OctetView
0x00000…00100 (0, 0, 0) Sector 00614130303631 ┆ aA0061A ┆
0x00100…00200 (0, 0, 1) Sector 00000000000000 ┆ ┆
0x00200…00300 (0, 0, 2) Sector ff00e0ffffffff ┆ ` ┆
0x00300…00306 (0, 0, 3) WangDocument {d00=0x10, d01=0x19, d02=0x41, ptr=(25,0, 0), d05=0x00}
0x00306…00320 10 19 41 19 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 ┆ A ┆
0x00320…00340 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 ┆ ┆
[…0x5…]
0x003e0…00400 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 00 06 ┆ ┆
0x00400…00500 (0, 0, 4) Sector 00000000000000 ┆ ┆
0x00500…00600 (0, 0, 5) Sector 00614130303631 ┆ aA0061A ┆
0x00600…00700 (0, 0, 6) Sector 421c402600415b ┆B @& A[' $ X% % PO P ; UA C h x h V W O : 0955A h | {C < ; 5 C 0w ┆
0x00700…00800 (0, 0, 7) Sector 00000000000000 ┆ ┆
[…0x8…]
0x01000…01100 (1, 0, 0) WangDocumentBody
[…0x2…]
0x01300…01400 (1, 0, 3) Sector 0104ff00101941 ┆ A 1 4.1.5 External Data Elements This package will have shared data elements with the following other packages. - Traffic handling package - Terminal Package Common for all thre┆
0x01400…01500 (1, 0, 4) Sector 0105ff00101941 ┆ Ae packages will be an object code which will be contained in the QEL. The object code will have a length of one byte. The following objects is applicable for MDP. - Incoming message - Outgoing message - Message for coordination - Comment ┆
0x01500…01600 (1, 0, 5) Sector 00003100101941 ┆ 1 A - Message returned after MDCO assistance DIAGRAM 10.1 MESSAGE DISTRIBUTION PACKAGE MDP MAIN MODULE PROCEDURE s Delivery Note will contain the SCDs to which delivery could no┆
0x01600…01700 (1, 0, 6) Sector 00000000000000 ┆ ┆
[…0x1…]
0x01800…01900 (1, 0, 8) WangDocumentBody
[…0x177…]
0x19000…19100 (25, 0, 0) WangDocumentHead {hdr=WangSectHead {next=(25,0, 1), len=0xff, h3=41101941}, f00=»1019A «, f01=»CPS/SDS/011 «, f02=»vhn «, f03=»NJ «, f04=»fra table of content «, f05=03-06-81 14:10, f06=» 19 «, f07=»15 «, f08=» 76190 «, f09=12-10-81 11:03, f10=» «, f11=»01 «, f12=» 39 «, f13=29-07-81 09:22, f14=10-02-82 02:47, f15=»0061A «, f16=» 99 «, f17=» 23 «, f18=»07 «, f19=» 1144 «, f20=» 81903 «, f21=» «, f22=» «, f99=300010000110068610110480aaca15050000000000000037038301df}
0x19100…19200 (25, 0, 1) WangDocumentBody
[…0x6…]
0x19800…19900 (25, 0, 8) Sector 0000d700095541 ┆ W UA9) Wulff Henrik R.: RATIONEL KLINIK Munksgaard 1973, (129) Zipes, D.P., Jirak T.L., Elharrar V., Foster P.R.: EXTERNAL THRESHOLD FOLLOWING PACEMAKER Circ. 1975, 51 & 52, Suppl. II: 14 (11, 36, 42) BY HYPERPOTASSEMIA J.A.M.A 1965, 191:┆
0x19900…19a00 (25, 0, 9) Sector 190aff00101941 ┆ A Common Data Elements ................. 34 4.1.5 External Data Elements ............... 34 4.1.5.1 Shared Data Elements with THP .... 35 4.1.5.2 Shared Data Elements with TEP .... 36 4.1.6 Interfaces .................┆
0x19a00…19b00 (25, 0, 10) Sector 190bff00101941 ┆ A.......... 43 4.1.6.1 THP Interfaces ................... 45 4.1.6.2 TEP Interfaces ................... 45 4.1.6.3 SAR Interfaces ................... 48 4.1.6.4 STP Interfaces ................... 49 4.1.6.5 TMP┆
0x19b00…19c00 (25, 0, 11) Sector 190cff00101941 ┆ A Interfaces ................... 49 4.2.1 Sub-Package Specification ............ 51 4.2.1.1 Functional Specification ......... 52 4.2.1.1.1 Incoming Messages ............ 52 4.2.1.1.2 Outgoing Messages ............ ┆
0x19c00…19d00 (25, 0, 12) Sector 190d7500101941 ┆ u A 59 4.2.1.1.3 Comments ..................... 59 4.2.1.1.4 Message for Coordination ..... 60 7 1.2.1 Applicable Documents ................. 7 1.2.2 Reference Documents .................. 8 1.3 TERMS AND ABB┆
0x19d00…19e00 (25, 0, 13) Sector 190eff00101941 ┆ A 1 4.2.1.1.5 Re-Distribution of Incoming and Outgoing Messages ........ 61 4.2.1.1.6 Messages/Comments Re-Entered after MDCO Assistance ........ ┆
0x19e00…19f00 (25, 0, 14) Sector 190fff00101941 ┆ A 61 4.2.1.1.7 MDP Functional Break-Down .... 70 4.2.1.2 Software Structure ............... 76 4.2.1.2.1 Incoming Message Distribution Structure .................... 76 4.2.1.2.2 Message Distribution Proce┆
0x19f00…1a000 (25, 0, 15) Sector 1900ff00101941 ┆ Adure Structure .................... 77 4.2.1.2.3 Alternative Distribution Procedure Structure .......... 79 4.2.1.2.4 Finish Distribution Procedure Structure .................... 80 4.2.1.3┆
0x1a000…1a100 (26, 0, 0) Sector 1a01ff00095541 ┆ UA98, 100) Wegner G., Bychner Ch.: DIE FEINGEWEBLICHEN REAKTIONEN AM NIDATIONSORT INTRACARDIALER SCHRITTMACHER-ELEKTRODEN (DEMONSTRATION). Verhandl. Dtsch. Ges. Pat. 1968, 52: 499-504 (23, 102) Weinman J., Mahler J.: AN ANALYSIS OF ELECTRIC┆
0x1a100…1a200 (26, 0, 1) Sector 1a02ff00095541 ┆ UAAL PROPERTIES OF METAL ELECTRODES. Med. Electron Biol. Engng. 1964, 2: 299-310 (27) Weirich W.L., Paneth M., Gott V.L., Lillehei C.W.: CONTROL OF COMPLETE HEART BLOCK BY USE OF AN ARTIFICIAL PACEMAKER AND A MYOCARDIAL ELECTRODE. Circ. Resea┆
0x1a200…1a300 (26, 0, 2) Sector 1a03ff00095541 ┆ UAr. 1958, 6. 410-415 (30, 97) Weissenhofer Von W.: DIE BEEINFLUSSBARKEIT DER MYOKARDIALEN REIZSCHWELLE DURCH INDOMETACIN. Z. Kreislauff. 1972, 61: 709-712 (36) Weissenhofer W.: DIE MYOKARDIALE REIZSCHWELLE NOACK IMPLANTATION INTRAKARDIALE┆
0x1a300…1a400 (26, 0, 3) Sector 1a04ff00095541 ┆ UAR ELEKTRODEN. Biomedizin. Technik 1972. 17: 13-16 (24, 98, 107) Welti J.J., Braud J., Kevorkian M., Fortaine G.: LE SEUIL D'ENTRAINEMENT ELECTROSYSTOLIQUE. IMPORTANCE DE SON ETUDE POUR LA PRATIQUE DE L'ENTRAINEMENT ENDOCAVITAIRE A LONG TERM┆
0x1a400…1a500 (26, 0, 4) Sector 1a05ed00095541 ┆ m UAE. Ann. Med. Interne 1969, 120: 535-544 (75) Westerholm Carl-Johan: THRESHOLD STUDIES IN TRANSVENOUS CARDIAC PACEMAKER TREATMENT. Scand. J. Thorac. Cardiovascl. Surg. Suppl. 1971, 8. (24, 32, 35, 36, 37, 38, 55, 68, 98) Foeldes I., V rko┆
0x1a500…1a600 (26, 0, 5) Sector 1a06ff00095541 ┆ UA 1 Westermann K.W., Giebel O., Kalmar P., Priester G., Scheppokat K.D.: DAS VERHALTEN DER ELEKTRISCHEN REIZSCHWELLE BEI STIMULATION MIT ENDOKARDIALEN ELEKTRODEN. Verh. Dtsc┆
0x1a600…1a700 (26, 0, 6) Sector 1a07ff00095541 ┆ UAh. Ges. Kreislaufforschg. 1969, 35: 259-262 (98, 71) Westermann K.W., Bleese N., Feige A., Kalmar P.: VORLAUFIGE ERFAHRUNGEN MIT DEM "VARIOPACEMAKER" EM 169. Thoraxchirg. 1973, 21: 74-78 (98) Windisch Von e., Fyrnrohr H., Worbs U.: REIZ┆
0x1a700…1a800 (26, 0, 7) Sector 1908a100095541 ┆ ! UASCHWELLENMESSUNG ALS VORAUSSETZUNG FUER EINE OPTIMALE FUNKTION IMPLANTIERTER HERZSCHRITTMACHERSYSTEME. Z. Kreislauff. 1969, 58: 724-734 (30, 40, 128, 16. Biofysiske [velsesvejledning, K]benhavn 1971 (17) Surawicz B.: ROLE OF ELECTROLYTES IN┆
0x1a800…1a900 (26, 0, 8) Sector 1a09ff00095541 ┆ UA ETHIOLOGY AND MANAGEMENT OF CARDIAC ARRHYTMIAS Prog. Card. Vascl. Dis. 1966, 8: 364-386 (5, 10, 32, 34) Surawicz B., Chlebus H., Reeves J.T., Gettes L.S.: INCREASE OF VENTRICULAR EXCITABILITY THRESHOLD BY HYPERPOTASSEMIA J.A.M.A 1965, 191:┆
0x1a900…1aa00 (26, 0, 9) Sector 1a0aff00095541 ┆ UA 1049-1054 (33) Thalen H.J.T., Van Den Berg J., Homan Van Der Heide J.N., Nieveen J.: THE ARTIFICIAL CARDIAC PACEMAKER. Royal Van Gorcum Ltd., Assen 1969 (11, 27, 30) Thalen H.J.T.: THRESHOLD ANALYSIS OF IMPLANTED PACEMAKERS, CLINICAL RES┆
0x1aa00…1ab00 (26, 0, 10) Sector 1a0bff00095541 ┆ UAULTS. Proceedings of 1st. Nordic Meeting on Medical and Biological Engineering, 1970 p. 175-177 (41) Trautwein W.: MEMBRANE CURRENTS IN CARDIAC MUSCLE FIBERS. Physiolog. Reviews 1973, 53: 793-835 (5) Tyers G.F.O., Torman H.A., Hughes H.C.┆
0x1ab00…1ac00 (26, 0, 11) Sector 1a0cff00095541 ┆ UA: COMPARATIVE STUDIES OF "STATE OF THE ART" AND PRESENTLY USED CLINICAL CARDIAC PACEMAKER ELECTRODES. J. Thorac. Cardiovasc. Surg. 1974, 67: 849-856 (15, 28) Vallentin N., & Meibom J.: EFFECTS OF OUABAIN AND HYPOXIA ON THE CARDIAC STIMULATI┆
0x1ac00…1ad00 (26, 0, 12) Sector 1a0dff00095541 ┆ UAON THRESHOLD IN THE DOG. Europ J. Cardiol. 1976, 4: 99-104 (34) Varenne A.: STIMULATION CARDIAQUE HUMAINE: DISTINCTION ENTRE SEUIL D'EXCITABILITE ET SEUIL D'EXCITABILITE ET SEUIL D'ENTRAINEMENT ELE C.R. Soc. Biol. 1973, 167: 1662-1666 (13┆
0x1ad00…1ae00 (26, 0, 13) Sector 1a0ed100095541 ┆ Q UA) Varenne A., Baudouy M., Camous J.P., Guiran J.B.: STIMULATION CARDIAQUE: CAPTURE ET PERTE INTERMITTENTES DE COMMANDE, ABAISSEMENT IMMEDIAT DU SEUIL. Arch. Mal. Coeur. 1975. 68: 1335-1345 (13) LANGZEITMESSUNGEN VON REIZSCHWELLEN BEI END┆
0x1ae00…1af00 (26, 0, 14) Sector 1a0fff00095541 ┆ UA 1 Walker W.J.: SERUM PATASIUM LEVELS AND MYOCARDIAL THRESHOLD OF EXCITABILITY J.A.M.A 1974, 228: 1638 (33) Walker W.J., Wood J.W.: EFFECT OF POTASSIUM IN RESTORING MY┆
