⟦26f728e04⟧

RcTekst


╱04002d4e0a00060000000002012d3100000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d37414b555f69737d8791ff04╱
┆15┆┆b3┆_____________________________________________↲
┆15┆┆b3┆Vejledning for KONSEQUENCE┆05┆Side ┆0b┆↲
┆14┆┆b3┆┆a1┆3.┆05┆Grundlæggende betjening↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆a8┆┆e8┆┆a8┆3.0 GRUNDLÆGGENDE BETJENING↲
↲
Når alt er forbundet, og programmet er startet ↓
op, er man parat til at lave den første ind┄↓
spilning. I dette kapitels første afsnit gen┄↓
nemgås nøje alle nødvendige skridt til at ↓
gennemføre en enkel indspilning. Det efter┄┄↓
følgende afsnit beskæftiger sig med ↓
metronomfunktionen. Dernæst gælder det en ↓
optagelse, der anvender mere end et spor.↲
↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.1 Et lille mesterværk↲
↲
På sequencerens skærmbillede finder man 16 ↓
søjler, der hver især er forsynet med et num┄↓
mer og et indikatorfelt. Disse søjler repræ┄↓
senterer såkaldte spor, som der altså er 16 ↓
af. Et spor er et sted, hvor optagede MIDI-↓
in┄formationer befinder sig. Når sporet ikke ↓
er tomt, vil dets søjle blive skraveret i en ↓
ud┄strækning, der relativt viser mængden af ↓
ind┄hold.↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Til hvert spor er knyttet visse parametre. ↓
(Bl.a. et navn og et MIDI kanal nummer) For ↓
at lette  redigeringen af disse parametre an┄↓
vender programmet et 'aktuelt spor'. I en af ↓
søjlerne vil nummeret altid være vist mørkt ↓
┆8c┆┆86┆┆e0┆↓
på lys baggrund - i modsætning til alle de an┄↓
dre. Dette markerede spor er det 'aktuelle ↓
spor'.↲
↲
Et andet begreb er 'tilstand'. Hvert spor er ↓
i en 'tilstand', som forklarer, hvad der ↓
sker, når sequenceren sættes i gang. Indled┄↓
nings┄┄vist vil alle de små indikatorfelter in┄↓
dehol┄de en firkant som tegn på, at sporene er ↓
i 'stop' tilstand.↲
↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆0f┆↓
↲
I første omgang ønsker vi at optage på spor ↓
1. Da det aktuelle spor ved opstart netop er ↓
spor 1, så behøver vi blot give kommandoen: ↓
┆a0┆'sæt det aktuelle spor i optage tilstand'.┆e0┆ ↓
Ligesom alle andre steder kan man vælge at ↓
bruge tastaturet eller en mus. Med mus klik↓
┆8c┆┆86┆┆f8┆↓

╱04002d4e0a0006000000000201233100000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d37414b555f69737d8791ff04╱

╱04002d4e0a00060000000002012d3100000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d37414b555f69737d8791ff04╱
↓
kes på cirklen. På tastaturet tryk┄↓
kes på tasten <A3> (øverste række, ↓
3. tast fra højre). Når dette er ↓
gjort vil firkanten i spor 1's søj-↲

╱04002d4e0a00060000000002012d3100000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d37414b555f69737d8791ff04╱

╱04002d4e0a0006000000000201233100000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d37414b555f69737d8791ff04╱
↓
┄le skifte til en cirkel. Dette er tegn på, at ↓
der når sequenceren sæt┄tes i gang, vil blive ↓
optaget på sporet.↲
↲
Før man går videre, bør man sikre sig, at al┄↓
le tilslutninger er i orden, og at udstyret ↓
er tændt. I første omgang er det ligemeget ↓
hvil┄ken MIDI-kanal, der udsendes information┄↓
er på, men det vil snart være nødvendigt, at ↓
vide hvilken MIDI-kanal synthen modtager in┄↓
formationer på. Vær i øvrigt opmærksom på at ↓
mange (især nye) synthesizere rummer utallige ↓
muligheder for at forvirre en selv.↲
↲
Nu er tiden kommet til at aktivere selve se┄↓
quenceren. Dette gøres ganske enkelt ved at ↓
trykke på <RETUR> (Brug valgfrit en af de to ↓
store taster, som på Piccoline-tastaturet er ↓
grønne). Man vil så se, at der nederst på ↓
skærmen til venstre er en firkant, der bevæg┄↓
er sig fra venstre til højre i 4 trin. Nu kan ↓
man blot anslå tangenterne på keyboardet. Det ↓
anbefales, at man prøver at lave et rimeligt ↓
genkendeligt produkt.↲
↲
Når man synes, at tiden er inde til at af┄↓
bryde seancen, så trykker man på mellemrums┄↓
tangen┄ten, som er den største på tastaturet. ↓
Nu skulle man gerne opleve, at et stykke af ↓
spor 1's søjle bliver skraveret for at marke┄↓
re, at sporet indeholder noget. Sker der in┄↓
genting, skal man sikre sig, at det lille in┄↓
dikator┄felt i søjlen indeholder en cirkel. ↓
Dernæst bør man undersøge, om alle forbindel┄↓
┆8c┆┆87┆┆90┆↓
ser er i orden og ikke mindst, at synthesize┄↓
ren er rig┄tigt indstillet.↲
↲
Hvis det er gået godt, skal musikken (?) af┄↓

