⟦9dcf4911a⟧

TextFile

comwud=set 50
comwud=typeset 
*pl 297,30,255,18,10**pn 0,0*
*ld 12*
*pn 5,1*
*lw 160**ps 0*
Jørgen Oxenbøll
*nl1*
*cd2*
*rj*
*nl3*
*lm30*
Mikrografik og kontorautomation.*nl1*
--------------------------------*nl2*
En lægmands erfaringer.*nl1*
-----------------------*nl2*
*ld24*
Den internationale mikrografiske branche afholdt for nylig
deres årlige kongres i København. Der var omkring 40 firmaer, der
udstillede deres nyeste produkter, og det hele blev krydret med
omkring 35 seminarer. En hel del af emnerne drejede sig om 
kontorautomation
og i det hele tage bruger branchen mange resourcer
på at sandsynliggøre, at mikrografik har en naturlig
rolle indenfor det kommende forjættede kontormiljø.
*nl2*
Mikrografik er et nyere ord for mikrofilm, men det er
forståligt, at man prøver på at anvende et mere rummeligt
begreb, for ordet mikrofilm forbindes nok stadig af mange,
som noget med hemmelige kameraer og spioner. Der er
imidlertid sket meget indenfor mikrofilm i de sidste
år, så den nye betegnelse, mikrografik, synes berettiget.
*nl2*
Blanding af teknologier.
*nl1*
Når man er til mikrografisk kongres, præsenteres man ofte for
diagrammet på figur 1, der viser 3 "grundteknologier",
der anvendes i kontorautomation.
De fleste af os har nok en intuitiv fornemmelse af, at papir
er noget man har på et kontor, og at der nok vil gå en hel del år,
inden det bliver gjort overflødigt (hvis det nogensinde sker).
At der også vil være små og store datamater, kan vi forstå
(i et hvert tilfælde som edb-folk). Men hvorfor mikrografik
så naturligt hører til i et kontormiljø, skal man nok have anvendt
det for at forstå.
*nl2*
Mikrografik.
*nl1*
 Belært ved jeg nu, at ikke blot er mikrografik
fordelagtigt, når man nødvendigvis må oprette store arkiver af
forskellige dokumenter, men at det også anvendes i stor udstrækning
ved daglig ajourføring af diverse former for kartoteker. F.eks. er
Sparekassernes Datacenter en af de største anvendere af mikrografik
herhjemme, idet de dagligt sender tusinder af mikrokrofilm
ud til deres filialer. Også Danmarks Radio er storbruger, idet alle
aviser (?) dagligt mikrofilmes, således at DR's journalister
inden kl.14.00 kan have alle aviser
på mikrofilm
 indenfor rækkevidde og i løbet
af ingen tid bladre rundt i dem.
*nl2*
Mikrografik byder på mange fordele. Taget som et duplikeringsmedium
er det billigt og hurtigt: Det koster under en krone at duplikere
en "mikro-fiche", der er på ca. A6 størrelse, indeholdende et par
hundrede A4 sider. Der kan duplikeres omkring 5-6000 sider i 
minuttet. Det er billigt at distribuere, idet det vejer og fylder
betydeligt mindre end papir. Det er nemmere at holde orden i
arkiverne, det er hurtigt at slå op i dokumentene, osv.
Sammenlignet med papir kan der være ulemper som: Der er ikke plads
til at skrive kommentarer, man skal have en eller anden form
for udlæseenhed (skærm), har man behov for hyppige
a'jourføringer af sit materiele, kræver det ret så kompliceret materiale.
Der kan endvidere være et kompabilitetsproblem, hvis man
distribuere materiale internationalt, idet der findes forskellige
typer af film og forskellige reduktionsgrader.
*nl2*
Mikrografisk teknologi.
*nl1*
På figur 1 er endvidere vist, hvilke teknikker der kan anvendes,
hvis man skal fra en "teknologi" til en anden. For edb-folk er brugen
af linieskrivere velkendt og vel også "Optical Character Reader", hvor
man nu er ved at være så langt, at almindelig maskinskrevne papirark
kan aflæses, uden at der er blevet skrevet med en særlig skriftstype
(ORCA, ORCB). Konverteringen mellem papir og mikrografik sker ved
hjælp af kameraer.
Der findes forskellige typer, f.eks. roterende og planetariske, og
disse findes igen i forskellige udførsler. Der findes kamaraer, der
kan fotografere begge sider af et dokument, systemer med automatisk
hentning og aflevering af dokumenterne, specielle "step-and-repeat"
kameraer til "com-fiche", osv. Der findes forskellige typer film
