DataMuseum.dk

top - metrics - download

    Length: 7808 (0x1e80)
    Types: RcTekst
    Names: »LANDB.WPB«

└─⟦18191012c⟧ Bits:30005748 WordStar 3.0 arbejdsdiskette (RC703)
    └─⟦this⟧ »LANDB.WPB« 

RcTekst

╱04002d4e0a00060000000002094931000000000000000000000000000000000000000000000000000d17212b353f49535d67717b858f99ff04╱
┆14┆┆b3┆Geografiopgave, november 1987                           side   ┆0b┆↲
                     ┆b0┆GEOGRAFIOPGAVE  til d.16/11-87↲
↲
Skrevet af Ulrik Schytz  og Carina Mortensen.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆Afsætningsforhold i det danske landbrug.↲
↲
I vores belysning af afsætningsfprholdene i dansk landbrug vil vi ↓
først gennemgå den generelle historiske udvikling og konsekvens┄↓
erne af denne.Visse epokegørende faktorer i den historiske udvik┄↓
ling vil vi uddybe nærmere.Herefter vil vi gennemgå nogle eksemp┄↓
ler på moderne landbrugs bestræbelser på at imødekomme forbruger┄↓
nes ønsker.Som afslutning vil vi gennemgå afsætningsforholdene på ↓
gården vi besøgte d. 28/10-87,som hedder Grønnesegård,og som lig┄↓
ger ved Frederiksværk.      ↲
↲
┆b0┆  Historisk beskrivelse :↲
↲
Vores historiske beskrivelse vil starte med en beskrivelse af fæ┄↓
stevæsenet kørende over i andelsbevægelsen, hvorefter vi vil af┄↓
slutte med en beskrivelse af afsætningsforholdene i det nuværende ↓
danske landbrug.↲
  Da fæstevæsenet eksisterede fra 1734 til 1788, havde fæstebønd┄↓
erne hver sit lille jordlod, som var dem udlånt af godsejeren.Som ↓
betaling for dette udførte de hoveri og betalte samtidig en årlig ↓
fæsteafgift (landgilde). Bønderne afsatte således ikke noget, men ↓
prøvede derimod at ernære dem selv og deres fami┄lie med den smule ↓
afgrøde, som de kunne høste på dette lille jordlod.Det danske ↓
landbrug var på dette tidspunkt et selvforsynende, arbejdsinten┄↓
sivt landbrug.↲
  Efter fæstevæsenets ophævelse kunne bønderne eje deres egen ↓
jord, selv om det dog tog helt op til 100 år, før al fæstejord ↓
var afskaffet.I 1870'erne nærmede en ny katastrofe for det danske ↓
landbrug sig imidlertid igen.Fra Rusland, Canada og USA væltede ↓
det ind over det danske marked med billig hvede.Det skyldtes at ↓
dampmaskinen og jernbanen var blevet så udviklet, at billigt korn ↓
kunne nå europæiske havnebyer på ca. 10 dage.Tidligere havde det┄↓
te ikke været muligt, da transporttiden var så lang, at kornet ↓
nåede at rådne inden det nåede Europa.Især i USA var landbruget ↓
så industrialiseret og gårdene så store, at de kunne sælge kornet ↓
til langt under den europæiske markedspris.↲
┆84┆  For at kunne modstå den hårde┆84┆ konkurrence, var det danske land┄↓
┆19┆┆9f┆┄┄brug nødt til at omlægge dets pro┄↓
┆19┆┆9f┆┄┄duktion fra vegetabilsk til ani┄↓
┆19┆┆9f┆┄┄malsk produktion, da det ikke kun┄↓
┆19┆┆9f┆┄┄ne konkurrere med kornpriserne.     ↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
I 1880'erne dannedes den danske andelsbevægelse.Den danske an┄┄↓
delsbevægelses primære formål var at fremstille bedre, billigere ↓
og mere ensartede landbrugsprodukter, der kunne eksporteres.Først ↓
oprettedes andelsmejerier, og sidenhen fulgte andelsslagterier, ↓
ægpakkerier og foderstofforeninger.Der skete en eksplosiv vækst ↓
af disse.↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆0f┆↓
↲
Landmændene slog sig sammen om at leje maskiner på en maskinsta┄↓
tion, og de skiftedes til at benytte maskinerne på deres jorde.På ↓
denne måde kunne også de små landbrug få råd til at bruge land┄┄↓
brugsmaskiner.↲
  Den danske stat kontrollerede varerne og garanterede for kvali┄↓
teten af disse overfor de udenlandske importører.Senere har an┄┄↓
delsmejerierne indgået samarbejde, således at det ene mejeri ↓
f.eks. fremstiller ost, et andet smør og et tredie mælk.På denne ↓
måde opnåes billigere og mere ensartede produkter.↲
På denne tid påbegyndtes brugen af kunstgødning, hvilket også var ↓
et middel til at bedre afsætningsforholdene.Herved øgedes høstud┄↓
byttet.I 1880'erne blev de første skridt taget til at gå fra en ↓
arbejdsintensiv til en kapitalintensiv produktionsform.↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆b0┆  Moderne landbrug :↲
↲
Fra andelsbevægelsens tid og frem til i dag er der flere eksemp┄↓
ler på landbrugets bestræbelser på at imødekomme forbrugernes øn┄↓
sker.↲
  Det tydeligste eksempel på dette er nok Danmarks eksport af ↓
svin til Storbritannien.Som det ses af fig. 2.57. går langt den ↓
største del af vores svineproduktion til Storbritannien.↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆0f┆↓
↲
  Da englænderene foretrækker fede svin, har visse landbrug spe┄↓
cialliseret sig i at fremavle fede svin til eksport, mens                 ↓
┆84┆andre landbrug fremavler slankere svin til hjemmemarkedet.Forbru┄↓
gerne vil jo altid have så billige varer, og eftersom Danmark er ↓
verdens største eksportør af æg, har danske ægproducenter måttet ↓
stuve hønsene ind på ganske få kvadratcentimeter.↲
                     ┆84┆         ┆84┆I protest mod dette har nogle æg┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄producenter ladet deres høns komme ↓
┆19┆┆9e┆┄┄ud i det fri.Disse høns lægger de ↓
┆19┆┆9e┆┄┄såkaldte "skrabeæg", der ganske ↓
┆19┆┆9e┆┄┄vist er større, men som også koster ↓
┆19┆┆9e┆┄┄en del mere.De seneste 30 år har ↓
┆19┆┆9e┆┄┄landmændene brugt større og større ↓
┆19┆┆9e┆┄┄ressourcer på kunstgødning og u┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄krudtsdræbende sprøjtemidler.Dog ↓
┆19┆┆9e┆┄┄kan man også overgøde, hvilket ↓
┆19┆┆9e┆┄┄fig.2. 38. viser.↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆b0┆  Det Europæiske Fællesmarked :↲
↲
EF blev dannet i 1957, men Danmark trådte dog først ind i Fælles┄↓
markedet 1/1-1973. I 50'erne var der en overproduktion af land┄┄↓
brugsvarer i Vesteuropa, og der herskede krise i dansk landbrug, ↓
da vi ikke kunne afsætte vores landbrugsvarer.De seks medlemslan┄↓
de i 57 :Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og ↓
Luxenbourg blev nu omfattet af nogle fælles landbrugsordninger, ↓
der bl.a. havde til hansigt at yde beskyttelse mod eksport til EF ↓
fra lande udenfor EF.Som det ses af fig.2.57. er Vesttyskland ↓
vort næststørste afsætningsmarked, og eksporten til dette land ↓
blev næsten halveret.Da Danmark derfor kom ind i varmen i EF i ↓
73, steg vores landbrugseksport voldsomt, hvilket også illustre┄↓
res af fig.2.56.↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆0f┆↓

