⟦2d9ffeb36⟧

RcTekst


╱04002d4e0a00060000000002012d3100000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d37414b555f69737d8791ff04╱
┆15┆┆b3┆_____________________________________________↲
┆15┆┆b3┆Vejledning for KONSEQUENCE┆05┆Side ┆0b┆↲
↲
┆a1┆┆e1┆┆a8┆┆e8┆┆a8┆INDHOLD↲
↲
↲
┆b0┆┆f0┆    ┆b0┆Introduktion┆f0┆..........................3↲
↲
┆b0┆┆f0┆┆b0┆1.  Tilslutning og opstart┆f0┆................4↲
╞	1 - Systemkrav........................4↲
╞	2 - Tilslutning af interface..........5↲
╞	3 - Programinstallation...............7↲
╞	4 - Opstart..........................10↲
╞	5 - Afslutning.......................11↲
↲
┆b0┆2.  MIDI systemet┆f0┆........................12↲
    1 - Hvad er MIDI ?...................12↲
╞	2 - Hvad kan MIDI ?..................13↲
╞	3 - Hvordan ser MIDI ud ?............14↲
╞	4 - Sequenceren i et MIDI net........16↲
╞	5 - Hvordan fungerer MIDI ?..........17↲
╞	6 - NOTE ON og NOTE OFF..............18↲
╞	7 - Pitchbend........................19↲
╞	8 - Reset koder......................20↲
╞	9 - Hvordan virker sequenceren ?.....21↲
↲
┆b0┆┆f0┆┆b0┆3.  Grundlæggende betjening┆f0┆..............24↲
    1 - Et lille mesterværk..............24↲
    2 - Metronomfunktionen...............27╞	↲
    3 - Nedtælling.......................28↲
╞	4 - Duet, trio, kvartet..............29↲
↲
┆b0┆┆f0┆┆b0┆4.  Praktisk betjening┆f0┆...................34↲
╞	1 - Diverse funktioner...............38↲
╞	2 - Basics...........................45↲
╞	3 - Spor funktioner..................49↲
╞	4 - Optage funktioner................54↲
╞	5 - Disketteoperationer..............59↲
╞	6 - MIDI parametre...................64↲
╞	7 - Editering........................72↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆5.  Appendices og stikordsregister┆f0┆.......85↲
╞	1 - At have mus eller ikke...........85↲
╞	2 - Interfacet.......................86↲
╞	3 - Taster og deres funktioner.......87↲
╞	4 - Talsystemer......................98↲
╞	5 - KONSEQUENCE's ur.................90↲
↲
    Stikordsregister.....................92↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆a8┆┆e8┆┆a8┆INTRODUKTION↲
↲
↲
Udbuddet af programmer med relation til MIDI-↓
standarden har været stærkt voksende. Der ↓
findes således sequencerprogrammer til en ↓
lang række af de på markedet tilgængelige ↓
computere. Med den stigende anvendelse af EDB ↓
i musiklivet, er det naturligt at emnet bli┄↓
ver behandlet i undervisningssektoren.↲
↲
↲
Med KONSEQUENCE har vi skabt et produkt, der ↓
udelukkende henvender sig til skoler, gymna┄↓
sier og andre undervisningssted┄er.↲
↲
↲
┆a0┆-╞	┆84┆Derfor er KONSEQUENCE udviklet på ┆a0┆Picco┄↓
┆19┆┆84┆┄┆c0┆line computeren, der i en vis grad domi┄↓
┆19┆┆84┆┄┆c0┆nerer skolemarkedet.↲
↲
┆a0┆-╞	Derfor er KONSEQUENCE lavet på dansk.↲
↲
┆a0┆-╞	┆84┆Derfor er KONSEQUENCE et brugervenligt ↓
┆19┆┆84┆┄┆c0┆program.↲
↲
┆a0┆-╞	┆84┆Derfor er KONSEQUENCE også udviklet med ↓
┆19┆┆84┆┄┆c0┆henblik på, at kunne anvendes i EDB-un┄↓
┆19┆┆84┆┄┆c0┆der┄visningen.↓
↲
↲
↲
┆b0┆┆06┆Denne udgave af vejledningen : oktober 89↲
┆b0┆┆06┆Steffen Bering Jensen / Projekt U↲
↲
┆14┆┆b3┆┆a1┆1.┆05┆Tilslutning og opstart↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆b0┆┆f0┆┆a8┆┆e8┆┆a8┆┆e8┆┆a8┆1.0 TILSLUTNING OG OPSTART↲
↲
I dette kapitel vil det blive beskrevet, ↓
hvor┄ledes MIDI-interfacet tilsluttes compu┄↓
teren og hvilke problemer, der kan opstå i ↓
forbind┄else dermed.↲
↲
Derefter vil der være oplysninger, der ved┄↓
rører installationen af programmelet. Kapit┄↓
