DataMuseum.dk

top - metrics - download

    Length: 7680 (0x1e00)
    Types: TextFile
    Names: »fip3x«

└─⟦667bb35d6⟧ Bits:30007480 RC8000 Dump tape fra HCØ.
    └─⟦4334b4c0b⟧ 
        └─⟦this⟧ »fip3x« 

TextFile

trativ
rationalisering. Det er således blevet muligt for selv ganske små virksomheder 
(2-3 ansatte) at anskaffe eget edb-anlæg til at varetage administrative
funktioner.
*nl2*
*lt1,små og store*
Selvom udviklingen således har medført,
*lt1,virksomheder*
 at næsten alle kategorier af virksomheder kan anskaffe eget edb-anlæg,
 er der dog en væsentlig forskel på den store
og den lille virksomhed, når det gælder de programsystemer, der skal køre på
disse anlæg. Den lille virksomhed kan normalt ikke betale udviklingen og 
vedligeholdelsen af eget programsystem, og ved overgangen til edb skal man
således ikke kun anskaffe et anlæg, men også programsystemet. Dette leveres
enten af edb-anlæggets leverandør,
*lt1,administrativt*
 eller det købes i et såkaldt programmelhus.
*lt1,system*
 Der er altså tale om at skulle anskaffe,
 hvad man kunne kalde et administrativt system,
 dvs. både edb-anlæg og programsystem.
*nl2*
*lt1,program-*
De programsystemer, man idag
*lt1,kategorier*
kan købe til mikrodatamater,
kan typisk deles op i følgende kategorier:
*nl2*
*lm55*
*lw155*
   -basisprogrammel
*nl1*
    (oversættere, databaser, operativsystemer, osv.)
*nl2*
-spil, indlæringsprogrammer
*nl2*

   -programmer til tekniske beregninger
*nl1*
    (bærende konstruktioner, statistik, osv.)
*nl2*

   -administrative programsystemer til specielle anvendelser
*nl1*
    (tekstbehandling, medlemslister, osv)
*nl2*
   -administrative programsystemer til generelle anvendelser
*nl1*
    (finansbogholderi, fakturering, osv)
*nl2*

   -brancheorienterede anvendelser
*nl1*
    (ejendomsmægler, revisor, tandlæge, advokat, osv.)
*nl3*
*lm45*
*lw170*
Denne opdelingen i anvendelser kan også anskueliggøres af  
figur 2.1, 
*fn1,fig. 2.1: ABC80 anvendelsesområder*
der viser, til hvilke anvendelser mikrodatamaten
ABC 80 har været benyttet.


