⟦cea3f53c3⟧

TextFile

redegud=set 200 
redegkorr=set 200
redegud=typeset machine.diablo proof.redegkorr
*pl 297,30,245,18,10*
*pn 5,1*
*ld16*
*lw 160*
*ps0,0*
Edb-afdelingen*nl1*
H.C. Ørsted Institutet*nl1*
*cd2*
*nl3*
*lm10*
Redegørelse og status for RC8000 projekterne.*nl1*
---------------------------------------------------*nl2*
H.C. Ørsted Institutet har til maj i år været i besiddelse af et
RC8000 anlæg i fem år, uden at det i væsentligt omfang har været benyttet
af brugerne.
Anlægget har i det store og hele været brugt til indkøring
af projekter, der skulle muliggøre, at RC4000 anlæggets brugere
kan anvende RC8000 anlægget på en måde, der svarer til brugen
af RC4000. Dette skulle gælde for de to hovedgrupper af brugere,
der i dag benytter RC4000, nemlig regnebrugere, der benytter anlægget
på samme måde som f.eks. de ville benytte RECKU på, og 
processtyringsbrugere, der har et behov for at kunne tilslutte
deres mikrodatamater til RC8000, hvis de skal fortsætte med
deres nuværende eksperimenter.
*nl2*
Projektet var oprindeligt planlagt til at vare 2 år. Projektet har
nok fra starten været for ambitiøst lagt an, idet det har været
for afhængig af, at nedenstående faktorer ikke ville dukke op.
Et projektforløb på omkring 3 år ville nok have været mere
realistisk og også i høj grad acceptabelt. Hvis projektet skulle
have været startet i dag, ville vi i højere grad have baseret
os på udefra indkøbte færdigfabrikerede moduler, men det skal
pointeres, at dette ikke var muligt, da projektet startede.
Til sidst i denne redegørelse er der skitseret et løsningsforslag, der
bygger på indkøbte moduler.
*nl2*
Projektet er i dag ikke færdigt, forstået på den måde at brugerne kan
kobles på RC8000 anlægget, og der vil med mit bedste skøn gå omkring
et halvt år, før alle RC4000 brugerne har mulighed for at kunne komme
over på RC8000 anlægget. Dette skøn skulle imidlertid være realistisk,
og der er nedenfor nærmere begrundet hvorfor, og hvilke forudsætninger,
der skal være til stede, for at dette kan lade sig gøre.
I første omgamg vil jeg dog først gøre rede
for hvilke faktorer, der har været årsag til det lange projektforløb.
*nl3*
*lm30*
Edb-afdelingens lokaleforhold var fra starten for dårlige, idet 
RC8000 anlægget sammen med værksted og brugerlokale blev placeret i
et klasselokale ret så langt fra de ansattes kontorer, der i forvejen
lå spredt. For undervejs at råde bod på dette, og for at give afdelingens
ansatte bedre og sammenhængende lokaleforhold, blev afdelingen
overflyttet til MAI. Denne overflytning har taget en del tid, idet der
undervejs opstod en del problemer, som vi ikke havde forudset, f.eks.
at HCØ's driftsafdeling ikke mener, at de skal udføre arbejde på MAI.
*nl2*
Et andet alvorligt problem for afdelingen var, at servicekontrakten
på RC8000 anlægget blev opsagt efter et halvt års forløb. I ansøgningen
om RC8000 anlægget blev der udtrykkeligt gjort opmærksom på, at der
skulle være servicekontrakt på anlægget i et hvert tilfælde i en tre
årig periode, indtil anlægget var endelig indkørt og eventuelle
børnesygdomme helbredt. Da anlægget så oven i købet viste sig at
være et typisk mandagsanlæg, har det givet anledning til talrige perioder,
hvor vi ikke har kunnet benytte det.
I de par år, hvor der ikke var servicekontrakt på
anlægget, var der samtidig ikke penge nok til
at betale efter regning, hvilket har medført, at
anlæggets tilstand blev yderligere forværret.