0x1af00…1b000 (26, 0, 15) Sector 1a00ff00095541 ┆ UAOCARDIAL RESPONSE TO A SUBTHRESHOLD CARDIAC PACEMAKER. N. Eng. J. Med., 1964, 271: 597-601 (33) Wahlberg I., Edhag O., Lagergr n H.R.: LOW THRESHOLD ENDOCARDIAL ELECTRODES FOR PERMANENT CARDIAC PACING. Acta Med. Scand. 1977, 201: 337-343 (┆
0x1b000…1b100 (27, 0, 0) Sector 1b01ff00095541 ┆ UA1-7 (36) Scherf D., & Schott A.: THE SUPERNORMAL PHASE OF RECOVERY IN MAN Am. Heart. J. 1939, 17: 357-367 (31) Schwan H.P.: ELECTRODE POLARISATION IMPEDANCE AND MEASUREMENTS IN BIOLOGICAL METRIALS. Ann. N.Y. Acad. Scien. 1966, 191-209 ┆
0x1b100…1b200 (27, 0, 1) Sector 1b02ff00095541 ┆ UA(143) Siddons A.H.M. & Sowton E: CARDIAC PACEMAKERS Thomas, 1967 (15, 30) Smyth N.P.D., Alferness C., Shearon L., Walmsley F., Keshishian J.M, Baker N.R., Johnson A.: CLINICAL EXPERIENCE WITH NEW PULSE GENERATOR USING NARROW PULSE WITH FOR┆
0x1b200…1b300 (27, 0, 2) Sector 1b03ff00095541 ┆ UA CONSERVING BATTERY ENERGY. Medical Instr. 1974, 8: 326-330 (42) Smyth, N.P.D., Keshishian J.M., Baker N.R., Tarjan P.: PHYSIOLOGICAL RATIONALE FOR THE CLINICAL USE OF LOW OUTPUT PACEMAKERS. Med. Ann. Distr. Columbia 1974, 43: 257-261 (107┆
0x1b300…1b400 (27, 0, 3) Sector 1b04ff00095541 ┆ UA, 109) Soloff L.A., Fewell J.W.: THE SUPERNORMAL PHASE OF VENTRICULAR EXCITATION IN MAN. ITS BEARING ON THE GENESIS OF VENTRICULAR PREMATURE SYSTOLES, AND A NOTE ON ATRIOVENTRICULAR CONDUCTION. Am. Heart J. 1960, 59: 869-874 (32) Somerndik┆
0x1b400…1b500 (27, 0, 4) Sector 1b05ff00095541 ┆ UAe J.M., Ostermiller W.E., Camarata S.J., Salyer J.M.: SLEEPING THRESHOLD CHANGE CAUSING FAILURE OF ARTIFICIAL CARDIAC PACING. J.A.M.A 1971, 980. 215 (68) Somogyi E., Varga T., Sotomyi P, Solti F., Szabo Z., R nyi-V mos F., Foeldes I., V rko┆
0x1b500…1b600 (27, 0, 5) Sector 1b06ff00095541 ┆ UAnyi S:: EFFECT OF IMMUNOSUPPRESSIVE AGENTS ON THE TISSUE REACTION AROUND THE PACEMAKER ELECTRODE. Act. Morphl. Acad. Hung. 1971, 19: 349-362 (35) Sowton E., Barr I.: PHYSIOLOGICAL CHANGES IN THRESHOLD An N.Y. Acad. Sciences 1969, 167: 67┆
0x1b600…1b700 (27, 0, 6) Sector 1b071e00095541 ┆ UA9-685 (24, 38, 68, 71) 1973. p. 295-299 (Ed.: H.J.T. Thalen) (42) Ramdohr, B., Leitner E.V.: ZUR METHODIK DER REIZSCHWELLENBESTIMMUNG NACH HERZSCHRITTMACHER-IMPLANTATION. Medizinal-Markt/akta medioctechnica 1973, 21: 35-37 (98, 107) (┆
0x1b700…1b800 (27, 0, 7) Sector 1a08ff00095541 ┆ UA 1 Sparre-Andersen O: STIMULATION AF EN NERVEFIBER MED EXTRACELLUL@RE ELEKTRODER. Biofysiske [velsesvejledning, K]benhavn 1971 (17) Surawicz B.: ROLE OF ELECTROLYTES IN┆
0x1b800…1b900 (27, 0, 8) Sector 1b09ff00095541 ┆ UANDISLOKATION. Z. Kardiol. 1977, 66: 310-313 (24, 114, 122, 128, 169) Richter G.J., Weidlich E., Sturm F.V., David E., Brandt G., Elmqvist H., Thor n: NON-POLARIZABLE VITREOUS CARBON PACING ELECTRODES IN ANIMAL EXPERIMENTS. Proceedings of th┆
0x1b900…1ba00 (27, 0, 9) Sector 1b0aff00095541 ┆ UAe 6th. International Symposium on Cardiac Pacing 1978, p. 29-13 (29) Rogel S., Hasin J., Kedem J., Mahler Y.: SPONTANEOUS AND INDUCED VARIATIONS IN THE THRESHOLD OF EXCITABILITY IN THE IN VIVO DOG HEART. Am. Heart J. 1970, 80: 376-384 (11, 13┆
0x1ba00…1bb00 (27, 0, 10) Sector 1b0bff00095541 ┆ UA, 19) Roy Z.R., Wehnert R.W.: THE EFFECT OF PULSE RISE TIME ON CARDIAC STIMULATION THRESHOLDS Artificial Internal Organs 1970, Nov. 15-19 (19, 20) Roy O.Z., Heggtveit H.A., Waddel W.: CANINE MYOCARDIAL THRESHOLD AND TISSUE RESPONSES TO CH┆
0x1bb00…1bc00 (27, 0, 11) Sector 1b0cff00095541 ┆ UARONIC PACING. Med. biol. Engng., 1969, 7: 501-506 (23) Roy P.R., Sowton E.: CLINICAL EXPERIENCE WITH THE ELEMA VARIO PACEMAKER. Br. Med. J. 1974, 4: 637-640 (39, 114, 122, 169) Rupp M., Bleifeld W., Hanrath P., Irnich W., Effert S.: GL┆
0x1bc00…1bd00 (27, 0, 12) Sector 1b0dff00095541 ┆ UAUCOCORTICOIDE ZUR SENKUNG DER ELEKTRISCHEN REIZSCHWELLE VON SCHRITTMACHERN. Dtsch. med. Wschr. 1973, 98: 858-861 (35) Ryder L., Korsgren M.: THE EFFECT OF LIGNOCAINE ON THE STIMULATION THRESHOLD AND CONDUCTION IN PATIENTS TREATED WITH PACEMAK┆
0x1bd00…1be00 (27, 0, 13) Sector 1b0eff00095541 ┆ UAER. Cardiovasc. Resc. 1969, 3: 415-418 (36) Schaldach M.: NEW PACEMAKER ELECTRODES. Transaction Amer. Soc. Artif. Int. Organs 1971, 17: 29-35 (28) Schulten H.K., Grosser, K.D., Steinbryck G.: LANGZEITMESSUNGEN VON REIZSCHWELLEN BEI END┆
0x1be00…1bf00 (27, 0, 14) Sector 1b0f6a00095541 ┆ j UAOKARDIALEN SCHRITTMACHERSONDEN. Z. Kardiol. 1973, 62: 617-624 (40, 98, 107, 114, 122, 128, 169) , 63. 959-966 (24, 35, 36, 41, 107) O'Reilly M.V., Murnaghan D.P., Williams M.B.: TRANSVENOUS PACEMAKER FAILURE INDUCED BY HYPERKALEMIA J.A.M.┆
0x1bf00…1c000 (27, 0, 15) Sector 1b00ff00095541 ┆ UA 1 Siebens A.A., Hoffman B.F., Enson Y., Farrell J.E., Brooks, C. MCC.: EFFECTS OF 1-EPINEPHRINE AND 1-NON-EPINEPHRINE ON CARDIAC EXCITABILITY. Am. J. Physiol. 1953, 175: ┆
0x1c000…1c100 (28, 0, 0) Sector 1c01ff00095541 ┆ UA 1 Parsonet V., Cuddy T.E., Escher D.J.W., Furman S., Morse D., Gilbert L., Zucker I.R.: A PERMANENT PACEMAKER CAPABLE OF EXTERNAL NON-INVASIVE PROGRAMMING. Trans Amer. Soc┆
0x1c100…1c200 (28, 0, 1) Sector 1c02ff00095541 ┆ UA. Artif. Int. Organs 1973, 19: 224-228 (42) Peleska V., Vrana M., Blazek Z., netusil M.: DYNAMIK DER STIMULATIONSSCHWELLE UND IHRE BEDEUTUNG FUER DIE KONSTRUKTION VON HERZSCHRITTMACHER UND ELEKTRODEN. Elektromedizin 1969, 14: 177-181 (20). ┆
0x1c200…1c300 (28, 0, 2) Sector 1c03ff00095541 ┆ UA Pieniak M., Stopczyk M.: KLINISCHE UNTERSUCHUNGEN ZUR WIRKUNG VON KALIUM AUF DIE REIZSCHWELLE DES HERZENS BEI ELEKTRISCHER STIMULATION. Z. Inn. Med. 1971, 26: 311-313 (33, 35, 36, 55) Preston T.A., & Barold S.S.: RECOMMENDATIONS FOR ROUTIN┆
0x1c300…1c400 (28, 0, 3) Sector 1c04ff00095541 ┆ UAE CLINICAL MEASUREMENT. Amer. J. Cardiol. 1975, 40: 658-660 (14, 42) Preston T.A., Judge R.D., Lucchesi B.R., Bowers D.L.: MYOCARDIAL THRESHOLD IN PATIENTS WITH ARTIFICIAL PACEMAKERS. Am. J. Card. 1966, 18: 83-89 (35, 36, 41, 70, 71, 76, 12┆
0x1c400…1c500 (28, 0, 4) Sector 1c05ff00095541 ┆ UA8, 169) Preston T.A., Fletcher R.D., Lucchesi B.R., Judge R.D.: CHANGES IN MYOCARDIAL THRESHOLD. PHYSIOLOGIC AND PHARMACOLOGIC FACTORS IN PATIENTS WITH IMPLANTED PACEMAKERS. Am. Heart J. 1967, 74. 235-242 (32, 34, 35, 36, 37, 38, 68) Prest┆
0x1c500…1c600 (28, 0, 5) Sector 1c06ff00095541 ┆ UAon T.A.: CHRONIC THRESHOLD MEASUREMENT. Ann. Cardiol. Angiol. 1971, 20: 501-502 (39, 41, 107, 109, 114, 128) Preston, T.A., Bowers, D.L.: REPORT OF A CONTINUOUS THRESHOLD TRACKING SYSTEM: In: Cardiac Pacing, Proc. from the 4th. Intern. ┆
0x1c600…1c700 (28, 0, 6) Sector 1c07fa00095541 ┆ z UASymp. on Cardiac Pacing, 1973. p. 295-299 (Ed.: H.J.T. Thalen) (42) Ramdohr, B., Leitner E.V.: ZUR METHODIK DER REIZSCHWELLENBESTIMMUNG NACH HERZSCHRITTMACHER-IMPLANTATION. Medizinal-Markt/akta medioctechnica 1973, 21: 35-37 (98, 107) (┆
0x1c700…1c800 (28, 0, 7) Sector 1b08ff00095541 ┆ UA 1 R nyi-V mos F., Solti F., Gyoengy T., Szabo Z.: BEDEUTUNG DER REIZSCHWELLENMESSUNG WAEHREND DER SCHRITTMACHERIMPLANTATION FUER DIE HAEUFIGKEIT DER ZU ERWARTENDEN ELEKTRODE┆
0x1c800…1c900 (28, 0, 8) Sector 1c09ff00095541 ┆ UA 1 Mugica J., Lazarus B., buffet j., Catte M.: PACEMAKER WITH AUTOMATIC ADAPTION TO THE PACING THRESHOLD. in: Cardiac pacing, Proceedings from the 4th. International sympo┆
0x1c900…1ca00 (28, 0, 9) Sector 1c0aff00095541 ┆ UAsium on Cardiac Pacing, 1973 p. 150-155 (Ed.,: H.J.T Thalen (42) Mulch J., Vosskoehler E., hehrlein F.W.: NEUE MOEGLICHKEITEN DER VERLAENGERUNG DER LEBENSDAUER IMPLANTIERBARER HERZSCHRITTMACHER. Der Chirurg 1973, 44. 448-452 (42) Nash D.┆
0x1ca00…1cb00 (28, 0, 10) Sector 1c0bff00095541 ┆ UAT., Neville J.F., Grossman M.A., Wechsler L.D.: ELECTRICAL CHARACTERISTICS OF INTERVENTRICULAR ELECTRODES FOR MYOCARDIALSTIMULATION Circ. 1962, 26. 767 (11) Nasseri M., Schaldach M., Bycherl E.S.: KLINISCHE ANWENDUNG SOG. ELEKTRISCHER HERZ-┆
0x1cb00…1cc00 (28, 0, 11) Sector 1c0cff00095541 ┆ UASCHRITTMACHER. Deutsches med. J. 1966, 6: 164-173 (30) Nathan D.A., Lister J.W., keller J.W., Castillo R., Gosselin J.: PERCUTANEOUS ACCESS TO IMPLANTED ELECTRODES. A SYSTEM ALLOWING EASY ASSESSMENT OF IMPLANTED PACEMAKERS AND CARDIAC POTENT┆
0x1cc00…1cd00 (28, 0, 12) Sector 1c0dff00095541 ┆ UAIALS AND THRESHOLDS. Am. J. Cardiol. 1971, 27: 397-406 (41) Nishimura A., Fortner R.B., Williams J.F.: EFFECT OF GLUCAGON ON AUTOMATICITY, THRESHOLD FOR STIMULATION AND ATRIOVENTRICULAR CONDUCTION IN PATIENTS WITH IMPAIRED IMPULSE FORMATION O┆
0x1cd00…1ce00 (28, 0, 13) Sector 1c0eff00095541 ┆ UAR CONDUCTION. Am. Heart J., 1972, 84: 359-365 (36) Nyboe I., Meibom J., Damgaard-Andersen E., Joergensen E.O.: CLINICAL EXPERIENCES WITH SMALL SURFACE ELECTRODES Scand. J. Thorac. Cardio., 1978, Supp. 22: 53-54 (23, 169) Oltmanns D., Kys┆