let afsluttes med en gennemgang af, hvordan ↓
programmet startes og afsluttes.↲
↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆1.1 Systemkrav↲
↲
Man skal være opmærksom på, at KONSEQUENCE ↓
stiller nogle krav til ens udstyr.↲
↲
┆b0┆1) ┆84┆┆f0┆Programmet kræver, at computeren har en ↓
┆19┆┆83┆┆81┆┄vis mængde fri hukommelse. Piccoliner kan ↓
┆19┆┆83┆┆81┆┄være ud┄styret med forskellige mængder af ↓
┆19┆┆83┆┆81┆┄hukom┄melse svingende fra 256 kB (læses: ↓
┆19┆┆83┆┆81┆┄kilobyte) til 1024 kB. Deraf benyttes en ↓
┆19┆┆83┆┆81┆┄variabel del til styresystem og lignende. ↓
┆19┆┆83┆┆81┆┄Desuden er der mulighed for, at an┄dre u┄↓
┆19┆┆83┆┆81┆┄nødvendige pro┄grammer optager hukom┄melse, ↓
┆19┆┆83┆┆81┆┄så KONSEQUENCE ikke kan startes. På grund ↓
┆19┆┆83┆┆81┆┄af disse faktorer kan der ikke opstilles ↓
┆19┆┆83┆┆81┆┄nogen sikre regler an┄dre end den på følg┄↓
┆19┆┆83┆┆81┆┄ende side viste.↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆0e┆↓
 ↲
┆01┆ramme "4 0 +4 41 5"↲
↲
┆06┆    Piccolinen skal være udstyret↲
┆06┆    med 512 kB RAM eller derover.↲
↲
↲
┆0f┆↓
↲
↲
┆b0┆2) ┆84┆┆f0┆Interfacet skal forbindes til computerens ↓
┆19┆┆83┆┆81┆┄'LOCAL PRINTER' port. Denne printerport ↓
┆19┆┆83┆┆81┆┄kan derfor ikke samtidig anvendes til an┄↓
┆19┆┆83┆┆81┆┄det.↲
↲
KONSEQUENCE kan både anvendes i netværk, i ↓
klynger og på maskiner med egen diskettesta┄↓
tion . Med henblik på lokalnet- og klynge┄┄↓
brugere kan det nævnes, at programmet kun ↓
kræ┄ver adgang til diskettestationen, når der ↓
hen┄tes eller gemmes indspilninger. ↲
↲
KONSEQUENCE er ganske ukritisk, hvad angår ↓
den anvendte skærmtype. RC741 monitoren un┄↓
der┄støttes ved, at kun en del af skærmarealet ↓
udnyttes.↲
↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆1.2 Tilslutning af interface↲
↲
Interfacet tilsluttes på ganske enkel vis til ↓
computeren med det kabel, som er fastmonteret ↓
i interfacet. Dette kabel er forsynet med et ↓
såkaldt DSUB stik, som monteres der, hvor der ↓
bag på Piccolinen står 'LOCAL PRINTER'. Be┄↓
mærk at en forveksling med monitor stikket ↓
ved siden af vil kunne være fatal!↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Strømforsyningen forbindes via et lille stik, ↓
som sættes i bag på interfacet. Interfacet ↓
tændes/slukkes med kontakten på forsiden. Når ↓
det er tændt, er der lys i lysdioden, der er ↓
placeret ved kontakten.↲
↲
KONSEQUENCE kan udmærket betjenes uden, at ↓
der er tilsluttet et interface. Kun i for┄↓
bindelse med operationer, som direkte kræver ↓
forbindelse til MIDI-systemet, kan en fejl┄↓
meddelse forekomme. Samme type meddelelse op┄↓
træder, hvis der sker fejl i kommunikationen ↓
mellem computer og interface.↲
↲
Meddelelsen ser ud som vist her :↲
↲
┆0e┆↓
 ↲
┆01┆ramme "2 0 +1 44 4"↲
↲
┆06┆'MIDI FEJL = xxx'↲
↲
↲
┆0f┆↓
↲
(xxx er et tal, der kan bruges til at fejl┄↓
diagnosticere)↲
↲
Skiltet med fejlmeddelel┄sen kan fjernes ved ↓
blot at trykke på en tan┄gent eller musens ↓
venstre knap.↲
↲
Møder man en sådan meddelelse, bør man først ↓
se, om interfacet er tændt, og derefter om ↓
forbindelsen til computeren er i orden. Hvis ↓
gentagne forsøg giver samme negative resul┄┄↓
tat, bør man om muligt prøve det samme på en ↓
anden computer, før der rettes henvendelse til ↓
forhandleren.↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Interfacet bør placeres således, at lufthul┄↓
lerne ikke er tildækkende. Det er vigtigt, at ↓
interfacet kan komme af med den udviklede ↓
varme.↲
↲
