⟦eaf324043⟧

TextFile

comwout=set 50
scope day comwout
comwout=typeset 
*pl 297,30,235,18,10**pn 0,0*
*ld 12*
*pn 5,1*
*lm 30*
*lw 160**ps 0*
Profil af et stort dansk programmelhus.*nl1*
---------------------------------------*nl2*
Hvordan går det til, at et programmelhus som
Crone og Koch edb, kan løse en opgave som
resultatformidling af folketingsvalget på
kun 3 uger.
*nl1*
---------------------------------------------------
*ld24*
*nl2*
Folketingsvalget.
*nl2*
For nylig havde vi folketingsvalg, og Danmarks Radios
afvikling af valget forløb stort set, som vi er vant til.
I mange år har det været Regnecentralen, der har stået
for den edb-mæssige afvikling af resultatformidlingen
ved valgene, men
af forskellige årsager afslog de opgaven ved kommunevalget 1981,
og DR måtte se sig om efter en anden leverandør, hvor det
endelige valg faldt på Crone og Koch edb. Firmaet havde
således▶16◀ erfaring fra det sidste kommunevalg (6 uger før 
folketingsvalget), som de også stod for.
Hvor edb-løsningen ved kommunevalget var decentralt opbygget,
idet de enkelte amter havde hver deres edb-system,
var folketingsvalget centralt, idet alle afstemnings-
stederne indtelefonerede resultaterne til indenrigsministeriet,
hvor der var placeret 2 datamater. Herfra blev data sendt
videre til Christiansborg, hvor der var placeret 4 datamater,
hvortil der var tilsluttet et antal terminaler og skrivere,
der benyttedes til den videre databehandling. Crone og Koch edb
havde valgt Dansk Data Elektronik som underleverandør, og de 
leverede det nødvendige materiel, der i hovedsagen bestod af et
antal SPC/1 datamater (for nærmere detaljer se artikel
andetsteds i bladet).
*nl2*
Som passiv fjernsynstilskuer på valgdagen synes jeg
afviklingen foregik tilfredsstillende, og at man som edb-mand
godt kan blive imponeret over, at det lade sig gøre, at få
systemet på benene i løbet af 3 uger. 35.000 liniers
Pascal program udført af en projektgruppe på 5 personer,
foruden hele det tilhørende systemarbejde. Dette kan selvfølgelig ikke
lade sig gøre uden et godt samarbejde mellem Danmarks Radio og
Crone og Koch edb, og en udpræget indstilling hos DR til at lade
edb-firmaet tage en del beslutninger selv. Det endelige resultat
viste sig med en ny og smuk grafik på fjernsynsskærmen,
 hvor der for første gang▶10◀ blev plads
til alle 13 partier på en gang. Med hensyn til prognoserne var disse
stabile after at der var optalt 0,4 procent af stemmerne, idet
der herefter ikke blev flyttet mere end en mandat. Endvidere kom
landsresultatet tre kvarter hurtigere end det hidtil hurtigste,
hvilket bl.a. skyldtes, at der var lagt vægt på
nemme indtastningsprocedurer.
*nl2*
Som et kuriosum kan nævnes, at DR fredagen inden valget
ønskede, at der kunne foretages
en følsomhedsanalyse af prognoserne, hvilket især har
betydning, hvis nogle af partierne ligger omkring spærregrænsen.
En følsomhedsanalyse siger nemlig noget om,
 hvor mange mandater de yderste stemmer
hviler på. Analyserne kunne ikke nå at komme med i det store
system, men blev programmeret på en hastigt indkøbt
basic maskine af lommeregnertypen. Der blev dog ikke brug
for disse beregninger,
 da prognoserne hurtigt blev stabile,
idet ingen partier lå tæt på spærregrænsen i de stabile prognoser.
Programmet blev dog benyttet til at forudse, at der ved
fintællingen kunne flyttes et mandat fra Venstre til Socialistisk
Folkeparti.
*nl2*
Firmaet.
*nl2*
Firmaet er et søsterselskab til det rådgivende
ingeniørfirma Crone og Koch og edb-aktiviteterne
startede i 1970, som en
afdeling under dette. Efterhånden, som det selv tog
opgaver hjem og da det også var blevet den største