*nl2*
En tredie årsag til projektets foreløbige kranke skæbne er kendetegnet
ved, at de resourcer afdelingen i tidens løb har fået stillet til
rådighed (og de er ikke få), er kommet for sent, og det først efter
lange og tidskrævende forhandlinger. Et godt eksempel er, at vor
programmør på projektet Carsten Gyrn har været i Kina i et år, fordi
der på et tidspunkt ikke kunne skaffes penge til ham. Da der så alligevel
i sidste ende blev bevilget et beløb, var han rejst. Et andet nyere aksempel er
en ansøgning om medhjælpspenge til Karl Aage Kristensen, der i første
omgang blev afslået. For dog at rede stumperne indgik afdelingen en aftale
med to brugere
om at fremstille to HC8000 mikrodatamater mod at de fremskaffede
nogle medhjælpspenge. Senere er der ganske vist blvet bevilget
de nødvendige beløb af KCI og fakultetet, men det endelige resultat
har dog været at vigtige programmelindkøringer stod stille i en
måned og at projektet bliver lidt forlænget på grund af indkøring
af to HC8000.
*nl2*
De lidt kaotiske forhold, der har fungeret omkring afdelingen i de
sidste par år, har endvidere været årsag til en del gnidninger
og problemer personalet imellem, hvilket har medført, at to personer
har sagt op. Den ene var ved at indkøre det opeartivsystem, der
skulle anvendes af brugerne, den anden var vores elektronikmekaniker.
Herudover rejste vores sekretær for ca. to år siden, hvilket  
jo ikke har gjort arbejdsbyrden for de tilbageværende mindre.
*nl2*
Afdelingen er endvidere blevet annuumsmæssigt presset af HCØ i de
sidste par år, hvilket udover at give anledning til en hel del
irritationsmomenter, har medført det uheldige faktum, at vores
elektronikkomponentlager er blevet væsentligt indskrænket, hvilket
igen medvirker til, at udvikling og fremstilling af elektronik
tager måske den dobbelte tid.
*nl2*
En sidste årsag, jeg her vil nævne, er at RC4000 anlægget faktisk
har fungeret helt fortræffeligt. En af grundene til RC8000 anskaffelsen
var, at vi var bange for, at RC4000 ikke havde så lang tid igen.
Kort tid efter, at vi fik vores RC8000, blev også andre (og nyere) RC4000 anlæg
udskiftet, hvilket har medført, at vi har været i besiddelse
af komplette velfungerende anlæg, som anvendes som reservedele.
*lm10*
*nl3*
Udover ovennævnte ydre årsagers direkte indflydelse på projektet
skal det igen som tidligere nævnt bemærkes, at projektet nok har
været for ambitiøst lagt an, da projektet har været for afhængig af,
at faktorer som ovenstående ikke ville fremkomme. Det ville muligvis
have været i orden, hvis projektet var blevet til for projektets
egen skyld, det vil sige dets færdiggørelse ikke er en forudsætning
for at brugerne kan benytte RC8000 anlægget. En anden projektafhængig
erfaring vi har gjort er, at væsentlige programmelændringer til
en større datamat som RC8000 ikke kan gøres med løs medhjælp, og især
ikke, hvis det forudsætter et samarbejde med andre medarbejdere.
Det har nemlig vist sig at føre til væsentlige udskydelser af
projekterne.
Edb-afdelingen vil altså ikke i fremtiden være i stand til på
forsvarlig vis, at involvere sig i projekter som de nuværende
RC8000 projekter, men må holde sig til indkøring, tilretning pg
justering af færdigkøbte moduler ( der er senere skitseret et
sådant projekt).
*nl2*
Problemet er nu, hvad der skal ske i 1983, da projektet endnu ikke
er færdigt. Der vil nok gå endnu omkring et halvt år før brugerne
endeligt kan flyttes over på RC8000 anlægget. At der dog er visse
lyspunkter, og at det halve år nok vil holde, bygges på følgende 
nogenlunde sandsynlige konstaterbare kendgerninger:
*nl3*
*lm30*
Efter at Carsten Gyrn er kommet tilbage fra Kina og er blevet
heltidsansat fra 1 september sidste år, er vi kommet et væsentligt
skridt mod en færdiggørelse af projektet.
*nl2*
Ved et tilfælde fik afdelingen for 9 måneder siden ansat en
langtidsledig elektronikmekaniker, der har vist sig at være en gevinst
for afdelingen, og som sandsynligvis nu bliver fastansat på kemisk
laboratorium 3 og udlånt til afdelingen, hvilket medfører, at han
stadig kan fortsætte på projekterne.
*nl2*
Kemisk Laboratorium 3 
har delvist udlånt Ole Heilmann til at programmere et væsentligt
program, der er en forudsætning for at de nuværende processtyringsbrugere
skal kunne anvende RC8000.