Med hensyn til tilslutning af MIDI-instrumen┄↓
ter henvises der til kapitel 2 i denne vej┄┄↓
led┄ning. ↲
↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆1.3 Programinstallation↲
↲
Det vil være en fordel, hvis det er en nogen┄↓
lunde trænet bruger, der installerer program┄↓
met. Den helt konkrete fremgangsmåde afhænger ↓
nemlig af mange forskellige faktorer, som der ↓
umuligt kan tages højde for i denne vejled┄↓
ning. Det skal dertil siges, at installation┄↓
en er ganske enkel, og at de følgende afsnit ↓
indeholder al den information, der kan være ↓
brug for.↲
↲
Den medleverede diskette er skrivebeskyttet, ↓
og bør ikke benyttes i det daglige, men der┄↓
imod arkiveres. Derfor er det første trin at ↓
kopiere disketten. Man kan vælge at kopiere ↓
hele disketten med programmet DISKVEDL, som ↓
ligger på en af Piccolinens styresystemdisk┄↓
etter, eller man kan kopiere filerne enkelt┄↓
vist på forskellige andre måder.↲
↲
Har man en Piccoline med to diskettestation┄↓
er, vil det være mest naturligt i første om┄↓
gang at kopiere distributionsdisketten med ↓
DISKVEDL og derefter evt. forsyne den nye ↓
diskette med systemfiler.↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Kører Piccolinen i netværk kan man blot ko┄↓
piere distributionsdiskettens filer over på ↓
harddisken med programmer som FILADM, PIP el┄↓
ler COPY.↲
↲
↲
Når kopieringen er færdig, skal man kunne fin┄↓
de følgende filer :↲
↲
↲
┆a1┆FILNAVN     ┆e1┆   ┆a1┆KOMMENTAR╞	╞	 ↲
↲
MIDIKOM.CMD  - ┆84┆┆a0┆Assembler program der varetag┄↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆er kommunikationen med inter┄↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆facet, og iøvrigt sørger for ↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆optagelse og afspilning.↲
↲
MIDIAID.CMD  - ┆84┆┆a0┆Et assembler program der ho┄┄↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆vedsageligt indeholder gra┄fik┄↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆rutiner.↲
↲
MIDIAID1.CMD - ┆84┆┆a0┆Er et pascal program, der ↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆stiller visse rutiner til rå┄↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆dighed for MIDISEQ.↲
↲
MIDIAID2.CMD - ┆84┆┆a0┆Samme funktion som MIDIAID1.↲
↲
MIDISEQ.CMD  - ┆84┆┆a0┆Dette program foretager den ↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆normale kommunikation med ↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆brugeren, og benytter inten┄┄↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆sivt de andre programmer.↲
↲
MIDICHAR.CHR - ┆84┆┆a0┆Indeholder det karaktersæt, ↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆der benyttes af programmet.↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
MIDIMUS.KAT  - ┆84┆┆a0┆Denne fil er et katalog, der ↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆indeholder en fortegnelse over ↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆de filer, brugeren har lavet.↲
↲
MIDIHRES.CHR - ┆a0┆Piccolinens normale karakter-↲