0x1ce00…1cf00 (28, 0, 14) Sector 1c0fff00095541 ┆ UAtner W.: UNBLUTIGE REIZSCHWELLENMESSUNGEN IMPLANTIERTER SCHRITTMACHER-SYSTEME. Z. Kardiol., 1974, 63. 959-966 (24, 35, 36, 41, 107) O'Reilly M.V., Murnaghan D.P., Williams M.B.: TRANSVENOUS PACEMAKER FAILURE INDUCED BY HYPERKALEMIA J.A.M.┆
0x1cf00…1d000 (28, 0, 15) Sector 1c00f100095541 ┆ q UAA 1974, 228: 336-337 (33) Overdijk A.D., Dekker E.: COMPARISON OF THRESHOLDS IN EPICARDIAL AND ENDOCARDIAL STIMULATION OF THE HUMAN HEART BY CHRONICALLY IMPLANTED PACEMAKER ELECTRODES: Am. Heart. J. 1969, 77. 172-177 (11, 30) ACITOR ELECTRO┆
0x1d000…1d100 (29, 0, 0) Sector 1d01ff00095541 ┆ UA 1 Lewin G., Myers g.H., Parsonnet V., Zucker I.R.: NON-POLARIZING ELECTRODE FOR PHYSIOLOGICAL STIMULATION Trans. Amer. Soc. Artif. Int. Organs 1967, 13: 345-349 (28) Lo┆
0x1d100…1d200 (29, 0, 1) Sector 1d02ff00095541 ┆ UAwn B., Cannon R.L., and Rossi M.A.: ELECTRICAL STIMULATION AND DIGITALIS DRUGS: REPETITIVE RESPONSE IN DIASTOLE Pro. Soc. Exp. biol. Med. 1967, 126. 698-701 (36) Luceri R.M., Furmann S., Hurzeler P., Escher D.J.W.: THRESHOLD BEHAVIOR OF EL┆
0x1d200…1d300 (29, 0, 2) Sector 1d03ff00095541 ┆ UAECTRODES IN LONG-TERM VENTRICULAR PACING. Amer. J. Cardiol. 1977, 40: 184-188 (39, 40) Mansfield P.B.: MYOCARDIAL STIMULATION: THE ELECTROCHEMISTRY OF ELECTRODE-TISSUE COUPLING. Am. J. Physiol. 1967, 212: 1475-1488 (11, 19, 25, 28, 29, 43┆
0x1d300…1d400 (29, 0, 3) Sector 1d04ff00095541 ┆ UA) Marchand P., Jaros G.G., Obel I.W.P.: THE PROBLEMS OF LONG-TERM PACING OF THE HEART. S.A. Medical J. 1967, 23-29 (19, 30) Meibom J., Uhrenholdt A., Haghfeldt T, Fischer Hansen J., Leth, A.: PACEMAKER TREATMENT II Dan. Med. Bull. 1974, ┆
0x1d400…1d500 (29, 0, 4) Sector 1d05ff00095541 ┆ UA21: 133-138 (80) De Mello W.C. (Edith): ELECTRICAL PHENOMENA IN THE HEART. Academic press, N.Y. 1972 (5, 10, 15) Mindt W., Racine P.: STIMULATING ELECTRODE WITH LOW ENERGY CONSUMPTION. med. biol. Engin. 1973, : 659-660 (29) Mindt W.,┆
0x1d500…1d600 (29, 0, 5) Sector 1d06ff00095541 ┆ UA Schaldach M.: ELECTROCHEMICAL ASPECTS OF PACING ELECTRODES. In: Advances in Pacemaker Technology, 297-305 (Edith.: Schaldach M., Furman S.) 1975 (25) Morse D., Samuel AA., Fernandez J., Lemole G., Parsonnet V.: PRELIMINARY EXPERIENCE W┆
0x1d600…1d700 (29, 0, 6) Sector 1d07ff00095541 ┆ UAITH THE USE OF A PROGRAMMABLE PACEMAKER. Chest 1975, 67. 544-548 (42) Mowry F.M., Judge R.D., Preston T.A., and Morris J.D., Arbor A.: IDENTIFICATION AND MANAGEMENT OF EXCITE BLOCK IN PATIENTS WITH IMPLANTED PACEMAKERS. Circ. 1965, 33: (┆
0x1d700…1d800 (29, 0, 7) Sector 1c080b00095541 ┆ UA35) SITE ON VENTRICULAR THRESHOLD IN DOG WITH HEART BLOCK. Am. Heart J. 1975, 89. 68-73 (11, 13, 14, 30, 44) Hoehler H., Benz J.: REIZSCHWELLENVERHALTEN NACH HERZSCHRITTMACHERIMPLANTATION. Deutsche med. Wochr. 1975, 2150-2156 (98, 107, 10┆
0x1d800…1d900 (29, 0, 8) Sector 1d091e00095541 ┆ UA9, 114, 122, 128, 169) CHER - EIN NEUARTIGES PRINZIP DER ELEKTRISCHEN MYOKARDSTIMULATION Z. Kreislaufforsch. 1972, 61: 853-862 (42) ototyperne af variopacemakeren, rimeligt at udvide unders]gelsen med implantation af en seriefremstillet variopa┆
0x1d900…1da00 (29, 0, 9) Sector 1d0aff00095541 ┆ UA 1 Irnich W.: DER EINFLUSS DER ELEKTRODENGROESSE AUF DIE REIZSCHWELLE BEI DER SCHRITTMACHERREIZUNG. Elektromedizin 1969, 14: 175-177 (21) Irnich W.: ENGINEERING CONCEP┆
0x1da00…1db00 (29, 0, 10) Sector 1d0bff00095541 ┆ UATS OF PACEMAKER ELECTRODES. In: Advances in Pacemaker Technology, Ed.: Schaldach M., Furman S., P. 241-272, Berlin 1975, Springer p. 241-171 (21, 22, 24, 25, 28, 99) Jaron D., Briller S.A., Schwan H.P., Geselowitz D.B.: NONLINEARITY OF CARDI┆
0x1db00…1dc00 (29, 0, 11) Sector 1d0cff00095541 ┆ UAAC PACEMAKER ELECTRODES. IEEE Transactions on Bio-Medical Engineering, 1969, Vol. BME-16,2: 132-138 (28) Jirak T.L., Helland J.R., Larson K.: MONITORING CANINE CARDIAC STIMULATION THRESHOLD WITH AN IMPLANTED AUTOMATIC THRESHOLD-FOLLOWING PACE┆
0x1dc00…1dd00 (29, 0, 12) Sector 1d0dff00095541 ┆ UAMAKER (ABSTRACT) Med. Instrm. 1974, 8: 141 (43) Joskowicz G., Steinbach K.: DIE BEDEUTUNG DER POLARISATIONSPHAENOMENE BEI DER MESSTECHNISCHEN ERFASSUNG DER ELEKTRISCHEN STIMULATION DES HERZENS. Z. Kardiol. 1974, 63: 811-817 (27, 28) Katz┆
0x1dd00…1de00 (29, 0, 13) Sector 1d0eff00095541 ┆ UA B.: NERVE, MUSCLE AND SYNAPSE McGraw - Hill Book Comp. N.Y. 1966 (5) Knoebel S.B., McHenry P.L.: THE EFFECT OF POTASSIUM ON THE VENTRICULAR EXCITABILITY THRESHOLD IN PATIENTS WITH IMPLANTED CARDIAC PACEMAKERS. J. Indiana State Med. Assoc.┆
0x1de00…1df00 (29, 0, 14) Sector 1d0fff00095541 ┆ UA 1967, 60: 156-158 (33) Koch R., Winter R.: REIZSCHWELLENERHOEHUNG ALS KOMPLIKATION DER SCHRITTMACHERBEHANDLUNG. Med. Welt 1974, 25: 156-158 (24, 98) Kollmeier W., Crajales R., Schaumann H.J., Stegaru B.: ERFAHRUNGEN MIT IMPULSBREITENVAR┆
0x1df00…1e000 (29, 0, 15) Sector 1d00d600095541 ┆ V UAIABLEN HERZSCHRITTMACHERN. Herz Kreisl. 1976, 8: 11-14 (42) Kybler W., Sowton E.: INFLUENCE OF BETA-BLOCKADE ON MYOCARDIAL THRESHOLD IN PATIENTS WITH PACEMAKERS. Lancet 1970, (July) II: 67-68 (36) THEORY AND DESIGN OF CAPACITOR ELECTRO┆
0x1e000…1e100 (30, 0, 0) Sector 1e014a00095541 ┆ J UADES FOR CHRONIC STIMULATION Med. Biol. Engin. 1974, 613-620 (25) LITY OF SHEEP CARDIAC PURKINJE FIBERS. Circul. Resc. 1970, 26: 565-574 (33) D.A. & Kasirajan N.: INCEPTIVE PACING THRESHOLD Circ. 1970, 42, Suppl. III (51852): 137 (13) r┆
0x1e100…1e200 (30, 0, 1) Sector 1e02ff00095541 ┆ UA 1 Harris P.D., Kaiser G.A., Bowman F.O., Malm J.R., Castany R., Beach P., Waldo A.: THE USE OF A DIGITAL READOUT UNIT FOR RAPID DETERMINATION OF MYOCARDIAL STIMULATION THRES┆
0x1e200…1e300 (30, 0, 2) Sector 1e03ff00095541 ┆ UAHOLD. Surgery 1969, 65: 10-16 (12, 128, 169) Harthorne J.W.: PRELIMINARY EXPERIENCE WITH THE STARR-EDWARDS AND CORDIS OMNICOR PACEMAKER SYSTEMS. In. Cardiac Pacing, Proc. from the 4th. International Symposium on Cardiac Pacing, 1973 p. 349-┆
0x1e300…1e400 (30, 0, 3) Sector 1e04ff00095541 ┆ UA354, (Ed. H.J.T. Thalen) (42) Heinz N.: BEEINFLUSSUNG DER DIASTILISCHEN REIZSCHWELLE DES MENSCHLICHEN HERZENS DURCH ANTIARRHYTMICA. Arzneim. Forsch. 1971, 21: 1189-1191 (36) Hernandez-Pieretti O., Morales-Rocha J., Barcelo J.E.: SUPERNOR┆
0x1e400…1e500 (30, 0, 4) Sector 1e05ff00095541 ┆ UAMAL PHASE OF CONDUCTION IN HUMAN HEART DEMONSTRATED BY SUBTHRESHOLD PACEMAKERS. Brit. Heart J. 1969, 31: 533-558 (32) Hodgkin A.L., Huxley A.F.: QUANTITATIVE DESCRIPTION OF MEMBRANE CURRENT AND ITS APPLICATION TO CONDUCTION AND EXITATION IN N┆
0x1e500…1e600 (30, 0, 5) Sector 1e06ff00095541 ┆ UAERVE. J. Physiol. 1952, 117: 500-544 (5) Hoffman B.F., Cranefield P.F.: ELECTROPHYSIOLOGY OF THE HEART. McGraw-Hill Book Company, Inc. N.Y. 1960 (5, 10, 15, 31, 33) Huang T.Y., Baba N.: CARDIAC PATHOLOGY OF TRANSVENOUS PACEMAKERS. Am.┆
0x1e600…1e700 (30, 0, 6) Sector 1e07ff00095541 ┆ UA Heart J. 1972, 83: 469-474 (23, 102) Hughes H.C., Tyers G.F.O., Torman H.A.: EFFECTS OF ACID-BASE IMBALANCE ON MYOCARDIAL PACING THRESHOLD. J. Thoracic Cardiovasc. Surg. 1975, 69: 743-746 (32) Hughes H.C., Tyers G.F.O.: EFFECT OF STIMUL┆
0x1e700…1e800 (30, 0, 7) Sector 1d08ff00095541 ┆ UAATION SITE ON VENTRICULAR THRESHOLD IN DOG WITH HEART BLOCK. Am. Heart J. 1975, 89. 68-73 (11, 13, 14, 30, 44) Hoehler H., Benz J.: REIZSCHWELLENVERHALTEN NACH HERZSCHRITTMACHERIMPLANTATION. Deutsche med. Wochr. 1975, 2150-2156 (98, 107, 10┆
0x1e800…1e900 (30, 0, 8) Sector 1e098f00095541 ┆ UADER SCHWELLWERTSCHRITTMACHER - EIN NEUARTIGES PRINZIP DER ELEKTRISCHEN MYOKARDSTIMULATION Z. Kreislaufforsch. 1972, 61: 853-862 (42) ototyperne af variopacemakeren, rimeligt at udvide unders]gelsen med implantation af en seriefremstillet variopa┆
0x1e900…1ea00 (30, 0, 9) Sector 1e0aff00095541 ┆ UA 1 Furman S., Parker B, Escher D.J.W., Solomon N.: ENDOCARDIAL THRESHOLD OF CARDIAC RESPONSE AS A FUNCTION OF ELECTRODE SURFACE AREA J. Surg. Res. 1968, 8: 161-166 (21, 22,┆
0x1ea00…1eb00 (30, 0, 10) Sector 1e0bff00095541 ┆ UA 24, 99) Furman S., Parker B., Escher D.J.W.: DECREASING ELECTRODE SIZE AND INCREASING EFFICIENCY OF CARDIA STIMULATION J. Surg. Research. 1971, 11: 105-110 (11, 21) Furman S., Gervey J., Herzeler P.: PULSE DURATION VARIATION AND ELECTROD┆
0x1eb00…1ec00 (30, 0, 11) Sector 1e0cff00095541 ┆ UAE SIZE AS FACTORS IN PACEMAKER LONGEVITY J. Thorac. Cradiovascul. Surg. 1975, 69: 382-389 (42) Galvani, L: DE VIRIBUS ELECTRICITATIS IN MOLU MUSCULARIS 1791 (5) Gettes L.S., Shabetai R., Downs T.A., and Surawicz B.: EFFECT OF CHANGES IN┆
