DataMuseum.dk

Presents historical artifacts from the history of:

RC4000/8000/9000

This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
artifacts from Datamuseum.dk's BitArchive.

See our Wiki for more about RC4000/8000/9000

Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software.


top - metrics - download

⟦f8aaedb4a⟧ TextFile

    Length: 5376 (0x1500)
    Types: TextFile
    Names: »dat1aninp«

Derivation

└─⟦621cfb9a2⟧ Bits:30002817 RC8000 Dump tape fra HCØ.  Detaljer om "HC8000" projekt.
    └─⟦0364f57e3⟧ 
        └─⟦74cc7c77e⟧ »cappli« 
            └─⟦this⟧ 

TextFile

dat1an=set 60
scope day dat1an
dat1proof=set 60
scope day dat1proof
dat1proof=typeset machine.diablo proof.dat1proof
*pl 297,18,250,4,3**pn 0,0*
*lw 175**ps 0**sj*
*ld12*
Anders Lindgård
Edb-afdelingen
H. C. Ørsted Institutet
Københavns Universitet
Universitetsparken 5
2100 København Ø
(01) 35 31 33
*qr*
1983-01-26
*nl1*
*sj*
Det Naturvidenskabelige Fakultet
Jagtvej 155B
2100 København N
*rj**nl1**np*
Undertegnede lektor lic. scient. Anders Lindgård ansøger
herved om den
 opslåede stilling som lektor ved Datalogisk Institut.
*nl1**np*
Efter min kandidateksamen i januar 1971 har mit 
primære forskningsfelt været grænseområdet mellem datalogi og kemi,
især med henblik på basis programmel og datamatnetværk.
*nl**np*
Et ALGOL programmeret operativsystem p (ref . 11), som er specielt
anvendeligt til laboratorie automatisering af mange af hinanden
uafhængige eksperimenter er blevet udviklet. Der er blevet udviklet
et omfangsrigt process kontrol programmel bestående af styreprogrammer
til ydre enheder og af ALGOL-procedurer til at lette og effektivisere
programmering af dataopsamlings- og styre programmer.
Dette arbejde indgik i min licentiatafhandling "Anvendelse
af en multiprogrammeret datamat til process kontrol indenfor
den eksperimentelle fysiske kemi" (se ref. 1,4,5,11,12,15).
Licentiatarbejdet er en tværfaglig behandling af en række problemer
indenfor kemi og datalogi og involverede mig i såvel udvikling af
programmel som elektronik til en række eksperimentelle opstillinger.
(Som kandidatinstruktor i elektronik 1972-1974 erhvervede jeg
et grundigt kendskab til materiel).
*nl**np*
Der er blevet udviklet et on-line tegnemaskinestyresystem. Dette 
er meget let at anvende og kan give en bruger grafer af simple kurver
i løbet af få min med en beskeden programmeringsindsats. Elementer
af systemet findes beskrevet i ref. 5 og 17. Systemet anvender mikrodatamater
som styreenheder for tegnemaskinerne og aflaster derved RC4000 i betydelig
grad. Et af de mest tidsrøvende trin i tegneprocessen er bogstavtegning,
specielt hvis de skal have en høj kvalitet. I ref. 17 er der beskrevet 
hvorledes man kan få en simpel datamat til at tegne bogstaver defineret
ved splinekurver.
*nl**np*
Der er opbygget et system omkring en Texas Instruments TI980A minidatamat
til særligt langvarige kemiske beregninger, se ref. 6 (13).
*nl**np*
I 74-75 var jeg Research Associate ved
University of Chicago, delvist financieret af Statens Naturvidenskabelige
Forskningsråd.
Under dette ophold koblede jeg en NOVA minidatamat til et
eksperiment til måling af vinkelfordelingen af elektroner dannet
ved 2-foton eksitation af Na. I vinter "quarter" gav jeg et
kursus med titlen "Interfacing computers to experiments"
*nl**np*
I min nuværende stilling har jeg ansvaret for
udvikling og vedligeholdelse af programmel, fortrinsvis basisprogrammel.
Vi udvikler operativsystemer, monitorer etc. til de middelstore 
RC4000 og RC8000 datamater fra Regnecentralen. I de senere år har vi
arbejdet en del med konstruktion af et mikrodatamatnetværk
(rapport 36 og ref. 21) til styring
af eksperimenter. Mit arbejdsområde har primært været programmellet, men
jeg har  i høj grad deltaget i udviklingen af elektronikken.
*nl**np*
De programsystemer jeg har været med til at designe og programmere er dels
beskrevet i en række vejledninger (se rapportliste), dels er
adskillige publiceret som artikler
(ref. 1,4,5,6,11,12,13,15,17,21).
*nl**np*
Min nuværende tilknytning til et institut af administrativ karakter har
jeg længe følt som en hæmsko for mit arbejde indenfor datalogien og
jeg savner et dagligt arbejde i et egentligt forskningsmiljø. Det er derfor
et stort ønske at få en stilling på et videnskabeligt institut,
og således få bedre mulighed for at dyrke forskning.
*nl**np*
I de forløbne år har jeg erhvervet en betydelig undervisningserfaring
(se bilag Undervisningserfaring).
Jeg har været med til at oprette kurser i programmering, numerisk
behandling af eksperimentelle data og i process styring.
På University of Chicago har jeg tilrettelagt og afholdt et kursus
i "Interfacing Computers to Experiments".
*nl**np*
Mine forskningsmæssige planer indenfor datalogien er centreret omkring
udvikling af programmel til multidatamatsystemer og datanet.
*nl**np*
Jeg er naturligvis indstillet på at indgå i et forskningsmæssigt
samarbejde med andre medarbejdere ved  institutet.
*nl**np*
Jeg er tidligere blevet kendt kvalificeret til en stilling ved Datalogisk
Institut.
Ved bedømmedlsen af såvel mit
licentiatarbejde, min adjunktansættelse samt lektor bedømmelse har deltaget
dataloger (Niels Andersen, DIKU; Peter Møller Nielsen, DAIMI).

Jeg tillader mig i øvrigt at henvise til det vedlagte curriculum vitae og til 
vedlagte publikationsliste. Jeg står naturligvis med glæde til rådig-
hed med yderligere oplysninger.
*nl2**lm40*
*sj*
Venlig hilsen


Anders Lindgård

Virginiavej 5
2000 København F
(01) 87 57 87
*lm0*
Kopier af artikler m.m. er sendt separat.
*ef*
▶EOF◀