⟦a23461859⟧

TextFile

bog=set 200
bogproof=set 200
bog=typeset machine.diablo proof.bogproof
*pl 297,30,235,18,10*
*pn 5,1*
*lw 170*
*lm45*
*ld16*
*ps*
Forord.*nl1*
-------*nl2*
I foråret 1981 afholdt dif-data en mikrodatamat-messe. Ideen var at
invitere en række potentielle leverandører af administrative
mikrodatamatsystemer til at udstille kørende systemer, der løste
samme typer af opgaver. Publikum kunne så sammenligne løsningerne
efter først at have lyttet til en række foredrag, som skulle forsøge
at forklare, hvad mikrodatamater er, hvad de kan bruges til,
og hvilke problemer, man må forvente at møde, hvis man anskaffer
sig sådan en tingest.
*nl2*
Arrangementet var en publikumssucces. Der er endog meget stor
interesse for emnet og et næsten udækket behov for tommelfingerregler
og tilgængelig information om, hvordan man kan forholde sig
til den nye teknologi; denne nye udfordring.
*nl2*
Den dramatisk lave pris på mikrodatamater gør for første gang edb-teknik til en
egentlig masseteknologi. Derved fjernes samtidig det økonomiske grundlag
for at anvende de veletablerede og velfungerende håndværksmæssige
metoder og værktøjer, der hidtil har været anvendt ved konstruktion
og etablering af edb-systemer. Samtidig udvikler teknologien sig
så hurtigt, at ethvert system - populært sagt - er forældet,
når indkøringsfasen er overstået.
Dette betyder, at det både for førstegangsbrugere og etablerede
edb-folk kræver nytænkning at håndtere denne nye teknologi.
*nl2*
Bogen er skrevet for teknikere, ikke for eksperter. Den udprægede
ikke-tekniker vil måske have svært ved at overskue enkelte
af de tekniske udredninger, men forhåbentlig ikke have
problemer med den overordnede argumentation.
*nl2*
Vi gør kun rede for de tekniske muligheder og sammenhænge
og ikke for ønskede eller uønskede sociale og politiske
konsekvenser. Til gengæld er det vort håb, at bogen kan stille
information om de væsentlige tekniske forudsætninger og
udviklingstendenser til rådighed for dem, der skal vælge
mellem politiske muligheder eller eventuelt forsvare
interessegruppers særstandpunkter.
*nl5*
København, den 30 november 1981.
*nl5*
Jørgen Broge *nl1*
Ole Caprani *nl1*
Jørgen Oxenbøll *nl1*
Anne Grethe Pind *nl1*
Ken Schubell *nl1*
*ps*
Indholdsfortegnelse.*nl1*
--------------------*nl2*
*sj*
1. Udfordringen.
2. Mikrodatamatsystemer til
administrativ databehandling.
2.1. Eksempel på et bogholderisystem.
2.2. Eksempel på et tandlægesystem.
2.3. Standardprogrammel.
2.4. Markedsstrukturen.

3. Mikrodatamatsystemer til administrativ
databehandling.

3.1. Mikrodatamatkonfigurationer.
3.2. Mikrodatamatens omgivelser.
3.3. Anvendelsesprogrammer.
3.4. Operativsystemer.
3.5. Vedligeholdelse.
3.6. Dokumentation.
3.7. Flytbarhed af programmer.
3.8. Begrænsninger i mikrodatamatsystemer.
3.9. Udviklingstendenser i mikrodatamatsystemer.

