⟦32d5d092c⟧

RcTekst


╱04002d4e0a00060000000002012d3120000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d37414b555f69737d8791ff04╱
┆15┆┆b3┆_____________________________________________↲
┆15┆┆b3┆Vejledning for KONSEQUENCE┆05┆Side ┆0b┆↲
┆14┆┆b3┆┆a1┆5. ┆05┆Appendices og Stikordsregister↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆a8┆5.1 AT HAVE MUS ELLER IKKE AT HAVE MUS↲
«index»5.1 AT HAVE MUS ELLER IKKE AT HAVE MUS↲
↲
Programmet er beregnet til at skulle bruges ↓
med mus. Ikke mindst skærmens layout er præg┄↓
et af det. Ved at bevæge musen styres en lil┄↓
le pil på skærmen. Begrebet 'at klikke' er ↓
ganske enkelt at trykke på musens knapper. I ↓
dette program anvendes kun den venstre knap. ↓
Ønsker man f.eks. at vælge et af menupunkter┄↓
ne i den lodrette stribe på midten af skærmen ↓
(strimlen), så fører man pilen over, så ↓
spidsen er inden for menufeltets område, og ↓
trykker derefter på musens venstre knap.↲
↲
En mus tilsluttes Piccolines tastatur via den ↓
i musen fastsiddende ledning. Hvis musen er ↓
af den optiske type, da skal den medfølgende ↓
plade placeres, så pladen er længere fra høj┄↓
re til venstre, end den er fra op til ned.↲
↲
Normalt musebrug er at have musens hale ↓
(d.v.s. ledningen) til at pege væk fra sig. ↓
Hvis man bruger højre hånd til musen, vil ens ↓
pegefinger kunne hvile på knappen til ven┄↓
stre, mens tommel- og lillefinger har fat på ↓
hver side af musen.↲
↲
Har man ikke mus, er det ærgeligt, men pro┄↓
grammet kan selvfølgelig stadig betjenes, ↓
omend det er en anelse mere besværligt. Se ↓
iøvrigt afsnit 4.0.↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆a8┆5.2 INTERFACET↲
↲
«index»5.2 INTERFACET↲
Interfacet strømforsynes fra en standard net┄↓
adaptor, der leverer 9V DC og min. 500 mA. ↓
Det må absolut frarådes at forsyne interfacet ↓
med en højere eller lavere spænding.↲
↲
Forbindelsen til Piccolinen etableres v.h.a. ↓
lokal printer porten. Tilslutning af interfa┄↓
cet er beskrevet i afsnit 1.2.↲
↲
I forbindelse med metronomfunktionen er der i ↓
kassen indbygget en højttaler. Styrken af ↓
lyden fra denne højttaler justeres på den ↓
drejeknap, der er på forsiden af interfacet. ↓
I visse tilfælde vil selv lyden fra højttal┄↓
eren være utilstrækkelig. Derfor er den samme ↓
lyd ført ud på en såkaldt linieudgang, som ↓
befinder sig lige ved siden af drejeknappen. ↓
Bemærk at højttalerens styrkeregulering ikke ↓
influerer på linieudgangen, der er beregnet ↓
til at indgå i et mixer-setup.↲
↲
På kassens bagside er der to indgange, som ↓
kan bruges til f.eks. fodpedaler. De er be┄↓
regnet på i en senere programversion, at kun┄↓
ne styre start/stop af sequenceren.↲
↲
↲
┆b0┆MIDI ind- og udgange↲
↲
Interfacet har en MIDI IN fatning og 4 MIDI ↓
OUT's. Grunden til at der er hele 4 OUT's, er ↓
beskrevet i afsnit 2.4.↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆a8┆5.3 TASTERNE↲
«index»5.3 TASTERNE↲
↲
Tasternes funktion i 'rodniveauet'.↲
↲
RETUR  ╞	Start selve sequencingen 4.21↲
MELLEMRUM ╞	Stop sequencing╞	     4.21↲
ESC╞	╞	Afbryd program╞	     1.5↲
A1╞	╞	Tilstand 'stop'╞	     4.33↲
A2╞	╞	Tilstand 'afspil'╞	     4.33↲
A3╞	╞	Tilstand 'optag'╞	     4.33↲
A4╞	╞	Tilstand 'mix'╞	     4.33↲
F1-F8╞	Valg af aktuelt spor     4.32↲