0x1ec00…1ed00 (30, 0, 12) Sector 1e0dff00095541 ┆ UA POTASSIUM AND CALCIUM CONCENTRATIONS ON DIASTOLIC THRESHOLD AND STRENGTH-INTERVAL RELATIONSHIPS OF THE HUMAN HEART. Ann. N.Y. Acad. Scien. 1969, 167. 693-705 (33) Greatbatch W., Chardack W.M.: MYOCARDIAL AND ENDOCARDIAL ELECTRODES FOR CHRONI┆
0x1ed00…1ee00 (30, 0, 13) Sector 1e0eff00095541 ┆ UAC IMPLANTATION. Ann. N.Y. Acad. Scien. 1968, 148: 234-251 (21) Greatbatch W., Piersma B., Shannon F.D., Calhoon S.W.: POLARIZATION PHENOMENA RELATING TO PHYSIOLOGICAL ELECTRODES Ann. N.Y. Acad. Scien. 1969, 167, Art. 2: 722-744 (25, 28, 29┆
0x1ee00…1ef00 (30, 0, 14) Sector 1e0fff00095541 ┆ UA) Grendahl H., Schaanning C.G.: VARIATION IN PACING THRESHOLD Acta Med. Scand. 1970, 187: 75-78 (37, 38, 68, 70, 71) Groegler F.M.m Frank G., Borst H.G.: STIMULATION THRESHOLD IN LONG TERM TRANSVENOUS CARDIAC PACING. EXPERIENCES WITH EM ┆
0x1ef00…1f000 (30, 0, 15) Sector 1e00ff00095541 ┆ UA169 "VARIO" AND STANDARD PACEMAKER. J. Cardio Vascular Surgery. Spec. Issues 1975 (11th. World Congress of the International Cardiovascular Society. P. 143-147 (98, 107, 109) Guyton D.L., Hambrecht f.T.: THEORY AND DESIGN OF CAPACITOR ELECTRO┆
0x1f000…1f100 (31, 0, 0) Sector 1f019a00095541 ┆ UAOF EXTRACELLULAR K + CONCENTRATION ON CABLE PROPERTIES AND EXCITABILITY OF SHEEP CARDIAC PURKINJE FIBERS. Circul. Resc. 1970, 26: 565-574 (33) D.A. & Kasirajan N.: INCEPTIVE PACING THRESHOLD Circ. 1970, 42, Suppl. III (51852): 137 (13) r┆
0x1f100…1f200 (31, 0, 1) Sector 1f02ff00095541 ┆ UA 1 Escher D.J.W., Furman S., Herzeler P.: INCREASED LONGEVITY WITH LOW OUTPUT (PROGRAMMABLE) PACEMAKERS Am J. Card. 1974, 33: 135 (42) Escher D., Guddy T.E., Furman S., ┆
0x1f200…1f300 (31, 0, 2) Sector 1f03ff00095541 ┆ UAMorse D., Parsonet V.: PERMANENT PACEMAKER CAPABLE OF EXTERNAL NON-INVASIVE PROGRAMMING. Med. Instrum. 1973, 7: 52 (42) Fletcher F.W., Theilen N.O., Lawrence M.S. Evans J.W.: PACEMAKER LOCATION ON CARDIAC FUNCTION IN COMPLETE A-V BLOCK. A┆
0x1f300…1f400 (31, 0, 3) Sector 1f04ff00095541 ┆ UAm. J. Physiol. 1963, 205: 1232-1242 (30) Fontaine G., Kevorkian M., Welti J.J.: TECHNIQUE ET RESULTATS DE LA MESURE DES SEUILS D'ENTRAINEMENT ELECTRO-SYSTOLIQUE. APPLICATION A L'ENTRAINEMENT PAR SONDE ENDOCAVITAIRE. Ann. Cardiol. Angeiol. 19┆
0x1f400…1f500 (31, 0, 4) Sector 1f05ff00095541 ┆ UA68, 17. 251-256 (98, 114, 40, 128, 169) Fontaine G., Kevorkian M., Bonnet M., Vachon J.M., Welti J.J.: DEFINITION DE LA MESURE DE SEUIL D'ENTRAINEMENT ELECTRIQUE A PROPOS DE L'ETUDE PAR ORDINATEUR DE 2400 MESURES (SEUILE PRECOCE ET CHRONIQUE) A┆
0x1f500…1f600 (31, 0, 5) Sector 1f06ff00095541 ┆ UAVEC SONDES ENDOCAVITAIRES BIPOLAIRES MEDTRONIC 5816 ET 5818. Ann. Cardiol. Angeiol. 1971, 20: 491-500 (11, 12, 13, 14, 39) Fontaine G., Kevorkian M., Welti J.J., Ribot A., Petitot J.C.: COMPARISON BETWEEN ENDOCARDIAL VERSUS MYOCARDIAL AND UNI┆
0x1f600…1f700 (31, 0, 6) Sector 1f07ff00095541 ┆ UAPOLAR VERSUS BI-POLAR THRESHOLDS AFTER LONG TERM PACING: In Cardiac Pacing, Proc. From the 4th. International Symp. on Cardiac Pacing. 1973. p. 304-307 (Ed. H.J.T. Thalen) (24,98, 107) Fozzard H.A., & Gibbons W.R.: ACTION POTENTIAL AND CONT┆
0x1f700…1f800 (31, 0, 7) Sector 1e08ff00095541 ┆ UARACTION OF HEART MUSCLE. Amer. J. Cardiol. 1973, 31: 182-192 (5) Furman S., Hurzeler P., Mehra R.: CARDIAC PACING AND PACEMAKERS IV. THRESHOLD OF CARDIAC STIMULATION. Amer. Heart J. 1977, 94: 115-124 (13, 24, 35, 39, 109) Funke H.D.: ┆
0x1f800…1f900 (31, 0, 8) Sector 1f097d00095541 ┆ } UAP.F., Hoffmann B.F. & Siebens A.: ANODAL EXCITATION OF CARDIAC MUSCLE Am. J. Physiol 1957, 190: 383-390 (19, 31) plantationen af prototyperne af variopacemakeren, rimeligt at udvide unders]gelsen med implantation af en seriefremstillet variopa┆
0x1f900…1fa00 (31, 0, 9) Sector 1f0aff00095541 ┆ UA 1 Van Dam T., Durrer D., Strackee J., Van Der Tweel L.H.: THE EXCITABILITY CYCLE OF THE DOG'S LEFT VENTRICLE DETERMINED BY ANODAL, CATHODAL, AND BIPOLAR STIMULATION Circ. ┆
0x1fa00…1fb00 (31, 0, 10) Sector 1f0bff00095541 ┆ UAResc. 1956, 4: 196-204 (31) Van Dam R. TH., Durrer D., Strackee J., Van Der Tweel L.H.: THE EXCITABILITY FOR CATHODAL AND ANODAL STIMULATION OF THE DOG's LEFT VENTRICLE DURING THE CARDIAC CYCLE Koninkl. Nederl. Akad. Wetensch. 1955, 58: 421-┆
0x1fb00…1fc00 (31, 0, 11) Sector 1f0cff00095541 ┆ UA427 (19) Davies J.G., Sowton E.: ELECTRICAL THRESHOLD OF THE HUMAN HEART Brit. Heart J. 1966, 28: 231-238 (11, 20) Dekker E., Buller J., Van Erven F.A.: UNIPOLAR AND BIPOLAR STIMULATION THRESHOLDS OF THE HUMAN MYOCARDIUM WITH CHRONICALLY ┆
0x1fc00…1fd00 (31, 0, 12) Sector 1f0dff00095541 ┆ UAIMPLANTED PACEMAKER ELECTRODES Am. Heart J. 1966, 71: 671-677 (19) Dekker E.: DIRECT CURRENT MAKE AND BREAK THRESHOLD FOR PACEMAKER ELECTRODES ON THE CANINE VENTRICLE Circ. Resc. 1970, 27: 811-823 (19, 31) Diewitz M., Heinrich D., Baldus┆
0x1fd00…1fe00 (31, 0, 13) Sector 1f0eff00095541 ┆ UA O.: UEBER DAS VERHALTEN DEN MYOCARDIALEN REIZSCHWELLE NACH INTROKARDIALER ELEKTRODENIMPLANTATION. Verh. Dtsch. Ges. Inn. Med. 1971, 77: 461-465 (24, 98, 128, 169) Diewitz Mv., & Baldus O: BEEINFLUSSUNG DER MYOKARDIALEN REIZSCHWELLE DES MEN┆
0x1fe00…1ff00 (31, 0, 14) Sector 1f0fff00095541 ┆ UASCHEN DURCH VERSCHIEDENE ANTIARRHYTHMIKA UND SYMPATHIKOMIMETIKA. Arnzeim. Forsch. 1973, 23: 511-514 (36) Doenecke P., flothner R., Rettig G., Bette L.: STUDIES OF SHORT - AND LONG - TERM THRESHOLD CHANGES. In Advances In Pacemaker Technology ┆
0x1ff00…20000 (31, 0, 15) Sector 1f00ff00095541 ┆ UA 1975, 283-296 (Edit.: Schaldach M., Furman S) (Berlin) (36) Doenecke P., Rettig G., Bette L.: AENDERUNGEN DER MYOKARDIALEN REIZSCHWELLE UNTER ELEKTROSTIMULATION Z. Kardiol. 1974 63: 131-137 (98) Dominquez G. & Fozzard H.A.: INFLUENCE ┆
0x20000…20100 (32, 0, 0) Sector 2001fe00095541 ┆ ~ UA VITREOUS CARBON ELECTRODES IN ENDOCARDIAL PACING. Proceedings of the 6th. International Symposium on Cardiac Pacing 1978, 29-9 (29) Bloomfield D.A. & Kasirajan N.: INCEPTIVE PACING THRESHOLD Circ. 1970, 42, Suppl. III (51852): 137 (13) r┆
0x20100…20200 (32, 0, 1) Sector 2002ff00095541 ┆ UA 1 Brooks C.McC., Hoffman B.F., Suckling E.E. & Orias O.: EXCITABILITY OF THE HEART Grune & Stratton, New York 1955 (31, 55) Brooks C.McC., Gilbert J.L., Greenspan M.E., ┆
0x20200…20300 (32, 0, 2) Sector 2003ff00095541 ┆ UALange G. & Mazzella H.M.: EXCITABILITY AND ELECTRICAL RESPONSE OF ISCHAEMIC HEART MUSCLE Am. J. Physiol. 1960, 198: 1143-1147 (36) Center S., & Tarjan P.: THE CLINICAL APPLICATION OF LOW OUTPUT PACEMAKERS J. Thorac. Cardiovasc. Surg. 1972┆
0x20300…20400 (32, 0, 3) Sector 2004ff00095541 ┆ UA, 64: 935-940 (98) Chardack W.M., Ishikawa H., Fochler F.J., Souther S. & Gage A.A.: PACING AND VENTRICULAR FIBRILLATION Ann. N.Y. Acad. Scien. 1969, Art. 2: 919-933 (35, 36, 55) Chardack W.M., Baken E.E., Bolduc L., Giori F.A. & Gage A.┆
0x20400…20500 (32, 0, 4) Sector 2005ff00095541 ┆ UAA.: MAGNETICAL ACTUATED PULSE WITH CONTROL FOR IMPLANTABLE PACEMAKERS ITS SIGNIFICANCE FOR THE FOLLOW-UP OF PATIENTS AND THE REDUCTION OF CURRENT DRAIN Ann. Cardiologie Angeiol. 1971, 20: 345-355 (42) Chardack W.M., Gage A.A., Federico A.J. &┆
0x20500…20600 (32, 0, 5) Sector 2006ff00095541 ┆ UA Giori F.: NON-INVASIVE, MAGNETICALLY COUPLED CONTROL OF PULSE WIDTH OF IMPLANTABLE PACEMAKERS. ITS VALUE IN REDUCTION OF CURRENT DRAIN AND FACILITATION OF PATIENT FOLLOW-UP. (42) CARDIAC PACING Proc. from the 4th. International Symp. on C┆
0x20600…20700 (32, 0, 6) Sector 2007ff00095541 ┆ UAardiac Pacing 1973, P. 128-132 (Ed. H.J.T. Thalen) Clark J.G., Bucheleres H.G. & Carleton R.A.: ENDOCARDIAL FIBROSIS. DETECTION BY MYOCARDIC PACING. Circ. 1968, 38: 1136-1139 (24) Contini C., Papi L., Pesola A., L'Abbate A., Magini G., D┆
0x20700…20800 (32, 0, 7) Sector 1f08ff00095541 ┆ UA'Angelo T., Cinacchi P., Maseri A. & Donato L.: TISSUE REACTION TO INTRACAVITARY ELECTRODES: EFFECT ON DURATION AND EFFICIENCY OF UNIPOLAR PACING IN PATIENTS WITH A-V BLOCK. J. Cardiovasculare Surgery 1973, 14: 282-290 (107, 109) Cranefield ┆
0x20800…20900 (32, 0, 8) Sector 2009ff00095541 ┆ UAgheder ville kunne introduceres i den daglige klinik. Der fandtes derfor, p> basis af de indh]stede erfaringer fra implantationen af prototyperne af variopacemakeren, rimeligt at udvide unders]gelsen med implantation af en seriefremstillet variopa┆
0x20900…20a00 (32, 0, 9) Sector 200a3e00095541 ┆ > UAcemaker, implanteret p> en st]rre patient population. fterforl]bet, hvilket m> tages som udtryk for ustabilt elektrodeleje efter man havde retraheret elektroden. 4.2.6.4 Elektroniske a) Potential En `ndring i pacemakerens batterisp`nding v┆
