⟦bac18cf87⟧

TextFile

comwud=set 50
comwud=typeset 
*pl 297,30,245,18,10**pn 0,0*
*ld 12*
*pn 5,1*
*lw 160**ps 0*
Jørgen Oxenbøll
*nl1*
*cd2*
*rj*
*nl3*
*lm15*
Teletexterminaler.*nl1*
------------------*nl2*
Mikrodatamater skaber nye muligheder*nl1*
inden for telesektoren.*nl1*
------------------------------------*nl2*
*ld24*
Det er fra mange sider erkendt, at der inden for
det velkendte 40 år gamle telex system godt kunne trænges til nogle 
nye landvindinger. Mikrodatamaternes anmassende intrængen på
snart sagt alle områder, må vel ogå komme her, så ComputerWorld
har besøgt Villy Toft og L.E. Jensen fra Telelaboratoriet,
Post og Telegrafvæsenet, for at erfare, hvad der sker på dette
område.
*nl2*
Det er rigtigt, siger Villy Toft, at der i et hvert tilfælde i
første omgang er behov for nogle rent tekniske forbedringer,
såsom større transmissionshastighed, et kraftigt udvidet tegnsæt,
mulighed for at sende og modtage samtidig med lokal drift,
mindre afvisning ved opkald, mm. Noget sådant kan imidlertid ikke
lade sig gøre
i form af en offentlig tjeneste,
 uden at der eksisterer internationale normer, men
disse findes i dag, idet der på CCITT's plenarforsamling i november
1980 blev vedtaget et sæt nye anbefalinger på dette område, og
tjenesten fik navnet teletex.
*nl2*
Da Danmark er ved at blive et godt mikrodatamatland, har man i 
P&T lagt vægt på, at vi herhjemme gør noget på dette felt
på et tidligt stade,
så de har sammen med nogle konsulenter fra Regnecentralen udarbejdet
specifikationer for en teletexterminal og sendt udbudsmaterialet
til et antal danske virksomheder. Projektet er nu så langt, at P&T
har modtaget tilbud fra interesserede virksomheder, har behandlet disse,
og afventer grønt lys fra de bevilligende myndigheder. Ideen er nemlig,
at P&T som et led i sin terminal anskaffelse
 vil financiere udviklingsprojektet, som så senere skal danne
basis for en dansk produktion.
*nl2*
Det er første gang P&T er gået ind i et udviklingsprojekt efter
dette mønster, men internationalt er det ikke noget nyt, idet
f.eks. amerikanske koncessionerede selskaber ofte er med i sådanne
projekter. Hvis der snart gives grønt lys for start af udviklingsprojektet,
vil der om halvandet års tid kunne sættes en dansk produktion igang
af en dansk teletexterminal,
siger L.E. Jensen.
*nl2*
Lidt om teletex.
*nl1*
Det er vel nu på tide med nogle få tekniske detaljer
omkring teletex, idet det først skal slås fast, at
teletex er beregnet for transmission af tekst, men er ikke
indtil videre beregnet for dialoganvendelser eller
datatransmission i bred forstand.
Datasignaleringshastigheden er 2400 bit pr. sekund synkront,
og der sendes 8 bit uden paritet pr. dataord. Der findes
et basistegnsæt på 309 tegn, der dækker det latinske alfabet,
og en teletexterminal skal være i stand til at 
modtage hele basistegnsættet.
Transmission i teletex forstand skal forstås som "lager til
lager" transmision, det vil sige at terminalen skal være
i stand til at modtage hele tegnsættet, men ikke
nødvendigvis være i stand til at vise det på papir eller på
en skærm. Et andet krav er, at transmisionen ikke må blive
afbrudt eller forhindret af eventuel lokal drift. Terminalen
skal også være åben for trafik hele døgnet, den samlede afvisning
fra terminalen må ikke overstige 5 procent, og de tekster der