MIDILRES.CHR   ┆84┆┆a0┆sæt benyttes ikke af program┄↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆met. Disse filer indeholder ↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆karaktersættet, så det kan re┄↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆etableres efter programafslut┄↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆ning. Bemærk at filerne ved ↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆programafslutning skal være ↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆til stede på den disk, hvorfra ↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆programmet blev startet op. ↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆MIDILRES indlæses på normale ↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆monitorer, mens MIDIHRES bru┄↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆ges, når der er tilsluttet en ↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆RC741 farveskærm.↲
↲
MIDIVEDL.CMD - ┆84┆┆a0┆Dette program benyttes til at ↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆oprette et katalog på en given ↓
┆19┆┆8f┆┄┆c0┆disk. ↲
↲
Desuden ligger der nogle filer, som er gemt ↓
fra KONSEQUENCE, samt nogle tekst-filer, der ↓
kan gennemlæses efter ønske.↲
↲
Hvis man har en disk, som man ønsker at ↓
opbevare musik-filer på, så skal der først ↓
oprettes et katalog på den. Det gøres med ↓
programmet MIDIVEDL.↲
↲
↲
↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆1.4 Opstart↲
↲
Der gælder samme regler for opstart af ↓
KONSEQUENCE som for alle andre programmer.↲
↲
Hvis sequencer-programmet f.eks. ligger på A-↓
disken og maskinen afventer brugerens ind┄↓
tastning ved, at det sidst skrevne på skærmen ↓
er↲
↲
╞	A>↲
↲
så skrives der blot 'MIDISEQ' og trykkes ↓
RETUR. Altså samme princip, som med andre ↓
programmer.↲
↲
Piccoline-systemet tilbyder forskellige mere ↓
brugervenlige opstartsmetoder. Med en disket┄↓
testation kan man f.eks. bruge STARTUP filer. ↓
En anden mulighed er Piccolinens MENU pro┄↓
gram.↲
↲
Når kommandoen MIDISEQ bliver udført, vil der ↓
blive præsenteret lidt tekst på skærmen, mens ↓
programmet arbejder. Under denne proces kan ↓
der forekomme forskellige problemer, som gør, ↓
at programmet ikke kan starte op. Det gælder ↓
bl.a. manglende hukommelse (se afsnit 1.1). ↲
↲
Forudsat at programmet ikke møder nogen ↓
vanskeligheder i opstarten, så forsvinder ↓
tekstskærmen, og et grafikbillede viser sig i ↓
stedet. Det er sequencerens 'rodniveau'.↲
↲
↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆1.5 Afslutning↲
↲
Når man er i rodniveaut, kan man afbryde pro┄↓
grammet ved at trykke på <ESC>. Inden ↓
KONSEQUENCE afbrydes får man imidlertid ↓
mulighed for at fortryde.↲
↲
På det tidspunkt hvor programmet afbrydes, ↓
skal det have adgang til filerne MIDIHRES.CHR ↓
og MIDILRES.CHR, som ligger på disken. Har ↓
man en diskettestation, skal man altså lade ↓
disketten side i, indtil programmet er helt ↓
færdigt. Det vil dog ikke være nogen kata┄↓
strofe, hvis det skulle gå galt. Blot vil ↓
teksten på skærmen være er┄┄┄stattet af noget ↓
uspecificeret misk-mask.↲
↲
┆14┆┆b3┆┆a1┆2.┆05┆MIDI systemet↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆a8┆2.0 MIDI SYSTEMET↲
↲
Dette kapitel er tænkt som en indføring i ↓
MIDI-systemet. Efter de første afsnit kommer ↓
en praktisk beskrivelse af MIDI. Der forkla┄↓
res det bl.a., hvordan MIDI-enheder (synthe┄↓
zi┄sere, trommemaskine, sequencer o.s.v.) for┄┄↓
bindes til hinanden.↲
↲
Derefter gives en kort forklaring på, hvordan ↓
kom┄plekse informationer kan overføres via ↓
MIDI-kabler. (seriel kommunikation, bits, by┄↓
tes og koder)↲
↲
For at opnå en detaljeret forståelse af hvor┄↓
dan en sequencer virker, er det nødvendigt, ↓
at vide lidt om hvordan MIDI-informationer ↓
'ser ud'. Afsnit 2.6 til 2.8 giver nogle ek┄↓
sempler på MIDI kommandoer, mens afsnit 2.9 ↓
skitserer det princip, der ligger i et pro┄↓
