringssprog, hvilket for brugeren også vil resultere i
sikrere anvendelsesprogrammer, idet der nu er chancer for, at
programmørerne vil anvende et rimeligt fornuftigt
programmeringssprog.
*nl2*
Materiellet hjælper også systemprogrammøren med udnyttelsen
af det indre lager. Ikke alene er det muligt at adressere
et stort fysisk lager, men det at der kan opereres med
logiske adresser og indførelsen af beskyttede lagersegmenter,
gør, at det er ressourcemæssig overkommeligt at indføre
virtuelt lager og multiprogrammering.
*nl2*
Med hensyn til baggrundslageret vil Winchesterpladelagrene
dominere i de nærmeste år. Man kan i dag købe en 5,25"
winchester på 10 M oktetter, der er fysisk kompatibel med
diskettestationerne, og der er udviklet 3" winchestere
beregnet for installation i intelligente terminaler.
Da det er nødvendigt at kunne sikkerhedskopiere disse
pladelagre, er der udviklet kassettebåndstationer, der
kan gemme 20 M oktetter på 5 minutter (der findes også
winchesterpladelagre med indbygget kassettebåndstation,
beregnet til denne kopiering).
*nl2*
Boblelagrernes fremtid er idag usikker og de anvendes kun
ganske få steder. Boblelagerteknologien er stadig svær
at håndtere, integrerede kredsløb til styring af lagrene
er stadig ikke færdigudviklet, og dette sammenholdt med en
høj pris pr. bit og winchesterpladelagrenes popularitet,
har foreløbig lagt boblelagrene lidt på hylden.
Men de skal nok komme.
*nl2*
Der er idag en tendens til, at på det tidspunkt, hvor man
på markedet kan købe integrerede kredsløb, der indeholder
de basisfunktioner, som man tidligere havde indeholdt
i basisprogrammellet, først da bliver disse funktioner
tilgængelige i mikrodatamater. Det er altså komponent-
producenterne, der har overtaget en del af systemprogrammørernes
rolle (subroutines in silicon). Et eksempel er tidligere
nævnt, da den nye generation mikrodatamater forventes
at være multiprogrammerede og have virtuelt lager. Et andet
eksempel er det helt basale programmel en datamat skal
forsynes med (en kerne eller en monitor), når den startes.
I processorkomponentfirmaet Intels nyeste processorer er
disse funktioner og en stor del operativsystemfunktioner
indlagt i selve processoren. Producenten af mikrodatamaten
kan altså ikke ændre i disse basale programmer, men må
finde sig i at sådan er det. Til gengæld får mikrodatamaten
funktioner, der tidligere var forbeholdt langt større og
dyrere datamater, og på længere sigt giver det også
sikkerhed mod fejl i basisprogrammellet.
*nl2*
Et tredie eksempel er datakommunikation. Der er idag 
internationale standarder for, hvorledes man overfører
blokke af data (pakker) fra en datamat til en anden 
(CCITT's X25 rekommandation), og implementeringen af disse
standarder er i dag i vid udstrækning understøttet af
integrerede kredsløb. Et sådant kredsløb, der tilkobles
en mikroprocessor som en styreenhed, er i virkeligheden
selv en mikrodatamat, der er programmeret til at varetage
en del af de basisfuntioner, der er nødvendige for
en sikker datakommunikation. Dette understreger yderligere,
hvor dyrt (og kompliceret) det er at udvikle basisprogrammel;
først når der er basis for en masseproduktion kommer det i
mikrodatamater. Dette kan også ses i populariseringen af
det automatiserede kontor, hvor ikke blot de enkelte
kontorfunktioner automatiseres, men de kan også
sammenkobles.
*nl2*
Mange af de ovenfor nævnte nyudviklinger er med til
at understøtte programmeringsprog, der er på et højere
niveau end de almindelige højniveausprog som Fortran, Pascal,
Cobol, Algol, osv. Formålet med disse høj-højniveausprog er,
at almindelige brugere, der ikke er uddannet som programmører,
skal kunne anvende dem i deres dagligdag. De skal være
funktionsorienterede og ikke generelle.  
*nl2*
 Der er på det sidste blevet
udviklet databasemaskiner, så det varer nok ikke længe inden
man kan købe integrerede kredsløb, der kan administrere
databaser, hvorefter der er en chance for at mikrodatamater
kommer på højde med større datamater til administrativt brug.
*nl2*
Programmeringsprog, ved hjælp af hvilke man hurtigt og nemt
kan udfærdige rapporter, og integrerede kerdsløb til formattering
af skærmbilleder har været kendt et stykke tid, så på et
tidspunkt vil dette også kunne findes på mikrodatamater.
*nl2*
På et punkt er mange billige mikrodatamater forud for
deres større søskende og det er med hensyn til den indlæringstid,
der skal til for at kunne anvende anlægget. På større
maskiner er der ofte en masse manualer, der skal læses
igennem før man kan komme igang, hvorimod mikrodatamater,
lidt firkantet sagt, har indbygget brugsanvisning. Det
vil nok være kendetegnende for mikrodatamater, at der vil
blive lagt megen vægt på dette område, da netop det
store marked af ukyndige, førstgangsbrugere er forudsætningen
for videreudviklingen af mikrodatamater, hvis den lave
pris skal bevares.
*nl2*
*ef*
scope day comwout
end
▶EOF◀