╱04002d4e0a0006000000000201233100000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d37414b555f69737d8791ff04╱

╱04002d4e0a00060000000002012d3100000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d37414b555f69737d8791ff04╱
↓
spilles igen. Sporet skal derfor ↓
bringes i afspille tilstand. Det ↓
gø┄res ved et klik på trekanten el┄↓
ler ved tryk på <A2> tas┄ten.↲

╱04002d4e0a00060000000002012d3100000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d37414b555f69737d8791ff04╱

╱04002d4e0a0006000000000201233100000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d37414b555f69737d8791ff04╱
↓
↲
De informationer der før blev optaget, vil ↓
blive sendt ud på MIDI-kanal 1, når sequen┄↓
cer┄en aktiveres igen. Før man starter, bør ↓
man altså sikre sig, at den tilsluttede mod┄↓
tager er ind┄stillet til at modtage på kanal ↓
1.↲
↲
Som før sættes sequenceren igang ved at tryk┄↓
ke <RETUR>. Resultatet skulle gerne blive, at ↓
man hører sin optagelse fra før. Hvis lyden ↓
udebliver, gælder det som før om at undersøge ↓
forbindelser og syn┄thesizerens ind┄stillinger. ↓
Musikken afbrydes under alle om┄stændigheder ↓
ved at benytte mel┄lemrumstangen┄ten, og kan ↓
sættes igang igen ved et nyt tryk på en af ↓
RETUR-tasterne.↲
↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.2 Metronomfunktionen↲
↲
Ved indspilning vil det som oftest være at ↓
foretrække at have en rettesnor. KONSEQUENCE ↓
tillader forskellige former for metronomer. ↓
Den der vil blive benyttet her, anvender ↓
højttaleren i interfacet til at give lyde fra ↓
sig hver 1/4 node. Det første slag i hver ↓
takt har en lyd, som adskiller sig fra de an┄↓
dre. Denne funktion aktiveres ved først at ↓
┆8c┆┆87┆┆90┆↓
klikke på 'TAKTER' feltet i midterstriben. ↓
(eller tryk på <T>)↲
↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
┆0f┆↓
↲
I menuen, der kommer frem til højre, klikkes ↓
derefter på 'METRONOM'. (eller tryk på >M<)↲
↲
Med musen føres pilen da hen over 'METRO┄↓
NOMSLAG' feltet, og der klikkes derefter i ↓
'VALG OK' feltet.↲
↲
På tastaturet trykkes en gang på <PIL NED>, ↓
hvorved 'METRONOMSLAG' feltet markeres. Der┄↓
næst trykkes på <RETUR>↲
↲
Styrkereguleringen (VOLUME) på interfacet kan ↓
indledningsvist sættes i midterstilling. Prøv ↓
derefter evt. at gentage mesterindspilningen ↓
blot med metronom sat til. Hvis der er util┄↓
fredshed med den indbyggede højttaler, så er ↓
der mulighed for at lade lyden blive mixet ↓
sammen med instrumenterne og derefter for┄↓
stærket. Se evt. også appendix 5.2.↲
↲
↲
↲
┆a1┆┆b0┆3.3 Nedtælling↲
↲
Ligesom metronomen er også nedtælling en ↓
ting, som kan gøre det nemmere at foretage ↓
optagelser. Normalt vil KONSEQUENCE optage ↓
fra det øjeblik der trykkes på <RETUR>. Ved ↓
at aktivere nedtæl får man to takters respit. ↓
Det gøres ved at klikke på 'NEDTÆL' feltet. ↓
(eller tryk på <N> på tastaturet) Et gentaget ↓
┆8c┆┆87┆┆90┆↓
klik eller tryk bevirker, at funktionen bli┄↓
ver inaktiv igen. Som nedenstående viser, kan ↓
man hele tiden se, hvorvidt funktionen er ak┄↓
tiv eller ej.↲
↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
╞	aktiv nedtæl      inaktiv nedtæl↲
┆0f┆↓
↲
Nedtæl er mere detaljeret beskrevet i kapitel ↓
4, men er iøvrigt ganske enkel at bruge.↲
↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.4 Duet, trio, kvartet......↲
↲
Med de hidtil gjorte erfaringer, metronomen, ↓
nedtæl og en passende portion musikalsk kun┄↓
