DataMuseum.dk

top - metrics - download

    Length: 13056 (0x3300)
    Types: TextFile
    Names: »afsnit4«

└─⟦667bb35d6⟧ Bits:30007480 RC8000 Dump tape fra HCØ.
    └─⟦4334b4c0b⟧ 
        └─⟦5f6008f5a⟧ »speciale« 
            └─⟦this⟧ 

TextFile

mode list.yes
vko11=set 20 disc3
vko2=set 50 disc3
afs4=set 50 disc3
scope user afs4
scope user vko2
afs4=typeset check.no hyphen.c.vko11  proof.vko2 machine.diablo
*se $* $pl ,30,235,,10$
$lw 160$$ld18$
$pn 5,39$
$rh 1,PROBLEMIDENTIFIKATION$
$ps0$
$ns 1,4,_«bs»4_«bs»._«bs»P_«bs»r_«bs»o_«bs»b_«bs»l_«bs»e_«bs»m_«bs»i_«bs»d_«bs»e_«bs»n_«bs»t_«bs»i_«bs»f_«bs»i_«bs»k_«bs»a_«bs»t_«bs»i_«bs»o_«bs»n_«bs».$
$np$
Dette afsnit indeholder en præcisering af formålet med vurderingen
af OP-systemet. Det angives, hvilke præstationsindices, der betragtes,
og hvad baggrunden for evalueringen er. Det kan virke
ejendommeligt først at medtage en problemidentifikation af
opgaven i afsnit 4. Dette er gjort, fordi mange problemstillinger
kræver et kendskab til det foreliggende system.
$ns 1,4,_«bs»4_«bs»._«bs»1_«bs»._«bs»B_«bs»a_«bs»g_«bs»g_«bs»r_«bs»u_«bs»n_«bs»d_«bs»e_«bs»n__«bs»o_«bs»g__«bs»f_«bs»o_«bs»r_«bs»m_«bs»å_«bs»l_«bs»e_«bs»t__«bs»m_«bs»e_«bs»d__«bs»v_«bs»u_«bs»r_«bs»d_«bs»e_«bs»r_«bs»i_«bs»n_«bs»g_«bs»e_«bs»n__«bs»a_«bs»f__«bs»O_«bs»P_«bs»-_«bs»s_«bs»y_«bs»s_«bs»t_«bs»e_«bs»m_«bs»e_«bs»t_«bs».$
$np$
Det hos KTAS kørende OP-systems belastning er
afhængig af, hvor mange mennesker, der ringer ind til
tlfnr.oplysningen. Imidlertid er dette ikke den eneste
faktor, der har indflydelse på belastningen. Det har vist sig, at kapaciteten
af de indgående telefonlinier ligeledes er en væsentlig faktor. Målinger
har vist, at omkring 30 % enten får optaget eller overhovedet ikke kommer
igennem, når de ringer ind til tlfnr.oplysningen.

Ved en evt.
 udvidelse af disse linier kan således forventes en forøgelse i belastningen.
 Da evalueringsstudiet startede kunne en forøgelse
af belastningen også forventes, idet de andre telefonselskaber
skulle kobles til systemet. Dette bevirker en forøget belastning på
ca. 4 %. 
$np$
Baggrunden for vurderingen er således, at der ønskes en undersøgelse
af dels om
hvor stor en forøget belastning  OP-systemet kan klare med
de nuværende ressourcer,
 og dels
hvordan det vil klare denne forøgelse i belastningen.
$np$
Ud fra denne baggrund kan formålet med vurderingen identificeres
ved følgende spørgsmål.
$nl2$
_«bs»H_«bs»v_«bs»o_«bs»r_«bs»d_«bs»a_«bs»n__«bs»e_«bs»r__«bs»b_«bs»e_«bs»l_«bs»a_«bs»s_«bs»t_«bs»n_«bs»i_«bs»n_«bs»g_«bs»e_«bs»n__«bs»a_«bs»f__«bs»O_«bs»P_«bs»-_«bs»s_«bs»y_«bs»s_«bs»t_«bs»e_«bs»m_«bs»e_«bs»t__«bs»?
