|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: RC4000/8000/9000 |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about RC4000/8000/9000 Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 6912 (0x1b00) Types: TextFile Names: »perq«
└─⟦621cfb9a2⟧ Bits:30002817 RC8000 Dump tape fra HCØ. Detaljer om "HC8000" projekt. └─⟦0364f57e3⟧ └─⟦c4d639c85⟧ »comw« └─⟦this⟧
comwud=set 50 comwud=typeset *pl 297,30,235,18,10**pn 0,0* *ld 12* *pn 5,1* *lw 160**ps 0* Jørgen Oxenbøll *nl1* *cd2* *rj* *nl3* *lm30* PERQ - en minidatamat lidt ud over det sædvanlige.*nl1* -------------------------------------------------- *nl2* Et datamatsystem, der måske kan fortælle lidt om, hvad retning det går med hensyn til brugerkommunikation.*nl1* --------------------------------------------------*nl3* *ld24* En mindre amerikansk virksomhed, Three Rivers Company, har udviklet et interaktivt, enbrugerdatamatsystem, PERQ, der forhandles af den engelske edb-koncern ICL. Hertil kan der selvfølgelig være mange praktiske grunde, men en af dem kan muligvis være, at det engelske "Science and Engineering Research Council" (SERC) har anbefalet anvendelsen af PERQ som en del af dens "Common Base Policy". *nl2* "Common Base Policy" går i korthed ud på, at man inden for SERC's interesseområde vil prøve at koncentrere sig om fælles indkøb og anvendelse af de samme edb-værktøjer til udvikling og brug af programpakker. Programmelværktøjer skal skrives i Pascal under standardoperativsystemet UNIX og brugerprogrammer skal skrives i Pascal eller FORTRAN og også benyttes under UNIX. Materiellet skal være PERQ og disse enbrugerdatamater skal kunne forbindes indbyrdes ved hjælp af det engelske netværk "Cambridge Ring", og skal kunne forbindes til de store regnecentre ved hjælp af X-25 nettet "SERCnet". *nl2* Valget af PERQ bygger på, at man her har et virkeligt kraftigt enbrugersytem med en kvalitetsskærm, og hvor der er lagt vægt på en forbedring af kvalitet og hastighed af brugerkommunikationen. Af væsentlige hovedtræk er der følgende: 1) en 16 bit mikroprogrammeret cpu med en ordreeksekvering på ca. 1 million p-kode lignende instruktioner i sekundet, der understøtter afvikling af Pascal programmer og af de indbyggede grafikmuligheder. Der er 1 Mbyte virtuelt lager med 32 bit til adressering. 2) Skærmen kan rumme en A4 side, har en opløsning på 1024 gange 768 punkter, kan skrive sort på hvidt eller omvendt, hvis det ønskes, og er så vidt jeg kan skønne helt flimmerfri. 3) Der hører et tegnebord til, der "tegnes" på ved hjælp af en elektrostatisk blyant, og hvor resultatet ses på skærmen med det samme. 4) Baggrundslageret består af en 1 Mbyte diskettestation og af et 24 Mbyte Winchester pladelager. 5) Der findes asynkrone og synkrone kommunikationsporte til netværksforbindelser og tilslutning til en IEEE 488-1975 bus. *nl2* Systemprogrammellet består idag af et operativsystem, der understøtter multiprogrammering, virtuelt lager, skærmbilledestyring, "editor" program, filsystem, netværksfaciliteter, etc. Operativsystemet er ikke UNIX, som det er tanken senere at lægge i maskinen, men ligner det en del i strukturen. Af oversættere findes idag kun Pascal, men der skulle snart komme FORTRAN (bl.a. er standardgrafikpakken IGL skrevet i FORTRAN). Desuden findes en del hjælpeprogrammer plus en hel del brugerudviklet programmel. *nl2* PERQ systemet er klart et enbrugersystem, men indeholder en hel del elementer af, hvad vi kan forvente os af fremtidens "professionelle arbejdsstation" eller "automatiserede kontorplads". Et af de krav, man må stille til fremtidens skærm, og som PERQ langt hen ad vejen opfylder, er at de viste tegn ikke ligner et sammensurium af prikker, men er af en kvalitet som en skrivemaskine eller bogtryk. Endvidere er det relativt simpelt at ændre formen på tegnene og f.eks. også på "curser"en. *nl2* Brugen af datamaten foregår ikke kun ved hjælp af tastaturet, men i høj grad ved hjælp af tegnebord og blyant. Når man vælger ud fra en menu, peger man med blyanten og trykker på en af de fire trykknapper, der er placeret på denne. Også "editor" programmet benytter sig af dette, idet man herved kan slette eller flytte mindre eller større dele tekst. Som nogle små pudsigheder kan nævnes, at man kan komme ud for, når der skal skiftes menu, at en lille mand viser sig på særmen og i bedste tegnefilmstil skubber den gamle menu ud til høje og trækker den nye ind fra venstre. Når der bladres i en fil, peger en hånd i kanten af skærmen for at vise, hvor langt man er i filen. I et program, hvor nogle beregninger tog et par minutter, vises imens på skærmen et timeglas, der tømmes for sand, så man kan se hvor lang tid, der er igen. Selv om man kan trække på smilebåndet af ovennævnte eksempler, viser de dog nogle af de muligheder, der ligger gemt i systemet. *nl2* Med hensyn til størrelse og hastighed af baggrundslageret, har man erkendt, at disse ikke kan blive store nok, hvorfor systemet fra starten er forsynet med et 24 Mbyte Winchester pladelager og en 1 Mbyte diskettestation til indlæsning og sikkerhedskopiering. Da der som tidligere nævnt satses på en professionel enbruger arbejdsstation, er der gjort en del ud af netværkstilslutninger. Udover tilslutning til de tidligere nævnte net, arbejdes der på tilslutning til lokalnet ved hjælp af Ethernet. *nl2* PERQ's potentielle brugerskare er nok ikke i første omgang de "almindelige" mikrodatamatbrugere. De fleste vil nok synes, at et beløb omkring 350.000 kr. er i overkanten af, hvad man vil give for et enbrugersystem. De første brugere vil højst sandsynligt være ingeniører eller lignende fra større firmaer, der f.eks. arbejder med udvikling og dokumentation af produkter. Folk der har brug for at kunne komprimere tekst og tegninger, har brug for at kunne genbruge dokumentation i alle faser i et produktudviklingsforløb, f.eks. til tekinske tegninger, produktion, marketing, skitser og beskrivelser. Endvidere er systemet velegnet til forskellige former for simulation, idet man både har et godt grafisk medie og en rimelig regnekapacitet, som påstås at være omkring 2/3 af en VAX 11/780. *nl2* Endelig er PERQ systemet måske endnu for nyt, ikke fordi det ikke fungerer rimeligt, men fordi man som bruger kan have svært ved at se de ekstra muligheder på lidt kortere sigt. Som bruger skal man have tillid til, at der faktisk vil fremkomme de nødvendige anvendelsesprogrammer, at selve netværksideen vil fungere ordentlig, altså at selve udbygningen faktisk vil finde sted. Sevom der måske kan spores en vis betænkelighed i de sidste par bemærkninger, er jeg helt overbevist om, at PERQ indeholder en hel del af det "rigtige", og at det i et hvert fald på noget længere sigt er vejen videre. *ef* scope day comwud ▶EOF◀