|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: RC4000/8000/9000 |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about RC4000/8000/9000 Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 6144 (0x1800) Types: TextFile Names: »comwudv«
└─⟦667bb35d6⟧ Bits:30007480 RC8000 Dump tape fra HCØ. └─⟦4334b4c0b⟧ └─⟦3fe7a126f⟧ »comw« └─⟦this⟧ └─⟦621cfb9a2⟧ Bits:30002817 RC8000 Dump tape fra HCØ. Detaljer om "HC8000" projekt. └─⟦0364f57e3⟧ └─⟦c4d639c85⟧ »comw« └─⟦this⟧
comwout=set 50 scope day comwout comwout=typeset hyphen.johyphen *pl 297,35,235,18,10**pn 0,0* *ld 12* *pn 5,1* *lm 25* *lw 160**ps 0* Bliver mikrodatamater bedre? *nl1* ---------------------------- *nl2* Nogle udviklingstendenser for mikrodatamater *nl1* til administrative formål. *nl1* -------------------------------------------- *nl3* *ld 24* Mange af de begrænsninger vi idag ser hos mikrodatamater, der skal anvendes til administrative formål, vil om 1-2 år måske være en saga blot. Det går nemlig stærkt med hensyn til udvikling af langt bedre materiel - og programmelkomponenter, og disse vil på et eller andet tidspunkt blive anvendt af mikrodatamatfabrikanterne. *nl2* På materielsiden er det første skridt at benytte de nye 16/32 bit mikroprocessorer som Motorolas MC68000, Zilogs Z8000 og Intels iAPX286, der alle indeholder værktøjer til opbygning af beskyttelsessystemer. Dette vil gøre programafviklingen langt mere sikker, og vil på længere sigt være en af forudsætningerne for bedre basisprogrammel. Endvidere er der i instruktionssættet taget højde for, at de programmer, der skal afvikles i datamaterne er skrevet i et højere moderne programmeringssprog, hvilket for brugeren også vil resultere i sikrere anvendelsesprogrammer, idet der nu er chancer for, at programmørerne vil anvende et rimeligt fornuftigt programmeringssprog. *nl2* Materiellet hjælper også systemprogrammøren med udnyttelsen af det indre lager. Ikke alene er det muligt at adressere et stort fysisk lager, men det at der kan opereres med logiske adresser og indførelsen af beskyttede lagersegmenter, gør, at det er ressourcemæssig overkommeligt at indføre virtuelt lager og multiprogrammering. *nl2* Med hensyn til baggrundslageret vil Winchesterpladelagrene dominere i de nærmeste år. Man kan i dag købe en 5,25" winchester på 10 M oktetter, der er fysisk kompatibel med diskettestationerne, og der er udviklet 3" winchestere beregnet for installation i intelligente terminaler. Da det er nødvendigt at kunne sikkerhedskopiere disse pladelagre, er der udviklet kassettebåndstationer, der kan gemme 20 M oktetter på 5 minutter (der findes også winchesterpladelagre med indbygget kassettebåndstation, beregnet til denne kopiering). *nl2* Boblelagrernes fremtid er idag usikker og de anvendes kun ganske få steder. Boblelagerteknologien er stadig svær at håndtere, integrerede kredsløb til styring af lagrene er stadig ikke færdigudviklet, og dette sammenholdt med en høj pris pr. bit og winchesterpladelagrenes popularitet, har foreløbig lagt boblelagrene lidt på hylden. Men de skal nok komme. *nl2* Der er idag en tendens til, at på det tidspunkt, hvor man på markedet kan købe integrerede kredsløb, der indeholder de basisfunktioner, som man tidligere havde indeholdt i basisprogrammellet, først da bliver disse funktioner tilgængelige i mikrodatamater. Det er altså komponent- producenterne, der har overtaget en del af systemprogrammørernes rolle (subroutines in silicon). Et eksempel er tidligere nævnt, da den nye generation mikrodatamater forventes at være multiprogrammerede og have virtuelt lager. Et andet eksempel er det helt basale programmel en datamat skal forsynes med (en kerne eller en monitor), når den startes. I processorkomponentfirmaet Intels nyeste processorer er disse funktioner og en stor del operativsystemfunktioner indlagt i selve processoren. Producenten af mikrodatamaten kan altså ikke ændre i disse basale programmer, men må finde sig i at sådan er det. Til gengæld får mikrodatamaten funktioner, der tidligere var forbeholdt langt større og dyrere datamater, og på længere sigt giver det også sikkerhed mod fejl i basisprogrammellet. *nl2* Et tredie eksempel er datakommunikation. Der er idag internationale standarder for, hvorledes man overfører blokke af data (pakker) fra en datamat til en anden (CCITT's X25 rekommandation), og implementeringen af disse standarder er i dag i vid udstrækning understøttet af integrerede kredsløb. Et sådant kredsløb, der tilkobles en mikroprocessor som en styreenhed, er i virkeligheden selv en mikrodatamat, der er programmeret til at varetage en del af de basisfuntioner, der er nødvendige for en sikker datakommunikation. Dette understreger yderligere, hvor dyrt (og kompliceret) det er at udvikle basisprogrammel; først når der er basis for en masseproduktion kommer det i mikrodatamater. Dette kan også ses i populariseringen af det automatiserede kontor, hvor ikke blot de enkelte kontorfunktioner automatiseres, men de kan også sammenkobles. *nl2* Mange af de ovenfor nævnte nyudviklinger er med til at understøtte programmeringsprog, der er på et højere niveau end de almindelige højniveausprog som Fortran, Pascal, Cobol, Algol, osv. Formålet med disse høj-højniveausprog er, at almindelige brugere, der ikke er uddannet som programmører, skal kunne anvende dem i deres dagligdag. De skal være funktionsorienterede og ikke generelle. *nl2* Der er på det sidste blevet udviklet databasemaskiner, så det varer nok ikke længe inden man kan købe integrerede kredsløb, der kan administrere databaser, hvorefter der er en chance for at mikrodatamater kommer på højde med større datamater til administrativt brug. *nl2* Programmeringsprog, ved hjælp af hvilke man hurtigt og nemt kan udfærdige rapporter, og integrerede kerdsløb til formattering af skærmbilleder har været kendt et stykke tid, så på et tidspunkt vil dette også kunne findes på mikrodatamater. *nl2* På et punkt er mange billige mikrodatamater forud for deres større søskende og det er med hensyn til den indlæringstid, der skal til for at kunne anvende anlægget. På større maskiner er der ofte en masse manualer, der skal læses igennem før man kan komme igang, hvorimod mikrodatamater, lidt firkantet sagt, har indbygget brugsanvisning. Det vil nok være kendetegnende for mikrodatamater, at der vil blive lagt megen vægt på dette område, da netop det store marked af ukyndige, førstgangsbrugere er forudsætningen for videreudviklingen af mikrodatamater, hvis den lave pris skal bevares. *nl2* *ef* scope day comwout end ▶EOF◀