0x20a00…20b00 (32, 0, 10) Sector 200bff00095541 ┆ UA 1 LITTERATURLISTE Albert M.H., Glass B.A., Andonie J.A. & Cranor K.C.: PACEMAKER FAILURE IN COMPLETE HEART BLOCK Circ., 1962, 10: 295-297 (24) Aldini, J: ESSAI T┆
0x20b00…20c00 (32, 0, 11) Sector 200cff00095541 ┆ UAHEORIQUE ET EXPERIMENTAL POUR LE GALVANISME AVEC PLANCHES. L'imprimerie de Fournier fils, Paris 1804 (5) Angelakos E.T., Torres J.C.: THE EFFICIENCY OF ELECTRICAL PULSES FOR CARDIAC STIMULATION Cardiologia 1964, 44: 355-365 (20) Antoni H┆
0x20c00…20d00 (32, 0, 12) Sector 200dff00095541 ┆ UA., HERKEL K., Fleckenstein A.: DIE RESTITUTION DER AUTOMATISCHEN ERREGUNGSBILDUNG IN KALIUMGELAEHMTEN SCHRITTMACHER GEWEBEN DURCH ADRENALIN. (ELEKTROPHYSIOLOGISCHE STUDIUM AM ISOLIERTEN SINUSKNOTEN (MEERSCHWEINCHEN, RHESUSAFFEN) SOWIE AM PURKINJE┆
0x20d00…20e00 (32, 0, 13) Sector 200eff00095541 ┆ UA-FADEN (RHESUSAFFEN)) Phlugers Archiv. 1963, 277: 633-649 (11, 33) Babotai I: DIE ELEKTROCHEMISCHEN IMPEDANZEN UND DIE ELEKTRISCHE REIZ-SCHWELLE DES HERZENS BEI STIMULATION MIT SCHRITTMACHER BME Erlangen 1971 (12, 25)) Baghirzade M.F: G┆
0x20e00…20f00 (32, 0, 14) Sector 200fff00095541 ┆ UAEWEBSREAKTIONEM IN ELEKTRODENLAGER NACH TRANSVENOES-ENDOKARDIALER ELEKTROSTIMULATION DES HERZENS. Med. Welt 1968,: 257-260 (23) Van Den Berg J. & Thalen H.J.T: INTERNAL PACEMAKER, WITH EXTERNAL CONTROL OF THE STIMULATION THRESHOLD OF THE HEA┆
0x20f00…21000 (32, 0, 15) Sector 2000ff00095541 ┆ UART PKNA. 1967, Serie C. 70, No. 4: 448-453 (41) Barold S.S., Winner J.A.: TECHNIQUES AND SIGNIFICANCE OF THRESHOLD MEASUREMENT FOR CARDIAC PACING. Chest 1976, 70: 760-766 (12, 13, 39) Beck-Jansen P., Schueller H., Winther-Rasmussen S.: ┆
0x21000…21100 (33, 0, 0) Sector 2101ff00095541 ┆! UAt at g]re med selve pacemakerimpulsens st]rrelse eller varighed, og man kan s>ledes ikke forvente nogen `ndring af PMT, svarende til at equipmentfejl oftest ikke giver anledning til `ndring af PMT. 4.2.6.5 Fysiologiske Der er ikke fundet faktor┆
0x21100…21200 (33, 0, 1) Sector 2102ff00095541 ┆! UAer i unders]gelsen blandt prototype patienterne, som indikerer, at der forekommer s> store `ndringer i stimulationst`rskelen, at de p>virker PMT. Dette synspunkt st]ttes af resultatet fra delunders]gelsen vedr]rende de fysiologiske variationers p>v┆
0x21200…21300 (33, 0, 2) Sector 21032f00095541 ┆! / UAirkning af PMT m>lt med variopacemaker. ngen komplikation havde, med udviklede den i l]bet af de n`ste 3 m>neder, og at kontrolhyppigheden, i hvert fald i dette tilf`lde, var for sj`lden til at m>ling af PMT kunne diagnosticere den truende komplika┆
0x21300…21400 (33, 0, 3) Sector 2104ff00095541 ┆! UA 1 Kun ved sv`rere forandringer i myokardiet (jvf. eks. side 55), kan der forventes registrerbare `ndringer i PMT. 4.2.6.6 Konklusion M>les for et givent patient - pacemaker syst┆
0x21400…21500 (33, 0, 4) Sector 2105ff00095541 ┆! UAem en konstant PMT, m> det antages at systemets t`rskeldeterminanter for alle praktiske form>l er konstante. Patienten m> s>ledes fungere som sin egen kontrol, idet den aktuelle PMT relateres til den/de forudg>ende m>linger af PMT. V`rdien af m>l┆
0x21500…21600 (33, 0, 5) Sector 2106ff00095541 ┆! UAing af PMT i den daglige klinik vil bl.a. v`re bestemt af hyppigheden. Klinisk betydende `ndringer i PMT vil afh`nge af elektrodealderen. Ved nyimplanterede systemer er den mest hyppige komplikation ustabil elektrodeplacering, d.v.s. mest interes┆
0x21600…21700 (33, 0, 6) Sector 2107ff00095541 ┆! UAsant er her variationer i t`rskelen (gerne variationer inden for samme nedtrapning), samt den maximale st]rrelse af PMT. Ved gamle systemer vil selv sm> variationer have interesse, og specielt b]r springvise forandringer i PMT give mistanke om komp┆
0x21700…21800 (33, 0, 7) Sector 2008ff00095541 ┆ UAlikation. Da m>lingen ikke foruds`tter ekstra apparatur, idet den kan gennemf]res ved hj`lp af en magnet og en almindelig EKG-skriver, er m>ling af PMT ved hj`lp af varioprincippet en s> enkelt procedure, at det m>tte formodes at den uden vanskeli┆
0x21800…21900 (33, 0, 8) Sector 2109ff00095541 ┆! UAde blandt prototyperne var der forud registreret dels en h]j dels en meget varierende PMT, hvilket blev taget som udtryk for at m>ling af PMT i hvert fald under visse forhold kunne prognosticere den truende komplikation. Elektroden der havde perfo┆
0x21900…21a00 (33, 0, 9) Sector 210aff00095541 ┆! UAreret myokadiet, fremviste st`rkt varierende t`rskel i efterforl]bet, hvilket m> tages som udtryk for ustabilt elektrodeleje efter man havde retraheret elektroden. 4.2.6.4 Elektroniske a) Potential En `ndring i pacemakerens batterisp`nding v┆
0x21a00…21b00 (33, 0, 10) Sector 210b2400095541 ┆! $ UAil medf]re en `ndring i PMT. er implantationen tr`ngt v`ske ind i elektroden, kan elektroden korrodere og den pludseligt inds`ttende h]je t`rskel kan v`re forudg>et af et mere j`vnt stigende t`rskelforl]b. on et al. 1966 fandt h]jere PMT under s]vn┆
0x21b00…21c00 (33, 0, 11) Sector 210cff00095541 ┆! UA 1 Med variopacemakeren nedtrappes impulsen med 1/15 af begyndelsessp`ndingen (peak v`rdien). Synker begyndelsessp`ndingen bliver afstanden mellem de enkelte trin mindre, m>lt i vol┆
0x21c00…21d00 (33, 0, 12) Sector 210dff00095541 ┆! UAt. Stimulationst`rskelen n>s derfor p> et tidligere tidspunkt af nedtrapningen, hvilket svarer til at PMT m>les som h]jere. Detektering af faldende batterisp`nding med variopacemakeren har normalt ingen interesse, da pacemakerens grund- og magnetf┆
0x21d00…21e00 (33, 0, 13) Sector 210eff00095541 ┆! UArekvens er gjort afh`ngig af batterisp`ndingen, og denne afh`ngighed er en betydelig mere f]lsom parameter. Preston et al. 1966 fremh`ver dog at faldende batterisp`nding kan diagnostiseres ved m>ling af PMT. Kun i de tilf`lde hvor PMT er h]jere ┆
0x21e00…21f00 (33, 0, 14) Sector 210fff00095541 ┆! UAend batterisp`ndingen ved E.O.L. (end of life) kriteriet, b]r PMT benyttes som udskiftningskriterium. Disse patienter skal have skiftet deres pacemaker tidligere end rekommanderet af fabrikanten. Udskiftningstidspunktet gives af pacesikkerheden. ┆
0x21f00…22000 (33, 0, 15) Sector 2100ff00095541 ┆! UA I de tilf`lde hvor en synkende batterisp`nding medf]rer en kompensatorisk stigning i impulsdurationen, vil den aktuelle patients strength-duration relation v`re afg]rende for en evt. PMT stigning. b) Andre Den beskrevne equipmentfejl har inte┆
0x22000…22100 (34, 0, 0) Sector 2201ff00095541 ┆" UAl udgangskondensatoren blive afladet s> meget, at der opst>r exitblok. Isolationsdefekt kan ses i tilslutning til twidler's syndrom, og efter skift af pacemakeren, hvor der er opst>et en uerkendt iatrogen beskadigelse af elektrodens isolation. T┆
0x22100…22200 (34, 0, 1) Sector 2202ff00095541 ┆" UA`rskelforl]bet kan v`re karakteriseret ved en j`vn stigning uden "springfunktion". Patienten med isolationsdefekt fremviste helt normale forhold ved sidste ambulante kontrol 3 m>neder inden komplikationen. Det er muligt, at forklaringen p> forhol┆
0x22200…22300 (34, 0, 2) Sector 2203ff00095541 ┆" UAdet er, at patienten p> dette tidspunkt ingen komplikation havde, med udviklede den i l]bet af de n`ste 3 m>neder, og at kontrolhyppigheden, i hvert fald i dette tilf`lde, var for sj`lden til at m>ling af PMT kunne diagnosticere den truende komplika┆
0x22300…22400 (34, 0, 3) Sector 22040d00095541 ┆" UAtion. Da PMT m>lt med variopacemakeren m>les trinvist, vil `ndringer i PMT afh`nge af st]rrelsen af stimulationst`rskelen: jo h]jere stimulationst`rskel, des st]rre `ndring i PMT. Dett┆
0x22400…22500 (34, 0, 4) Sector 2205ff00095541 ┆" UA 1 4.2.6.3 Elektrodetopografi Str]mt`theden aftager med kvadratet p> afstanden. D.v.s. sm> `ndringer i elektrodens placering i forhold til det n]dvendige antal celler i myokardiet d┆
0x22500…22600 (34, 0, 5) Sector 2206ff00095541 ┆" UAer skal stimuleres, for at en kontraktion kan initieres, vil medf]re `ndringer i PMT, bl.a. vist af Welti et al., 1969. Blot det at PMT umiddelbart efter implantationen er h]jere og mere ustabil i forhold til den kroniske PMT viser elektrodegeogra┆
0x22600…22700 (34, 0, 6) Sector 2207ff00095541 ┆" UAfiens betydning. De komplikationer det vil dreje sig om er: 1) [dem omkring elektroden efter implantationen. 2) Ustabil elektrodeplacering 3) Perforation af myokardiet To typer t`rskel`ndringer kan forventes. Den langsomt stigende PMT, de┆
0x22700…22800 (34, 0, 7) Sector 2108ff00095541 ┆! UAr is`r ses ved ]dem, perforation og i visse tilf`lde ved ustabil placering. Den st`rkt varierende PMT der s> godt som udelukkende ses ved ustabil placering, og n`rmest er patognomisk for denne komplikation. I begge tilf`lde af displaceret elektro┆
