⟦faa3594d9⟧

TextFile

comwud=set 50
comwud=typeset 
*pl 297,30,245,18,10**pn 0,0*
*ld 12*
*pn 5,1*
*lw 160**ps 0*
Jørgen Oxenbøll
*nl1*
*cd2*
*rj*
*nl3*
*lm15*
Mikrodatamater i hjemmet år 2001.*nl1*
---------------------------------*nl2*
Data, dimser og dagligdag hos*nl1*
familien Prag i Lyngby.*nl1*
-----------------------------*nl2*
*ld24*
Journalist Helge Lorentzen fra Danmarks Radio har produceret
fire fjernsynsudsendelser om konsekvenserne for indførelse af
informations og telekommunikations teknologi i vor hverdag.
De to første udsendelser er planlagt udsendt om aftenen den
29 i denne måned. Den første udsendelse beskriver en families
liv og aktiviteter omkring noget af det udstyr, "man" forventer
i hjemmet i år 2001, og den anden lidt om teknologien bagved.
Mikroprocessorer og mikrodatamater indgår i dette udstyr i stor
udstrækning, og deres indflydelse vil helt sikkert ikke blive
mindre med tiden.
*nl2*
Familien.
*nl1*
På et tidligt stade i planlægningen fandt man ud af, at det var
nødvendigt at vælge en familie med indsigt i edb, da det ellers
ville tage alt for lang tid at få udsendelserne produceret.
Da DR tidligere havde haft forbindelse med direktør John Prag
fra Crone og Koch edb (i forbindelse med folketings- og kommunevalget),
kontaktede man ham og hans familie for at høre om de ville deltage.
Familien består af far, mor (begge udearbejdende) og tre børn
(går alle i skole). Endvidere bor de i Lyngy-Tårbæk kommune, hvor man
for tiden kører et teledata forsøg. Som noget ikke uvæsentligt går
børnene i Baunegårdsskolen, hvor man har en del erfaring med datalære.
*nl2*
Familien indvilligede i at deltage i forsøget omkring den 20 august i år,
og den 20 september startede optagelserne. I den måned der da gik, var der
fart på i den Lyngby'ske hjem. Mikrdatamater i hjemmet er åbenbart endnu
ikke noget, der diskret bliver installeret i hjemmet. Alle "udenoms"
aktiviteter var enorme. Der var selvfølgelig ikke strøm nok i hjemmet, så
der skulle hugges hul i muren, så 3 gange 65 amperes kabler kunne lægges
ind. Langs panelerne blev der monteret tykke kabelbundter, der skulle
monteres et hav af stikdåser, i haven blev der rejst en kæmpe
parabolantenne, mm.
*nl2*
ComputerWorld har talt med John Prag for at høre lidt om,
hvordan det gik, og hvad der hans forløbige erfaringer.
*nl2*
Hjemmets lokalnetværk.
*nl1*
Det første, der slog ham, da alt dette installationsvirak
pågik var, at dette i praksis slet ikke vil fungere i år 2001,
hvis der ikke inden da er fremkommet et lokalnetværk beregnet for
hjemmet, og at dette lokalnetværk skal være i stand til både at
kunne bære data og videosignaler. Det skal være muligt på en enkel
måde at koble det forskellige udstyr sammen og samtidig forbinde det
til eksterne telelinier. Sådan et "hjemme-lokalnetværk" skal altså
være af bredbåndstypen, hvilket er med til at komplicere sagerne, da
et sådant netværk i dag er relativt dyrt, og det er jo ikke 
umiddelbart noget for de små hjem. Så her er noge for industrien at
gå igang med.
*nl2*
Udstyret.*nl1*
Men hvad omfatter så alt det udstyr, der blev installeret, hvordan
skulle det "hjælpe" familien. En del af forestillingerne om, hvorledes
familiestrukturen ser ud i 2001, er at familien i høj grad er
"hjemmearbejdende", dvs det skulle ikke være nødvendigt særligt ofte
at "komme på arbejde" for at mødes med arbejdskammaraterne, børnene
undervises hjemme, man køber ind hjemme ved spisebordet, og hvad
man nu ellers kan fantasere sig til. Alt det udstyr, der blev proppet
ind i hjemmet for at illudere den fremtidige dagligdag, blev delt i to
grupper, nemlig det udstyr, der faktisk eksisterer i dag, og så det, der
endnu ikke er "opfundet". Det sidste var det så hensigten at simulere,
f.eks. en eller anden avanceret madlavningsmaskine, men det viste sig
hurtigt at være en for stor mundfuld at give sig i kast med, så det
simulerede udstyr blev droppet.