(sølv,
 diazo og vesicular) til forskellige anvendelser
(bl.a. baggrundsfarver),
 og der findes
forskellige størrelse film. 16 mm film anvendes normalt til affotografering
på en spole, der typisk er på hundrede fod, hvad der svarer til ca. 3000
sider. 105 mm film anvendes til "mikro-fiche", der skæres ud i
stykker af 6 tommers længde, og dokumenterne bliver fotograferet i
en matriks. Jeg så eksempler på "micro-fiche", hvorpå der var
 13 gange 16 fakturaer eller 23 gange 28, alt afhængig af
reduktionsgraden. Denne er typisk på 24 eller 48 gange, selvom man
også ser reduktionsgrader på 42 gange eller en særlig "ultrafiche"
på 90 gange.
*nl2*
COM.
*nl1*
Konverteringen af data mellem datamaskiner og mikrofilm
foretages af COM-kameraer (Computer Output Microfilm),
der normalt producerer 105 mm "micro-fiche" ("COM-fiche").
Inddata til et COM apparat er oftest magnetbånd, men der
arbejdes hårdt på, at der også skal kunne anvendes
disketter, da dette er det gængse uddatamedie for de fleste
tekstbehandlingsanlæg. Man støder her på det sædvanlige
problem med den manglende standardisering af disketteformatteringen,
selvom IBM's formater er ved at vinde indpas. Direkte tilkobling
af et COM apparat til en datamat ses meget sjældent. Den
information fra magnetbåndet, der svarer til en side, bliver
vist på et katodestrålerør med høj opløsning, og dette billede
bliver så affotograferet. Sammenlignet med en almindelig linieskriver
er hastigheden af et COM apparat høj, nemlig fra 10.000 til 30.000 linier
a 132 tegn i minuttet (og kvaliteten af det skrevne er langt
bedre end, hvad man normalt ser fra en linieskriver).
Der er også dukket andre teknikker op i forbindelse med
generering af "COM-fiche", hvor en katode- eller laserstråle
direkte aktiverer en tør sølvfilm, dvs tendensen med mindre
mekanik og mere elektronik også vinder indpas indenfor
mikrografik.
*nl2*
COM apparater er relativt dyre, fra en million og opefter,
afhængigt af ekstraudstyr og faciliteter, der skal 
være et behov på omkring 100.000 "COM-fiche" om måneden, hvis det
skal være rentabelt selv at anskaffe udstyret. Der findes imidlertid en hel
del servicebureauer, der fremstiller "COM-fiche" fra et brugerleveret
magnetbånd og priserne her virker umiddelbart beskedne.
*nl2*
CIM.
*nl1*
Teknikken modsat COM hedder CIM (Computer Input Mikrofilm),
og der blev på kongressen fortalt, at der forskes og udvikles
meget på dette område, idet man venter sig meget af denne
teknologi. Der skulle være opbygget ganske få CIM systemer,
men hvor og hvorledes må foreløbig være ufortalt.
*nl2*
CAR.
*nl1*
På kongressen blev det kraftigt påpeget, at de forskllige
teknologier, der anvendes i kontorautomation ikke nødvendigvis
skal være i indbyrdes konkurrence, men at de på bedste måde kan
supplere hinanden. Netop sammenblandingen af forskellige teknologier,
mener mikrografik branchen er af stor betydning. Dette ses bedst,
når det drejer sig om at genfinde information lagret på mikrofilm.
Der findes forskellige konventionelle metoder, idet der f.eks. på
"micro-fiche" kan fotograferes et fast format sammen med selve
dokumentet, og i dette faste format kan indgå noget indeksinformation.
Dette kan
i sin simpleste udførsel være en tæller, der inkrementeres
for hver ny "fiche". I det automatiske kontor, hvor måske antallet
af mikrografiske dokumenter vil være stort, og hvor der kan være behov
for en noget hurtigere genfindingshastighed, vil Computer-Aided
Retrieval (CAR) være på sin plads.
Datamatens opgave er her at holde rede på, hvor i
arkiverne en given mikrofilm er placeret. I sin enkleste
form foregår dette uden fysisk forbindelse mellem
datamaten og det mikrografiske udstyr. Der foretages en
forespørgsel på datamaten efter visse søgekriterier, og man
får at vide hvilken mikrofiche eller filmkasette, det drejer sig om,
og hvor den er placeret. Den kan så hentes frem og placeres i en
