DataMuseum.dk

top - metrics - download

    Length: 6144 (0x1800)
    Types: TextFile
    Names: »afs«

└─⟦00964e8f7⟧ Bits:30007478 RC8000 Dump tape fra HCØ.
    └─⟦b2ec5d50f⟧ 
        └─⟦this⟧ »afs« 

TextFile

\f






SIMULA  67.  Et programmeringssprog bl.a. velegnet til en række
simuleringsopgaver.
    SIMULA 67 et et højniveauprogrammeringssprog  udviklet  ved
Norwegian  Computing  Center  af  O.-J.Dahl,  B.Myhrhaug  og K.
Nygaard. Sproget er en udvidelse af  ALGOL  60,  og  indeholder
dette  sprog  som delmængde bortset fra mindre undtagelser. Som
programmeringssprog kan dets  styrke  f.eks.  sammenlignes  med
ALGOL 68.
    Den  første  version  af  SIMULA  kom  frem  i  1964. Denne
version, som betegnes SIMULA  I,  blev  udviklet  specielt  med
henblik  på indførelsen af en række simuleringsfaciliteter. Ved
anvendelsen af  denne  version  viste  sig  visse  svagheder  i
sproget.  Dette  resulterede i udarbejdelsen og definitionen af
SIMULA 67, som er den version der anvendes idag. SIMULA  67  er
en  så  kraftig  udvidelse af SIMULA I, at sproget ikke længere
kun kan betragtes som et simuleringssprog, men  har  udbredelse
indenfor mange andre felter.
    Da mine erfaringer med sproget mest omfatter anvendelsen af
de  indbyggede  simuleringsfaciliteter,  vil nedenstående blive
koncentreret om at forklare, hvorfor SIMULA er specielt  anven-
deligt  indenfor  simulering.  I  forbindelse  med  studier  af
dynamiske  systemers opførsel er anvendelsen af simulation ofte
til stor hjælp. På en simulationsmodel til et betragtet system,
er det muligt at udføre en række eksperimenter,  som  kan  give
en  dybere  forståelse  af  systemets opførsel. De simulerings-
faciliteter SIMULA indeholder, gør det ikke blot  relativt  let
at  programmere  en  simulator, men giver også en begrebsramme,
hvori simulationsmodellen kan udvikles.
    Sprogets simuleringsfaciliteter bygger på et specielt  pro-
ces-begreb.  En proces kan opfattes som en selvstændig program-
del med sine  egne  data.  Den  anvendes  til  at  beskrive  et
hændelsesmønster for en komponent af det betragtede system. Når
et  specifikt  system  skal  simuleres,  kan dette gøres ved at
opdele systemet i et vist antal  dele.  Hver  del  programmeres
derefter  i  form  af  en  SIMULA-proces.  Opdelingen foretages
således, at hændelser af samme type henføres til  en  og  samme
proces.  SIMULA  styrer afviklingen af de enkelte processer ved
hjælp af  en  tidsakse  og  en  mekanik  til  sammenkobling  af
processerne.  For  at  kunne  programmere,  hvordan  de enkelte
SIMULA-processer  skal  udføres,  findes  indbyggede  standard-
procedurer dels til at aktivere de andre processer og dels  til
at  passivere  den  aktive  proces.  Afviklingen  af  de aktive
\f






processer foregår således, at SIMULA udfører programmmet i  den
aktive  proces,  som  i  henhold til tidsaksen, har den mindste
tid. I forbindelse med dette proces-begreb  er  det  muligt  at
simulere,  at  tiden  går  samtidigt  i to processer. Man opnår
herved en illusion om, at  ting  foregår  parallelt,  hvad  det
naturligvis ikke gør, idet SIMULA genererer et serielt program.
    I  forbindelse  med  en præstationsvurdering af et ved KTAS
kørende oplysningssystem, har jeg anvendt SIMULA til en simula-
tor af  en  del  af  dette  system.  Oplysningssystemet  danner
grundlag  for  de  spørgsmål (betegnes fremover også forespørg-
sler), der  stilles  til  telefonnummeroplysningen.  Til  dette
system  er  koblet  omkring 130 terminaler, der ved hjælp af et
datanet bestående af ca. 20  RC3500-minidatamater  kommunikerer
med 3 RC8000-datamater. Mine undersøgelser drejede sig i første
række om at analysere RC8000's behandling af forespørgsler mht.
til  svartider  o.l.  For  at  kunne  foretage  en dyberegående
analyse  af  svartiderne  for  en  forespørgsels  behandling  i
RC8000, blev konstrueret  en  simulator  til  den  del  af  op-
lysningssystemet,  der findes i RC8000. De fordele en simulator
har i forbindelse med en sådan undersøgelse ligger  i,  at  man
på simulatoren kan foretage eksperimenter, som ikke kan udføres
på  det kørende system. Et eksempel på et sådant eksperiment er
afprøvning af, hvilken indflydelse et  hurtigt  pladelager  vil
have på svartiden for en forespørgsel.
    Til  konstruktionen  af  simulatoren  er en opdeling af op-
lysningssystemets RC8000-del lavet. Denne opdeling bestod i  at
lade  pladelageret  og kanalen mellem pladelageret og det indre
lager være hver en SIMULA-proces. Centralenheden blev på  grund
af  systemets  opbygning  i RC8000 opdelt i 5 SIMULA-processer.
For at illustrere hvordan  SIMULA's  proces-begreb  virker  kan
f.eks.  beskrives, hvordan processen der simulerer pladelageret
er udformet. Processen er passiv indtil der skal  foretages  en
pladelagertilgang.  Når  SIMULA-processen  aktiveres  af en fo-
respørgsel, der skal anvende pladelageret, simuleres, at  denne
tilgang  tager  et vist antal millisekunder. Når dette er sket,
reserveres kanalen fra pladelageret til lageret.  Hvis  kanalen
er ledig simuleres en overførsel af data. Det bør her bemærkes,
at  under simuleringen af en pladelagertilgang er det muligt at
simulere, at tiden går i centralenheden.
    Erfaringerne med kørsler  med  simulatoren  viste,  at  det
lykkedes at konstruere en simulator, som afbildede systemet med
god  nøjagtighed.  Således  opnåedes  en nøjagtighed med en af-
\f






vigelse i svartiderne dels fundet ved målinger på  systemet  og
dels  ved  simulatoren på mindre end 10 %. Resultaterne af mine
undersøgelser viste, at  den  største  forbedring  af  RC8000`s
behandling  af  forespørgsler  med  henblik på formindskelse af
svartiden fremkom ved anskaffelse af en hurtigere centralenhed.

\f

▶EOF◀