4. Valg af administrativt mikrodatamatsystem.

4.1. Adskilte systemer.
4.2. Checkliste for anskaffelse.
4.3. Udvælgelsesproceduren i praksis.

5. Afslutning.

*rj*
*lm45*
*ps*
1. Udfordringen.*nl*
----------------*nl2*
*lt1,historie*
Fra Japan og USA, fra videnskabsmænd og politikere, fra en Servan-Schreiber
og en Alvin Tofler kan vi igen og igen få en bestemt påstand bevidnet:
mikrodatamaten betegner en udvikling, der er uden historisk sidestykke.
*nl2*
De sidste godt hundrede års industrielle udvikling har resulteret i,
at det hårde, fysiske arbejde er overtaget af maskiner. De kollosale ændringer
denne udvikling har indebåret for samfundet og for den enkeltes daglige
tilværelse, har vi haft 3-4 generationer til at lære at leve med.
*nl2*
Den udvikling vi nu står midt i, vil i løbet af ganske få tiår gøre for
informationsbehandling og viden, hvad industrialiseringen har gjort for det
fysiske arbejde. De forandringer for samfundet og den enkelte, som denne
udvikling vil indebære, kan vise sig større end de ændringer,
industrialiseringen indebar.
Og tilvænningsperioden bliver langt kortere!
*nl2*
Ingen af os kan i dag overskue konsekvenserne. Samtidig er det vor
generations måske overhovedet største udfordring at medvirke ved formningen
af den nye teknologi, eller rettere: dens anvendelse og dermed de konsekvenser,
den får for samfundet, for virksomhederne og for den enkelte.
*nl2*
*lt1,vidensindhold*
Men hvordan skal vi overhovedet begribe en industrialisering på områderne
viden og information?
En af nøglerne kan være at forstå, hvad det vil sige, at et produkt - et værktøj
- har et vidensindhold.
*nl2*
I gymnasiet i 50'erne og 60'erne brugte man megen tid og flid på at indlære
brugen af en logaritmetabel. Med den viden blev mange ellers svære og
tidskrævende regneopgaver langt lettere og hurtigere at løse.
Nutidens skoleelever behøver ikke den viden, for den er nedlagt i det værktøj,
som for os alle i dag er simpelt og selvfølgeligt: den lille og billige,
elektroniske regnemaskine.
*nl2*
Dagens skoleelever arbejder - meget naturligt - derfor med mere komplicerede
opgave, som at gennemføre sandsynlighedsberegninger
ved hjælp af tabeller.
Det er da vist til at forudse, at hvis behovet for den færdighed er stort nok,
vil disse tabeller på tilsvarende måde komme i billigt "lommeformat".
*nl2*
Og på vore ingeniøruddannelser lærer man i dag studenterne en hel masse om,
hvad transistorer er, og hvordan de virker. Den viden vil der selvfølgelig
stadig være enkelte eksperter, der skal bruge. Men det store antal ingeniører
kan lægge den bag sig. Den er indbygget i mikroelektronikkens komponenter.
Det, de skal vide, er hvordan de kan anvende disse komplekse, programmerbare
komponenter i produktudviklingen.
*nl2*
Udover at anskueliggøre, hvilke krav udviklingen stiller til vort
uddannelsessystem, skulle disse antydede eksempler illustrere, hvad det vil
sige, at vidensindholdet i produkter og værktøj stiger.
De værktøjer, der omgiver os, vl undergå radikale forandringer,
idet enhver form for trivielle intellektuelle processer
og funktioner nu overføres som vidensindhold til værktøjet,
vi betjener. Derved ændres vores daglige arbejde.
*nl2*
*lt1,udviklingstakten*
Drivkraften bag udviklingen er selve teknologien omkring produktionen af det
grundlæggende materiel, selve den datamatiske intelligens. Denne teknologi
forfines til stadighed og - forbavsende nok - med ret konstant hastighed.
Ydeevnen pr. prisenhed forbedres med en faktor 10 på 5 år svarende til en
fordobling på godt halvandet år. Det forventes, at denne udviklingtakt vil
holde sig på fuld styrke i hvert fald frem til 1990.
*nl2*
Når det med relativ stor sikkerhed er muligt at spå om udviklingstakten så
mange år frem, er det, fordi der i det væsentlige er tale om forfinelse af
allerede kendt teknologi. Selvom der er ret store, praktiske problemer