fremviser. På kongressen fortalte Fredslund-Petersen om et sådant
mikrografisk udstyr hos S.C.Sørensen, hvor alle papirdokumenter
på et eller andet tidspunkt, når de ikke mere indgik i en løbende
sag, blev mikrofilmet, og tilhørende indeksinformation blev
gemt i datamaskinen
(papiret bliver herefter destrueret).
*nl2*
Der findes også halvautomatiske CAR systemer, hvor datamaskinen fortæller
på hvilken filmrulle, det ønskede dokument er placeret. Operatøren lægger
så denne rulle i fremviseren, som selv finder frem til det ønskede
billede. Også helautomatiske systemer er på markedet. Her er filmruller
f.eks. anbragt i en karrusel, og udstyret er i stand til at finde frem
til et billede uden operatørindgriben. Et sådant system kan indeholde
omkring 350.000 dokumentsider (er modulært opbygget, så det kan
udvides) og søgetiderne ligger omkring et par sekunder. Der eksisterer
endnu mere avancerede systemer, hvor det ønskede billede automatisk
hentes frem, skannes af et CCD kamera (Charge Coupled Device) med en
opløsning på 200 linier pr. tomme, og derefter vises på en dataskærm med
stor opløselighed. Der findes også et integreret "telefiche" system,
hvor datamat og mikrografisk udstyr kan opfattes som en billedbank,
hvorfra man via telefonnettet kan rekvirere billeder ud på ens
dataskærm.
*nl2*
Optiske pladelagre.
*nl1*
På kongressen foregik en debat, hvor optiske pladelagres anvendelse
som arkivmedie blev sat op mod mikrofilm og diskuteret. Debatten
bragte ikke væsentlig nye synspunkter frem, idet det åbenbart stadig
er alt for tidligt at tænke på at anvende optiske pladelagre
som arkivmedie. Når der engang kommer fungerende systemer frem vil
de i første omgang blive anvendt som massebaggrundslager i
traditionelle edb-systemer, mener mikrografik branchen. At optiske
lagre i de første fem år skulle kunne udgøre en trussel mod
mikrografik betragtes som udelukkende. Og hvad er der så ikke sket
af nyudviklinger inden for mikrografik?
*nl2*
Et konkret punkt blev dog diskuteret.
Optiske lagre skulle
være væsentlig hurtigere end mikrografik til lagring og hentning af dokumenter.
Dette er uden tvivl rigtigt, men at det skulle have nogen indflydelse
på valg af medie til arkiveringsformål blev tilbagevist ved hjælp af
diagrammet vist på figur 2, der viser efterspørgslen efter
arkiverede dokumenter som funktion af tiden. Heraf skulle det fremgå,
at det er en meget begrænset del af informationsmængden, man har behov
for at kunne lagre og hente frem i løbet af nogle timer
(for slet ikke at tale om sekunder).
Mikrografik skulle altså på udmærket vis kunne tilfredsstille
tidskravene på efterspørgsel efter information.
*nl2*
Hvad kommer?
*nl1*
Af nyheder indenfor mikrografik blev det fremhævet, at man snart
forventer, at der er færdigudviklet mikrografisk udstyr, der kan
indgå som et almindeligt uddatamedie i tekstbehandlingsudstyr.
Der skulle blive frit valg, når man sidder og skriver på en
rapport, en artikel eller et brev, om man vil have det ud på
papir, diskette eller mikrofilm (hvis det ikke bliver sendt
direkte afsted med elektronisk post). Om dette bliver tilfældet
afhænger selvfølgelig af, om mikrografik bliver et accepteret
medie i kontorets hverdag,
og om det bliver lige så naturligt at
anvende en mikrofilm fremviser som en dataskærm ( de fylder
nogenlunde det samme).
*ps0*
Figur 1:
*nl1*
Figuren viser tre forskellige teknologier, der indgår
i det automatiserede kontor. Endvidere er vist betegnelserne
på de teknikker, ved hjælp af hvilke man kan komme fra en teknologi
til en anden.
*nl2*
Figur 2:
*nl1*
Figuren viser efterspørgsel efter lagret information, som funktion
af tiden. Ud fra et mikrografisk synspunkt ses det behagelige faktum,
at det er relativt lidt information,
der kræver meget hurtig lagring og genfinding 
(figuren er en løs skitse på basis af et lysbillede fra IMC-82).
*ef*
scope day comwud
▶EOF◀
DataMuseum.dk

RC4000/8000/9000

⟦9dcf4911a⟧ TextFile

Derivation

TextFile