$nl$
Til dette skal belastningen beskrives, så det fremgår,
hvor mange forespørgsler der modtages dels i et helt
døgn og dels for hver time i døgnet. Ved denne beskrivelse
kan det  anføres, hvornår spidsbelastningen er. I forbindelse
med belastningen kræves også en analyse af, hvilke forespørgselstyper
OP-systemet modtager, og om mønsteret i disse forespørgselstyper
ændres i løbet af døgnet. Derudover skal det beskrives,
hvor store de enkelte forespørgselstypers ressourcekrav er. 
$nl2$
_«bs»H_«bs»v_«bs»o_«bs»r_«bs»d_«bs»a_«bs»n__«bs»k_«bs»l_«bs»a_«bs»r_«bs»e_«bs»r__«bs»O_«bs»P_«bs»-_«bs»s_«bs»y_«bs»s_«bs»t_«bs»e_«bs»m_«bs»e_«bs»t__«bs»d_«bs»e_«bs»n__«bs»n_«bs»u_«bs»v_«bs»æ_«bs»r_«bs»e_«bs»n_«bs»d_«bs»e__«bs»b_«bs»e_«bs»l_«bs»a_«bs»s_«bs»t_«bs»n_«bs»i_«bs»n_«bs»g__«bs»?
$nl$
Til belysning af dette spørgsmål, skal følgende
synspunkter analyseres. Hvor stor er udnyttelsesgraden af systemet,
og hvordan udnyttes de indgående enheder. Derudover skal
svartiderne undersøges dels for de enkelte forespørgselstyper
og dels i forhold til den belastning OP-systemet udsættes for.
Det anførte spørgsmål om, hvordan OP-systemet
klarer den nuværende belastning, skal ses som en vurdering af,
hvor godt systemet fungerer dvs. beskrive dets evne til at behandle
forespørgsler.
$nl2$
_«bs»H_«bs»v_«bs»o_«bs»r__«bs»s_«bs»t_«bs»o_«bs»r__«bs»e_«bs»n__«bs»f_«bs»o_«bs»r_«bs»ø_«bs»g_«bs»e_«bs»l_«bs»s_«bs»e__«bs»i__«bs»b_«bs»e_«bs»l_«bs»a_«bs»s_«bs»t_«bs»n_«bs»i_«bs»n_«bs»g_«bs»e_«bs»n__«bs»k_«bs»a_«bs»n__«bs»O_«bs»P_«bs»-_«bs»s_«bs»y_«bs»s_«bs»t_«bs»e_«bs»m_«bs»e_«bs»t__«bs»k_«bs»l_«bs»a_«bs»r_«bs»e__«bs»?
$nl$
Dette spørgsmål skal ses i forbindelse med de komponenter systemet
består af. At angive om systemet kan klare en forøgelse
i belastningen skal ses i forhold til, at der ikke må
komme en stor stigning i svartiden pr. forespørgsel.
$nl2$
_«bs»H_«bs»v_«bs»o_«bs»r_«bs»l_«bs»e_«bs»d_«bs»e_«bs»s__«bs»f_«bs»o_«bs»r_«bs»b_«bs»e_«bs»d_«bs»r_«bs»e_«bs»s__«bs»O_«bs»P_«bs»-_«bs»s_«bs»y_«bs»s_«bs»t_«bs»e_«bs»m_«bs»e_«bs»t__«bs»?_
$nl$
Dette spørgsmål anses for det vigtigste. Ved hjælp
af målinger identificeres de enheder, der anvender mest tid.
Ud fra dette skal det angives, hvordan disse forbedres. Besvarelsen
af dette spørgsmål bygger  på den konstruerede
simulator.