*nl2*
Der var imidlertid udtsyr nok at tage fat på, så følgende blev
installeret i hjemmet:
Telefax, datamatkonferenceudstyr, personsøgeanlæg, mobiltelefon,
vedeokonferenceudstyr, telefon og PABC udstyr, video og kabel-TV,
teledataterminal, undervisningsmikrodatamater (Piccoloer og Apple)
og en større personlig datamat (PERQ). Derudover var der så installeret
tilsvarende udstyr de steder hjemmet skulle i kontakt med: Crone
og Koch edb i Charlottenlund (fars arbejde), Statens Byggeforsknings
Institut (mors arbejde), Baunegårdsskolen (børnenes arbejde),
Ørholms Brugs (indkøbsstedet), Crone og Koch's afdeling i Ålborg
og på Hotel Hvide Hus i Ålborg (viedeokonference center).
*nl2*
Vi vil nu kikke lidt på de forskellige dimser og deres funktioner,
og høre lidt om familiens erfaringer.
*nl2*
Videokonference.
*nl1*
En af succes'erne var videokonferencerne. Der var blevet installeret
et videokonference center på Hotel Hvide Hus i Ålborg, og John Prag
kunne så holde møde med sin Ålborg afdeling, når denne benyttede sig
af centret. Han mener ikke at videokonferencemøder virker
fremmedgørende, man har langt mere fornemmelse af at afholde et
rigtigt møde, end det f.eks. er tilfældet med telefonmøder. Det synes
realistisk, at en hel del rejseaktiviteter i forbindelse med
møder kan afskaffes, hvis man i stedet anvender videokonferencer.
Man kunne tænke sig, at der i alle større byer indrettes et
videokonference center (f.eks. på et hotel), så man ikke skal rejse
så langt for at komme til møde.
*nl2*
Datamatkonference.
*nl1*
En anden, efter John Prags mening udmærket foranstaltning, er 
datamatkonferencer, der i dete tilfælde foregik efter COMDAT systemet,
der blandt andet anvendes af det svenske forsvar.
Man kan her holde både "åbne" og "lukkede" møder. Hvis man f.eks.
melder sig til åbent møde, kan man, når man har tid og lyst, koble
sig på via sin dataterminal, se hvilke meddelelser man endnu ikke har
fået læst, og så måske komme med en kommentar, som man sender til
konferencen. Systemet virker som en slags elektronisk post mellem
geografisk spredte personer, der deltager i et eller andet projekt.
Fordelen er, at man kan gøre noget ved projektet, når man har tid,
og ikke absolut når andre har det. Det kan være en udmærket metode
til at få ekstern ekspertice ind i et projekt. Lukkede møder foregår
efter de samme principper, men man skal her have tilladelse fra en
projektansvarlig for at kunne deltage. Datamaten, der blev anvendt
til konferencen, er et DEC 20 anlæg tilhørende DSB.
*nl2*
Telefax.
*nl1*
Der var installeret telefax udstyr (fjern-fotokopiering) på de
fleste af de berørte lokaliteter og også dette udstyr synes
anvendeligt til mange formål. Blandt andet fik børnene sendt
opgaver fra skolen på denne måde og brugte det også til
returnering af svar. Det nuværende udstyr er imidlertid
irriterende langsomt, men der er nyt på vej, hvor hastigheden
er blevet en faktor 6 bedre.
*nl2*
Telefondatamater.
*nl1*
Når alle arbejder hjemme, har man brug for mere end een telefon
til at snakke i, og endvidere er der behov for telelinier til
diverse datatransmissionsanvendelser. Der blev derfor installeret
en telefonomstillingsdatamat (PABC minimat 64), der havde 12
indgående linier og 25 lokalnumre. Disse telefondatamater indeholder
mange nye faciliteter, der muligvis kan være til nytte i
fremtidens hjem. Man kan få forskellige former for om- og 
gennemstillinger, der er indbygget en automatisk telefonsvarer,
der virker ved, at den der kalder op selv kan indtaste sit eget
telefonnummer, som så bliver skrevet ud på en lille skriver hos
modtageren, og en hel sel mere. Endvidere fik familien
installeret nogle prototyper af KTAS' 85 telefon, der har
automatisk opkald. Dette havde blandt andet sønnen (5 år)
glæde af, idet han akdrig før har ringet så meget til
sin farmor.
