|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: Bogika Butler |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about Bogika Butler Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - download
Length: 8704 (0x2200) Types: TextFile Names: »MANUALD.TXT«
└─⟦615c50202⟧ Bits:30004374 WriteIt Tekstbehandling Version 3.00 └─ ⟦this⟧ »MANUALD.TXT«
▶10◀Hvordan virker regnearket i WriteIt▶11◀ Regnearket i WriteIt benyttes til at udføre beregninger og simuleringer af 'Hvad nu hvis' spørgsmål. Ideen er den, at man i regnearket har en række celler, som kan indeholde 3 forskellige ting, nemlig tekst, tal og formler. Selve regnearket er delt op i 7 kolonner og - alt efter version - fra 30 til 72 rækker. Hver eneste celle inden for regnearket kan identificeres ligesom i et koordinatsystem, eftersom kolonnerne er betegnede med bogstaverne A til G, og rækkerne er nummererede med tal fra 1 og til det antal rækker, der er. Cellen A1 er derfor cellen øverst til venstre og cellen G1 er cellen øverst til højre. Når regnearket aktiveres fra WriteIt redigeringsdelen (via CONTROL R), vil regnearkmarkøren stå i celle A1. Regnearkmarkøren består af en inverteret felt og kan bevæges rundt i regnearket ved hjælp af markør pilene. Eftersom der på skærmen ikke er plads til det antal rækker, der er i regnearket, vil skærmen rulle op, hvis man bevæger sig (ved hjælp af markørpilene) længere ned end skærmens bund. Funktionstasterne i regnearket virker på samme måde som i WriteIt, blot er det andre funktioner, som er tildelt dem. \f ▶10◀Ind og udlæsning af regneark▶11◀ Via 'Ind / udlæsning af regneark' oversigten, kan man indlæse, udlæse og slette regneark. Når man vælger en af disse funktioner, vil der fremkomme en oversigt over hvilke regneark, der befinder sig på disketten. Herefter vil man blive spurgt om navnet på regnearket. Her skal indtastes et navn på maximalt 8 bogstaver. Regnearket tilføjer selv efternavnet RGN til det navn, som man indtaster. Man må ikke benytte ÆØÅ eller æøå i navnet på regnearket. Efter indtastning af regnearknavnet vil den funktion, som man valgte, blive udført. ▶10◀Sletning af regneark▶11◀ Ved sletning af regneark vil man blive spurgt, om man er sikker på at regnearket skal slettes. Hertil skal der svares ja, hvis man er sikker. Man kan også slette det regneark, man har indlæst eller opbygget i regnearkets lager. Dette gøres via 'Afslut / slet regneark' oversigten. Man vil også her blive spurgt, om man er sikker. \f ▶10◀Indtastning af tekst,tal og formler▶11◀ Hvis man i regnearket skal indtaste tekst, skal denne blot indtastes i den celle, hvor teksten skal være, og derefter taste på RETURN. Det gør ikke noget at teksten, der indtastes, er længere end cellens længde. Dette medfører bare, at cellen, der efterfølger cellen man indtaster tekst i, bliver låst og ikke kan bruges. Hvis man som første tegn i teksten indtaster et tal, punktum, minus eller plus, vil det indtastede blive opfattet som værende et tal. Dette medfører, at markøren flytter sig op i promt linien, hvor resten af indtastningen foregår. Indtastningen afsluttes med tryk på RETURN. Indtastning af formler, foregår ved at indtaste en start parantes som første tegn. Markøren vil også her flytte sig op i promtlinien, hvor resten af indtastningen foregår. Indtastningen afsluttes med tryk på RETURN. Hvis man forsøger at indtaste tekst, tal eller en ny formel oveni en allerede eksisterende formel, vil man blive spurgt, om den allerede eksisterende formel skal tilrettes. På den måde kan man ikke komme til at slette en formel ved et uheld. Ved indtastning af tekst, tal eller formler, kan man ved hjælp af markørpilene bevæge markøren frem og tilbage i det indtastede og rette i dette. Alt, der indtastes, vil blive indsat i det eksisterende, og man kan slette ved hjælp af DEL tasten ligesom i WriteIt redigerings delen. Herudover er der et par CONTROL funktioner. Disse er som følger : CONTROL A : Bevæger markør til start på linien. CONTROL F : Bevæger markør til slut på linien. CONTROL G : Sletter tegnet under markøren. CONTROL X : Sletter hele linien. \f ▶10◀Omkalkulering▶11◀ Hvis automatisk omkalkulering er slået til i regnearket, medfører dette, at hver gang man ændrer et tal, som indgår i formler andre steder i regnearket, vil disse formler blive beregnet en gang til med det nye tal, og det nye