$ns 1,4,_«bs»4_«bs»._«bs»2_«bs»._«bs»B_«bs»e_«bs»t_«bs»r_«bs»a_«bs»g_«bs»t_«bs»e_«bs»d_«bs»e__«bs»p_«bs»r_«bs»æ_«bs»s_«bs»t_«bs»a_«bs»t_«bs»i_«bs»o_«bs»n_«bs»s_«bs»i_«bs»n_«bs»d_«bs»i_«bs»c_«bs»e_«bs»s_«bs».$
$np$
Ud fra de ovenfor anførte spørgsmål vil det blive beskrevet,
hvilke præstationsindices, der betragtes ved vurderingen. Ved hvert
indeks angives, hvorfor det betragtes. Det vil således fremgå,
hvad der tænkes opnået ved den efterfølgende vurdering.
$ps$
_«bs»1_«bs»._«bs»B_«bs»e_«bs»l_«bs»a_«bs»s_«bs»t_«bs»n_«bs»i_«bs»n_«bs»g_«bs»s_«bs»i_«bs»n_«bs»d_«bs»e_«bs»k_«bs»s_«bs».
$nl2$
_«bs»a_«bs»n_«bs»t_«bs»a_«bs»l__«bs»a_«bs»n_«bs»k_«bs»o_«bs»m_«bs»m_«bs»e_«bs»n_«bs»d_«bs»e__«bs»f_«bs»o_«bs»r_«bs»e_«bs»s_«bs»p_«bs»ø_«bs»r_«bs»g_«bs»s_«bs»l_«bs»e_«bs»r
$nl$
Dette indeks betragtes pr. time og i et døgn for at beskrive, hvordan forespørgslerne
fordeler sig. Herved kan spidsbelastningen og gennemsnitlige
mellemankomsttider findes.
$nl2$
_«bs»A_«bs»n_«bs»t_«bs»a_«bs»l__«bs»f_«bs»o_«bs»r_«bs»e_«bs»s_«bs»p_«bs»ø_«bs»r_«bs»g_«bs»s_«bs»l_«bs»e_«bs»r__«bs»i__«bs»h_«bs»v_«bs»e_«bs»r__«bs»p_«bs»r_«bs»o_«bs»c_«bs»e_«bs»s_«bs».
$nl$
_«bs»A_«bs»n_«bs»t_«bs»a_«bs»l__«bs»b_«bs»l_«bs»a_«bs»d_«bs»n_«bs»i_«bs»n_«bs»g_«bs»e_«bs»r_«bs»,__«bs»a_«bs»f_«bs»d_«bs»æ_«bs»k_«bs»n_«bs»i_«bs»n_«bs»g_«bs»e_«bs»r__«bs»a_«bs»f__«bs»h_«bs»e_«bs»m_«bs»m_«bs»e_«bs»l_«bs»i_«bs»g__«bs»t_«bs»l_«bs»f_«bs»n_«bs»r_«bs».__«bs»o_«bs»g__«bs»f_«bs»e_«bs»j_«bs»l_«bs»l_«bs»i_«bs»n_«bs»i_«bs»e_«bs»r_«bs».
$nl$
Ud fra disse indices kan antallet af forespørgselstyper beregnes.
En beskrivelse, hvordan dette gøres findes i afsnit 5.2.
Disse indices benyttes derfor til at beskrive forespørgselsmønsteret.
Hvert indeks måles pr. time og for et døgn. Forespørgselsmønsterets
afhængighed af tidspunktet i døgnet kan derfor beskrives.
$nl2$
_«bs»G_«bs»e_«bs»n_«bs»n_«bs»e_«bs»m_«bs»s_«bs»n_«bs»i_«bs»t_«bs»l_«bs»i_«bs»g__«bs»C_«bs»P_«bs»U_«bs»-_«bs»t_«bs»i_«bs»d__«bs»p_«bs»r_«bs».__«bs»f_«bs»o_«bs»r_«bs»e_«bs»s_«bs»p_«bs»ø_«bs»r_«bs»g_«bs»s_«bs»e_«bs»l__«bs»i__«bs»h_«bs»v_«bs»e_«bs»r__«bs»p_«bs»r_«bs»o_«bs»c_«bs»e_«bs»s_«bs».