*nl2*
Det meste af materiellet er færdiggjort. Det, der mangler at blive indkørt,
må dog afvente færdiggørelsen af nogle af programmerne. De monitorprogrammer
Karl Aage Kristensen har udviklet er nu så langt fremme, at afdelingens
fastansatte programmelmedarbejder kan gøre disse færdige med en 
fuldtidsindsats.
*nl3*
De brugere, der kun skal anvende RC8000 til rene beregninger, vil kunne
gøre dette fra HCØ i løbet af 1-2 måneder, da det operativsystemet, de skal
anvende, er færdigindkørt.
Hvis det mod forventning skulle vise sig, at operativsystemet ikke
fungerer ordentligt med mange brugere,
har Regnecentralen netop introduceret et nyt system, der ser ud
til at kunne det, vi har brug for (pris 20.000 kr).
Endvidere er udviklet et
strømsløjfeudstyr, som vil være færdigproduceret i løbet af et
par måneder. Dette udstyr er nødvendigt på grund af de lange forbindelser
mellem HCØ og MAI.        
Et sådant udstyr vil også kunne købes færdigt (pris kr.150000),
men er altså færdigudviklet og prototypen anvendes dagligt.
*nl2*
*lm10*
Der skulle altså være en rimelig chance for, at RC8000 skulle
være endelig klar til RC4000 brugerne om højst et halvt år,
men det kræver dog, at afdelingen ikke i denne periode
presses unødigt af sine omgivelser. Det må altså stadig være
en forudsætning, at vi har servicekontrakt på RC8000 anlægget,
og at vi har et rimeligt annuum at arbejde med. Når de nuværende
projekter så er færdigindkørt, kan vi tage en diskussion om
afdelingens fremtid. Det skal bemærkes, at vi allerede er ved at
koble den første brugermikrodatamat til RC8000, og at dette foreløbig
ser ud til at foregå relativt smertefrit.
*nl2*
Der er dog stadig et enkelt
uafklaret problem, som skal løses på et eller andet tidspunkt i år.
Dette gælder størrelsen af RC8000's indre lager. Det operativsystem,
der i dag virker i RC8000 kræver et relativt stort indre lager
(det kræver Regnecentralens nye operativsystem også). Derfor vedtog
vi på et tidspunkt i 1981, at vi selv ville sætte noget mere
lager på RC8000, idet vi havde nogle lagermoduler, udviklet til
vore egne mikrodatamater, der umiddelbart så ud til at kunne anvendes.
Det viste sig imidlertid, at det ikke fungerede ordentligt på RC8000,
da det var ca. 10% for langsomt (hvad der ikke betyder noget for vores
egne mikrodatamater). Jeg har derfor efter forhandlinger med
Regnecentralen fået lov til at låne det nødvendige lager,
foreløbig til 1 april d.å., og der skal derefter tages stilling til,
hvad der så skal ske. (Regnecentralen har lovet ikke at se så
strengt på overholdelse på terminen, men der skal på et eller andet
tidspunkt i år ske en afklaring).
Der er 2 løsninger på problemet: enten kan vi lave det selv eller vi
kan købe det færdigt. Det vil være muligt at lave det selv i løbet
af et halvt års tid, især da vi nu er klar over, hvor de kritiske
problemer befinder sig. Regnecentralen skal i dag have omkring 200.000 kr
for lageret, men introducerer i andet kvartal i år en nyudvikling til en
væsentlig lavere pris (de gamle moduler vil så sikkert blive endnu
billigere). Alt andet lige vil det være en fordel at købe det færdigt,
især med henblik på senere vedligeholdelse, hvis edb-afdelingen på
lidt længere sigt skal blive mere service præget.
*nl2*
Et lidt mindre uafklaret problem er det køleanlæg, der idag
køler RC8000 anlægget. Dette køleanlæg er utilstrækkeligt
i sommerperioden og bør udskiftes med et større. Det nuværende
køleanlæg var placeret i rummet fra medicinernes tid og er
altså ikke købt ind til RC8000. H.C. Ørsted Institutet er i
besiddelse af et tilstrækkeligt køleanlæg, men der mangler
midler til at få det installeret (ca. 10.000 kr).