John Prag havde fået installeret en af de nye biltelefoner i sin
bil, hvor man kan viderestille biltelefonnummeret til
et vilkårligt telefonnummer, hvor det så vil ringe, når
biltelefonnummeret bliver kaldt op. En praktisk foranstaltning
synes han.
*nl2*
Børnene og undervisning.
*nl1*
Børnene skulle undervises hjemme ved hjælp af forskelligt udstyr.
De havde hver en mikrodatamat, farvefjernsyn, videomaskiner og
båndoptagere. En af mikrodatamaterne styrede en lysbilledfremviser,
der anvendtes i undervisningen. Også videokonferenceudstyret blev
anvendt i undervisningen, idet børnene på denne måde fik 
lærerkontakt. Ifølge John Prag fungerede det faktisk rimeligt,
når videokonference udstyret var igang. Men når børnene selv skulle
fortsætte ved hjælp af noget af det andet udstyr, gik det galt.
Børnene manglede simpelthen den sociale kontakt, de kedede sig.
Eller som den ene pige udtrykte sig: det er selvfølgelig spændene at
vide, at man er den eneste, der ved, hvor kedligt det er. For den
yngstes vedkommende gik det endnu værre, idet en 5 årig simpelthen
ofte skal have voksenkontakt, hvis han skal kunne koncentrere sig.
Efter en uge blev han sendt tilbage til børnehaveklassen.
*nl2*
Når resultatet med hjemmeundervisningen faldt så dårligt ud,
hænger det ifølge John Prag sammen med, at de datamatbaserede
undervisningsprogrammmer, der findes i dag, ganske enkelt er
for dårlige. Syntakssiden er for svær, hvilket gør det
belastende for børnene. Hvis (når) undervisningsprogrammer
bliver bedre, kan denne form for undervisning måske anvendes
i specielle tilfælde, f.eks. på Færøerne eller på Grønland,
hvor geografiske forhold kan være afgørende. Også undervisning
af fremmedarbejderbørn i deres modersmål kan være et eksempel,
idet det er umuligt at skaffe kvalificerede lærere. Også ved
forskellige former for tilvalgsfag, kan datamatbaseret
undervisning måske finde anvendelse. For at vende tilbage til
Grønland kan der måske her laves et fornuftigt forsøg, idet
Grønland har et veludbygget bredbåndsnet.
Der er dog efter John Prags mening ikke nogen tekniske
foranstaltninger, der kan erstatte den menneskelige kontakt
mellem lærer og elev, der er nødvendig for indlæringen.
*nl2*
Det var også meningen, at børnene skulle føre "elektronisk
dagbog", men også dette viste sig at være for kompliceret.
Børnene var endvidere udstyret med en personsøger
(rækkevidde 10 km.) med envejskommunikation, så man kunne
kalde på dem, f.eks. når der skulle spises. Ellers havde det
ikke nogen praktisk funktion.
*nl2*
Underholdning.
*nl1*
Der var gjort en del ud af den "teknologiske underholdning", idet
man vel forventer, at dette vil beslag på en hel del af
2001 familiens tid. I kælderen var der indrettet en "sanserum"
vel udstyret med "sansepølser", som det udtryktes.
Der var "wide-screen" fjernsyn fremvist med en videokanon og
stereoanlæg med digitalgrammofon.
Da der nu var opført en parabolantenne i haven og indlagt
kabelfjernsyn, var det muligt at modtage programmer fra
alverdens lande. Det viste sig imidlertid hurtigt, at sanserummet
ikke blev benyttet særlig meget af familien, der i forvejen ikke
ser særlig meget fjernsyn. Selv børnene syntes, det i længden var
halvkedeligt, undtagen når de havde venner på besøg, men så
var der jo også den sociale kontakt.
Digitalgrammofonen var det eneste John Prag var imponeret af,
idet lydgengivelsen her er virkelig fremragende.
*nl2*
Teledata.