F9 ╞	╞	Vis statusoversigt╞	     4.14↲
F10 ╞	Forfra.╞	╞	     4.12↲
F11 ╞	Reset╞	╞	     4.16↲
F12,? ╞	'HJÆLP' menuen╞	     4.15↲
Pilene + home Tidsmarkør-styring╞	     4.22↲
K╞	╞	Klik til/fra╞	     4.44↲
M╞	╞	Musepil til/fra╞	     4.13↲
D╞	╞	Valg af disk╞	     4.51↲
E╞	╞	Indtast klik-parametr    4.44↲
S╞	╞	Synkronisering╞	     4.42↲
P ╞	╞	Send program changes     4.65↲
U╞	╞	Vis ind/ud╞	     4.6↲
B ╞	╞	Direkte MIDI             4.17↲
N╞	╞	Nedtæl╞	╞	     4.41↲
↲
A╞	╞	'SPOR' menuen↲
G╞	╞	'GEM' menuen↲
H╞	╞	'HENT' menuen↲
I╞	╞	'IND/UD' menuen↲
T╞	╞	'TAKTER' menuen↲
R╞	╞	'RET' menuen↲
┆a1┆┆b0┆┆f0┆↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆a8┆5.4 TALSYSTEMER↲
«index»5.4 TALSYSTEMER↲
↲
Det talsystem vi benytter os af i dagligdag┄↓
en, hedder 10-talssystemet af den grund, at ↓
der anvendes 10 forskellige cifre. Sådan har ↓
det selvfølgelig ikke altid været. Tidligere ↓
har der bl.a. været brugt et 60-talssystem. ↓
Dermed skulle det være tydeligt nok, at vores ↓
normale måde at skrive tal på ikke er den ↓
eneste.↲
↲
For mennesker med 10 fingre har det måske en┄↓
gang været praktisk med 10-talssystemet. En ↓
digital computer kommer imidlertid meget bed┄↓
re ud af det med 2-talssystemet, som også ↓
kaldes det binære talsystem. Her er der kun ↓
to cifre : '0' og '1'. Binære tal bliver hur┄↓
tigt ret lange, og derfor bruges ofte et an┄↓
det talssystem, 16-talssystemet, som kaldes ↓
det hexadecimale talsystem. Det anvendes i ↓
meget høj grad, når der tales eller skrives ↓
om MIDI.↲
↲
Tal med kun et ciffer er ret nemme at gå til. ↓
Vores talrække ser som bekendt således ud :↲
↲
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9↲
↲
For det binære og hexadecimale talsystem er ↓
de tilsvarende rækker :↲
↲
0 1↲
↲
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 A B C D E F↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Når man skriver binære tal afsluttes talrække ↓
ofte med et 'b'. F.eks. 100101b.↲
↲
Tilsvarende bruges et 'h' efter hexadecimale ↓
tal. Dermed er Ah det samme som 10. Bh er 11. ↓
Ch er 12 .....  Fh er 15.↲
↲
Næste skridt er tal med mere end et ciffer. I ↓
vores decimale talsystem er vi ikke tvivl om ↓
hvormeget 23 er. Hvis man skulle regne sig ↓
frem til det, ville regnestykket lyde noget i ↓
retning af 2*10+3. 3'erne er enere. 2'erne er ↓
tiere.↲
↲
I det hexadecimale talsystem, som er mest ↓
interessant i denne sammenhæng, ville 23h ↓
betyde 2*16+3. Altså 35.↲
↲
Herunder gives yderligere nogle eksempler.↲
↲
╞	80h   =   8*16+0  = 128↲
↲
╞	90h   =   9*16+0  = 144↲
↲
 ╞	3Ch   =   3*16+12 = 60↲
↲
╞	C0h   =   12*16+0 = 192↲
↲
    62h   =   6*16+2  = 98↲
↲
╞	4Bh   =   4*16+11 = 75↲
↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆a8┆5.5 KONSEQUENCE'S UR↲
«index»5.5 KONSEQUENCE'S UR↲
↲
KONSEQUENCE'S ur er slet ikke et ur. Det er ↓
snarere en takt-tæller med fininddelig.↲
↲
I de sammenhænge hvor tids-aspekter bruges ↓
(f.eks. tidsmarkører) da angives tiden på en ↓
måde som sikkert vil være fremmed for mange.↲
↲
På et digital-ur kan klokken f.eks. vises som ↓
13:25:34. 'Uret' i KONSEQUENCE fungerer på en ↓
tilsvarende måde.↲
↲
Hvert tidspunkt i musikken kan udpeges med 3 ↓
benævnelser (svarende til klokkeslettes : ↓
timer, minutter og sekunder). De er som ↓
følger.↲
↲
┆06┆TAKT↲
↲
┆06┆1/4 NODE↲
