⟦e75e501f5⟧

TextFile

comwud=set 50
comwud=typeset 
*pl 297,30,245,18,10**pn 0,0*
*ld 12*
*pn 5,1*
*lw 160**ps 0*
Jørgen Oxenbøll
*nl1*
*cd2*
*rj*
*nl3*
*lm15*
Valg af mikrodatamatsystem  til begynderundervisning.*nl1*
-----------------------------------------------------*nl2*
På Datalogisk Institut undervises
400 førsteårsstuderende
ved hjælp af 30 mikrodatamater.*nl1*
---------------------------------------------------------*nl2*
*ld24*
Datalogisk Instituts (DIKU) indledende kursus i datalogi og
datamatik, datalogi 0, er lagt til rette for både egentlige
datalogistuderende og for matematikere, statistikere, med flere,
og undervisningen følges hvert år af 300-400 studerende. Selvom der
i pensum indgår en orientering om datateknikkens samfundsmæssige
aspekter og enkelte andre emner, der ikke kræver maskinbrug, må
undervisningens centrale emne være problemanalyse og 
programkonstruktion, og her er det af fundamental betydning,
at kursusdeltagerne får lejlighed til i praksis at indtaste
og afvikle programmer.
*nl2*
Efter i starten at have benyttet Matematisk Instituts GIER anlæg
og senere H.C. Ørsted Institutets RC4000 anlæg har DIKU siden
1975 benyttet Univac anlægget ved Københavns Universitets
regionale edb-center (RECKU). På GIER var indlæsningsmediet
hulstrimmel, siden har det været hulkort, men dette medie er
nu forældet. At vedligeholde korthullemaskinerne bliver stadigt
vanskeligere og dyrere, og endvidere planlægger RECKU at afskaffe
disse.
*nl2*
ComputerWorld har talt med lektor Nils Andersen fra Datalogisk
Institut for at høre lidt om de beslutninger, der ligger bag valget
af 30 Piccoloer fra Regnecentralen, hvorpå datalogi 0 undervisningen
nu bliver afviklet, og om hvilke erfaringer han på nuværende tidspunkt
har erhvervet med hensyn til anvendelse af de mange mikrodatamater.
*nl2*
Hulkort, et udmærket medie.
*nl1*
Ifølge Nils Andersen var man ganske godt tilfreds med at anvende
hulkort til begynderundervisning, idet det er simpelt at rette
fejl (det er jo kun små programmer), og de studerende kan koncentrere
sig om det, der i denne forbindelse er væsentligt, nemlig at lære at
programmere, og ikke at beskæftige sig med, at der er noget der hedder
operativsystemer, retteprogrammer, baggrundslager ressourcer, etc.
Men da man nu skulle gå væk fra hulkort, måtte andre muligheder
undersøges, og det mest nærliggende var at anskaffe et tilstrækkeligt
stort antal terminaler til RECKU, eventuelt af den såkaldte
"intelligente" type med et lokalt magnetlager, som giver mulighed for
decentral indtastning og rettelse af tekster.
*nl2*
Edb-center.
*nl1*
Løsninger, der indebærer tilslutning til et edb-center, har imidlertid
en vis stivhed. Kommandoerne til operativsystemet er en vanskelighed
for begyndere, og maskinsystemet er fjernt og uigennemskueligt.
Vanskelighederne forstærkes endvidere af, at operativsystemet må
anses for at være forældet. Nils Andersen mener også, at 
prisfastsættelsen ved RECKU er præget af megen vilkårlighed, hvorved
omkostningerne ved at benytte centret er vanskelige at styre. F.eks.
kan det nævnes, at det er billigere at benytte anlægget i januar og
august, hvad der ikke er til gavn for undervisningen, da denne netop ikke
finder sted i disse to måneder. Som et andet eksempel kan nævnes, at
prisen på
gemning af filer på baggrundslager på et tidspunkt blev øget   med en
faktor 10.
*nl2*
Arbejdsstation.
*nl1*
PÅ DIKU var man stemt for andre løsninger end den ovenfor nævnte,
og gik derfor igang med at undersøge forskellige muligheder for
selvstændige arbejdsstationer til datalogi 0. Kort beskrevet skulle
denne arbejdsstation, ud over centralenheden indeholde:
1) Et tastatur, en dataskærm og en redaktør (editor), hvormed
programmer og data kan indtastes, gennemlæses og rettes. 2) En
magnetlagerstation, hvori et hjælpelager med deltagernes programmer 
og data kan monteres, og et filbehandlingsystem, der opretholder et
katalog over filerne og gør det muligt at hente filer frem, gemme dem og
oprette og nedlægge dem. 3) Et Pascal-system, der kan give meddelelse
om fejl i Pascal-programmer eller oversætte og afvikle dem, hvis de er 
fejlfrie. Efter DIKU's erfaringer er Pascal det bedst egnede
programmeringssprog til et kursus som datalogi 0, og som lærebog
anvendes Welsh and Elder: Introduction to Pascal, der i sin