gram som KONSEQUENCE↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.1 Hvad er MIDI ?↲
↲
Inden for EDB området kender man en lang ræk┄↓
ke såkaldte kommunikationsstandarder. Disse ↓
standarder gør, at produkter af forskellige ↓
fabrikater 'kan snakke sammen'. MIDI er også ↓
en sådan standard. Der foreligger således ↓
ganske nøje beskrivelser af, hvorledes MIDI ↓
informationer skal udveksles. Endvidere er ↓
indholdet og betydningen af de udvekslede da┄↓
ta i en vis grad standardiseret↲
↲
↲
↲
┆8c┆┆87┆┆90┆↓
┆b0┆┆a1┆2.2 Hvad kan MIDI ?↲
↲
Med fremkomsten af elektronisk baserede in┄┄↓
strumenter er der åbnet mulighed for, at mu┄↓
sikin┄strumenter kan udveksle informationer ↓
indbyr┄des.↲
↲
Umiddelbart kunne det måske virke underligt ↓
at synthesizere skulle kunne kommunikere med ↓
hinanden. Det er imidlertid ikke så dumt end┄↓
da.↲
↲
Hvis man forestillede sig, at man kunne regi┄↓
strere, hvornår en synthesizers tangenter ↓
blev akti┄veret, og man senere kunne efterlig┄↓
ne dette elektronisk, så ville man kunne lave ↓
en slags båndoptager, som helt igennem var ↓
elektronisk. Nu ligger det rent faktisk så ↓
heldigt, at man med MIDI har præcis denne mu┄↓
lighed, og at man derfor har lavet den elek┄↓
troniske båndoptag┄er. Produktet kaldes en ↓
'┆a0┆sequencer┆e0┆'.↲
↲
Hvis MIDI kun havde mulighed for at etablere ↓
forbindelse mellem en sender og en modtager, ↓
ville værdien af en sequencer være begrænset. ↓
Sådan er det da heller ikke. Med MIDI har man ↓
mulighed for at have separate informationer ↓
til 16 forskellige modtagere i det samme ka┄↓
bel. Disse 16 modtagere identificeres ved at ↓
have tilknyttet en såkaldt MIDI-kanal. Fra en ↓
sequencer med kun en enkelt udgang har man ↓
således mulighed for at spille individuelt på ↓
op til 16 forskellige instrumenter samtidig.↲
↲
Man kan ikke komme uden om, at synthesizeren ↓
normalt udgør grundenheden i et MIDI-system. ↓
Elektroniske trommer har imidlertid også læn┄↓
┆8c┆┆87┆┆90┆↓
ge været 'MIDI-ficeret'. Desuden er der gui┄↓
tarer og blæserinstrumenter med MIDI.↲
↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.3 Hvordan ser MIDI ud ?↲
↲
Selve forbindelsen mellem to MIDI-enheder ud┄↓
gøres af kun to elektriske ledere, som samles ↓
i et enkelt kabel.↓
↲
MIDI standarden foreskriver, at der anvendes ↓
en bestemt type stikforbindelse, som kaldes ↓
for DIN-stik. Den samme type stik anvendes ↓
også i andre sammenhænge og det skal man være ↓
opmærksom på ved montage. Et MIDI-kabel er ↓
således et par ledninger forsynet med DIN-↓
stik i begge ender ┆a0┆på en passende måde.↲
↲
Informationerne i MIDI-kablet er envejs. Kab┄↓
let skal altså forbinde en afsender med en ↓
modtager. Der findes derfor forskellige typer ↓
af tilslutninger på MIDI-udstyr.↲
↲
MIDI OUT  : ┆84┆┆a0┆Denne tilslutningstype er en ud┄↓
┆19┆┆8c┆┄┆c0┆gang. Hvis man ønsker, at en ↓
┆19┆┆8c┆┄┆c0┆synth skal fungere som 'afsend┄↓
┆19┆┆8c┆┄┆c0┆er', så skal MIDI-kablet altså ↓
┆19┆┆8c┆┄┆c0┆forbindes til den pågældende ↓
┆19┆┆8c┆┄┆c0┆synths MIDI OUT.↲
↲
↲
MIDI IN   : ┆84┆┆a0┆Som navnet siger en indgang. For ↓
┆19┆┆8c┆┄┆c0┆et lydmodul, som udelukkende skal ↓
┆19┆┆8c┆┄┆c0┆producere lyd, er dette den eneste ↓
┆19┆┆8c┆┄┆c0┆nødvendige tilslutning.↲
↲
┆8c┆┆86┆┆f8┆↓
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆0f┆↓
↲
MIDI THRU : ┆84┆┆a0┆For at muliggøre sammenkædning af ↓
┆19┆┆8c┆┄┆c0┆flere modtagere, er MIDI udstyr ↓
┆19┆┆8c┆┄┆c0┆ofte udstyret med en THRU udgang. ↓
┆19┆┆8c┆┄┆c0┆Denne udgang er, kan man sige, en ↓