nen så skulle tiden være inde til at benytte ↓
sequencerens evne til at dirigere flere in┄↓
strumenter samtidig.↲
↲
Til dette formål kræves imidlertid, at man ↓
har mere end en synth til rådighed. Alterna┄↓
tivet er en såkaldt dual- eller multitimbral ↓
synthesizer, der kan levere lyd til flere ↓
forskellige MIDI-kanaler samtidig.↲
↲
Det er som i andre sammenhænge vigtigt, at ↓
udstyret er rigtigt forbundet. Hvis man tager ↓
en ekstra synth i brug, som kun skal bruges ↓
til at afgive lyd, så skal denne nye synths ↓
MIDI IN blot tilsluttes et af interfacets ↓
MIDI OUT's. Derefter bør man sikre sig, at ↓
der er orden i MIDI-kanalerne. De to synther ↓
bør ikke modtage på samme MIDI-kanal. I det ↓
kom┄mende eksempel forudsættes det, at den ↓
┆8c┆┆87┆┆90┆↓
hidtil benyttede synth (enhed 1) modtager på ↓
kanal 1, mens den nye synth (enhed 2) modtag┄↓
er på kanel 2.↲
↲
I eksemplet ønsker vi, at spor 1 skal være ↓
tilknyttet MIDI-kanal 1, mens spor 2 skal væ┄↓
re sat til kanal 2. Sådan vil KONSEQUENCE væ┄↓
re indstillet i forvejen.↲
↲
┆b0┆1 ┆84┆┆f0┆Hvis der er foretaget noget med ↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄KONSEQUENCE, siden programmet blev startet ↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄op, så akti┄ver forfra funktionen med tryk ↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄på <F10> og svar ja til det stillede ↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄spørgsmål. (tryk <J>)↲
↲
┆b0┆2 ┆84┆┆f0┆Den første opgave er at optage på spor 2. ↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄Når vi spiller på enhed 1, ønsker vi derfor ↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄ikke at høre den selv, men derimod enhed 2. ↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄Det indebærer to ting:↲
↲
  ┆84┆a) Sæt enhed 1 i 'local off mode' eller ↓
┆19┆┆82┆┄┄skru ned så man ikke kan høre den.↲
↲
  ┆84┆b) Etabler MIDI forbindelse mellem Enhed 1 ↓
┆19┆┆82┆┄┄og Enhed 2 via KONSEQUENCE. Det gøres ved ↓
┆19┆┆82┆┄┄at vælge IND/UD menuen (klik eller <I>). ↓
┆19┆┆82┆┄┄Dernæst vælges 'MIDI KANAL UD', hvorefter ↓
┆19┆┆82┆┄┄der klikkes på 2-tallet eller trykkes <F2>. ↓
┆19┆┆82┆┄┄Det bevirker, at de ting som KONSEQUENCE ↓
┆19┆┆82┆┄┄modtager bliver sendt ud igen på MIDI-kanal ↓
┆19┆┆82┆┄┄2. (Det kaldes 'soft-thru' eller 'MIDI UD')↲
↲
┆b0┆3 ┆84┆┆f0┆Prøv derefter at benytte tangenterne på en┄↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄hed 1. Resultatet skulle gerne være, at man ↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄hører enhed 2 spille.↲
↲
┆b0┆4┆f0┆ ┆84┆Spor 2 vælges som det aktuelle spor, og ↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄sæt┄tes i optage tilstand.↲
↲
┆8c┆┆87┆┆a8┆↓
  (Metronom og nedtæl aktiveres evt.)↲
↲
┆b0┆5┆f0┆ ┆84┆Sequenceren aktiveres, der optages, og af┄↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄brydes igen med et tryk på mellemrumstan┄↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄genten. Spor 2 sættes til afspil tilstand.↲
↲
┆b0┆6 ┆84┆┆f0┆Den 'logiske' forbindelse mellem enhed 1 og ↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄enhed 2 slås fra under IND/UD menuen ved at ↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄vælge 'INGEN AFSPILNING'. (se afsnit 4.62)↲
↲
┆b0┆7┆f0┆ ┆84┆Enhed 1 sættes til Local ON (eller der ↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄skrues op), så man igen kan høre den.↲