seneste udgave følger en international standard (DIS 7185).
4)En mulighed for at få kopier af filer, af programmer med
fejlmeldinger, og af kørselsresultater ud som udskrifter på papir.
*nl2*
Tre løsningstyper.
*nl1*
Specifikationerne blev stillet op og sendt ud til en række
firmaer. De indkomne tilbud delte sig stort set i tre typer:
1) Selvstændige arbejdspladser med hver deres centralenhed, arbejdslager
og hjælpelager. 2) Klynger af arbejdspladser med egen centralenhed og
eget arbejdslager, men som deler et eller flere fælles hjælpelagre.
3) Arbejdspladserne er traditionelle
terminaler, tilsluttet et antal fælles multiprogrammerde
centralenheder og lagre.
*nl2*
Klynge-systemer.
*nl1*
Fordelen ved de to sidste løsningstyper er naturligvis, at dyre
enheder deles mellem flere arbejdspladser. Her vil hjælpelageret
typisk bestå af et databærerlager, f.eks. diskette, og et
magnetpladelager af Winchestertypen. Hver studerende har så sin
egen private diskette med sine arbejdsfiler, og før han eller hun kan 
benytte en arbejdsstation, må de relevante filer læses ind fra
diskette til den faste fælles magnetplade. Systemprogrammer kan
imidlertid ligge permanent på den faste magnetplade, og det vil
således være en fordel yderligere ved løsningstype 2 og 3, at der
ikke behøver at være plads på de studerendes diskette til
systemprogrammer, ligesom de ikke skal bruge tid til
sikkerhedskopiering af dem. I modsætning til forholdene ved
enkeltstationer vil der her være sikkerhed for, at alle benytter
samme version af systemprogrammerne, og klyngeløsningerne vil
også give mindre slid på disketterne end løsninger, hvor diskette er
eneste hjælpelager. Endelig skal det nævnes,
at det bliver lettere for flere
arbejdspladser at dele en skriver eller en centertilslutning, når
de i forvejen er sammenkoblet.
*nl2*
Selvstændig arbejdsstation.
*nl1*
Ved selvstændige arbejdsstationer kan styresproget være simplere,
og brugeren får en mere direkte fornemmelse for datamaskinen.
Det sidste vil især være en fordel ved anvendelse i andre kursur,
f.eks. kurser i materiel eller basisprogrammel, hvor en
centralenhed kan maskinprogrammeres uden konsekvenser for andre
brugere. Det er jo noget vanskeligt at afprøve drivprogrammer,
når der er flere brugere på maskinen.
*nl2*
Endvidere er løsningstype 1 med selvstændige arbejdsstationer
mindre sårbar over for defekte komponenter, bl.a. fordi
komponentfejl kun vil ramme en enkelt arbejdsplads, og styreprogrammellet 
er simplere. Med de meget uensartede anvendelser og den store
belastning, må det i høj grad betvivles, om det er muligt at
programmere en lagerdeling tilfredsstillende. Dette taler for at
vælge helt selvstændige arbejdsstationer, snarere end sammenkoblede
klynger, der mere eller mindre ligner de kørselsmuligheder vi allerede
har: et edb-center med tilsluttede terminaler, siger Nils Andersen.
*nl2*
Programmel
*nl1*
For størsteparten af de tilbudte mikrodatamater var ønsket om
programmering i Pascal ikke almindeligt. Mindre maskiner til
undervisningsformål er fortrinsvis indrettet til at køre
Basic eller Comal.
De tilbudte Pascal-dialekter var meget forskellige. Et af dem,
UCSD-Pascal (University of California, San Diego) er i realiteten
en standard for mikrodatamater på grund af sin store udbredelse.
Det er også et meget lettilgængeligt system, der bl.a. kører
under sit eget operativsystem, styret af "menu"-linier besvaret ved
indtastning af enkelttegn. Desværre afviger UCSD-Pascal en hel del
fra den kommende internationale standard (DIS 7185), og
bl.a. tillader den ikke procedurer og funktioner som parametre til
procedurer og funktioner. UCSD-Pascal giver gode fejlmeldinger,
men oversætter kun til et mellemsprog, såkaldt p-kode, der herefter
fortolkes, således at programudførsel er forholdsvis langsom.
*nl2*
Et andet Pascal-system er Pascal/MT+, der kører under oprativsystemet
CP/M. Dette system tillader parametriske procedurer og funktioner og
stemmer i det hele taget godt overens med DIS 7185.
 Oversættelse er forhold
langsom og pladskrævende, men til gengæld oversættes til bunds til
maskinkode, så udførelse er hurtig.
*nl2*
Til det nødvendige programmel hører også en redaktør, med mindre
sproget selv indeholder en. Dette gør f.eks. UCSD-Pascal, men
også Pascal/MT+ kan virke på denne måde,