↲
┆06┆FININDDELING↲
↲
Takten er den overordnede benævnelse på samme ↓
måde som timerne er det for et klokkeslet. ↓
Dernæst angives en 1/4 node og til sidst en ↓
fininddeling inden for denne 1/4 node.↲
↲
I tidsmarkørerne anvendes kun 'takt' og '1/4 ↓
node'. Se også afsnit 4.22.↲
↲
Andre steder tages også fininddelingen med.↲
På næste side er givet nogle regler for ↓
hvilke værdier, de enkelte benævnelser kan ↓
antage, samt et par eksempler.↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆a1┆┆a0┆MIN/MAX VÆRDIER↲
↲
↲
TAKT         - Værdier mellem 1 og 999↲
↲
1/4 NODE     - ┆84┆Mindsteværdien er 1. Opadtil ↓
┆19┆┆8f┆┄┄begrænses værdien af taktart┄↓
┆19┆┆8f┆┄┄en.↲
↲
FININDDELING - Kan variere mellem 0 og 95.↲
↲
↲
┆a1┆┆a0┆EKSEMPLER↲
↲
↲
001:1:00 - Første position i musikken↲
↲
999:4:95 - Absolut sidste position i 4/4.↲
↲
003:1:00 - Første position i 3. takt.↲
↲
006:1:48 - Midt i den 1. 1/4 node i 6. takt.↲
↲
↲
┆a1┆┆a0┆REGLER FOR INDTASTNING↲
↲
↲
Foranstående nuller kan udelades. Hvis fin┄↓
inddelingen ikke indtastes de steder hvor det ↓
forventes bliver fininddelingens værdi 0.↲
↲
Eksempler på tilladte indtastninger.↲
↲
1:1  ,  4:2  ,  1:1:5  , 54:2:07  ,  026:4↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆a8┆STIKORDSREGISTER↲
«index»STIKORDSREGISTER↲
↲
Afslutning af program╞	╞	11,38↲
Aktuelt spor╞	╞	╞	24,50↲
All notes off╞	╞	╞	66,20↲
Anslag af tangenter╞	╞	17↲
↲
Bits╞	╞	╞	17↲
Binære talsystem╞	╞	88↲
Bytes╞	╞	╞	17↲
↲
Direkte MIDI╞	╞	╞	41↲
Disk , valg af╞	╞	60↲
Disketteoperationer╞	╞	59↲
↲
Editering╞	╞	╞	72↲
↲
Fejlmeddelelse, MIDI╞	╞	6↲
Filer på distributionsdisk╞	8↲
Filmstrimmel╞	╞	╞	34↲
Fininddeling╞	╞	╞	90↲
Forfra ╞	╞	╞	38↲
Forsinkelser╞	╞	╞	16↲
↲
Gem på disk╞	╞	╞	61↲
↲
Hent fra disk╞	╞	╞	62↲
Hexadecimale talsystem ╞	╞	88↲
Hængende toner╞	╞	20↲
↲
Installation af program╞	╞	7↲
Interface↲
- generelt╞	╞	╞	86↲
- tilslutning╞	╞	╞	5,86↲
↲
┆8c┆┆86┆┆e0┆↓
Kanaler, MIDI╞	╞	╞	13↲
Kapacitet╞	╞	╞	22↲
Katalog for musikfiler╞	╞	9↲
Klik's╞	╞	╞	56↲
Klynger╞	╞	╞	5↲
↲
Lagerkrav╞	╞	╞	5↲
Lagerorganisering╞	╞	23↲
Lydmoduler╞	╞	╞	33↲
↲
Metronom↲
- i interface╞	╞	╞	56,86↲
- klik's╞	╞	╞	56↲
MIDI↲
- fejl╞	╞	╞	6↲
- generelt╞	╞	╞	17↲
- hvad er╞	╞	╞	12↲
- IN,OUT,THRU╞	╞	╞	14↲
- kabler╞	╞	╞	14↲
- kanaler╞	╞	╞	13↲
- kommandoer╞	╞	╞	17-21↲
- net / netopbygning╞	╞	16↲
- tilslutninger╞	╞	14↲
Motherkeyboard╞	╞	33↲
Mus↲
- tilslutning╞	╞	╞	85↲
- anvendelse╞	╞	╞	85↲
- pil╞	╞	╞	39,85↲
↲
Netværk╞	╞	╞	5↲
Note On╞	╞	╞	18↲
Note Off╞	╞	╞	19↲
↲
Omni╞	╞	╞	19↲
Opstart af program╞	╞	10↲
↲
┆8c┆┆86┆┆e0┆↓
Pakker╞	╞	╞	21↲
Pitchbend╞	╞	╞	19↲
Placering╞	╞	╞	7↲
Programinstallation╞	╞	7↲
Program change╞	╞	69↲
↲
Reset╞	╞	╞	20↲
Reset controllers╞	╞	21,68↲
Rodniveau╞	╞	╞	10↲
↲
Sequencer, hvordan virker╞	13,21↲
Sequencing╞	╞	╞	45↲
Soft thru╞	╞	╞	65↲
Spor↲
- navn╞	╞	╞	24,52↲
- kanal╞	╞	╞	24,53↲
- program change╞	╞	69↲
- tilstand╞	╞	╞	51,25↲
Status╞	╞	╞	39↲
Strømforsyning╞	╞	6,86↲
Synkronisering╞	╞	54↲
Systemkrav╞	╞	╞	4↲
Søjler╞	╞	╞	49↲
↲
Takt╞	╞	╞	90↲
Taktart╞	╞	╞	47↲
Tastfunktioner╞	╞	87↲
Tempo╞	╞	╞	47↲
Tidsmarkører╞	╞	╞	45↲
↲
Ur╞	╞	╞	╞	22,90↲
┆1a┆┆1a┆↲
↓
┆1a┆efter at benytte tangenterne på en┄↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄hed 1. Resultatet skulle gerne være, at man ↓
┆19┆┆82┆┆81┆┄hører enhed 2 spille.↲
↲