$nl$
_«bs»F_«bs»o_«bs»r_«bs»d_«bs»e_«bs»l_«bs»i_«bs»n_«bs»g_«bs»e_«bs»n__«bs»a_«bs»f__«bs»C_«bs»P_«bs»U_«bs»-_«bs»t_«bs»i_«bs»d_«bs»e_«bs»n_«bs».
$nl$
Disse indices kan sammenholdt med antallet af pladelagertilgange i de
enkelte processer, betragtes som en beskrivelse af forespørgslernes
ressourcekrav.
$nl$
$nl$
Alle de anførte indices kan måles i logfilen, og samlet danner
de den belastningsmodel, der anvendes ved vurderingen.
$nl$
Et alternativ til denne model kan anføres:
$nl$
I stedet for at betragte gennemsnitlige CPU-tider pr. forspørgsel og
fordelingen af CPU-tiden, kunne CPU-tiden pr. forespørgselstype være anvendt.
 Det har imidlertid vist sig, at der ikke er væsentlig
forskel i CPU-tiden for de forskellige forespørgselstyper.
Dette kan bedst illustreres ved opslagsprocessen. Denne proces behandler
både gennemførte søge- og tlfnr.forespørgsler. Den første type
skal i gennemsnit fremfinde 7.5 kandidater og den anden 1 kandidat.
Man kunne så forvente, at CPU-tiden havde en fordeling som
angivet på  figur 4.1.
$fg 85$
De to anførte "pukler" skulle stamme fra dels gennemførte søge-    
og dels tlfnr.forespørgsler. Det har imidlertid vist sig, at 
kurven ikke har det skitserede forløb, men derimod ligner
en eksponentialfordeling. Dvs. antallet af forespørgsler
falder jævnt i forhold til CPU-tiden. Dette er nøjere illustreret
i afsnit 6, hvor kurven for CPU-tidsfordelingen præcist
er angivet.
$nl3$
_«bs»2_«bs»._«bs»S_«bs»y_«bs»s_«bs»t_«bs»e_«bs»m_«bs»i_«bs»n_«bs»d_«bs»i_«bs»c_«bs»e_«bs»s_«bs».
$nl$
_«bs»G_«bs»e_«bs»n_«bs»n_«bs»e_«bs»m_«bs»s_«bs»n_«bs»i_«bs»t_«bs»l_«bs»i_«bs»g__«bs»p_«bs»r_«bs»o_«bs»c_«bs»e_«bs»s_«bs»t_«bs»i_«bs»d__«bs»p_«bs»r_«bs».__«bs»f_«bs»o_«bs»r_«bs»e_«bs»s_«bs»p_«bs»ø_«bs»r_«bs»g_«bs»s_«bs»e_«bs»l__«bs»i__«bs»h_«bs»v_«bs»e_«bs»r__«bs»p_«bs»r_«bs»o_«bs»c_«bs»e_«bs»s_«bs».
$nl$
Procestiden defineres, som afgangstiden - ankomsttiden til processen. Størrelsen
beskriver således, hvor længe en forespørgsel befinder sig i processen.
Hvis indekset sammenlignes med CPU-tiden findes derved, hvor lang
tid forespørgslen  anvender både til
overførsel af information fra pladelageret og til tiden der stammer
fra at OP-systemet i RC8000 er multiprogrammeret.