afdeling, blev det i januar 1979 et selvstændigt firma
med den tidligere afdelingsleder akademiingeniør John Prag
som direktør, og firmaet fik navnet Crone og Koch edb.
I modsætning til det rådgivende ingeniørfirma,
er edb firmaet en mere industriorienteret virksomhed,
idet de fremstiller programmel og prototype materiel,
men er ikke en direkte produktionsvirksomhed.
I forbindelse med de forskellige projekter indkøber
og videresælger firmaet materiel og påtager sig samtidig
totalansvaret, men fremstiller altså ikke selv materiellet.
*nl2*
Hvad er nu det, der gør, at man udover en dygtig
projektgruppe på 4 personer, der ikke tager 11 timers
reglen så tungt og et godt samarbejde med DR, er i stand
til at løse sådan en opgave på kun tre uger.
 Hvis vi prøver på at analysere
firmaet og i første omgang kikker på den organisatoriske
opbygning, er det ikke fordi, der er så meget at hente her.
Firmaet er delt i fem afdelinger: en, der tager sig af de
interne administrative opgaver og fire der beskæftiger sig med hvert
sit arbejdsområde, nemlig automation, kommunikation,
administrative systemer og strategisk planlægning.
*nl2*
Når vi kikker på bemandingen, tegner der sig
imidlertid et interessant billede. Af de 55 ansatte er de
42 højt uddannede, idet de stort set enten er dataloger
fra universiteterne eller datalogiingeniører fra DTH.
Et andet interessant fænomen er, at personaleudskifningen
er meget lille. At bevare en så højt uddannet og højtlønnet
medarbejderstab stiller foruden det sociale klima,
også store krav til typen af de opgaver, der skal løses.
For det første skal det være opgaver, der kan give den
fornødne indtjening, men de skal også være fagligt
interessante, hvis man i længden vil gøre sig håb om
at bevare medarbejderne, og sammen med dem den ekspertise,
de har oparbejdet gennem årerne.
*nl2*
Og her kører ledelsen,
der udover John Prag også består af salgs- og udviklingschefen
Ken Schubell, en meget målrettet politik med hensyn til
arten af de opgaver firmaet påtager sig. Her er en virksomhed
der satser på, hvad der fra mange kanter siges, at danske
virksomheder skal gøre, nemlig på know-how
og en høj faglig standard. Hvis man vil begå
sig i denne branche på et højt teknisk stade, må man bevæge
sig på teknologiens forkant.
 Det vil sige, at man i længden må have en klar
fornemmelse af, hvornår en teknologi i den ene ende er ved at forlade
et universitet, en højere læreanstalt eller et
forskningslaboratorium, og hvornår den i den anden 
er ved at være så produktmodnet og industrialiseret, at man
har svært ved at bruge den i konkurrencen med de store firmaer.
*nl2*
I følge John Prag har man fra starten været heldige med at
få en opgave, der ifølge ham selv var Nordeuropas største
automationsprojekt, nemlig Post og Telegrafvæsenets
pakkepostterminal. Projektet, der startede i 1971 skal
modtage information fra 15.000 målepunkter og styre
5000 andre. Man var fra starten nødt til at se sig om
efter ny teknologi, da man ellers ifølge beregninger dengang,
ville få et sammenbrud af systemet hvert femte minut.
Man valgte et datamathierarki▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀, hvor en større datamat (en RC8000)
foretager den overordnede styring og kontrol, og til denne
er så på næste niveau tilsluttet et større antal minidatamater,
derunder igen mikrodatamater,
hvortil processtyringsudstyret er tilkoblet.
*nl2*
For Rigshospitalet udvikledes i begyndelsen af halvfjerserne
et netværkskoncept for sammenkobling af centralt og
decentralt placerede datamater.
Dengang var datamatnetværk ikke helt almindelige,
og stort set intet var standardiseret på dette område,