TextFile

▶b1◀▶1d◀T,▶03◀▶03◀N▶04◀-N
▶06◀▶02◀▶01◀-1 ▶05◀▶0f◀▶19◀#-7AKU_iså▶87◀▶91◀▶ff◀▶04◀▶15◀▶b3◀_____________________________________________
▶15◀▶b3◀Vejledning for KONSEQUENCE▶05◀Side ▶0b◀
▶14◀▶b3◀▶a1◀5. ▶05◀Appendices og Stikordsregister
\f

▶80◀▶80◀

▶a8◀5.1 AT HAVE MUS ELLER IKKE AT HAVE MUS
▶16◀5.1 AT HAVE MUS ELLER IKKE AT HAVE MUS

Programmet er beregnet til at skulle bruges
med mus. Ikke mindst skærmens layout er præg▶80◀
et af det. Ved at bevæge musen styres en lil▶80◀
le pil på skærmen. Begrebet 'at klikke' er
ganske enkelt at trykke på musens knapper. I
dette program anvendes kun den venstre knap.
Ønsker man f.eks. at vælge et af menupunkter▶80◀
ne i den lodrette stribe på midten af skærmen
(strimlen), så fører man pilen over, så
spidsen er inden for menufeltets område, og
trykker derefter på musens venstre knap.

En mus tilsluttes Piccolines tastatur via den
i musen fastsiddende ledning. Hvis musen er
af den optiske type, da skal den medfølgende
plade placeres, så pladen er længere fra høj▶80◀
re til venstre, end den er fra op til ned.

Normalt musebrug er at have musens hale
(d.v.s. ledningen) til at pege væk fra sig.
Hvis man bruger højre hånd til musen, vil ens
pegefinger kunne hvile på knappen til ven▶80◀
stre, mens tommel- og lillefinger har fat på
hver side af musen.

Har man ikke mus, er det ærgeligt, men pro▶80◀
grammet kan selvfølgelig stadig betjenes,
omend det er en anelse mere besværligt. Se
iøvrigt afsnit 4.0.
\f

▶86◀▶80◀

▶a8◀5.2 INTERFACET

▶16◀5.2 INTERFACET
Interfacet strømforsynes fra en standard net▶80◀
adaptor, der leverer 9V DC og min. 500 mA.
Det må absolut frarådes at forsyne interfacet
med en højere eller lavere spænding.

Forbindelsen til Piccolinen etableres v.h.a.
lokal printer porten. Tilslutning af interfa▶80◀
cet er beskrevet i afsnit 1.2.