$nl$
_«bs»G_«bs»e_«bs»n_«bs»n_«bs»e_«bs»m_«bs»s_«bs»n_«bs»i_«bs»t_«bs»l_«bs»i_«bs»g__«bs»k_«bs»ø_«bs»t_«bs»i_«bs»d__«bs»p_«bs»r_«bs».__«bs»f_«bs»o_«bs»r_«bs»e_«bs»s_«bs»p_«bs»ø_«bs»r_«bs»g_«bs»s_«bs»e_«bs»l__«bs»v_«bs»e_«bs»d__«bs»h_«bs»v_«bs»e_«bs»r__«bs»p_«bs»r_«bs»o_«bs»c_«bs»e_«bs»s_«bs».
$nl$
Køtiden ved en proces defineres som ankomsttiden til processen -
afgangstiden fra forrige proces.
Køtiden anvendes til at undersøge om, der eventuelt
sker en ophobning af forespørgsler ved en proces.
$nl2$
De indtil nu anførte indices er alle primære indices, som
kan måles direkte i logfilen. De betragtes for et døgn og
pr. time. 
$nl2$
Derudover betragtes følgende sekundære præstationsindices.
$nl$
_«bs»G_«bs»e_«bs»n_«bs»n_«bs»e_«bs»m_«bs»s_«bs»n_«bs»i_«bs»t_«bs»l_«bs»i_«bs»g__«bs»s_«bs»v_«bs»a_«bs»r_«bs»t_«bs»i_«bs»d__«bs»p_«bs»r_«bs».__«bs»f_«bs»o_«bs»r_«bs»e_«bs»s_«bs»p_«bs»ø_«bs»r_«bs»g_«bs»s_«bs»e_«bs»l_«bs». 
$nl$
Den gennemsnitlige svartid defineres som totalprocestid divideret
med antal behandlede forespørgsler.
$nl2$
_«bs»C_«bs»P_«bs»U_«bs»-_«bs»u_«bs»d_«bs»n_«bs»y_«bs»t_«bs»t_«bs»e_«bs»l_«bs»s_«bs»e_«bs».
$nl$
Defineres som samlet CPU-tid divideret med observationsperioden.
Den samlede CPU-tid er antal forespørgsler * gennemsnitlig CPU-tid pr. forespørgsel.
$nl2$
_«bs»D_«bs»i_«bs»s_«bs»k_«bs»k_«bs»a_«bs»n_«bs»a_«bs»l_«bs»u_«bs»d_«bs»n_«bs»y_«bs»t_«bs»t_«bs»e_«bs»l_«bs»s_«bs»e_«bs».
$nl$
Defineres som samlet diskkanaltid divideret med observationsperioden.
Der opstår her et problem. Når en overførsel fra pladelageret foretages, sker først en positionering af pladelagerhovedet, og først derefter overføres information fra pladelageret. Overførslen er særdeles hurtig. Imidlertid skal diskkanalen
reserveres, når hovedet befinder sig på det rigtige spor, og derved er den faktisk
optaget i 8.3 ms pr. pladelagertilgang. Kanalen vil dog kun være udnyttet en del
af denne tid helt eksakt 0.6 ms(Der er overførselstiden). Udnyttelsen  defineres dog
som den tid den er optaget og ikke kan benyttes af andre. Dvs.
$nl$$sj$
            8.3 * antal pladelagertilgange
            ______________________________
                 observationsperiode
$rj$$nl$
Kan ikke måles ved OP-systemet, men forsøges fundet ved simulatoren.
$nl2$
_«bs»P_«bs»l_«bs»a_«bs»d_«bs»e_«bs»l_«bs»a_«bs»g_«bs»e_«bs»r_«bs»u_«bs»d_«bs»n_«bs»y_«bs»t_«bs»t_«bs»e_«bs»l_«bs»s_«bs»e_«bs».