overføres skal være sideorienteret (blokorienteret) og skal
kunne skrives ud på fællesarealet for A4 og nordamerikansk
standardformat (210 gange 280 mm).
Et ikke helt uinteressant krav er, at en teletexterminal også skal
kunne sende til og modtage fra de almindelige telexterminaler,
via en hastigheds- og tegnkonverteringsenhed, som placeres
i de lande, hvor teletex sættes i drift.
*nl2*
Datatransmissionen.
*nl1*
Som bærenet for teletex kan anvendes følgende typer offentlige
net: kredsløbskoblet datanet, pakkekoblet datanet eller
telefonnettet. Her i landet vil det offentlige datanet, der, som
det måske er bekendt, er et kredsløbskoblet net, blive anvendt.
Kommunikationsprocedurer og transporttjeneste tager sit udgangspunkt
i den internationale standardorganisations (ISO) model for
overførsel af data mellem to "anvendere", kaldet OSI-ISO modellen
(er nærmere omtalt i ComputerWorld nr.20 1982).
Et af grundprincipperne her er sikkerhed, dvs. en sender får ikke besked
om, at modtageren har accepteret en "side", før  denne er sikkert gemt
i modtagerens ikke flygtige lager (f.eks. diskette).
*nl2*
Visionerne.
*nl1*
P&T's visioner med deres teletexterminal går videre end
det der ligger som basiskrav i CCITT anbefalingerne, der ikke nævner noget
om, hvorledes lokale terminalfaciliteter kan realiseres.
Et af nøgleordene for teletexterminalen er ifølge Villy Toft
integration med henblik på ord og tekstbehandling, således at
denne bliver en væsentlig faktor på kontorautomationsområdet.
P&T forestiller sig, at materiellet til en teletexterminal
principielt kan opbygges,
som vist på figur 1.
*nl2*
Mikrodatamaten.
*nl1*
Skitsen ligner jo unægtelig et blokdiagram for en mikrodatamat,
og vi gætter jo nok ikke helt galt ved at holde på, at P&T's
partner i udviklingsprojektet bliver en dansk mikrodatamatproducent.
Skitsen viser enheder vi er vant til at se på et mikrodatamatsystem:
En dataskærm og et tastatur, et primært lager, der nok bliver på et
par hundrede kbytes, en styreenhed, der bliver en 8 eller 16 bits
mikroprocessor (skal vi gætte på 16?), et tekstlager, der skal kunne rumme
et par hundrede "sider", dvs en diskettestation kan være tilstrækkelig,
og en V24 udgang til en skriver. Desuden en enhed for tilkobling af
"andet" udstyr.
*nl2*
Herudover er der et par enheder tilkoblet, der måske ikke er så
normale for mikrodatamater (men som muligvis vil blive det). Den ene
er i teletexsammenhæng nok så naturlig, nemlig en tilslutning til
det offentlige datanet (DCE). Den anden er imidlertid ret så 
interessant, nemlig en tilslutning til et eller andet lokalnet,
så der kan dannes, hvad man kalder en teletex klynge. Der bliver
altså åbnet mulighed for, at man kan få tilkoblet et eller andet
mikrodatamatsystem, f.eks. et tekstbehandlingssystem, til
sin teletexterminal. Hvis det på et eller andet tidspunkt bliver
almindeligt, at "man" har sin egen mikrodatamat på sit skrivebord,
har man altså herfra telex og teletexforbindelse til resten af verden.
Det er nok ikke det første, der sker, men der er fra CCITT taget højde
for, at man skal kunne adressere direkte på brugerniveau
(svarende til direkte at ringe et lokalnummer op).
*nl2*
Teletexterminal typer.
*nl1*
Både Villy Toft og L.E. Jensen pointerer, at det endnu ikke kan siges,
hvorledes den færdige terminal kommer til at se ud, og at der
fremover ikke kun vil være een, men flere modeller at vælge imellem,
