DataMuseum.dk

Presents historical artifacts from the history of:

RC4000/8000/9000

This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
artifacts from Datamuseum.dk's BitArchive.

See our Wiki for more about RC4000/8000/9000

Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software.


top - metrics - download

⟦9b8cc30da⟧ TextFile

    Length: 8448 (0x2100)
    Types: TextFile
    Names: »comwkontor«

Derivation

└─⟦667bb35d6⟧ Bits:30007480 RC8000 Dump tape fra HCØ.
    └─⟦4334b4c0b⟧ 
        └─⟦3fe7a126f⟧ »comw« 
            └─⟦this⟧ 
└─⟦621cfb9a2⟧ Bits:30002817 RC8000 Dump tape fra HCØ.  Detaljer om "HC8000" projekt.
    └─⟦0364f57e3⟧ 
        └─⟦c4d639c85⟧ »comw« 
            └─⟦this⟧ 

TextFile

comwout=set 50
comwout=typeset
*pl 297,35,235,18,10**pn 0,0*
*ld 12*
*pn 5,1*
*lw 160**ps 0*
Bliver fremtidens kontor det automatiserede kontor? *nl1*
--------------------------------------------------- *nl3*
Fremtidens kontor er et stort og alvorligt emne,
der diskuteres meget i ind - og udland. De fleste mennesker
sætter vel fremtidens kontor lig med det automatiserede
kontor, og tendenserne idag er tydelige nok: de stadig
kraftigere, billigere og snart allestedsværende 
mikroprocessorer trænger sig på. Fremtidens kontor burde
nok umiddelbart være et taknemmeligt offer, idet der her
er mange arbejdsgange, der er velegnede til automatisering,
og der har indtil dato lidt groft sagt ikke været gjort
ret meget mere end at den elektriske skrivemaskine har
fået en rettetast.
*nl2*
Ovenstående emne var til behandling i Ingeniørforeningen
den 2 september i år, hvor dennes edb - sektion, dif-data,
havde arrangeret et møde, under ledelse af lektor Thomas
Skousen fra Handelshøjskolen i København. Udgangspunktet
var en analyse om fremtidens kontor, gennemført og udgivet
af dif - data, og resultaterne af analysen blev fremlagt
på mødet af ovennænvte. For at belye emnet fra anden hold
var der også inviteret andre foredragsholdere til mødet,
nemlig: J.F. Pedersen og Villy Toft fra Telestyrelsen,
Carl - Uno Manros fra Siemens i Munchen, Bert Bremander
fra Xerox udviklingsorganisation i Sverige, og
Leif Bloch fra HK i København. 
*nl2*
Analysen og de enkelte indlæg skal ikke refereres i
detaljer her, men tilsammen gav de nogle fingerpeg om,
hvorledes fremtidens kontor kan komme til at se ud,
og hvilke problemer der vil dukke op undervejs.
Alle aktørerne havde og gav udtryk for deres tanker om
hvad vej det rent teknologisk går idag: Flere og flere
kontorfunktioner vil langsomt blive automatiseret og
vil ende op med "fremtidens kontorarbejdsplads"
(professionel workstation). Her er papir, blyant, skrivemaskine,
osv. altsammen erstattet af en efter alle kunstens regler
ergonomisk rigtig dataterminal.
*nl2*
Bert Bremander fra Xerox viste en amerikansk film om denne
fremtidens arbejdsplads, der ikke umiddelbart virker så
frygtindgydende, som man skulle tro, men som alligevel
giver en en hel del at tænke på. Er der f.eks plads til, at
brugeren kan give arbejdspladsen et personligt præg, kan man
gemme sine egne små personlige notater i den uden at få
vrøvl med arbejdsgiveren (der er jo ikke andre steder at gøre
af sine notitser). Xerox (kontorapparater), Digital Equipment
(minidatamater) og Intel (mikroprocessorer) er jo gået sammen
om at udvikle et lokalnetværk til datatransmission, Ethernet,
hvor man på en nem og billig måde kan koble udstyr sammen,
dvs alt kan overvåges alle steder fra. Selvom udvikling og
indførelse af dette tekniske paradis helt blev overladt til
teknokrater, vil der alligevel gå en hel del år inden
vi er kommet så langt. Der burde altså være tid nok til
(i modsætning til indførelse af Dan-kortet?) at få forholdene
diskuteret politisk grundigt igennem. Fremtidens
kontorarbejdsplads indeholdt dog også visse kuriøse indslag,
idet man selvfølgelig ikke bruger en lommeregner, men man
skriver "regn" på sit tastatur, og så tegnes der en
lommeregner på dataskærmen, som man direkte kan bruge
ved at røre ved glasruden på skærmen.
*nl2*
At der fra leverandørernes side næres store forventninger
til indtjeningsmulighederne på fremtidens kontorarbejdsplads
er der ingen tvivl om. Carl-Uno Manros fra Siemens fortalte
om en betydelig forskningsindsats Siemens far gjort for at