omkring den fortsatte udvikling - og selvom der kan komme afvigelser i
udviklingstakten på grund af disse problemer - så er der, på 10 års sigt,
ingen fundamentale, fysiske begrænsninger.
*nl2*
*lt1,grundlæggende*
Den grundlæggende byggeklods
*lt1,teknik*
i al edb-materiel er en transistor, og næsten
alle elektroniske enheder i et edb-system består af et stort antal ensartede
transistorer sat sammen i forskellige mønstre. På grund af denne høje grad af
ensartethed består fremstillingsopgaven af disse datamatiske komponenter i at
producere og forbinde så mange ensartede transistorer, som muligt pr. krone.
*nl2*
Dette sker ved, at komponentproducenterne med fototeknik "tegner" mange
transistorer på et lille stykke silicium, og det, disse producenter stadig
bliver dygtigere til, er at tegne transistorerne tættere og tættere.
En integreret kreds, der er den komponent, datamatproducenterne får at arbejde
med, er en sådan siliciumskive forsynet med ledninger og indkapslet i plastic.
*fg100*
*nl2*
Den skitserede teknologiske udvikling får til stadighed meget kraftige
markedsmæssige konsekvenser. Disse konsekvenser melder sig, når visse
tærskelværdier i henseende til datamatisk kapacitet i forhold til fysisk
størrelse og pris passeres. Det vil f.eks. få kraftig indflydelse på
brugsmønsteret, når standardtelefoner omkring 1985 vil indeholde en datamat
med en kapacitet svarende til de i dag kendte mikrodatamater.
*nl2*
For at forestille sig forløbet kan man tænke på den udvikling, som lommeregneren
har været igennem. Først passeres den grænse, hvor det blev muligt at pakke
et passende antal funktioner inden for det fysiske volumen: lommeformat. Så faldt
prisen. Endelig steg kompleksiteten af de funktioner, der tilbydes på
lommeregnere.
Sådan vil det også gå for andre apparater.
*nl2*
Ser vi på situationen netop nu ved 1980'ernes begyndelse, kan vi konstatere,
at mikroprocessorerne er midt i dette forløb, og at forløbets sidste faser er
på tegnebrædtet og så småt forhåndsannonceret af leverandørerne.
*nl2*
*lt1,integrerede*
Først blev det fysisk
*lt1,kredsløb*
muligt at placere en hel simpel centralenhed på en
integreret kreds, og dermed var begrebet mikroprocessor skabt.
Derefter faldt priserne så komponenten "en mikroprocessor" i dag ligger i et
prisniveau omkring 100 kr. I sidste del af 1970'erne blev dette område præget
af, at mikroprocessorerne blev hurtigere og de voksede i kompleksitet, så deres
funktioner kom til at svare til niveauet af de på markedet kendte små og
middelstore datamater.
*nl2*
Den forudsigelige næste fase bliver, at en integreret kreds rummer såvel en
avanceret og hurtig centralenhed, som et primært lager af rimelig størrelse
og adgang til ydre enheder.
*nl2*
Udviklingen på komponentområdet slår med en vis forsinkelse igennem på markedet
for de færdige datamatiske systemer, og effekten viser sig på to principielt
forskellige måder. For det første anvendes de nyere og hurtigere og mere
ydedygtige komponenter til at forbedre de eksisterende produkter. For det andet
anvendes komponenterne til udformning af nye produkter, der i hele deres
konstruktion er tilrettelagt efter netop at udnytte den nye teknologi bedst
muligt.
*nl2*
*lt1,produkt-*
I dette sidste tilfælde tales om en
*lt1,generation*
ny produktgeneration. Minidatamaternes
fremkomst i halvfjerdsernes begyndelse var et typisk eksempel herpå.
Disse selvstændige datamatiske systemer kunne vinde indpas på områder,
hvor anvendelse af selvstændige datamater hidtil havde været umuliggjort af
økonomiske årsager. Disse nye områder stillede imidlertid nye krav til
datamatens funktioner og nødvendiggjorde derfor udviklingen af nye
operativsystemer og øvrigt basisprogrammel. En ny datamatisk produktgeneration
er typisk karakteriseret ved denne kombination af ny teknologi, nye
