DataMuseum.dk

top - metrics - download

    Length: 6144 (0x1800)
    Types: TextFile
    Names: »comwdiku«

└─⟦667bb35d6⟧ Bits:30007480 RC8000 Dump tape fra HCØ.
    └─⟦4334b4c0b⟧ 
        └─⟦3fe7a126f⟧ »comw« 
            └─⟦this⟧ 
└─⟦621cfb9a2⟧ Bits:30002817 RC8000 Dump tape fra HCØ.  Detaljer om "HC8000" projekt.
    └─⟦0364f57e3⟧ 
        └─⟦c4d639c85⟧ »comw« 
            └─⟦this⟧ 

TextFile

comwud=set 50
comwud=typeset 
*pl 297,30,235,18,10**pn 0,0*
*ld 12*
*pn 5,1*
*lw 160**ps 0*
Jørgen Oxenbøll
*nl1*
*cd2*
*rj*
*nl3*
*lm30*
Dataloger fra Københavns Universitet.*nl1*
-------------------------------------*nl2*
Et universitetsstudium med virkelig gode*nl1*
erhvervsmuligheder.*nl1*
----------------------------------------*nl3*
*ld24*
På Københavns og Århus universiteter kan man
få en uddannelse, der berettiger en til titlen,
cand. scient. i datalogi. Her uddannes altså
"rigtige" dataloger. Da uddannelsen de to steder
ligger tæt på hinanden, selvom uddannelsen i Århus
måske er en anelse mere teoretisk, vil vi kort kikke
på, hvad man skal igennem for at blive datalog
på Københavns Universitet.
*nl2*
 Hvis man læser datalogi
som hovedfag, tager det omkring 4 - 5 år, hvorefter
man skal have et bifag (HD er meget populært for
tiden). Hovedfagsstudiet er opdelt i 2 dele, hvor igen
1. del er opdelt i 3 dele kaldet datalogi 0, 1 og 2.
Datalogi 0 er grundkurset, hvor man lærer et enkelt
programmeringssprog (Pascal) og noget om datastrukturer,
talrepræsentation, lidt om filstrukturer, osv.
Desuden lærer man at blive en god programmør.
*nl2*
Datalogi 1 er delt i 2 hovedafsnit, et om materiel,
hvor der også undervises i maskin- og mikroprogrammering og
et om programmel, hvor filstrukturer nærmere uddybes, sammen
med databaser, sortering og søgning, mm. Via projektarbejde
behandles dicipliner som systemarbejde og administrativ
databehandling. Endvidere får man kendskab til sprog som
FORTRAN og COBOL. På datalogi 2 behandles områder som
operativsystemer, oversætterteknik, matematiske modeller,
beregningskompleksitet, og man får kendskab til
sprog som LISP og SIMULA.
*nl2*
Datalogistudiets 2. del består i, at den studerende skal gennemgå
nogle kurser, udvalgt fra et bredt spektrum af tilbud
og derefter skal afslutte med et speciale med en varighed
på et halvt til et helt år. Der kan vælges mellem kurser
som operationsanalyse, digital billedbehandling,
numerisk analyse, mønstergenkendelse, samfundsmæssige
konsekvenser af edb, systemarbejde, mm.
*nl2*
Som hovedide i studiet er der lagt vægt på, at første del er
ens for alle, så man sikrer sig, at alle tilegner sig
en fundamental datalogisk viden,
og bliver i stand til at løse de fleste forekommende
programmeringsopgaver.
 Så vidt det er muligt
(især på 2. del), lægges der vægt på projektorienteret
undervisning, systemarbejde gøres til et fag og de studerende
tvinges til at præsentere deres opgaver for lærere og andre
studerende. Det er altså mere vigtigt, at de
studerende får et bredt grundlag at arbejde på og er istand til
at forelægge arbejdsopgaver for andre, end det er, at de kan
vende bit. Endvidere får de studerende kendskab til et
større antal sprog ( en 6-7 stykker), ikke så meget for at være
i stand til specielt at kunne anvende disse prog, men for senere
relativt hurtigt at kunne tilegne sig et bestemt sprog, en given
opgave nu skal programmeres i.
*nl2*
Hvilke forhold er det nu, der adskiller datalogistudiet
fra tilsvarende studier, f.eks. dataingeniørstudiet på
DTH. For det første er DTH studiet i langt højere grad
modulopbygget, dvs. man kan ikke umiddelbart være sikker på,
at dataingeniøren har været igennem alle relevante datalogiske
dicipliner. Endvidere er datalogistudiet bredere og mere
projektorienteret, hvor DTH studiet er mere teknisk videnskabeligt
præget. Det er nok stadig sådan, at en dataingeniør ved mere
om de "nedre" dele af maskinen. En datalog har derimod i sit
studium beskæftiget sig 3 - 4 år med datalogiske opgaver,
hvilket i sig selv giver en længde og bredde i faget, foruden
en ikke uvæsentlig træning.
*nl2*
Et andet forhold, der er med til at præge de forskellige
edb-uddannelser, er lærerstabens baggrund. Studieplaner
kan minde nok så meget om hinanden, men det siger ikke
meget om undervisningens aktuelle indhold. Dette ikke sagt
for at fremhæve nogle og forklejne andre, men blot en
konstatering af, at der herhjemme simpelthen ikke er
kvalificerede lærere nok til at undervise i datalogiske fag på de efterhånden
mange forskellige edb-uddannelser (men det skal nok komme).
Dette problem bliver selvfølgelig ikke gjort lettere af,
at de offentligt ansatte edb-lærerers lønninger ligger en del
under, hvad de ville få i erhverslivet.
*nl2*
Et forhold, der måske kan fortælle noget om edb-uddannelserne
herhjemme,
 er antallet af studerende,
 der årligt starter på datalogistudiet,
og det antal, der bliver færdige.
Sidste år startede omkring 360 studerende
på 1. del, men der blev kun omkring 20 færdige.
Ganske vist er studiet relativt nyt, således at
"de store årgange" endnu ikke har kunnet nå at komme
igennem studiet, men det er alligevel en kendsgerning,
at mange siver ud efter 1. del, selvom de ikke decideret
afmelder sig studiet. Der kan være mange årsager til dette,
f.eks. har Datalogisk Institut nogle enorme          
problemer med hensyn til undervisningsresourcer,
 men det er konstaterbart, at erhvervslivet
kraftigt efterspørger de ældre studerende og "lokker"
med en god løn, hvad der gør det svært at vende tilbage til
studiet.
*nl2*
Man kan af ovenstående muligvis drage den konklusion,
at der et stort behov for en alsidig datalogisk
mellemuddannelse. Løsningen på dette er imidlertid ikke,
som vi ser det nu, at de studerende afbryder deres studie,
og så anvender det hidtidige forløb, som en art
mellemuddannelse.
Studiet er lagt an på, at man fuldender det, da man ellers
ikke opnår den tilsigtede bredde og dybde.
Et tilfredsstillende resultat kan ken vel også opnås
med en kortere uddannelse, men det kræver, at studiet er
tilrettelagt med dette formål. Der er fra forskellig side
taget visse initiativer for at opnå dette, f.eks. datanomuddannelsen,
og også teknikum og ingeniørakademiet har nogle nye uddannelser
igang. Om disse initiativer bringer os på rette spor, er det for
tidligt at sige noget om endnu, men en ting er i et hvert tlfælde
sikkert, det gøres ikke uden en velkvalificeret lærerstab.

*ef*
scope user comwud
▶EOF◀