⟦ee9a8e067⟧

TextFile

  ▶10◀Hvordan virker regnearket i WriteIt▶11◀

  Regnearket i WriteIt benyttes til at udføre beregninger og
simuleringer af 'Hvad nu hvis' spørgsmål. Ideen er den, at man i
regnearket har en række celler, som kan indeholde 3 forskellige
ting, nemlig tekst, tal og formler.

  Selve regnearket er delt op i 7 kolonner og - alt efter
version - fra 30 til 72 rækker. Hver eneste celle inden for
regnearket kan identificeres ligesom i et koordinatsystem,
eftersom kolonnerne er betegnede med bogstaverne A til G, og
rækkerne er nummererede med tal fra 1 og til det antal rækker,
der er. Cellen A1 er derfor cellen øverst til venstre og cellen
G1 er cellen øverst til højre.

  Når regnearket aktiveres fra WriteIt redigeringsdelen (via
CONTROL R), vil regnearkmarkøren stå i celle A1.
Regnearkmarkøren består af en inverteret felt og kan bevæges
rundt i regnearket ved hjælp af markør pilene.

  Eftersom der på skærmen ikke er plads til det antal rækker,
der er i regnearket, vil skærmen rulle op, hvis man bevæger sig
(ved hjælp af markørpilene) længere ned end skærmens bund.

  Funktionstasterne i regnearket virker på samme måde som i
WriteIt, blot er det andre funktioner, som er tildelt dem.
\f


▶10◀Ind og udlæsning af regneark▶11◀

  Via 'Ind / udlæsning af regneark' oversigten, kan man indlæse,
udlæse og slette regneark. Når man vælger en af disse
funktioner, vil der fremkomme en oversigt over hvilke regneark,
der befinder sig på disketten. Herefter vil man blive spurgt om
navnet på regnearket. Her skal indtastes et navn på maximalt 8
bogstaver. Regnearket tilføjer selv efternavnet RGN til det
navn, som man indtaster. Man må ikke benytte ÆØÅ eller æøå i
navnet på regnearket. Efter indtastning af regnearknavnet vil
den funktion, som man valgte, blive udført.

▶10◀Sletning af regneark▶11◀

  Ved sletning af regneark vil man blive spurgt, om man er
sikker på at regnearket skal slettes. Hertil skal der svares ja,
hvis man er sikker. Man kan også slette det regneark, man har
indlæst eller opbygget i regnearkets lager. Dette gøres via
'Afslut / slet regneark' oversigten. Man vil også her blive
spurgt, om man er sikker.
\f


▶10◀Indtastning af tekst,tal og formler▶11◀

  Hvis man i regnearket skal indtaste tekst, skal denne blot
indtastes i den celle, hvor teksten skal være, og derefter taste
på RETURN. Det gør ikke noget at teksten, der indtastes, er
længere end cellens længde. Dette medfører bare, at cellen, der
efterfølger cellen man indtaster tekst i, bliver låst og ikke
kan bruges.

  Hvis man som første tegn i teksten indtaster et tal, punktum,
minus eller plus, vil det indtastede blive opfattet som værende
et tal. Dette medfører, at markøren flytter sig op i promt
linien, hvor resten af indtastningen foregår. Indtastningen
afsluttes med tryk på RETURN.
 
  Indtastning af formler, foregår ved at indtaste en start
parantes som første tegn. Markøren vil også her flytte sig op i
promtlinien, hvor resten af indtastningen foregår. Indtastningen
afsluttes med tryk på RETURN. Hvis man forsøger at indtaste
tekst, tal eller en ny formel oveni en allerede eksisterende
formel, vil man blive spurgt, om den allerede eksisterende
formel skal tilrettes. På den måde kan man ikke komme til at
slette en formel ved et uheld.
 
  Ved indtastning af tekst, tal eller formler, kan man ved
hjælp af markørpilene bevæge markøren frem og tilbage i det
indtastede og rette i dette. Alt, der indtastes, vil blive
indsat i det eksisterende, og man kan slette ved hjælp af DEL
tasten ligesom i WriteIt redigerings delen. Herudover er der et
par CONTROL funktioner. Disse er som følger :

  CONTROL A : Bevæger markør til start på linien.
  CONTROL F : Bevæger markør til slut på linien.
  CONTROL G : Sletter tegnet under markøren.
  CONTROL X : Sletter hele linien.
\f


▶10◀Omkalkulering▶11◀

  Hvis automatisk omkalkulering er slået til i regnearket,
medfører dette, at hver gang man ændrer et tal, som indgår i
formler andre steder i regnearket, vil disse formler blive
beregnet en gang til med det nye tal, og det nye resultat vil
vise sig i den celle, hvor formlen står.

  Automatisk omkalkulering kan slås fra via 'Regneark
funktioner' oversigten. Hvis man vælger 'Automatisk
omkalkulering', vil man kunne se, at automatisk omkalkulering
vil blive slået fra eller til, alt efter hvad den var, da man
valgte 'Automatisk omkalkulering'.