når denne leveres med SPP (Speed Programming
Package). Da priserne på programmellet varierer stærkt,
bl.a. gennem forskellen af eksemplarer, der skulle betales for,
er også programmel taget med som et vigtigt nøgletal ved
prissammenligninger.
*nl2*
Hjælpelager.
*nl1*
Da man på DIKU var mest stemt for selvstændige
arbejdsstationer, så man hurtigt bort fra anvendelse af
Winchester pladelagre, da denne ville blive for dyr, og man
måtte vælge mellem de forskellige diskette muligheder.
Da Nils Andersen afprøvede de forskellige fabrikater, fik han
imidlertid en klar fornemmelse for, hvorledes systemer med
minidisketter er "sløvere" end systemer med maxidisketter
eller Winchester-plade. Det endelige valg faldt da også
på maxidisketter (8"), selv på trods af at udviklingen
er på vej bort fra disse og henimod tætpakkede minidisketter (5,25").
Maxidisketter er hurtigere end minidisketter og har større
kapacitet. Endvidere har de den fordel frem for minidisketter,
hvor hvert firma har sit eget pakkeformat, at IBM i realiteten har
etableret en standard, således at programmel (let) kan udveksles
med andre.
*nl2*
Af hensyn til økonomien vil et flertal af mikrodatamaterne kun
blive forsynet med en station. Kun 3 af systemerne er med to stationer,
og disse er så forbeholdt kopiering. Også dette taler til fordel
for maxidisketter, idet erfaringer med tætpakkede minidisketter endnu er så
få, at man kan frygte for, om 30 stationer, der benyttes
intensivt af 300-400 førstegangsbrugere, vil kunne justeres ens.
*nl2*
Den endelige konfiguration.
*nl1*
Det endelige valg faldt som sagt på Regnecentralens Piccolo
mikrodatamat, og dem købte man så 30 af til små halvanden
million kroner. Der er imidlertid kommet flere studerende end beregnet,
så man har bestilt 7 til.
Af de nuværende 30 arbejdsstationer anvendes de 24 til almindelig programmering
og kan reserveres for 1 time af gangen ved at sætte sit mærke i en
T-kort-tavle. De sidste seks arbejdsstationer kan ikke reserveres, og
tre af disse er forsynet med to diskettestationer, så de kan anvendes
til kopiering, og de sidste tre er hver forsynet med en større
Facit matriksskriver, der koster små 40.000 kr. Der kunne godt være
fundet frem til en løsning, der indebar at alle arbejdsstationerne
blev forsynet med en af de helt små matriksskrivere, men af hensyn til
støjproblemer og papirforbrug, har man fundet det mest hensigtsmæssigt
kun at forsyne tre med skrivere, og placere disse i et separat lokale.
*nl2*
En anden væsentlig foranstaltning Nils Andersen peger på, er
anskaffelsen af nogle ordentlige terminalborde,
der udover at give rimelige
arbejdsvilkår, har placeret diskettestationerne lavt og halvt
lukket inde, hvilket har en overordentlig gunstig indflydelse på
støjniveauet i lokalet. Dette er nemlig acceptabelt, på trods af
at alle mikrodatamaterne er anbragt i samme lokale.
*nl2*
De foreløbelige erfaringer.
*nl1*
 Piccolo'erne har været i daglig drift i
godt en måneds tid efter en 14 dages indkøringsperiode, hvor diverse
fejl blev fundet og defekte enheder udskiftet. Nils Andersen havde
på forhånd regnet med, at omkring 10 procent permanent ville være ude af
drift grundet fejl, men dette har foreløbig slet ikke været tilfældet.
Der har kun været fejl på een diskette station, resten har fungeret
upåklageligt, pånær de tre Facit linieskrivere, som der har været
en del fejl på. Ifølge Nils Andersen siger Regnecentralen, af dette
skyldes, at det er en helt ny type skrivere, hvor der desværre har været
et par børnesygdomme på, men dette skulle nu være løst.
*nl2*
Med hensyn til programmellet har det nu i praksis vist sig, at
Pascal/MT+ alligevel ikke følger
ISO-standarden, så man må nok konstatere, at dette ikke kan
fås til en mikrodatamat i dag. Havde man vidst det, da beslutningen
blev taget, havde vi muligvis valgt UCSD-Pascal, siger
Nils Andersen, da denne er bedre i pædagogisk sammenhæng.
*nl2*
Med hensyn til den daglige drift, varetages denne af to
halvtidsansatte operatører, og dette sammenholdt med de relativt
enkle reservationsmetoder, og ideen med at hver studerende har
sin egen diskette, der foruden private filer også endeholder
hele systemet, har vist sig at fungere udmærket i praksis.
*ef*
scope day comwud
▶EOF◀
DataMuseum.dk

RC4000/8000/9000

⟦e75e501f5⟧ TextFile

Derivation

TextFile