┆19┆┆8c┆┄┆c0┆kopi af det, der modtages i MIDI ↓
┆19┆┆8c┆┄┆c0┆IN.↲
↲
╞	        ┆84┆┆a0┆Har man således et MIDI-signal, ↓
┆19┆┆8c┆┄┆c0┆der indeholder informationer til ↓
┆19┆┆8c┆┄┆c0┆flere lydkilder, kunne man tænke ↓
┆19┆┆8c┆┄┆c0┆sig følgende opstilling.↲
↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆0f┆↓
↲
Et instrument med MIDI er altså karakterist┄↓
isk ved at have en eller flere runde fatnin┄↓
ger, der som standard er benævnt 'IN', 'OUT' ↓
eller 'THRU'.↲
↲
↲
┆8c┆┆86┆┆b0┆↓
┆b0┆┆a1┆2.4 Sequenceren i et MIDI net↲
↲
Til computer-interfacets MIDI IN tilsluttes ↓
en MIDI afsender, som normalt vil være en ↓
synth med tangenter. Til interfacets MIDI OUT ↓
udgange forbindes alle lydkilderne. Det være ↓
sig synther, lydmoduler, trommemaskiner eller ↓
andre ting.↲
↲
Med tanke på at man kan anvende MIDI THRU ↓
forbindelser til at tilslutte flere modtagere ↓
til den samme afsender, virker det måske lidt ↓
underligt, at MIDI-interfacet er udstyret med ↓
hele 4 udgange. Grunden til dette er, at ↓
THRU's om muligt bør undgås. MIDI informa┄┄↓
tionerne kan nemlig risikere at blive for┄┄↓
sinkede eller direkte ødelagt af processen ↓
fra IN til THRU.↲
↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆0f┆↓
↲
┆a0┆Tilslut fortrinsvis modtagere i en stjerne┄↓
┆19┆┄┄┆c0┆formation fremfor en kædeformation!↲
↲
↲
↲
┆8c┆┆87┆┆c0┆↓
┆b0┆┆a1┆2.5 Hvordan fungerer MIDI ?↲
↲
Når MIDI kun stiller to ledninger til rådig┄↓
hed mellem modtager og afsender, kan man un┄↓
dre sig over, at der kan transmitteres så ↓
forholdsvis komplicerede informationer, som ↓
der rent faktisk er tale om.↲
↲
Først skal man gøre sig klart, at alle infor┄↓
mationerne er tal. Bl.a. repræsenteres hver ↓
tangent af et tal. C4 har f.eks. værdien 60. ↓
Desuden er der en række koder med forskellig ↓
betydning.↲
↲
Alle tal, der sendes over MIDI, ligger i in┄↓
ter┄vallet 0-255. Denne informationsmængde be┄↓
tegnes en byte. (udtales ca: bajt) En byte er ↓
delt op i 8 bits, som hver især kun kan anta┄↓
ge værdien 0 eller 1. Denne meget enkle in┄┄↓
formation kan overføres ved hjælp af det sim┄↓
ple MIDI-kabel. Betegnelsen for den proces, ↓
der gør det muligt, er:↲
↲
 ↲
┆01┆ramme "2 0 +1 45 4"↲
↲
┆06┆Asynkron seriel kommunikation.↲
↲
↲
↲
I denne vejledning vil det ikke blive gjort ↓
mere detaljeret end nødvendigt. Lad os blot ↓
konstatere at det er muligt at sende informa┄↓
tioner over MIDI, som er på 1 byte. Naturlig┄↓
vis er det langtfra alting, der kan beskrives ↓
med et tal fra 0 til 255. Derfor består MIDI ↓
meddelelser ofte af flere bytes, som kun sam┄↓
let har betydning. Det gælder f.eks., når man ↓
anslår en tangent. Både når man trykker en ↓

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
tangent ned, og når man slipper den igen, ud┄↓
sender synthen en lille blok af informationer ↓
på 3 bytes. Disse blokke er nærmere beskrevet ↓
i afsnit 2.6↲
↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.6 NOTE ON og NOTE OFF.↲
↲
Når der trykkes en tangent ned udsendes en ↓
såkaldt NOTE ON meddelelse, der som før nævnt ↓
består af 3 bytes.↲
↲
1. BYTE ┆84┆┆a0┆fortæller, at det er en NOTE meddel┄↓
┆19┆┆88┆┄┆c0┆el┄se, og indeholder samtidig data om, ↓
┆19┆┆88┆┄┆c0┆hvilken modtager informa┄tionen er be┄↓
┆19┆┆88┆┄┆c0┆regnet for.↲
↲
╞	    ┆84┆┆a0┆Koden for NOTE er tallet 144. Til det ↓
┆19┆┆88┆┄┆c0┆tal lægges et andet, som er nummeret ↓
┆19┆┆88┆┄┆c0┆på en MIDI-kanal. Dette andet tal går ↓
┆19┆┆88┆┄┆c0┆fra 0 til 15.↲
┆19┆┆88┆┄┄↲