  Hvis automatisk omkalkulering er slået fra, kan man ændre tal
i regnearket, uden at der bliver lavet en ny omkalkulering hver
gang. Når man er klar til at omkalkulere, kan man blot vælge
'Omkalkuler', og regnearket vil blive omkalkuleret.

  I store regnestykker bør man slå automatisk omkalkulering fra,
eftersom det vil hjælpe på hastigheden, når man ændrer på tal i
regnestykket.
\f


▶10◀Standard funktioner i regneark▶11◀

  Man kan i regnearket benytte en række af standard funktioner,
når man opbygger sine formler. Der følger her en oversigt over
hvilke funktioner, der er til rådighed :

  ABS(x)    : Giver den absolutte værdi af tallet x.
  SQRT(x)   : Giver kvadratroden til tallet x.
  SQR(x)    : Giver x opløftet til anden potens.
  SIN(x)    : Giver sinus til x.
  COS(x)    : Giver cosinus til x.
  ARCTAN(x) : Giver arcos tangent til x.
  LOG(x)    : Giver 10 tals logaritmen til x.
  LN(X)     : Giver den naturlige logaritme til x.
  EXP(X)    : Giver grundtallet e opløftet til x'ene potens.
  FACT(X)   : Giver fakultet til x.
  x>y       : Giver summen fra celle x til celle y.


  Udover ovenstående funktioner kan regnearket selvfølgelig de 4
regningsarter plus, minus, gange og division. Til disse anvendes
følgende tegn :

  +         : Plus.
  -         : Minus.
  *         : Gange.
  /         : Division.

  Opbygning af formler sker ved hjælp af paranteser ligesom i
COMAL80 programmeringssproget. Her følger et par eksempler :

  (SIN(A1)*COS(A2))
    Beregner sinus til cellen A1 og ganger resultatet med
cosinus
    til cellen A2.

  (SQRT(B1+B6)*(C6+C7))
    Beregner kvadratroden til summen af cellerne B1 og B6, og
    ganger resultatet med summen af cellerne C6 og C7.

  Man skal passe på når man opbygger sine formler, ikke at lave
såkaldte rekursive referencer. Dette betyder blot at den celle,
som formlen skrives i, ▶10◀ikke▶11◀ må indgå i selve formlen.
\f


▶10◀Talformattering▶11◀

  I visse tilfælde er det nødvendigt at have mere end 2 decima-
ler på en udregnings resultat. Der er derfor i regnearket mulig-
hed for at ændre talformatet. Via 'Regneark funktioner' oversig-
ten kan man vælge 'Regneark talformat'. Man vil her blive spurgt
om, hvor bred cellen skal være (maksimalt 20 tegn) og hvor mange
decimaler tallene skal udskrives med. Herefter spørges der om
hvorfra i den kolonne, man stod i med markøren, talformatet skal
gælde, samt hvortil talformatet skal gælde. De tal, der står i
de celler, man har ændret talformatet i, vil derefter blive ud-
skrevet med det nye format.

▶10◀Kopiering af regneark celler▶11◀

  Hvis man i regnearket skal bruge en række formler, der er
lange og forholdsvis ens, kan man, i stedet for at indtaste
formlerne forfra hvergang, indtaste en grundformel, og derefter
kopiere denne grundformel til de celler, hvor formlerne skal
være. Herefter kan man så redigere formlerne, så de bliver
korrekte. Denne metode er hurtigere end at indtaste formlerne
forfra hver gang.

  Via 'Regneark funktioner' oversigten vælges 'Kopier regneark
celle'. Man vil nu blive spurgt om, hvilken celle der skal
kopieres, og derefter, hvor den skal kopieres til. Når man har
svaret på det sidste spørgsmål, vil kopieringen finde sted.

▶10◀Sammenfletning af regneark og tekst▶11◀

  Selve ideen med regnearket er, at man i sit regneark kan ud-
føre regnestykker, og derefter indsætte disse regnestykker i
sin tekst.

  Der er derfor en mulighed i regnearket, hvormed man kan tage
det regnestykke, man har i regnearket, og flette dette ind i
sin tekst. Regnestykket vil altid blive indsat i teksten på det
sted, hvor man forlod teksten med CONTROL R.

  Via 'Afslut / slet regneark' oversigten vælges 'Sammenføj
regneark med tekst'. Man bliver nu spurgt om fra hvilken række i
regnearket, der skal startes med at sammemføje, og fra hvilken
række, der skal sluttes med at sammenføje. Dette giver mulighed
for at sammenføje dele af et stort regnestykke med teksten.
Herefter vil diskettedrevet køre et stykke tid, afhængig af hvor
stor den tekst, man arbejder på, er, hvorefter man vender til-
bage til regnearket. For at komme tilbage til teksten for at
se resultatet af sammenføjningen vælges 'Afslut regneark'.

«eof»
DataMuseum.dk

Bogika Butler

⟦ee9a8e067⟧ TextFile

Derivation

TextFile