$nl$
Defineres som
$nl$$sj$
       (positioneringstid + overførselstid)*antal disktilgange
       ______________________________________________________
                 observationsperiode
$rj$$nl$
$nl2$
$ps$
_«bs»P_«bs»r_«bs»o_«bs»c_«bs»e_«bs»s_«bs»u_«bs»d_«bs»n_«bs»y_«bs»t_«bs»t_«bs»e_«bs»l_«bs»s_«bs»e
$nl$
For de 4 processer i OP-systemet defineres udnyttelsen som
$nl$$sj$
       gennemsnitlig CPU-tid * antal forespørgsler
       ___________________________________________
                 observationsperiode
$rj$$nl$
Denne kan beregnes ud fra målinger på logfilen.
$nl2$
_«bs»M_«bs»o_«bs»n_«bs»i_«bs»t_«bs»o_«bs»r_«bs»u_«bs»d_«bs»n_«bs»y_«bs»t_«bs»t_«bs»e_«bs»l_«bs»s_«bs»e
$nl$
Defineres som
$nl$$sj$
        monitorskiftetid * antal processkift
        ____________________________________
                  observationsperiode
$rj$$nl$
Kan ikke måles på OP-systemet.
$nl2$
For hele OP-systemet, dvs. inklusive RC3500 delen, betragtes kun den gennemsnitlige
svartid for en forespørgsel.
Figur 4.2 viser en simplificeret udgave af OP-systemet.
$fg 50$
En forespørgsel passerer 2 gange gennem 3 RC3500 og 1
gang gennem en RC8000.
$np$
Ved hjælp af logfilen er det muligt at måle, hvor stor den gennemsnitlige
svartid er i en RC8000, derimod findes denne mulighed ikke i de 3 RC3500.
Disse 3 maskiner er alle programmeret i et maskinsprog kaldet SLAM.
$np$
Der undersøgtes forskellige muligheder
for at finde svartiden i en RC3500.
$np$
Muligheden for at indsætte nogle "soft-ware"-tællere i RC3500 
 blev  overvejet. Dette
var særdeles tidskrævende og desværre resultatløst.
Dette skyldes følgende omstændighed:
$np$
Den tidskrævende faktor skyldes at opgaveløseren ikke kendte programmeringssporget
SLAM. Efter at et vist kendskab til dette var opnået, undersøgtes den kode,
der normalt findes i en  RC3500. Dette resulterede i et forsøg på at 
indsætte to tællere.
$np$
Disse tælleres opgave skulle være at finde den gennemsnitlige svartid for
en forespørgsel i en RC3500. Dette kan gøres ved at registrere
tiden for ankomsten og afgangen af en forespørgsel. Ved at summere
differencen mellem afgangen og ankomsten, vil den samlede tid som forespørgslen
benyttede i maksinen kunne registeres. Den anden tællers formål
er så at optælle antallet af forespørgsler.
Ved denne metode vil det være muligt at finde den gennemsnitlige svartid for en forespørgsel i RC3500.
$np$
Imidlertid viste dette sig umuligt at gennemføre af følgende grund.
Tælleren der skulle sammentælle differencen mellem afgangs- og ankomsttiden
skulle indsættes i en rutine i RC3500 kaldet "clock-driveren".
Det forventedes, at tiden kontinuerligt blev optalt i denne driver. Dette er
imidlertid ikke tilfældet, idet tiden kun tælles op, hvis der sker en 
"hændelse". Med en hændelse menes her, at RC3500 f.eks. modtager et
signal fra en anden enhed.
Da det var umuligt at overskue om tiden blev talt op for hver
hændelse, var det desværre nødvendigt at forkaste denne metode.
$np$
I stedet blev et "hard-ware tool" anvendt til at måle, den 
gennemsnitlige svartid for en forespørgsel for hele systemet.
Dette blev gjort ved 
at påsætte to sondre på skærmens elektronik.
 Disse kan 
registere, når en forespørgsel sendes og modtages. Ved at koble et
ur i forbindelse med disse sonder, er det muligt at måle, hvor lang tid en
forespørgsel tager i hele OP-systemet.
$ef$
scope user afs4 vko2
finis
▶EOF◀