resultat vil vise sig i den celle, hvor formlen står. Automatisk omkalkulering kan slås fra via 'Regneark funktioner' oversigten. Hvis man vælger 'Automatisk omkalkulering', vil man kunne se, at automatisk omkalkulering vil blive slået fra eller til, alt efter hvad den var, da man valgte 'Automatisk omkalkulering'. Hvis automatisk omkalkulering er slået fra, kan man ændre tal i regnearket, uden at der bliver lavet en ny omkalkulering hver gang. Når man er klar til at omkalkulere, kan man blot vælge 'Omkalkuler', og regnearket vil blive omkalkuleret. I store regnestykker bør man slå automatisk omkalkulering fra, eftersom det vil hjælpe på hastigheden, når man ændrer på tal i regnestykket. \f ▶10◀Standard funktioner i regneark▶11◀ Man kan i regnearket benytte en række af standard funktioner, når man opbygger sine formler. Der følger her en oversigt over hvilke funktioner, der er til rådighed : ABS(x) : Giver den absolutte værdi af tallet x. SQRT(x) : Giver kvadratroden til tallet x. SQR(x) : Giver x opløftet til anden potens. SIN(x) : Giver sinus til x. COS(x) : Giver cosinus til x. ARCTAN(x) : Giver arcos tangent til x. LOG(x) : Giver 10 tals logaritmen til x. LN(X) : Giver den naturlige logaritme til x. EXP(X) : Giver grundtallet e opløftet til x'ene potens. FACT(X) : Giver fakultet til x. x>y : Giver summen fra celle x til celle y. Udover ovenstående funktioner kan regnearket selvfølgelig de 4 regningsarter plus, minus, gange og division. Til disse anvendes følgende tegn : + : Plus. - : Minus. * : Gange. / : Division. Opbygning af formler sker ved hjælp af paranteser ligesom i COMAL80 programmeringssproget. Her følger et par eksempler : (SIN(A1)*COS(A2)) Beregner sinus til cellen A1 og ganger resultatet med cosinus til cellen A2. (SQRT(B1+B6)*(C6+C7)) Beregner kvadratroden til summen af cellerne B1 og B6, og ganger resultatet med summen af cellerne C6 og C7. Man skal passe på når man opbygger sine formler, ikke at lave såkaldte rekursive referencer. Dette betyder blot at den celle, som formlen skrives i, ▶10◀ikke▶11◀ må indgå i selve formlen. \f ▶10◀Talformattering▶11◀ I visse tilfælde er det nødvendigt at have mere end 2 decima- ler på en udregnings resultat. Der er derfor i regnearket mulig- hed for at ændre talformatet. Via 'Regneark funktioner' oversig- ten kan man vælge 'Regneark talformat'. Man vil her blive spurgt om, hvor bred cellen skal være (maksimalt 20 tegn) og hvor mange decimaler tallene skal udskrives med. Herefter spørges der om hvorfra i den kolonne, man stod i med markøren, talformatet skal gælde, samt hvortil talformatet skal gælde. De tal, der står i de celler, man har ændret talformatet i, vil derefter blive ud- skrevet med det nye format. ▶10◀Kopiering af regneark celler▶11◀ Hvis man i regnearket skal bruge en række formler, der er lange og forholdsvis ens, kan man, i stedet for at indtaste formlerne forfra hvergang, indtaste en grundformel, og derefter kopiere denne grundformel til de celler, hvor formlerne skal være. Herefter kan man så redigere formlerne, så de bliver korrekte. Denne metode er hurtigere end at indtaste formlerne forfra hver gang. Via 'Regneark funktioner' oversigten vælges 'Kopier regneark celle'. Man vil nu blive spurgt om, hvilken celle der skal kopieres, og derefter, hvor den skal kopieres til. Når man har svaret på det sidste spørgsmål, vil kopieringen finde sted. ▶10◀Sammenfletning af regneark og tekst▶11◀ Selve ideen med regnearket er, at man i sit regneark kan ud- føre regnestykker, og derefter indsætte disse regnestykker i sin tekst. Der er derfor en mulighed i regnearket, hvormed man kan tage det regnestykke, man har i regnearket, og flette dette ind i sin tekst. Regnestykket vil altid blive indsat i teksten på det sted, hvor man forlod teksten med CONTROL R. Via 'Afslut / slet regneark' oversigten vælges 'Sammenføj regneark med tekst'. Man bliver nu spurgt om fra hvilken række i regnearket, der skal startes med at sammemføje, og fra hvilken række, der skal sluttes med at sammenføje. Dette giver mulighed for at sammenføje dele af et stort regnestykke med teksten. Herefter vil diskettedrevet køre et stykke tid, afhængig af hvor stor den tekst, man arbejder på, er, hvorefter man vender til- bage til regnearket. For at komme tilbage til teksten for at se resultatet af sammenføjningen vælges 'Afslut regneark'. «eof»