anvendelsesområder og nyt basisprogrammel.
*nl2*
Inden for den etablerede produktgeneration vil anvendelsen af nye komponenter
give sig udslag i, at produkternes ydeevne stiger ret kraftigt til nogenlunde
stabile eller lidt faldende priser. De egentligt nye produkter er væsentligt
mindre og med en ret begrænset ydeevne, men til gengæld med radikalt lavere
pris.
*nl2*
*lt1,gammel*
De etablerede edb-brugere
*lt1,eller ny*
fortsætter ret længe med den etablerede
*lt1,produkt-*
produktgeneration. Årsagen hertil er,
*lt1,generation*
at disse brugere har udviklet
brugerprogrammel og erfaring i udvikling og anvendelse af brugerprogrammel
inden for de rammer, som denne produktgeneration afstikker. Det er derfor en
omfattende omstillingsproces, såvel for edb-folk som for brugere, at inddrage
anvendelse af nye produktgenerationer på de områder, hvor der allerede er
etableret edb-løsninger.
*nl2*
Konsekvensen af denne udvikling er ofte, at den etablerede edb-bruger med
nogen fortrydelse må konstatere, at de edb-brugere, der er kommet til senere,
har bedre og mere avancerede systemer.
*nl2*
*lt1,trængsel af*
De markedsmekanismer, der knytter
*lt1,leverandører*
sig til et skift i produktgeneration, kendes
fra fremkomsten af servicebureauerne og senere fra minidatamatens gennembrud.
En bestemt måde at anvende teknologien på er teknisk-økonomisk fordelagtig,
og der opstår en sand trængsel af leverandører, der vil udnytte denne situation.
*nl2*
*lt1,leverandør*
Man skal her forstå leverandørernes
*lt1,"timing"*
situation - hvis man vil forstå
markedsudviklingen: "timingen" er af yderste vigtighed, for så længe den nye
måde at anvende teknologien på - den nye produktgeneration - er ny, så er den
egentlige konkurrent på markedet de gamle anvendelsesformer. I den konkurrence
har man den teknologiske udvikling "på sin side", og markedsmulighederne er
lovende. Forpasser man det tidspunkt skal man ind på et marked i konkurrence
på lige fod med etablerede leverandører, og det kan være svært.
*nl2*
*lt1,kvalitet*
Markedsføringen vil således have
*lt1,halter*
en tendens til "forjagelse", hvor man taler
*lt1,bagefter*
højt om den nye teknologis muligheder - og mindre højt om, at den ønskværdige
- måske nødvendige - udvikling af færdigt, professionelt udformet, dokumenteret
og gennemprøvet programmel og undervisningsmateriale måske halter noget bagefter.
Ligeledes kan de nye anvendelsesformer typisk stille krav om en vis ny
teoridannelse samt om visse standardiseringer. Også disse "detailler"
lader vente på sig.
*nl2*
Efter en vis periode vil brugernes krav om professionalisme i systemløsningerne
stige, hvilket medfører, at fårene sorteres fra bukkene i leverandørernes kreds.
Man kan derfor dårligt læse listen over hundredevis af mikrodatamatleverandører
i Danmark i dag uden at spekulere på, hvor mange af dem, der stadig opererer på
markedet om 3 eller 5 år.
*nl2*
Der er to forhold, der gør, at mikrodatamaterne kan komme hurtigere igennem
den tumultariske - og måske professionelt lidt usikre - gennembrudstid.*nl2*
*lt1,programmer*
For det første er det for denne
*lt1,kan flyttes*
produktgeneration tilsyneladende lykkedes
at realisere, hvad der i umindelige tider har været talt om, nemlig det,
der blandt fagfolk kaldes "programportabilitet". Dvs. at programmel kan udvikles,
så det kan køre på en lang række forskellige produkter. Det niveau af
industristandards, som denne "portabilitet" forudsætter, er i stor udstrækning
realiseret på mikrodatamatmarkedet. Det effektiviserer ganske betragteligt
programmeludviklingsarbejdet, hvilket igen betyder, at udbuddet af
professionelle programmelsystemer til mikrodatamater allerede i dag er
betragteligt - og hastigt stigende.
Man er således ikke længere afhængig af materielleverandørens
udbud af programmel, men kan skifte maskine og beholde sine programmer.
*nl2*