0x22800…22900 (34, 0, 8) Sector 2209ff00095541 ┆" UAefuld og at fejlen kan optr`de periodisk. Fittingproblemer viser sig oftest i tilslutning til nyimplantationer eller pacemakerskift, og oftest i form af en stigende t`rskel (kropsv`ske mellem kontaktfladerne), vekslende med perioder med normal t`rs┆
0x22900…22a00 (34, 0, 9) Sector 220aff00095541 ┆" UAkel. Manipulation med pacemakeren i lommen kan give anledning til varierende t`rskel (som springfunktion). Elektrodebrud vil hyppigst vise sig som pludseligt inds`ttende exit blok (PMT st]rre end pacemakerens output). Er bruddet ledsaget af isol┆
0x22a00…22b00 (34, 0, 10) Sector 220bd500095541 ┆" U UAationsdefekt, eller er der under implantationen tr`ngt v`ske ind i elektroden, kan elektroden korrodere og den pludseligt inds`ttende h]je t`rskel kan v`re forudg>et af et mere j`vnt stigende t`rskelforl]b. on et al. 1966 fandt h]jere PMT under s]vn┆
0x22b00…22c00 (34, 0, 11) Sector 220c8500095541 ┆" UA 1 Fig. 4-3 & Barr, 1969), (Westerholm, 1971) har anf]rt at PMT mindskes under arbejde, medens Grendahl & Schaanning 1970 ikke har ku┆
0x22c00…22d00 (34, 0, 12) Sector 220dff00095541 ┆" UA 1 Diagnostisering af truende elektrodebrud ved hj`lp af PMT - m>ling er n`ppe mulig, idet modstands]gningen i en "halvbr`kket" elektrode er for lille til at PMT p>virkes. Elektrode┆
0x22d00…22e00 (34, 0, 13) Sector 220eff00095541 ┆" UAbruddet i prototypeopg]relsen indtr>dte pludseligt efter 1 >rs implantation uden forudg>ende symptomer og kunne s>ledes heller ikke forudsiges ved m>ling af PMT. 4.2.6.2 Kapacitive Stigning i et pacemakersystems kapacitans for>rsages enten af i┆
0x22e00…22f00 (34, 0, 14) Sector 220fff00095541 ┆" UAsolationsdefekt eller af brud p> v`skefyldte elektroder. Kontrolleres PMT med rimelig hyppighed, giver PMT-m>ling derfor en mulighed for at afsl]re isolationsdefekter inden der opst>r exit blok, ligesom det er muligt at begr`nse det ]gede energifor┆
0x22f00…23000 (34, 0, 15) Sector 2200ff00095541 ┆" UAbrug fra pacemakerens batterier. [ges kapacitansen s> meget at pacemakerens udgangskondensator aflades totalt ved hver paceimpuls, vil str]mmen aftage yderligere, med en tilsvarende h]jere PMT til f]lge. Ved meget store ]gninger i kapacitansen vi┆
0x23000…23100 (35, 0, 0) Sector 2301ff00095541 ┆# UA Batterisp`ndingen Aktiveres variofunktionen vil impulsens amplitude trinvist blive reduceret med 1/15 af impulsens normale amplitude. S`nkes impulsens amplitude vil amplituden af de enkelte trin s>ledes aftage, ligesom sp`ndingsdifferencen melle┆
0x23100…23200 (35, 0, 1) Sector 2302ff00095541 ┆# UAm de enkelte vil aftage. (peak sp`ndingen). Ved u`ndret stimulationst`rskel vil PMT stige ("den n>s tidligere under nedtrapningen"). 4.2.5.1 Metodik En variabel sp`ndingsforsyning blev tilkoblet en variopacemakers elektroniske del. Pacemak┆
0x23200…23300 (35, 0, 2) Sector 2303e200095541 ┆# b UAeren blev tilsluttet en patients tempor`re elektrodesystem, og patientens PMT blev registreret som funktion af batterisp`ndingen. PMT m>lt med normal batterisp`nding var den samme ved unders]gelsens start og slutning. ig PMT registrering. Registr┆
0x23300…23400 (35, 0, 3) Sector 2304ff00095541 ┆# UA 1 Da PMT m>lt med variopacemakeren m>les trinvist, vil `ndringer i PMT afh`nge af st]rrelsen af stimulationst`rskelen: jo h]jere stimulationst`rskel, des st]rre `ndring i PMT. Dett┆
0x23400…23500 (35, 0, 4) Sector 2305ff00095541 ┆# UAe fremg>r af fig. 4-3, hvor st]rrelsen af de enkelte paceimpulser i nedtrapningen er afsat, ved 2 forskellige batterisp`ndinger, svarende til normal sp`nding og sp`ndingen ved 2 opbrugte kviks]lvbatterier. 4.2.5.2 Resultater Tabel 4.8 viser s┆
0x23500…23600 (35, 0, 5) Sector 2306ff00095541 ┆# UAt]rrelsen af PMT (m>lt i trin) som funktion af batterisp`ndingen m>lt ved to niveauer af stimulationst`rskel. 1 Stimulation┆
0x23600…23700 (35, 0, 6) Sector 2307ff00095541 ┆# UAst`rskel Batterisp`nding i volt 5.2 3.9 2.6 lav 2 3 4 h]j 7 9 15 Tabel 4.8 PMT SOM FUNKTION AF BATTERISP@NDINGEN 4.2.6 Diskus┆
0x23700…23800 (35, 0, 7) Sector 2208ff00095541 ┆" UAsion af Kliniske Erfaringer 4.2.6.1 Resistive Elektrodemodstanden kan aldrig mindskes, kun ]ges. De komplikationer det i praksis vil dreje sig om er fittingproblemer eller elektrodebrud. F`lles for de 2 komplikationer er, at fremkomsten er lun┆
0x23800…23900 (35, 0, 8) Sector 2309ff00095541 ┆# UAtabil 5 i hele obs perioden, undtagen fra kl. 22.30 til 23.30, og fra kl. 04.00 til 06.30, svarende til indsovnings- og opv>gningsperioden. 1 ┆
0x23900…23a00 (35, 0, 9) Sector 230aff00095541 ┆# UA 1 4.2.4.4 Diskussion Tre patienter fremviste konstante PMT, 2 patienter viste en svag stigning i PMT i tilslutning til opv>gningsperio┆
0x23a00…23b00 (35, 0, 10) Sector 230bff00095541 ┆# UAden, og den ene viste tillige en svag stigning i tilslutning til indsovningsperioden. I den ]vrige del af s]vnen, - hvor der ogs> skulle forventes en ]get parasympatikus tonus - var PMT p> dagniveau. Preston et al. 1966 fandt h]jere PMT under s]vn┆
0x23b00…23c00 (35, 0, 11) Sector 230c7800095541 ┆# x UA, medens Grendahl & Schaanning 1970 ikke fandt nogen `ndring. Fysisk aktivitet og m>ltider gav i ingen tilf`lde 967), (Sowton & Barr, 1969), (Westerholm, 1971) har anf]rt at PMT mindskes under arbejde, medens Grendahl & Schaanning 1970 ikke har ku┆
0x23c00…23d00 (35, 0, 12) Sector 230dff00095541 ┆# UA 1 anledning til `ndring i PMT i overensstemmelse med hvad Grendahl & Schaanning 1970 ogs> fandt. Derimod har Sowton & Barr 1969, Preston et al. 1966 og Westermann et al. 1969 fundet┆
0x23d00…23e00 (35, 0, 13) Sector 230eff00095541 ┆# UA mindre PMT ved arbejde. Sowton & Barr 1969 fandt ingen PMT `ndring ved stillingsskift, medens Westermann et al. 1969 registrerede et let fald i PMT i st>ende stilling. Under PMT m>lingen med variopacemakeren blev der registreret op til 3 sek. as┆
0x23e00…23f00 (35, 0, 14) Sector 230fff00095541 ┆# UAystoli, men i intet tilf`lde gav de af PMT m>lingen inducerede asystoliperioder anledning til `ndring af PMT. 4.2.4.4.1 Konklusion PMT er konstant hos 3 ud af 5 patienter, hos 2 patienter fandtes `ndringer der normalt anses for at ligge indenfor ┆
0x23f00…24000 (35, 0, 15) Sector 2300ff00095541 ┆# UAPMT's normalvariation. S]vn, spisning, fysisk aktivitet og kortere varende asystoli (mindre end 3 sek) er fundet uden indflydelse p> PMT m>lt efter varioprincippet. 4.2.5 Delunders]gelse af PMT M>lt med Implantabel Variopacemaker som Funktion af┆
0x24000…24100 (36, 0, 0) Sector 2401ff00095541 ┆$ UAemakeren var en variopacemaker 2) Elektroden var mindst et >r gammel 3) Patienten havde ikke haft bradykardiudl]st ventrikul`re arytmier. 4) Den kroniske PMT var passende lav og stabil. 5) Der var ingen mistanke om komplikationer ved elektro┆
0x24100…24200 (36, 0, 1) Sector 2402ff00095541 ┆$ UAde eller pacemaker. 6) Patienten havde ved tidligere PMT m>linger altid haft sufficient og stabil escapaderytme. 4.2.4.2 Metodik PMT blev under indl`ggelse i et d]gn m>lt hver 1/2 time (mindst 3 nedtrapninger). Omkring spisestider, indsovnin┆
0x24200…24300 (36, 0, 2) Sector 2403ff00095541 ┆$ UAgs- og opv>gningsperioder blev PMT m>lt kontinuerligt med magneten fastkl`bet p> huden over pacemakerlommen. P> alle patienter blev der i observationsperioden udf]rt arbejdsfors]g til maximal belastning under kontinuerlig PMT registrering. Registr┆
0x24300…24400 (36, 0, 3) Sector 24049600095541 ┆$ UAeringen skete via telemetrisk een-kanals EKG overv>gning. Patienterne fortsatte u`ndret med evt. medicinsk regi (diuretika og/eller digoxin). k displacering af elektroden 2 d]gn efter implantationen. Elektroden var lagt ved en semipermanent proce┆
0x24400…24500 (36, 0, 4) Sector 2405ff00095541 ┆$ UA 1 4.2.4.3 Resultater De registrerede PMT er vist i tabel 4.7 1 ┆
0x24500…24600 (36, 0, 5) Sector 2406ff00095541 ┆$ UA Patient Den stabile PMT PMT registreret Evt. afvigelse registreret ved under 1 d]gns mellem stabil tidligere kon- observation PMT og 1 d]gns troller observation ┆
0x24600…24700 (36, 0, 6) Sector 2407ff00095541 ┆$ UA No. 1 4 4 - 5* + 1 No. 2 3 - 4 3 - 4 - No. 3 5 5 - 6** + 1 No. 4 4 4 - No. 5 3 - 4 3 - 4 - 1 ┆
0x24700…24800 (36, 0, 7) Sector 2308ff00095541 ┆# UA * PMT var stabil 4 trin i hele obs perioden, undtagen fra kl. 06.00 til 07.00 i tilslutning til opv>gning og morgentoilette hvor PMT blev registreret til s>vel 4 som 5. ** PMT var s┆
0x24800…24900 (36, 0, 8) Sector 2409ff00095541 ┆$ UAvorefter patienten udgik af unders]gelsen. 4) En patient fik perforation af myokardiet 2 dage efter implantation af en endokardiel elektrode ved semipermanent cephalica-teknik. Selve implantationen var overordentlig vanskelig og langvarig, og man┆