udforme den ergonomisk rigtige arbejdsplads. Her er der taget
hensyn til en lang række faktorer som siddestilling, for- og
baggrundsbelysning, placering af skærm og tastatur, intensitet
og farve på skærmen, hvilke funktionstaster anvendes mest i
dagling brug, osv. Det virkede som om der var gjort et ordenligt
og reelt sykke arbejde, men man stiller sig uvilkårligt det
spørgsmål om hvor mange andre større virksomheder, der
foretager tilsvarende analyser. Bliver disse anstrengelser
koordineret og foregår der noget tilsvarende i halv- eller
heloffentlig regi. Man skulle tro et eller andet institut
vidste en masse om disse forhold.
*nl2*
Fra anden offentlig side har man imidlertid fået øjnene op for
hvad der er ved at ske, idet C.F. Pedersen fra Telestyrelsen
fortalte om P og T's planer for hvad de vil gøre for at hjælpe
til i denne tekniske verden. Udover rent telefon og telegraftekniske
aspekter som overgang til datamatstyrede digitale centraler,
sattelitforbindelser, lyslederkabler, integrerede net, hvor også
personsøgning og overvågning foregår, overførsel af billeder
via telefonnettet (telefax), kom der også interessante aspekter
frem om telex'ens afløser, teletex (ikke at forveksle med teletekst).
Ud over en rent teknologisk opgradering med højere hastigheder,
lager til gemning af meddelelser, osv, kom det frem, at man har
et udviklingsprojekt igang med opbygning af en teletex basisterminal,
som vist endda også bliver dansk produceret. Man kan altså allerede
her øjne en del af begyndelsen til fremtidens kontor (hvem skulle
tro det kom fra P og T), så det bliver interessant at se, hvad den
nærmere indeholder, når den engang kommer frem.
*nl2*
Folkene fra P og T kom endvidere frem med nogle tal, der måske
yderligere understreger, at der snart vil ske noget på kontorfronten.
Hvis vi sætter investering i arbejdspladser i landbruget til 100,
er der investeret for 70 i arbejdspladser i industrien, men kun
for 5-10 i i kontorarbejdspladser. Her er altså et stort forsømt
marked, som der kan satses på. Af andre interessante tal blev
det oplyst at der tales i telefon herhjemme for omkring 8 mio.
kr. om dagen, men at der hermed medgår ca. 1,5 mio. mandtimer,
så sikke rationaliseringsgevinster vi kan vente, hvis man nu kun
skal snakke med sin automatiserede arbejdsplads.
*nl2*
Både Thomas Skousen fra Handelshøjskolen og Leif Bloch fra
HK udtrykte en vis bekymring for fremtiden. De teknologiske
fremskridt er klare nok og også leverandørernes forventninger,
men hvorledes får vi det indført i virksomhederne på en for de ansatte
rimelig og betryggende måde. Thomas Skousen mente, at det fremtidige
systemarbejde burde tage udgangspunkt i en socio-teknisk
konstruktion, hvor man retter opmærksomheden mod individet, det
går ud over. Indførelsen af det automatiserede kontor vil
medføre så store forandringer, at det kun kan gennemføres i
et nært samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Hvis
forudsætningen for omstillingen er en positiv motivation hos
medarbejderne, kræves der en lang periode med uddannelse og
vidensopbygning.
*nl2*
På mødet kom der under Leif Bloch's indlæg den snart
traditionelle debat igang mellem teknokrater og fagforeningsfolk
om indførelse af ny teknik. Hvor vi teknokrater ikke har svært
ved at skimte "lyset" forude, er en Lef Bloch fra HK nødt til
at tage lidt mere bogstaveligt på tingene, idet han står
med problemerne her og nu. Det bliver ofte hævdet at indførelse
af edb ikke nødvendigvis behøves at kræve afskedigekser
(men vel nok omrokeringer), og at det arbejde, der skæres væk (?),
er det kedelige og rutineprægede. Denne tendens vil blive mere
og mere udtalt, hvis vi langsomt går mod informations (og fritids)
samfundet, hvor omrokeringer og ændret jobindhold vil blive mere
og mere påkrævet. Hvis dette ikke lykkes helt som forudsat,
at det jo altid rart ikke at høre til den gruppe, der rammes
i første omgang. Dem som det helt sikkert går ud over må i sagens
natur nødvendigvis råbe vagt i gevær, selvom det umiddelbart
kan synes noget bagstæberisk. Derfor er områder som teknologiaftaler
og tværfaglige teknologiudvalg, forhold der må diskuteres 
grundigt og seriøst, også af teknikere, hvis vi skal komme
helskinnet gennem den uden tvivl voldsomme omvæltning vi
står over for.
*nl2*
*ef*
scope user comwout
▶EOF◀