*lt1,standarder*
For det andet tegner der sig et billede af den standardisering af
datamatsammenkoblinger, som klart er en forudsætning for virkelig rationel
udnyttelse af mikrodatamaterne som et reelt alternativ også på området for
store integrerede informationssystemer. En række leverandører og
standardiseringsorganisationer arbejder ihærdigt på at fastlægge standarder
for lokalnet, der er en billig metode til sammenkobling af mange
systemer inden for et geografisk begrænset område.
*nl2*
For den, der konkret skal opgøre behov og kriterier for anvendelse og
anskaffelse af mikrodatamater, ser verden groft fortalt sådan ud:
Fører man en forsigtig, afventende politik, risikerer man at glide bagud
af dansen. Konkurrenterne satser måske hurtigere på de muligheder,
som mikrodatamatikken giver for omkostningsreduktioner, ny produktudvikling
og nye metoder i distribution og markedsføring. Fører man derimod en offensiv
politik, risikerer man i høj grad at fejldisponere i den nuværende,
tumultariske produkt- og markedssituation.
*nl2*
*lt1,virksomhedens*
Der findes ingen patentløsning,
*lt1,dilemma*
og rigtig mange danske virksomheders
overlevelse og udviklingsmuligheder i 80'erne afhænger af, på hvilken måde de
inddrager de muligheder, mikrodatamatik kan skabe. Det er derfor vigtigt nu at
tage hul på at planlægge anvendelsen af denne nye teknologi.
*ps*
*sj*
2. Mikrodatamtsystemer til
administrativ databehandling.
--------------------------------
*rj*
*nl1*
Alle virksomheder har brug for hjælpemidler til at udføre de administrative
*lt1,manuel,*
funktioner (administrativ databehandling).
*lt1,makanisk og*
Disse hjælpemidler kan være
*lt1,elektronisk*
papir, blyant og kartotekskort (manuel databehandlimg),
*lt1,databehandling*
bogholderimaskiner, adressograf (mekanisk databehandling),
eller edb-anlæg
(elektronisk databehandling). Af økonomiske grunde har den sidste mulighed
tidligere været forbeholdt store virksomheder (banker, forsikringsselskaber),
der med eget edb-anlæg og egen edb-organisation har udviklet programsystemer
til at varetage virksomhedens administrative funktioner. Små og mellemstore
virksomheder har hidtil løst deres administrative opgaver uden brug af edb,
eller har betjent sig af edb via et servicebureau. Den teknologiske udvikling
har ændret dette forhold, og det er blevet muligt
at tilbyde mindre og billigere datamater, så det økonomiske grundlag for at anskaffe eget edb-anlæg er blevet forandret dramatisk. Resultatet er, at man idag
har mulighed for at anskaffe et administrativt anlæg helt ned til under
50.000 kr. Dette åbner et kæmpe marked med et utal af muligheder for
leverandørerne og for den enkelte virksomhed med behov for administrativ
rationalisering. Det er således blevet muligt for selv ganske små virksomheder
(2-3 ansatte) at anskaffe eget edb-anlæg til at varetage administrative
funktioner.
*nl2*
*lt1,små og store*
Selvom udviklingen således har medført,
*lt1,virksomheder*
at næsten alle kategorier af virksomheder kan anskaffe eget edb-anlæg,
er der dog en væsentlig forskel på den store
og den lille virksomhed, når det gælder de programsystemer, der skal køre på
disse anlæg. Den lille virksomhed kan normalt ikke betale udviklingen og
vedligeholdelsen af eget programsystem, og ved overgangen til edb skal man
således ikke kun anskaffe et anlæg, men også programsystemet. Dette leveres
enten af edb-anlæggets leverandør,
*lt1,administrativt*
eller det købes i et såkaldt programmelhus.
*lt1,system*
Der er altså tale om at skulle anskaffe,
hvad man kunne kalde et administrativt system,
dvs. både edb-anlæg og programsystem.
*nl2*
*lt1,program-*
De programsystemer, man idag
*lt1,kategorier*
kan købe til mikrodatamater,
kan typisk deles op i følgende kategorier:
*nl2*
*lm55*
-basisprogrammel
*nl1*
(oversættere, databaser, operativsystemer, osv.)
*nl2*