I forbindelse med metronomfunktionen er der i
kassen indbygget en højttaler. Styrken af
lyden fra denne højttaler justeres på den
drejeknap, der er på forsiden af interfacet.
I visse tilfælde vil selv lyden fra højttal▶80◀
eren være utilstrækkelig. Derfor er den samme
lyd ført ud på en såkaldt linieudgang, som
befinder sig lige ved siden af drejeknappen.
Bemærk at højttalerens styrkeregulering ikke
influerer på linieudgangen, der er beregnet
til at indgå i et mixer-setup.

På kassens bagside er der to indgange, som
kan bruges til f.eks. fodpedaler. De er be▶80◀
regnet på i en senere programversion, at kun▶80◀
ne styre start/stop af sequenceren.

▶b0◀MIDI ind- og udgange

Interfacet har en MIDI IN fatning og 4 MIDI
OUT's. Grunden til at der er hele 4 OUT's, er
beskrevet i afsnit 2.4.

▶86◀▶e0◀

▶a8◀5.3 TASTERNE
▶16◀5.3 TASTERNE

Tasternes funktion i 'rodniveauet'.

RETUR Start selve sequencingen 4.21
MELLEMRUM Stop sequencing 4.21
ESC Afbryd program 1.5
A1 Tilstand 'stop' 4.33
A2 Tilstand 'afspil' 4.33
A3 Tilstand 'optag' 4.33
A4 Tilstand 'mix' 4.33
F1-F8 Valg af aktuelt spor 4.32
F9 Vis statusoversigt 4.14
F10 Forfra. 4.12
F11 Reset 4.16
F12,? 'HJÆLP' menuen 4.15
Pilene + home Tidsmarkør-styring 4.22
K Klik til/fra 4.44
M Musepil til/fra 4.13
D Valg af disk 4.51
E Indtast klik-parametr 4.44
S Synkronisering 4.42
P Send program changes 4.65
U Vis ind/ud 4.6
B Direkte MIDI 4.17
N Nedtæl 4.41

A 'SPOR' menuen
G 'GEM' menuen
H 'HENT' menuen
I 'IND/UD' menuen
T 'TAKTER' menuen
R 'RET' menuen
▶a1◀▶b0◀▶f0◀
\f

▶86◀▶c8◀

▶a8◀5.4 TALSYSTEMER
▶16◀5.4 TALSYSTEMER

Det talsystem vi benytter os af i dagligdag▶80◀
en, hedder 10-talssystemet af den grund, at
der anvendes 10 forskellige cifre. Sådan har
det selvfølgelig ikke altid været. Tidligere
har der bl.a. været brugt et 60-talssystem.
Dermed skulle det være tydeligt nok, at vores
normale måde at skrive tal på ikke er den
eneste.

For mennesker med 10 fingre har det måske en▶80◀
gang været praktisk med 10-talssystemet. En
digital computer kommer imidlertid meget bed▶80◀
re ud af det med 2-talssystemet, som også
kaldes det binære talsystem. Her er der kun
to cifre : '0' og '1'. Binære tal bliver hur▶80◀
tigt ret lange, og derfor bruges ofte et an▶80◀
det talssystem, 16-talssystemet, som kaldes
det hexadecimale talsystem. Det anvendes i
meget høj grad, når der tales eller skrives
om MIDI.

Tal med kun et ciffer er ret nemme at gå til.
Vores talrække ser som bekendt således ud :

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

For det binære og hexadecimale talsystem er
de tilsvarende rækker :

0 1

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 A B C D E F

▶86◀▶e0◀
Når man skriver binære tal afsluttes talrække
ofte med et 'b'. F.eks. 100101b.

Tilsvarende bruges et 'h' efter hexadecimale
tal. Dermed er Ah det samme som 10. Bh er 11.
Ch er 12 ..... Fh er 15.

Næste skridt er tal med mere end et ciffer. I
vores decimale talsystem er vi ikke tvivl om
hvormeget 23 er. Hvis man skulle regne sig
frem til det, ville regnestykket lyde noget i
retning af 2*10+3. 3'erne er enere. 2'erne er
tiere.

I det hexadecimale talsystem, som er mest
interessant i denne sammenhæng, ville 23h
betyde 2*16+3. Altså 35.

Herunder gives yderligere nogle eksempler.

80h = 8*16+0 = 128

90h = 9*16+0 = 144

3Ch = 3*16+12 = 60

C0h = 12*16+0 = 192

62h = 6*16+2 = 98

4Bh = 4*16+11 = 75

▶86◀▶98◀

▶a8◀5.5 KONSEQUENCE'S UR
▶16◀5.5 KONSEQUENCE'S UR

KONSEQUENCE'S ur er slet ikke et ur. Det er
snarere en takt-tæller med fininddelig.