0x24900…24a00 (36, 0, 9) Sector 240aff00095541 ┆$ UA akkviescerede ved en h]j start PMT. Efter 2 d]gns ekstern pacemakerbehandling fik patienten exit blok, og gennemlysning viste at spidsen af elektroden var beliggende udenfor hjerteskyggen. Herefter blev elektroden trukket lidt tilbage, hvorefter ┆
0x24a00…24b00 (36, 0, 10) Sector 240bff00095541 ┆$ UAder atter var normal pacing. Efter 16 dages observation blev elektroden tilsluttet en variopacemaker. PMT var i begyndelsen h]j og varierende, mellem 6 og 11 trin, men aftog siden, og havde efter 1 1/2 m>ned stabiliseret sig p> 6 trin. 4.2.4 De┆
0x24b00…24c00 (36, 0, 11) Sector 240cff00095541 ┆$ UAlunders]gelse af PMT M>lt med Variopacemakeren som funktion af Fysiologiske Variationer Nogle (Preston et al., 1967), (Sowton & Barr, 1969), (Westerholm, 1971) har anf]rt at PMT mindskes under arbejde, medens Grendahl & Schaanning 1970 ikke har ku┆
0x24c00…24d00 (36, 0, 12) Sector 240dff00095541 ┆$ UAnnet p>vise nogen `ndring. Det er endvidere beskrevet af Preston et al. 1967, Somerndike et al. 1971 at PMT stiger under s]vn, medens Grendahl & Schaanning 1970 ikke fandt nogen `ndring. Endelig har Preston et al. 1967 anf]rt at PMT steg i tilslu┆
0x24d00…24e00 (36, 0, 13) Sector 240e5a00095541 ┆$ Z UAtning til m>ltider, medens Grendahl & Schaanning 1970 ikke kunne p>vise `ndringer. pacemaker efter 3 m>neders implantation. En fejl i en diode medf]rte at pacemakerens grundfrekvens steg til kontrolfrekvensen, alts> ca 120 slag/min. Endvidere ku┆
0x24e00…24f00 (36, 0, 14) Sector 240fff00095541 ┆$ UA 1 Det blev derfor fundet n]dvendigt at gennemf]re en unders]gelse af om evt. d]gnsvingninger i stimulationst`rskelen kunne medf]re daglige svingninger i PMT. Der er derimod ikke ge┆
0x24f00…25000 (36, 0, 15) Sector 2400ff00095541 ┆$ UAnnemf]rt en egentlig unders]gelse af PMT som funktion af fysiologiske forhold. 4.2.4.1 Materiale Fem frivillige fors]gspersoner, der alle p> forh>nd var blevet orienteret om unders]gelsens form>l, blev udvalgt efter f]lgende kriterier: 1) Pac┆
0x25000…25100 (37, 0, 0) Sector 2501ff00095541 ┆% UAeget fra 5 til 16 trin med periodisk exit blok. R]ntgen af thorax viste, at bruddet var lokaliseret til spidsen af elektroden. Patienten fik implanteret et endokardielt system, der blev tilkoblet en ny pacemaker, som ikke indgik i prototypeunders]┆
0x25100…25200 (37, 0, 1) Sector 2502ff00095541 ┆% UAgelsen. 2) En patient fik elektrodedisplacering. Implantationen blev foretaget semipermanent fra vena cephalica dxt. Implantationen var vanskelig, og der var displacering af elektroden umiddelbart efter implantationens afslutning, hvorefter den ┆
0x25200…25300 (37, 0, 2) Sector 2503ff00095541 ┆% UAblev reimplanteret. Efter reimplantation viste kontrol r]ntgen af thorax en slynge af elektroden i h]jre atrium. Efter 13 dages implantation blev der implanteret en variopacemaker. M>ling af PMT viste, at denne var h]j og st`rkt varierende i de e┆
0x25300…25400 (37, 0, 3) Sector 2504ff00095541 ┆% UAfterf]lgende 9 dage. Herefter indtr>dte der exit blok, og der blev implanteret en ny elektrode tilsluttet samme pacemaker. 3) En patient fik displacering af elektroden 2 d]gn efter implantationen. Elektroden var lagt ved en semipermanent proce┆
0x25400…25500 (37, 0, 4) Sector 2505ff00095541 ┆% UAdure, og der var ingen komplikationer i tilslutning til indgrebet. Efter 2 d]gns observation blev elektroden tilkoblet en variopacemaker. Umiddelbart herefter var PMT st`rkt varierende fra 3 til 13 trin. Elektroden blev reimplanteret og tilslutte┆
0x25500…25600 (37, 0, 5) Sector 25064000095541 ┆% @ UAt samme variopacemaker, og PMT var herefter stabil indtil ern pacemaker (semi-permanent system)). Elektroden blev reimplanteret og tilsluttet samme pacemaker. el anbragt og Lehmann kateteret trukket tilbage til h]jre atrium, er der gennemf]rt elek┆
0x25600…25700 (37, 0, 6) Sector 2507ff00095541 ┆% UA 1 et >r senere, hvor patienten indl`gges med bradykardi og exit blok. Sidste forudg>ende kontrol 3 m>neder f]r indl`ggelsen havde vist stabil PMT, ligesom oscilloscopi og pacefrekv┆
0x25700…25800 (37, 0, 7) Sector 2408ff00095541 ┆$ UAens var ganske u`ndret fra tidligere. Ved operationen fandtes en stor isolationsdefekt svarende til indf]ringen i venen. Det lykkedes ikke at reparere isolationsdefekten, og der blev implanteret et nyt elektrodesystem tilsluttet en ny pacemaker, h┆
0x25800…25900 (37, 0, 8) Sector 2509ff00095541 ┆% UA Et >r efter implantationen genindl`gges patienten med exit blok p.gr.a. isolationsdefekt. Der implanteres en ny elektrode, der tilsluttes en ny pacemaker, hvorefter patienten udgik af unders]gelsen. 3) En perforation af myokardiet, som indtr>dte┆
0x25900…25a00 (37, 0, 9) Sector 250aff00095541 ┆% UA 2 dage efter elektrode implantationen. Elektroden blev trukket tilbage og pacemakeren blev implanteret 12 dage senere. 4.2.3.3 Komplikationer Ialt optr>dte der 7 komplikationer (tabel 4.6) blandt de 31 elektroder der indgik i unders]gelsen. ┆
0x25a00…25b00 (37, 0, 10) Sector 250bff00095541 ┆% UA Displacering 2 Infektion 1 Equipmentfejl 1 Elektrodebrud 1 Perforation 1 Isolationsdefekt 1 Tabel 4.6 ANTAL OG TYPE ┆
0x25b00…25c00 (37, 0, 11) Sector 250c8d00095541 ┆% UAKOMPLIKATION Af disse 7 komplikationer er 2 klassificeret som ikke t`rskelforstyrrende, nemlig infektionen og equipment fejlen. armaca der i litteraturen er angivet PMT determinerende. 4.2.3 Resultater 4.2.3.1 Pacemakeren Alle pacemake┆
0x25c00…25d00 (37, 0, 12) Sector 250dff00095541 ┆% UA 1 4.2.3.3.1 De ikke t`rskel forstyrrende komplikationer: 1) 1 patient fik infektion i pacemakerlommen p.gr.a. perforation til huden 19 m>neder efter pacemakerens implantation. Pace┆
0x25d00…25e00 (37, 0, 13) Sector 250eff00095541 ┆% UAmakeren blev eksplanteret og ikke genanvendt. 2) 1 patient fik equipmentfejl i sin pacemaker efter 3 m>neders implantation. En fejl i en diode medf]rte at pacemakerens grundfrekvens steg til kontrolfrekvensen, alts> ca 120 slag/min. Endvidere ku┆
0x25e00…25f00 (37, 0, 14) Sector 250fff00095541 ┆% UAnne variofunktionen ikke aktiveres. Pacemakeren blev udskiftet og den nye pacemaker blev fulgt til end of life. I tilslutningen til operationen blev PMT m>lt og fundet fuldst`ndig u`ndret fra tidligere, nemlig 5 trin. 4.2.3.3.2 De t`rskelforsty┆
0x25f00…26000 (37, 0, 15) Sector 2500ff00095541 ┆% UArrende komplikationer: 1) En patient fremviste elektrodebrud p> det myokardielle system (Medtronic type 5814) 12 1/2 m>ned efter implantationen. Patienten henvendte sig til afdelingen p.gr.a. uregelm`ssig puls. M>ling af PMT viste, at den var st┆
0x26000…26100 (38, 0, 0) Sector 2601ff00095541 ┆& UA>neder, medens cirklerne angiver de m>lte PMT efter 3. m>ned. Har PMT varieret mere end 1 trin er max. og min. v`rdi anf]rt. Blandt de 13 patienter indtr>dte der 3 komplikationer, nemlig: 1) 1 Equipment fejl efter 3 m>neder, som viste sig ved f┆
0x26100…26200 (38, 0, 1) Sector 2602ff00095541 ┆& UArekvenss]gning til test frekvensen af pacemakeren p.gr.a. defekt diode. 2) Infektion opst>et p.gr.a. pacemakerens perforation af lommen efter 11 m>neders implantation. Pacemakeren blev udskiftet og patienten udgik herefter af unders]gelsen. 3) ┆
0x26200…26300 (38, 0, 2) Sector 2603ff00095541 ┆& UAEt elektrodebrud p> et myokardielt system, som indtr>dte 1 >r efter inds`ttelse af variopacemakeren. Indtil dette tidspunkt havde PMT v`ret fuldst`ndig stabil, og patienten henvendte sig spontant til afdelingen p.gr.a. uregelm`ssig hjerterytme. De┆
0x26300…26400 (38, 0, 3) Sector 2604ff00095541 ┆& UAr blev implanteret en endokardiel elektrode som blev tilsluttet den samme pacemaker, som blev fulgt til E.O.L. Pacemakert`rskelen p> nye elektroder: Figur 4-2 viser variationen af PMT de f]rste 3 uger - angivet ved trekanter - hvor max. og min. ┆
0x26400…26500 (38, 0, 4) Sector 2605ff00095541 ┆& UAv`rdien er angivet, samt med boller - st]rrelsen af PMT efter 3 m>neders implantation. I denne gruppe indtr>dte der 3 komplikationer: 1) En displacering der indtr>dte 22 dage efter implantation af elektroden og 5 dage efter implantation af pacem┆
0x26500…26600 (38, 0, 5) Sector 2606a700095541 ┆& ' UAakeren (patienten havde i 17 dage v`ret tilsluttet en ekstern pacemaker (semi-permanent system)). Elektroden blev reimplanteret og tilsluttet samme pacemaker. el anbragt og Lehmann kateteret trukket tilbage til h]jre atrium, er der gennemf]rt elek┆