-programmer til tekniske beregninger
*nl1*
(bærende konstruktioner, statistik, osv.)
*nl2*

-administrative programsystemer til specielle anvendelser
*nl1*
(tekstbehandling, medlemslister, osv)
*nl2*
-administrative programsystemer til generelle anvendelser
*nl1*
(finansbogholderi, fakturering, osv)
*nl2*

-brancheorienterede anvendelser
*nl1*
(ejendomsmægler, revisor, tandlæge, advokat, osv.)
*nl3*
*lm45*
Opdelingen kan også anskueliggøres af en
figur 2.1. hentet fra data-nytt 21.9.81,
der viser, til hvilke anvendelser mikrodatamaten
ABC 80 har været benyttet.
*nl2*
*fg100*
Det er de administrative systemer, både de generelle og
de brancheorienterede, vi koncentrerer os om i denne bog.
Vi vil indledningsvis beskrive et eksempel
fra hver kategori, nemlig et bogholderisystem
og et tandlægesystem.
Det er de to sidstnævnte kategorier af programsystemer vi koncentrerer os om.
Vi starter med at beskrive et bogholderisystem og et tandlægesystem,
altså et eksempel fra hver kategori.
*nl3*
2.1. Eksempel på bogholderisystem.*nl*
----------------------------------*nl2*
*lt1,funktioner*
I et bogholderisystem kan man oprette en
række konti svarende til virksomhedens
kontoplan, indtaste sine daglige
bogholderiposteringer, bogføre disse,
udskrive kontoudtog, råbalance
og eventuelt foretage budgetopfølgning.
*nl2*
*lt1,skærmdialog*
Al kommunikation med systemet foregår
over skærmterminalen. Skærmdialogen for
programvalg vil ofte være i flere tempi.
Først vælger man hovedfunktion,
så underfunktion, og endelig indtaster
man detailoplysningerne.
I figur 2.2. er vist, hvordan man opretter
en konto, og i figur 2.3., hvordan man bestiller
et kontoudtog, samt hvordan dette ser ud på
linieskriveren.
*nl2*
*fg100*
*fg100*
Udover de rent bogholderimæssige gøremål er der en række funktioner,
som har at gøre med sikkerhedskopiering af kontooplysninger
og bogføringsposter.
Desuden er der specielle funktioner til at initialisere systemet.
Alt dette foregår ikke ud fra de menuer, som er vist i figurerne,
men kræver, at man monterer andre disketter og får nye menuer frem.
*nl3*
2.2. Eksempel på et tandlægesystem.*nl*
-----------------------------------*nl2*
Også her baseres al kommunikation med systemet på skærmdialoger.
Funktionerne er blot anderledes, idet de er specifikke for tandlægers behov
for administrativ databehandling. Der er tale om patientregistrering
(navn, cpr, adresse, kommunenummer, sygesikringsgruppe, ...)
tilkaldelse af patienter til periodisk eftersyn (etiketter til brevkort),
udskrivninger af regninger efter endt behandling, a conto indbetaling,
giroindbetaling, rykkere, regnskab for hver tandlæge i klinikken af hensyn
til lønberegning, sygesikringsregnskab, osv., osv. systemet kan være mere eller
mindre integreret med de øvrige administrative funktioner, som f.eks.
bogholderi, skat og atp for de ansatte osv.
*fg100*
*nl3*
2.3. Standardprogrammel.*nl1*