2. BYTE ┆84┆┆a0┆indeholder koden for den tangent, det ↓
┆19┆┆88┆┄┆c0┆drejer sig om. Ser man på et key┄↓
┆19┆┆88┆┄┆c0┆board, er tangenterne med de laveste ↓
┆19┆┆88┆┄┆c0┆numre til venstre.↲
↲
3. BYTE ┆84┆┆a0┆er information om, hvor hårdt tan┄↓
┆19┆┆88┆┄┆c0┆gent┄en er trykket ned. Dette tal kan ↓
┆19┆┆88┆┄┆c0┆va┄riere fra 1 til 127, hvor 127 giver ↓
┆19┆┆88┆┄┆c0┆den højeste lyd.↲
↲
Når tangenten slippes igen, udsendes de samme ↓
data igen. Denne gang indeholder 3. byte blot ↓
et 0. Denne type meddelelser kaldes for NOTE ↓
OFF. (Nogle synther laver en lidt anderledes ↓
NOTE OFF hvor 1. byte er 128 og 3. byte et ↓
┆8c┆┆87┆┆90┆↓
tal, der fortæller noget om, hvordan tangenten ↓
er blevet sluppet.)↲
↲
Disse to typer meddelelser bliver sendt ud på ↓
synthens MIDI OUT udgang. Hvis udgangen for┄↓
bindes til en anden synths MIDI IN, vil man ↓
opleve, at det nye instrument reagerer, når ↓
der med tangenttryk spilles på den første ↓
synthe┄sizer. Det forudsætter imidlertid at ↓
modtag┄eren er indstillet på at modtage data ↓
på den samme MIDI-kanal, som afsenderen koder ↓
sine meddelelser med. Hvis det ikke er til┄↓
fældet, så sker der ingen┄ting. Dertil skal ↓
nævnes, at nogle synthesize┄re (samt denne se┄↓
quencer), kan sættes i så┄kaldt OMNI MODE, ↓
hvor der ukritisk reageres på indkomne data ↓
uanset hvilken MIDI-kanal, de hører til.↲
↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.7 Pitchbend↲
↲
De fleste synthesizere har en metode, hvormed ↓
man kan regulere frekvensen af de toner, der ↓
frembringes (det kaldes pitchbend). Som of┄┄↓
test gøres det ved hjælp af et lille hjul el┄↓
ler et joystick. Når man benytter sig af den┄↓
ne type 'musikmanipulation', så sender synth┄↓
en koder ud over MIDI, der fortæller hvor ↓
meget pitchbend-værdien er.↲
↲
Når man spiller på en synthesizer, udsender ↓
den normalt alle de informationer, der skal ↓
til for genskabe præcis den samme lyd. Udover ↓
NOTE ON, NOTE OFF og Pitchbend er informa┄┄↓
tionerne imidlertid ikke så standardiserede. ↓
Derfor er det kun disse 3 typer information┄↓
er, som KONSEQUENCE optager.↲
↲
┆8c┆┆87┆┆a8┆↓
En MIDI pitchbend meddelelse består ligesom ↓
NOTE ON og OFF af 3 bytes.↲
↲
1. BYTE ┆84┆er koden for pitchbend, som er 224, ↓
┆19┆┆88┆┄┄plus MIDI-kanal nummeret (0-15).↲
↲
2. BYTE og↲
3. BYTE er pitchbend værdien. ↲
↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.8 Reset koder↲
↲
Ved brug af MIDI kan man komme ud for, at der ↓
kommer til at mangle en NOTE OFF. Når man af┄↓
spiller fra sequenceren, kan man til enhver ↓
tid afbryde. Hvis man gør det mellem, at se┄↓
quenceren sender en NOTE ON ud, og at den ↓
sender den tilhørende NOTE OFF, så vil man ↓
opleve at tonen 'hænger'. Samme fænomen kan ↓
opleves, hvis man lægger en ting på en af ↓
tangenterne.↲
↲
Hængende toner er absolut ikke ønskelige. ↓
Mange synther er derfor i stand til at reage┄↓
re på en såkaldt 'all notes off' meddelelse. ↓
Med en enkelt kode kan man altså sikre sig, ↓
at der ikke er nogen toner, der hænger.↲
↲
KONSEQUENCE kan sættes til at sende en all ↓
notes off på passende tidspunkter til de be┄↓
nyttede MIDI-kanaler. Desuden kan man med et ↓
enkelt tryk på tasten F11 lave en 'reset'.↲
↲
Desværre er det ikke sådan, at der kun er 1 ↓
kode for all notes off. KONSEQUENCE giver 5 ↓
valgmuligheder. Hvert enkelt spor har indivi┄↓
duelt tilknyttet en 'all notes off' kode.↲
↲
┆8c┆┆87┆┆a8┆↓
Med pitchbend har man et problem, som er be┄↓
slægtet med hængende toner. En synthesizer ↓