*nl2*
Det er de administrative systemer, både de generelle og
de brancheorienterede, vi koncentrerer os om i denne bog.
Vi vil indledningsvis beskrive et eksempel
fra hver kategori, nemlig et bogholderisystem
og et tandlægesystem.
*nl3*
2.1. Eksempel på et bogholderisystem.*nl*
----------------------------------*nl2*
*lt1,funktioner*
I et bogholderisystem kan man oprette en
række konti svarende til virksomhedens
kontoplan, indtaste sine daglige
bogholderiposteringer, bogføre disse,
udskrive kontoudtog, råbalance
og eventuelt foretage budgetopfølgning.
*nl2*
*lt1,skærmdialog*
Al kommunikation med systemet foregår
over skærmterminalen. Skærmdialogen for
 funktionsvalg vil ofte være i flere tempi.
Først vælger man hovedfunktion,
så underfunktion, og endelig indtaster
man detailoplysningerne.
I figur 2.2. er vist, hvordan man opretter
en konto, og i figur 2.3., hvordan man bestiller
et kontoudtog, samt hvordan dette ser ud på
linieskriveren.
*fn1,fig. 2.2: Skærmdialog ved oprettelse af konto.*
*fn1,fig. 2.3: Skærmdialog ved kontoudtog.*
*nl2*
Udover de rent bogholderimæssige gøremål er der en række funktioner,
*lt1,hjælpefunktioner*
som har at gøre med sikkerhedskopiering af kontooplysninger
og bogføringsposter.
Desuden er der specielle funktioner til at initialisere systemet.
Alt dette foregår ikke ud fra de menuer, som er vist i figurerne,
men kræver, at man monterer andre disketter og får nye menuer frem.
*nl3*
2.2. Eksempel på et tandlægesystem.*nl*
-----------------------------------*nl2*
Også her baseres al kommunikation med systemet på skærmdialoger.
Funktionerne er blot anderledes, idet de er specifikke for tandlægers behov
for administrativ databehandling. Der er tale om patientregistrering
(navn, cpr, adresse, kommunenummer, sygesikringsgruppe, ...)
tilkaldelse af patienter til periodisk eftersyn (etiketter til brevkort),
udskrivninger af regninger efter endt behandling, a conto indbetaling,
giroindbetaling, rykkere, regnskab for hver tandlæge i klinikken,
til lønberegning, sygesikringsregnskab, osv., osv.
Systemet kan være mere eller
mindre integreret med de øvrige administrative funktioner, som f.eks.
bogholderi, skat og atp for de ansatte osv.
*fn1,fig. 2.4: Skærmdialog for a conto udbetaling.*
*nl3*
2.3. Standardprogramsystem.*nl1*
---------------------------*nl2*
Der er mange gode grunde til 
at det er tilrådeligt at forsøge,
om det er muligt at finde et færdig
programsystem til løsning af sine
administrative opgaver. Disse er
*nl2*
*lm55*
- det er billigere
*nl2*
- man kan komme hurtigere i gang
*nl2*
- det kræver ingen indsats til design
*nl2*
- det er afprøvet
*nl2*
- det er dokumenteret
*nl3*
*lm45*
*lt1,billigere*
Det er meget dyrt, at få udviklet et
individuelt programsystem, og det kan almindeligvis
kun svare sig for brancheforeninger, som kan
fordele udviklingsomkostningene på
mange interesserede. Udviklingsomkostningerne
kan meget nemt blive 1-2 gange prisen på
mikrodatamatanlægget, dvs 50-100.000 kr,
hvor en standardprogramsystem kun koster omkring 5-10.000 kr.
*nl2*
*lt1,hurtigere*
Man kan hurtigere komme i gang
*lt1,igang*
med udnyttelsen af sin datamat ved at købe
et standardprogramsystem, i stedet for selv at skulle
designe systemet ud fra sine funktionskrav,
og derpå afvente programmeringen.
Desuden er det langt nemmere, og mere risikofrit,
at afprøve om et færdigt system tilfredsstiller
virksomhedens behov, end det er selv at være
ansvarlig for at få det hele med i sit system.
Det svarer nøje til, at det er langt nemmere at prøve,
om en færdigsyet habit passer og klæder en,
end det er at skulle udvælge stof og bestille snit,
og derpå lade habitten sy.
I det første tilfælde prøver man blot en ny,
hvis den første ikke klædte, medens man i sidste
tilfælde hænger på sit valg.
*nl2*
*lt1,afprøvet og*
Standardsystemer er desuden
*lt1,dokumenteret*
afprøvet og dokumenteret af andre, så man
normalt undgår fejl og børnesygdomme.
*nl3*
2.4. Markedsstrukturen.*nl1*
-----------------------*nl2*
Som allerede nævnt i forrige kapitel
er markedet tumultarisk og præget
af trængslen af nye små firmaer,
som søger at slå sig fast i dette nye område.
*nl2*
*lt1,importører og*
Der er omkring 50 importører
*lt1,producenter*
og producenter af mikrodatamater. De fleste har desuden et
forhandlernet, så der samlet er  flere hundrede forhandlere
af mikrodatamater.
*lt1,forhandlere*
Forhandlere af mikrodatamater har for det meste også salg
af standardprogramsystemer, som de enten selv har udviklet
eller har fået udviklet af underleverandører.
Underleverandøren er ofte et mindre programmelhus,
som har specialiseret sig i at udvikle
standardprogramsystem til den pågældende mikrodatamat.
*nl2*
*lt1,programmelhuse*
Der er i Danmark idag over hundrede programmelhuse
som forhandler eller udvikler programmel til mikrodatamater.
En del standardprogrammer til mikrodatamater
er amerikansk udviklet. Disse er normalt
billige produkter, idet markedet er så stort.
Disse kan udmærket bruges til almindelige
kartoteksanvendelser og lignende,
men derimod ikke til bogholderi,
hvor den danske lovgivning stiller helt
andre krav end den amerikanske.
*nl2*
*lt1,konsulenter*
Der findes desuden mange små og store
konsulentfirmaer, som tager sig af at assistere
ved valg af datamat og indkøring af edb-systemer.
*ef*
scope day bog2 bog2proof
▶EOF◀