*nl1*
Teledata blev anvendt til indkøb i Ørholm Brugs, der også
havde fået sat teledataudstyr sat op, så de kunne tage
mod bestillinger, taste tilbud ind, mm. Familien Prag
benyttede tidsrummet omkring morgenmaden til at finde ud af,
hvad man nu skulle bestille af varer, men fandt det besværligt
at benytte systemet. Det at bestille madvarer i "prosa" er
ret så upræcist, idet der er mange variationer af den samme
vare. For at være anvendeligt skal et sådant indkøbssystem
laves helt om og udbygges kraftigt, så det er muligt at bestille
nøjagtig det man har brug for. Det skete også at de fik den samme
ordre leveret to gange, da brugsuddeleren havde glemt at slette
en effektueret ordre. Den største fordel for familien var, at varerne
blev bragt ud. Man skal altså 20 år frem i tiden for at opnå
en service, der var almindelig for 20 år siden.
*nl2*
Teledata blev i det hele taget ikke anvendt frivilligt i noget
synderligt omgang, det blev stort set kun anvendt ved demonstrationer.
Muligheder er for små og kvaliteten for dårlig. Dette stemmer vel også
ganske godt overens med, hvad man hører fra f.eks. det britiske
Prestell forsøg.
*nl2*
Foreløbig konklusion.
*nl1*
Det er selvfølgelig umuligt at fremdrage endegyldige
forskningsmæssige resultater af så kortvarigt et forsøg,
der er sat i scene for at få optaget nogle
fjernsynsudsendelser, men nogle hovedindtryk mener John Prag
godt man kan drage. Det første indtryk er, at teknologien langt
fra er så veludviklet og faretruenede nær, som man ofte hører.
Der er i denne forbindelse helt klart omkring 20 år til år 2001,
og 1984 bliver med garanti ikke noget skræmmeår.
*nl2*
Det er imidlertid ikke kun teknikken, der mangler en hel
del år for at blive moden, også administrationen af hele
tele- og informationssektoren kræver en væsentlig reorganisering
for at kunne håndtere omhandlende forsøg, hvis det skulle gå
hen og blive dagligdag. Hvad der har været involveret af
telefonselskaber, teleregion og -styrelser, laboratorier og
tekniske afdelinger for at få dette op at stå, er ikke
småting.
*nl2*
Der kan dog godt i dag øjnes visse tekniske forbedringer og
muligheder. Videokonferencer virker som en rimelig erstatning
for en del af erhvervslivets mange møder. Fornemmelsen af
personlig kontakt er ikke så dårlig endda og især ikke,
hvis man kender hinanden i forvejen. Også på lærer-elev plan
kunne der skabes en kontakt.
*nl2*
Selve ideen med at arbejde hjemme og så benytte sig af de
tekniske muligheder, mener John Prag ikke er fremtiden.
Selve det sociale samvær med fagfæller, kunder, etc. kan
ikke undværes. For at skabe et kreativt miljø kræves
samvær af mindst 5-10 personer, derhjemme kan det slet ikke
lade sig gøre.
*nl2*
Han synes heller ikke familiemedlemmerne kommer hinanden
nærmere ved at arbejde hjemme, snarere tværtimod. Den megen
teknik gjorde, at man arbejdede hver for sig i hvert sit værelse.
Forældrene fik direkte dårlig samvittighed over for den yngste,
og det endte jo også med, at han blev sendt tilbage til skolen
efter en uge.
*nl2*
Heller ikke oprettelse af såkaldte "nabocentraler", menr han er
vejen frem. Selv om man her kan være flere personer sammen og også
flere om at dele udstyret, vil der stadig mangle samværet
med fagfæller.
*nl2*
Sidst men ikke mindst, hvem skal betale for alt dette her,
eller rettere, hvordan skal det financieres. Det bliver ikke
billigt, når vi alle sammen skal have telefoncentraler,
hjemmenetværk, datamater og parabolantenner. Og oven i købet
kommer så det store spørgsmål, om det i det hele taget er et
fremskridt. Den sociale kontakt mennesker imellem
er ikke noget, man sådan lige kan undvære.
*ef*
scope day comwud
▶EOF◀
DataMuseum.dk

RC4000/8000/9000

⟦faa3594d9⟧ TextFile

Derivation

TextFile