alt afhængig af egenskaber og prisniveau. De forskellige typer af
teletexterminaler forventes dog at falde i to hovedgrupper,
nemlig en "simpel" og en "avanceret" terminal. Den simple kan være
helt uden eller med en simpel skærm, har kun modtagerlager til
10-20 A4 sider, har kun en primitiv præsentation af det grudnlæggende
tegnsæt, kan stort set ikke udbygges, og besidder kun visse simple
redigeringsfaciliteter.
*nl2*
Den avancerede terminal er med en (måske A4) skærm, har modtagerlager
til 100-200 A4 sider, kan give en naturtro præsentation af hele
tegnsættet, indeholder avancerede ord- og tekstbehandlingsfunktioner,
kan tilsluttes "fremmed udstyr" og lokalnet og har mulighed for
udbygning med f.eks. et Winchester pladelager, som kan rumme
måske 5000 A4 sider.
*nl2*
Mulighederne.
*nl1*
Det skal nok pointeres, at teletex ikke er dialog-orienteret,
 men vil mere fungere, hvad der forstås ved
"elektronisk post" på globalt plan,
svarende til overførsel af tekstfiler.
Det vil selvfølgelig også på længere sigt blive muligt,
at få tilgang til forskellige "tekst-databanker" ved hjælp af
teletex, så her er et konkret eksempel på, at det automatiserede
kontor måske ikke er så langt væk, som der ellers normalt gives
udtryk for. Et eksempel på en tekst-database kunne være de efterhånden
veludbyggede bibliografiske databaser, man f.eks. herhjemme kan få
adgang til via Danmarks Tekniske Bibliotek.
*nl2*
Overfor den daglige bruger af teletex vil dette i store træk opleves,
som at tekst/ordbehandlingsfunktioner, telexfunktioner
(med ca. 40 gange hastigheden, mm) og eventuelt tillige de almindelige
dataterminalfunktioner vil blive varetaget ved hjælp af en og samme
terminal.
*nl2*
Det skulle endvidere være muligt ved hjælp af ideen med
teletexklyngen, at sende meddelelser mellem terminaler
koblet på denne.
 Det elektroniske posthus vil altså også kunne
fungere inden for virksomhedens egne mure, hvilket yderligere udvider
teletextjenestens muligheder.
*nl2*
Hvor er vi nu?
*nl1*
Det skulle allerede i dag være muligt at købe en teletexterminal
af den "simple" type, idet man i flere lande, f.eks. Vesttyskland
og Sverige, igennem et stykke tid har beskæftiget sig med teletex.
Det skulle også være muligt
-med en vis leveringstid-,
 at erhverve sig et teletexsystem af den  
avancerede type. F.eks. har Philips
et teletex terminalsystem, P 5900 (billedet), som skulle fungere i
Vesttyskland.
*nl2*
Det er imidlertid ikke nok at kunne købe en teletexterminal, den skal jo
også kunne tilsluttes et netværk. P&T planlægger teletex tjenesten
idriftsat ved årsskiftet 83/84, idet der på dette tidspunkt vil være et
nationalt bærenet og telex/teletex konverteringsudstyr til rådighed.
Der vil endvidere være mulighed for, at P&T på dette tidspunkt selv
markedsfører en teletexterminal, men det er ikke hensigten, at P&T
skal have monopol på teletex terminaler, men skal være sideordnet med
andre leverandører. Dog skal P&T varetage en godkendelsesordning,
idet en del af de basale CCITT fastlagte teletexfunktioner
realiseres i terminalerne.
*nl2*
Referencer.
*nl1*
Toft, Villy: Teletex, International tekstkommunikation 
*nl1*
med nye tekniske muligheder.
*nl1*
Teleteknik, 1982, side 121-128.
*ef*
scope day comwud
▶EOF◀
DataMuseum.dk

RC4000/8000/9000

⟦bac18cf87⟧ TextFile

Derivation

TextFile