så man var nødt til at ansætte virkeligt kvalificeret
personale, og disse har man så kunnet holde på siden.
*nl2*
Det er imidlertid ikke nok at sidde stille og vente
på, at de rigtige opgaver kommer løbende, man er nødt til
selv at være udfarende og opsøgende på 
nye teknologiske områder.
Derfor har det været naturligt for firmaet at deltage
i forskellige initiativgrupper og styrende organer, for
hele tiden at kunne bevæge sig på den teknologiske forkant.
Som eksempel kan nævnes, at firmaet var med i initiativgruppen
omkring oprettelsen af Dansk Datamatik Center, der netop
bevæger sig i området mellem universitet og industri.
Endvidere er John Prag med i 
Formidlingsrådets edb-udvalg,
 der undersøger
mulighederne for herhjemme at få en art franske tilstande,
ved at lade offentlige institutioner købe hos dansk
edb-industri, så vi bliver i stand til at eksportere
disse produkter. Endvidere deltager John Prag i et
samarbejde med Akademiet for fremtidsforskning
om informationssamfundet i 1990 og i forskellige
aktiviteter omkring ny teknik og den tredie verden,
omkring datamatbaseret undervisning, mm, aktiviteter,
der måske senere kan resultere i konkrete projekter.
*nl2*
Crone og Koch edb har også haft godt af at være opstået
i og omkring det rådgivende ingeniørfirma, hvor de etiske
spilleregler for det daglige virke kører i stramme tøjler.
Selv om edb-firmaet ikke er egentlig rådgivende, er det dog
et programmelhus, der ikke er opstået med kraftige bindinger
til en enkelt eller ganske få maskinleverandører, eller hvad
en del programmelhuse også er, opstået i forbindelse med
et servicebureau. Crone og Koch edb er altså et af
maskinleverandører uafhængigt programmelhus, hvilket måske også
ses af, at de har leveret basisprogrammel til en lang række
af disse leverandører.
*nl2*
Af nyere projekter firmaet er igang med kan nævnes et
generelt industristyringsprojekt til den østtyske
værktøjsindustri, en opgave firmaet håber kan danne basis
for andre eksportprojekter.
*nl2*
 Endvidere har de udviklet
noget avanceret kommunikationsprogrammel, der anvendes
i automatiske telexsystemer, hvor en datamat sender og
modtager telex, arkiverer, addresserer og distribuerer
meddelelserne, osv. Systemet er først solgt til et stort
dansk rederi, og sælges nu videre til andre både
inden- og udenlandske firmaer. Dette er et godt eksempel på,
at rene programmelopgaver kan danne basis for
en eksport.
*nl2*
Den udviklingslinie Crone og Koch har valgt,
burde være oplagt for danske virksomheder,
idet den bygger på den erhvers- og uddannelsesstruktur,
vi har herhjemme. Dette stiller imidlertid store
krav til de financielle og de menneskelige ressourcer,
idet ikke blot opereres der med høje lønomkostninger,
men afskrivningsperioden for vidensopbygning er meget
kort. Hvor man for blot få år siden måske havde fem år
til sin rådighed, inden den ny teknik var industrialiseret,
har man i dag kun 2-3 år. Der kræves altså en del af
firmaet og medarbejderne med hensyn til omstillingsevne
og innovation. Det er imidlertid ikke nok, at alene
firmaet i længden er kreativ og innovativ, det må
også være tilfældet for det samfund det er en del af.
Her kan der imidlertid vise sig problemer, idet
den officielle danske forskningspolitik i de sidste
år kun har haft et mål, nemlig at spare. Hvis vi i
Danmark fortsat skal leve af at være foran konkurrenterne,
må der herhjemme i langt højere grad end nu satses
på forskning og udvikling, så vi stadig kan få og bevare
den fornødne ekspertice i landet.
*ef*
scope day comwout
▶EOF◀
DataMuseum.dk

RC4000/8000/9000

⟦eaf324043⟧ TextFile

Derivation

TextFile