*nl2*
Hvis man fra ansvarlig side vil vælge at droppe de nuværende
RC8000 projekter, fordi man ikke vil vente endnu et halvt år,
eller fordi man ikke tror på, at det vil blive færdigt i løbet
af denne periode, kan jeg umiddelbart skimte to alternative
løsninger, som jeg vil finde rimeligt forsvarlige. Begge løsninger
indebærer, at RC8000 fortsat skal anvendes, det vil sige, der skal ske
en afklaring på det ovenfor omtalte lagerproblem. Det skal bemærkes,
at RC8000 er en udmærket maskine, der er fuldt på højde med tilsvarende
maskiner af andet fabrikat til en tilsvarende pris.
*nl3*
Alternativ 1.*nl2*
*lm30*
RC8000 opgives til processtyringsanvendelser og skal kun anvendes af
regnebrugere, hvad der højst sandsynligt vil kunne lade sig gøre
i løbet af 1-2 måneder, når strømsløjfeudstyret er færdigproduceret.
*nl2*
De nuværende processtyringsbrugere må holde sig til RC4000, til denne
ikke kan mere. Dette skulle nok kunne lade sig gøre i nogle år endnu,
da afdelingen har fået friske forsyninger fra nedlagte, men rimeligt
velfungerende RC4000'er, der kan anvendes som reservedele.
RC4000 er ganske vist en ældre maskine med begrænsede muligheder,
men overflytning af regnebrugerne til RC8000 vil aflaste den
væsentligt.
*nl2*
Fremtidige processtyringsbrugere må anvende helt decentrale
edb-faciliteter, f.eks. selvstændige mikrodatamatsystemer med
filtransportmuligheder til RECKU.
*nl3*
*lm10*
Alternativ 2.*nl2*
*lm30*
RC8000 anlægget anvendes af både regne- og processtyringsbrugere,
idet den sidste gruppe vil anvende færdigindkøbte
mikrodatamatmoduler (i prisklassen 15-20.000 kr.), som kobles på
RC8000 på en standardmetode, som en terminal. Dette vil være være en
helt acceptabel løsning for fremtidige processtyringsbrugere, og
den er kendetegnet ved, at der kun kræves beskedne programudviklinger,
men der kræves selvfølgelig stadig en edb-afdeling med elektronikfaciliteter,
der imidlertid blot nu skal sammensætte og tilrette færdigindkøbte moduler.
Det skal understreges, at dette sidste først rigtig er blevet
realiserbart inden for det sidste halve års tid; den teknologiske
udvikling har til en vis grad indhentet os.
*nl2*
De nuværende procestyringsbrugere skal stadig anvende RC4000, idet de
mikrodatamater, som her anvendes ikke kan flyttes over på RC8000 ved 
denne løsning. Der skulle som tidligere nævnt være en rimelig chance
for at RC4000 stadig vil kunne fungere i nogle år, så de nuværende
processtyringsbrugere skulle have en rimelig tid til at
foretage et "teknologiskift".
De programmer, disse bruger selv har udviklet til RC4000 vil i stor
udstrækning også kunne anvendes ved et skift til RC8000, selv om de
må anvende en anden type mikrodatamat.
*nl4*
*lm10*
Konklusion.
*nl2*
Min egen konklusion på denne redegørelse vil være, at man giver RC8000
projekterne en chance på et halvt år endnu, idet det faktisk efter
min bedste overbevisning ser ud til, at det snart bliver færdigt, og
at det ikke vil kræve ekstra resourcer udover hvad afdelingen normalt
får tildelt af medhjælpskonto og et rimeligt annuum.
*nl2*
På lidt længere sigt bør man dog have det ovenfor skitserede
alternativ 2 for øje og allerede nu i det små begynde at afprøve mulighederne.
Ved en sådan løsning vil man også uden alt for store
programmeludviklingsomkostninger kunne gå fra RC8000 til et
andet fabrikat, og stadig bevare mikrodatamaterne.
*nl2*
Det ligger allerede nu nogenlunde fast, hvilken type
mikrodatamat, der skal vælges til et sådant projekt.
Der har i det års tid foregået en del erfaringsudveksling
mellem forskellige interesserede på Københavns Universitet
på tværs af institut og fakultetsgrænser, hvor man er
blevet nogenlunde enige om, i hvilken retning man
bør gå for på længere sigt at begrænse programmelomkostningerne.
F.eks. kan det nævnes, at Datalogisk Institut er interesseret i
at anvende den samme type mikrodatamat til deres undervisning.
*nl4*
*lm100*
Jørgen Oxenbøll
*lm10*
*ef*
scope user redegud redegkorr
▶EOF◀
DataMuseum.dk

RC4000/8000/9000

⟦cea3f53c3⟧ TextFile

Derivation

TextFile