I de sammenhænge hvor tids-aspekter bruges
(f.eks. tidsmarkører) da angives tiden på en
måde som sikkert vil være fremmed for mange.

På et digital-ur kan klokken f.eks. vises som
13:25:34. 'Uret' i KONSEQUENCE fungerer på en
tilsvarende måde.

Hvert tidspunkt i musikken kan udpeges med 3
benævnelser (svarende til klokkeslettes :
timer, minutter og sekunder). De er som
følger.

▶06◀TAKT

▶06◀1/4 NODE

▶06◀FININDDELING

Takten er den overordnede benævnelse på samme
måde som timerne er det for et klokkeslet.
Dernæst angives en 1/4 node og til sidst en
fininddeling inden for denne 1/4 node.

I tidsmarkørerne anvendes kun 'takt' og '1/4
node'. Se også afsnit 4.22.

Andre steder tages også fininddelingen med.
På næste side er givet nogle regler for
hvilke værdier, de enkelte benævnelser kan
antage, samt et par eksempler.

▶87◀▶90◀

▶a1◀▶a0◀MIN/MAX VÆRDIER

TAKT - Værdier mellem 1 og 999

1/4 NODE - ▶84◀Mindsteværdien er 1. Opadtil
▶19◀▶8f◀▶80◀▶80◀begrænses værdien af taktart▶80◀
▶19◀▶8f◀▶80◀▶80◀en.

FININDDELING - Kan variere mellem 0 og 95.

▶a1◀▶a0◀EKSEMPLER

001:1:00 - Første position i musikken

999:4:95 - Absolut sidste position i 4/4.

003:1:00 - Første position i 3. takt.

006:1:48 - Midt i den 1. 1/4 node i 6. takt.

▶a1◀▶a0◀REGLER FOR INDTASTNING

Foranstående nuller kan udelades. Hvis fin▶80◀
inddelingen ikke indtastes de steder hvor det
forventes bliver fininddelingens værdi 0.

Eksempler på tilladte indtastninger.

1:1 , 4:2 , 1:1:5 , 54:2:07 , 026:4

▶86◀▶e0◀

▶a8◀STIKORDSREGISTER
▶16◀STIKORDSREGISTER

Afslutning af program 11,38
Aktuelt spor 24,50
All notes off 66,20
Anslag af tangenter 17

Bits 17
Binære talsystem 88
Bytes 17

Direkte MIDI 41
Disk , valg af 60
Disketteoperationer 59

Editering 72

Fejlmeddelelse, MIDI 6
Filer på distributionsdisk 8
Filmstrimmel 34
Fininddeling 90
Forfra 38
Forsinkelser 16

Gem på disk 61

Hent fra disk 62
Hexadecimale talsystem 88
Hængende toner 20

Installation af program 7
Interface
- generelt 86
- tilslutning 5,86

▶8c◀▶86◀▶e0◀
Kanaler, MIDI 13
Kapacitet 22
Katalog for musikfiler 9
Klik's 56
Klynger 5

Lagerkrav 5
Lagerorganisering 23
Lydmoduler 33

Metronom
- i interface 56,86
- klik's 56
MIDI
- fejl 6
- generelt 17
- hvad er 12
- IN,OUT,THRU 14
- kabler 14
- kanaler 13
- kommandoer 17-21
- net / netopbygning 16
- tilslutninger 14
Motherkeyboard 33
Mus
- tilslutning 85
- anvendelse 85
- pil 39,85

Netværk 5
Note On 18
Note Off 19

Omni 19
Opstart af program 10

▶8c◀▶86◀▶e0◀
Pakker 21
Pitchbend 19
Placering 7
Programinstallation 7
Program change 69

Reset 20
Reset controllers 21,68
Rodniveau 10

Sequencer, hvordan virker 13,21
Sequencing 45
Soft thru 65
Spor
- navn 24,52
- kanal 24,53
- program change 69
- tilstand 51,25
Status 39
Strømforsyning 6,86
Synkronisering 54
Systemkrav 4
Søjler 49

Takt 90
Taktart 47
Tastfunktioner 87
Tempo 47
Tidsmarkører 45

Ur 22,90
«eof»

DataMuseum.dk

RegneCentralen RC759 "Piccoline"

⟦32d5d092c⟧ RcTekst, TextFile

Derivation

RcTekst

TextFile

Full view