husker normalt hvilken pitchbend-værdi den ↓
sidst modtog. Derfor kan man komme ud for, at ↓
tangenterne er 'flyttet'. Man kan opnå det ↓
samme ved at sætte pitchbend'eren fast med ↓
klisterbånd.↲
↲
Reset controllers er en kommando der overkom┄↓
mer problemer med pitchbend - og andre ting. ↓
Pitchbend-værdien og andre relevante parame┄↓
tre nulstilles når denne kode modtages.↲
↲
På samme måde som med all notes off kan KON┄↓
SEQUENCE sende en reset controllers til de ↓
tilsluttede MIDI-enheder. Man kan også vælge ↓
blot at nulstille pitchbend-værdien.↲
↲
Hvordan KONSEQUENCE betjenes m.h.t. all notes ↓
off og reset controllers er nærmere beskrevet ↓
i afsnit 4.63 og 4.64.↲
↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.9 Hvordan virker sequenceren ?↲
↲
Det er tidligere blevet beskrevet, at når se┄↓
quenceren 'optager' MIDI-informationer, så ↓
påhæftes der en tidskode. Det skal forstås på ↓
den måde, at når der modtages noget over ↓
MIDI, så kigger sequenceren på uret, og gem┄↓
mer tids┄punktet sammen med de registrede in┄↓
formation┄er. KONSEQUENCE samler de indkomne ↓
data i fornuftige pakker, som hver fylder 3 ↓
bytes. En pakke kan således indeholde en NOTE ↓
ON, NOTE OFF eller pitchbend-information. ↓
Tidsko┄den er også på 3 bytes, så en hel pakke ↓
┆8c┆┆86┆┆f8┆↓
fyl┄der altså ialt 6 bytes. KONSEQUENCE kan ↓
holde styr på 10000 af disse pakker.↲
↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆0f┆↓
↲
Man kan således ikke tale om, at KONSEQUENCE ↓
kan optage i x antal minutter, som man gør ↓
det med båndoptagere. I stedet er det mængden ↓
af optagede informationer, der sætter be┄↓
græns┄ningen. F.eks. kan KONSEQUENCE registre┄↓
re 5000 tangentanslag, men kun hvis der ikke ↓
er noget pitchbend.↲
↲
KONSEQUENCE har et helt specielt musikalsk ↓
ur, der bruges til at registrere tider efter. ↓
Der tælles først takter. Dernæst 1/4 noder ↓
inden for takten og til sidst tælles der 192 ↓
dele inden for hver 1/4 node. Som før nævnt ↓
er 3 bytes nok til at udpege et hvilket som ↓
helst sted i musikken.↲
↲
Princippet i KONSEQUENCE er ret enkelt. Der ↓
optages en række pakker, og ved hjælp af ↓
tidskoderne kan de samme data sendes ud igen ↓
med de rigtige mellemrum.↲
↲
┆8c┆┆87┆┆a8┆↓
KONSEQUENCE benytter et stykke af computerens ↓
hukommelse til at opbevare pakkerne i. Der er ↓
6*10000┆1f┆=┆1f┆60000 bytes afsat til dette formål. ↓
I det stykke lager opbevares pakkerne såle┄↓
des, at hvert af sequencerens spor ligger for ↓
sig. ↲
↲
Når der optages benyttes et andet område af ↓
computerens hukommelse. Det er kun halvt så ↓
stort som det egentlige opbevaringsområde. ↓
Når man har optaget 5000 pakker, bliver op┄↓
tag┄elsen afbrudt, og man får en meddelelse ↓
om, at der ikke er mere plads at optage på, ↓
selv om KONSEQUENCE egentlig har kapacitet ↓
til 10000 pakker.↲
↲
Når man har de registrerede pakker liggende i ↓
computerens lager, er der næsten ingen græn┄↓
ser for hvilke manipulationsmuligheder, der ↓
byder sig. Det virker f.eks. klart indbyden┄↓
de, at rette på tidskoderne hvis man har væ┄↓
ret upræcis, eller ønsker at opnå en speciel ↓
ef┄fekt. En anden mulighed er at slette et an┄↓
slag eller tilføje ditto. Altsammen - natur┄↓
ligvis - med det formål at opnå et bedre mu┄↓
sisk resultat.↲
┆1a┆┆1a┆↓
↓
┆1a┆↓
↓
┆1a┆at.↲
↓
┆1a┆sisk resultat.↲
↓
┆1a┆┆1a┆at.↲
↓
┆1a┆↓
↓
┆1a┆flyttet'. Man kan op
DataMuseum.dk

RegneCentralen RC759 "Piccoline"

⟦2d9ffeb36⟧ RcTekst

Derivation

RcTekst

Full view