↲
┆b0┆8 ┆84┆┆f0┆Spor 1 vælges til det aktuelle spor og sæt┄↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄tes i optage tilstand.↲
↲
┆b0┆9 ┆84┆┆f0┆Igen aktiveres sequenceren, og man indspil┄↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄ler på spor 1, mens man samtidig hører en┄↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄hed 2 spille det, der blev indspillet før.↲
↲
┆b0┆-┆f0┆ ┆84┆Sequenceren afbrydes, og spor 1 sættes i af┄↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄spille tilstand.↲
↲
Hvis man dernæst trykker <RETUR>, vil man hø┄↓
re enhed 1 og 2 spille en duet.↲
↲
Den praktiske betjening afhænger i en vis ↓
grad af de tilsluttede MIDI-enheder. Det gen┄↓
nemgåede eksempel er af en så generel karak┄↓
ter, at der ikke burde være nogen problemer. ↓
Der er imidlertid en næsten uendelig række ↓
mulig┄heder for tilslutning af udstyr. For┄↓
skellige produkter og forskellige fabrikater ↓
gør det umuligt at komme med en totalt fyld┄↓
estgørende beskrivelse her. Nogle vil måske ↓
kunne hente ideer i det følgende, hvor et par ↓
eksempler er mere præcist beskrevne.↲
↲
↲
┆8c┆┆87┆┆a8┆↓
┆a1┆EN MULTITIMBRAL SYNTH↲
↲
En enkelt multitimbral synthesizer med tan┄↓
genter kan i mange tilfælde være tilstrække┄↓
ligt ved arbejde med en sequencer.↲
↲
En sådan synth vil normalt kunne fungere, som ↓
om den var x antal synthesizere, der modtager ↓
på hver deres MIDI-kanal. Tastaturet kan man ↓
så bruge til at spille på en af disse synthe┄↓
sizere. Derved behøver man for så vidt ikke ↓
den soft-thru funktion, der blev anvendt i ↓
pkt. 2.↲
↲
↲
┆a1┆EN MONOTIMBRAL SYNTH OG ET LYDMODUL↲
↲
En anden opstilling kan bestå af en synth, ↓
der kun kan levere en lyd af gangen, og et ↓
lydmodul.↲
↲
Her vil det være interessant at skære for┄↓
bindelsen mellem synthesizerens tangenter og ↓
dens lyddel over. Man kan simpelt hen fore┄↓
stille sig tangenterne i en enhed og lyddelen ↓
i en anden.↲
↲
Den omtalte forbindelse benævnes ofte ↓
'LOCAL'. Hvis en synth er sat til 'LOCAL ON', ↓
så er forbindelsen etableret, hvilket er det ↓
normale. 'LOCAL OFF' betegner den ønskede ↓
tilstand, hvor tangenter og lyddel er skilt ↓
ad.↲
↲
Den monotimbrale synthesizers lyddel fungerer ↓
da på samme måde som et dedikeret lydmodul, ↓
og man vil have behov for at anvende soft-↓
┆8c┆┆86┆┆f8┆↓
thru funktionen fra pkt. 2 for at skabe for┄↓
bindelse mellem tangenterne og en 'lyd'.↲
↲
↲
┆a1┆MOTHERKEYBOARD OG LYDMODUL(ER)↲
↲
MIDI er årsag til, at der findes synthesizere ↓
uden tangenter. De kaldes lydmoduler og er ↓
forholdsvis velkendte.↲
↲
Knap så udbredte er mother-keyboards, der ↓
ganske enkelt er tangenter uden synthesizer. ↓
Den manglende udbredelse skyldes sandsynlig┄↓
vis prisen, for ideen er så absolut god. Ud┄↓
over tangenter af meget høj kvalitet giver et ↓
mother-keyboard nemlig normalt også mere ↓
fleksibilitet og overskuelighed.↲
↲
Teknisk set er anvendelsen af et motherkey┄↓
board sammen┄lignelig med anvendelsen af en ↓
synthesizer sat i 'LOCAL OFF' mode.↲
↲
Et digital-klaver vil i mange tilfælde gøre ↓
udmærket fyldest som en slags motherkeybo┄┄↓
ard, men i princippet er det bare en monotim┄↓
bral synth.↲
↲
┆1a┆┆1a┆↲
↓
┆1a┆┆1a┆↓
↓
┆1a┆ monotim┄↓
bral synth.↲
↲
↓
┆1a┆år en synthesizers tangenter ↓
blev akti┄veret, og man senere kunne
DataMuseum.dk

RegneCentralen RC759 "Piccoline"

⟦26f728e04⟧ RcTekst

Derivation

RcTekst

Full view