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
  EF's landbrugsordninger er opbygget efter princippet om udbud ↓
og efterspørgsel.Fig.2.58. viser disse markedsmekanismer, som vi ↓
nu vil gennemgå.↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆0f┆↓
↲
  1. Er der overproduktion, falder prisen, og for at modvirke ↓
dette, foretager EF støtteopkøb af varerne.Disse varer henlægges ↓
på lager, og prisen stiger.Når prisen er ved at overstige den ↓
retningsgivende pris, sælges der ud af lagrene, og prisen falder ↓
igen.↲
  2a. Hvis verdensmarkedsprisen ligger lavere end EF's mindste┄┄↓
pris - interventionsprisen - lægger EF en importafgift på varer┄↓
ne, således at varerne kommer op på den retningsgivende pris.Der┄↓
ved undgåes at EF oversvømmes med billige varer.↲
  2b. Ligger verdensmarkedsprisen højere end EF's retningsgivende ↓
pris, kommer der et importtilskud på fra EF.↲
  3a. Skal EF eksportere, og verdensmarkedsprisen ligger højere ↓
lægges der en eksportafgift på, således at prisen kommer op på ↓
verdensmarkedsprisen.↲
  3b. Hvis verdensmarkedsprisen ligger lavere end EF's, lægges ↓
der et eksporttilskud på, så EF's landmænd ikke mister penge på ↓
at eksportere.↲
  Disse fem principper sikrer faste priser for EF's landmænd.↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆b0┆  Grønnesegård :↲
Gården, som vi har besøgt, har udelukkende vegatabilsk produkti┄↓
on.Gården er omfattet af EF's landbrugsordninger på to måder.Dels ↓
eksporterer de en del af deres produktion til EF,dels modtager de ↓
72.000 millioner kr. om året for ikke at producere mælk.Dette ↓
medfører, at de ikke må opstarte en ny mælkekvægsbesætning førend ↓
syv år efter de er ophørt med at modtage støtte.↲
  Denne fig. viser afsætningsforholdene fra 1950 til 1980. ↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆0f┆↓

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆b0┆Anvendt litteratur :↲
↲
"Historiebogen for 2. real" af Knud Andersen, Erik Kjersgaard og ↓
Niels Steengaard.↲
"Geografi 7" af Kjeld Irgens og G. Kjær Rasmussen.↲
"Geografi 2" af Leif Vangdrup. ↲
↲
↲
┆1a┆┆1a┆↓
┆1a┆↓
┆1a┆↓
┆1a┆. Kjær Rasmussen.↲
"Geografi 2" af Leif Vangdrup. ↲
↲
↲
↓
┆1a┆