------------------------*nl2*
Der er mange gode grunde til
at det er tilrådeligt at forsøge,
om det er muligt at finde en færdig
programpakke til løsning af sine
administrative opgaver:
*nl2*
*lm55*
- billigere
*nl2*
- kan komme hurtigere igang
*nl2*
- kræver ingen indsats til design
*nl2*
- er afprøvet
*nl2*
- er dokumenteret
*nl3*
*lm45*
*lt1,billigere*
Det er meget dyrt, at få udviklet et
individuelt programsystem, og det kan almindeligvis
kun svare sig for brancheforeninger, som kan
fordele udviklingsomkostningene på
mange interesserede. Udviklingsomkostningerne
kan meget nemt blive 1-2 gange prisen på
mikrodatamatanlægget, dvs 50-100.000 kr,
hvor en standardpakke koster omkring 5-10.000 kr.
*nl2*
*lt1,hurtigere*
Man kan hurtigere komme igang
*lt1,igang*
med udnyttelsen af sit system ved at købe
en programpakke, i stedet for selv at skulle
designe systemet ud fra sine funktionskrav,
og derpå afvente programmeringen.
Desuden er det langt nemmere, og mere risikofrit,
at afprøve om et færdigt system tilfredsstiller
virksomhedens behov, end det er selv at være
ansvarlig for, at få det hele med i sit system.
Det svarer nøje til, at det er langt nemmere at prøve,
om en færdigsyet habit passer og klæder en,
end det er st skulle udvælge stof og bestille snit,
og derpå lade habitten sy.
I det første tilfælde prøver man blot en ny,
hvis den første ikke klædte, medens man i sidste
tilfælde hænger på sit valg.
*nl2*
*lt1,afprøvet og*
Standardpakken er desuden
*lt1,dokumenteret*
afprøvet og dokumenteret af andre, så man
normalt undgår fejl og børnesygdomme.
*nl3*
2.4. Markedsstrukturen.*nl1*
-----------------------*nl2*
*lt1,improtører og*
Der er omkring ....importører
*lt1,producenter*
og producenter af mikrodatamater. De fleste har desuden et
forhandlernet, så der samlet er omkring .... forhandlere
af mikrodatamater.
*lt1,forhandlere*
Forhandlere af mikrodatamater har for det meste også salg
af standard programpakker, som de enten selv har udviklet
eller har fået udviklet af underleverandører.
Underleverandøren er ofte et mindre programmelhus,
som har specialiseret sig i at udvikle
standardprogrammel til den pågældende mikrodatamat.
*nl2*
*lt1,programmelhuse*
Af programmelhuse er der i Danmark idag omkring ....,
hvoraf ca. .... udvikler programmel til mikrodatamater.
En del standardprogrammer til mikrodatamater
er amerikansk udviklet. Disse er normalt
billige produkter, idet markedet er så stort.
Disse kan udmærket bruges til almindelige
kartoteksanvendelser og lignende,
men derimod ikke til bogholderi,
hvor den danske lovgivning stiller helt
andre krav end den amerikanske.
*nl2*
*lt1,konsulenter*
Der findes omkring .... små og store
konsulentfirmaer, som tager sig af at assistere
ved valg af datamat og indkørsel af edb-systemer.
*ef*
scope user bog
scope user bogproof
end
finis
▶EOF◀

DataMuseum.dk

RC4000/8000/9000

⟦a23461859⟧ TextFile

Derivation

TextFile