0x26600…26700 (38, 0, 6) Sector 26079100095541 ┆& UA 1 Fig. 4-1 og Fig. 4-2 >vel str]m som sp`ndingforl]bet er affotograferet p> et oscilloscop (fabrikat: Textronic type 324 A). Endvide┆
0x26700…26800 (38, 0, 7) Sector 2508ff00095541 ┆% UA 1 2) En displacering som indtr>dte 2 dage efter elektrodeimplantationen, og i samme d]gn som pacemakeren implanteredes. Elektroden blev reimplanteret og tilsluttet samme pacemaker. ┆
0x26800…26900 (38, 0, 8) Sector 2609ff00095541 ┆& UA 1 PMT er endvidere m>lt med en extern variopacemaker. PMT er defineret som det antal trin der ikke har v`ret i stand til at excitere hjertet. S>fremt PMT har varieret mere end 2 tr┆
0x26900…26a00 (38, 0, 9) Sector 260aff00095541 ┆& UAin, er den registreret med samtlige m>lte v`rdier. I tilf`lde hvor PMT ved samme m>ling er registreret til 2 p> hinanden f]lgende slag, er den h]jeste v`rdi valgt. Hvis PMT var blevet m>lt i tilslutning til implantationen, blev den m>lt mindst 1 g┆
0x26a00…26b00 (38, 0, 10) Sector 260bff00095541 ┆& UAang daglig under patientens indl`ggelse. Herefter blev PMT m>lt ambulant, f]rste gang 1 mdr. efter implantationen og siden ca. hver 3. m>ned. PMT m>ling er hvor intet andet er n`vnt foreg>et i dagtimerne, i liggende stilling, efter mindst 15 minu┆
0x26b00…26c00 (38, 0, 11) Sector 260cff00095541 ┆& UAtters hvil, uafh`ngig af tidspunktet for sidste m>ltid. Der er ikke foretaget betydende `ndringer i patientens medicinske regi af de farmaca der i litteraturen er angivet PMT determinerende. 4.2.3 Resultater 4.2.3.1 Pacemakeren Alle pacemake┆
0x26c00…26d00 (38, 0, 12) Sector 260dff00095541 ┆& UAre blev fulgt til eksplantation. <rsagen til eksplantation fremg>r af tabel 4.5 1 Udbr`ndte batterier 19 Patienten d]d┆
0x26d00…26e00 (38, 0, 13) Sector 260eff00095541 ┆& UAe 4 Pacemakeren skiftet i tilslut- ning til revision af elektrode 3 Infektion af lomme 2 Equipment fejl (diode fejl) 1 Pacemakeren skiftet elektivt 1 Ialt 30* * Heraf er e┆
0x26e00…26f00 (38, 0, 14) Sector 260f7100095541 ┆& q UAn pacemaker eksplanteret 2 gange idet den er resteriliseret og genanvendt. Tabel 4.5 EXPLANTATIONS<RSAG elle implantationer er foretaget i samarbejde med thoraxkirurgisk afdeling R, Rigshospitalet. Via en lille venstresidig thorakotomi blev hjer┆
0x26f00…27000 (38, 0, 15) Sector 2600ff00095541 ┆& UA 1 4.2.3.2 Pacemakert`rskelen Pacemakert`rskelen p> gamle elektroder: Resultatet af m>ling af PMT er gengivet i figur 4-1. Trekanterne angiver de m>lte PMT indenfor de f]rste 3 m┆
0x27000…27100 (39, 0, 0) Sector 2701ff00095541 ┆' UAenstre side af abdomen. Det endokardielle implantation er foretaget via vena jugularis externa dxt. eller vena cephalica dxt. exponeret i regio cubiti. Ved hj`lp af et Lehmann kateter 8 F er en Siemens - Elema elektrode type 588 C under fluorosco┆
0x27100…27200 (39, 0, 1) Sector 2702ff00095541 ┆' UApi placeret med spidsen i apex af h]jre ventrikel. Ved anvendelse af vena jugularis externa er elektroden f]rt subcutant til pacemakerlommen, som har v`ret anbragt enten i h]jre regio pectoralis eller nedadtil p> h]jre side af abdomen. Ved den sem┆
0x27200…27300 (39, 0, 2) Sector 2703ff00095541 ┆' UAipermanente teknik er elektroden implanteret via vena cephalica og herefter tilsluttet en ekstern pacemaker. Efter nogle dages observation, er elektroden blevet overklippet i venen svarende til midt p> overarmen, exponeret i regio infraclavicularis┆
0x27300…27400 (39, 0, 3) Sector 2704ff00095541 ┆' UA og f]rt subcutant til pacemakerlommen i h]jre regio pectoralis. Pacemakeren er i alle tilf`lde anbragt subcutant lige over muskel fascien, uden anvendelse af dr`nage eller profylaktisk antibiotika. Ved implantationen af elektroden er der som om┆
0x27400…27500 (39, 0, 4) Sector 2705ff00095541 ┆' UAtalt anvendt et Lehmann kateter. Dette kateter har v`ret tilsluttet en skr>hane (fabrikat Ole Dich type I - 58). Det har s>ledes v`ret muligt dels at flushe kateteret, dels at indspr]jte kontrast, s> man har kunnet foretage en manuel ventrikulogra┆
0x27500…27600 (39, 0, 5) Sector 2706ff00095541 ┆' UAfi. Herved har elektrodespidsens placering i ventriklen kunnet visualiseres. N>r de myokardielle elektroder er fastsyet eller den endokardielle elektrode er vel anbragt og Lehmann kateteret trukket tilbage til h]jre atrium, er der gennemf]rt elek┆
0x27600…27700 (39, 0, 6) Sector 2707ff00095541 ┆' UAtriske m>linger af elektroderne. Der er m>lt PMT med en str]mgenerator (fabrikat Medtronic type 5837), der har en 2 ms impuls-duration. S>vel str]m som sp`ndingforl]bet er affotograferet p> et oscilloscop (fabrikat: Textronic type 324 A). Endvide┆
0x27700…27800 (39, 0, 7) Sector 26086100095541 ┆& a UAre er s>vel str]m som sp`ndingsforl]bet registreret ved 10 mA's pacing med str]mgenerator. elingen mellem nye og gamle elektroder p> endo- og myocardielle systemer. 1 ┆
0x27800…27900 (39, 0, 8) Sector 2709ff00095541 ┆' UA Elektrode Myokardielt Endokardielt Ialt type system system Gamle elektroder 6 7 13 Nye elektroder 1 17 18 Ialt 7 24 ┆
0x27900…27a00 (39, 0, 9) Sector 270a7300095541 ┆' s UA31 Tabel 4.3 OVERSIGT OVER ANVENDTE ELEKTRODER ulser pr. min. Frekvensfald ved udfald af et batteri: 8 - 10 impulser pr. min. QRS f]lsomhed: 2,5 mvolt. Refrakt`rtid: 225 ms (+/+ ┆
0x27a00…27b00 (39, 0, 10) Sector 270bff00095541 ┆' UA 1 Elektrodealderen ved implantation af pacemaker fremg>r af tabel 4.4 Alder Antal ┆
0x27b00…27c00 (39, 0, 11) Sector 270cff00095541 ┆' UA 0 dage 8 1 - 3 dage 3 3 - 7 dage 3 7 - 14 dage 1 14 - 21 dage 2 21 - 30 dage 1 0 - 1 m>ned 18 ┆
0x27c00…27d00 (39, 0, 12) Sector 270dff00095541 ┆' UA 1 >r 1 2 >r 3 3 >r 3 4 >r 0 5 >r 4 6 >r 2 mere end 1 m>ned 13 Tabel 4.4 ┆
0x27d00…27e00 (39, 0, 13) Sector 270e8a00095541 ┆' UA ELEKTRODEALDER VED IMPLANTATION AF PACEMAKER Alle elektroder, der var mindre end 1 m>ned gamle blev klassificeret som nye. eholder alts> 16 trin. Tabel 4.1 DEN IMPLANTABL┆
0x27e00…27f00 (39, 0, 14) Sector 270fff00095541 ┆' UA 1 4.2.2 Implantationsteknik De myokardielle implantationer er foretaget i samarbejde med thoraxkirurgisk afdeling R, Rigshospitalet. Via en lille venstresidig thorakotomi blev hjer┆
0x27f00…28000 (39, 0, 15) Sector 2700ff00095541 ┆' UAtet exponeret og der blev indsyet Medtronic myokardielle elektroder type 5814. Der er altid anvendt perikardie- og pleuradr`n. Elektroderne er f]rt subcutant til pacemakerlommen, som har v`ret anbragt enten i regio pectoralis eller nedadtil p> v┆
0x28000…28100 (40, 0, 0) Sector 2801ff00095541 ┆( UAste pacemakere blev anvendt i tilslutning til udskiftning af udbr`ndte batterier og blev s>ledes tilsluttet elektroder, der var mere end 3 m>neder gamle, i det efterf]lgende refereret som gamle elektroder. Dette blev gjort for at eventuelle t`rskel┆
0x28100…28200 (40, 0, 1) Sector 2802ff00095541 ┆( UAvariationer ikke skulle tilskrives ustabil elektrodeplacering. De efterf]lgende pacemakere blev anvendt i tilslutning til nyimplanterede elektroder. Ved unders]gelsens start indgik 29 pacemakere, 31 elektroder og 28 patienter. Tabel 4.2 viser fo┆
0x28200…28300 (40, 0, 2) Sector 2803ff00095541 ┆( UArdelingen af 29 pacemakere, 31 elektroder og 28 patienter. 1 1 ┆
0x28300…28400 (40, 0, 3) Sector 2804ff00095541 ┆( UA 15 pm. tilsluttes 13 pt. der har f>et 13 gamle elektroder 14 pm. tilsluttes 15 pt. der har f>et 18 nye elektroder 29 pacemakere*) 28 patienter**) 31 elektroder***) *) ┆
0x28400…28500 (40, 0, 4) Sector 2805ff00095541 ┆( UA 1 pacemaker blev anvendt til 2 patienter **) 2 patienter f>r hver implanteret 2 pacemakere ***) 3 patienter tilsluttes hver 2 elektroder Tabel 4.2 FORDELINGEN AF ELEKTRODER,┆
0x28500…28600 (40, 0, 5) Sector 2806ff00095541 ┆( UA PACEMAKERE OG PATIENTER ad. *) 1 patient d]de, pacemakeren blev eksplanteret, resteriliseret og reimplanteret i en ny patient. ad **) 2 patienter f>r udskiftet deres pacemaker. En p.g.a en equipment fejl┆
0x28600…28700 (40, 0, 6) Sector 2807c400095541 ┆( D UA og en p.g.a. et elektrodebrud. ad ***) 3 patienter fik implanteret hver 2 elektroder. 2 p.g.a displacering og 1 p.g.a. perforation af myokardiet. es derfor ikke som signifikante, og der er i alle tilf`lde ┆
0x28700…28800 (40, 0, 7) Sector 2708ff00095541 ┆' UA 1 Tabel 4.3 viser fordelingen mellem nye og gamle elektroder p> endo- og myocardielle systemer. 1 ┆
0x28800…28900 (40, 0, 8) Sector 2809ff00095541 ┆( UA 1 Pacemakerens specifikationer Pace mode: inhiberet demand. Impuls amplitude: (peak v`rdi): 6,5 volt. Im┆
0x28900…28a00 (40, 0, 9) Sector 280aff00095541 ┆( UApuls duration: 1,0 ms. Grundfrekvens: 70 impulser pr. min. (+/- 2) Kontrolfrekvens med magnet: 120 impulser pr. min. Frekvensfald ved udfald af et batteri: 8 - 10 impulser pr. min. QRS f]lsomhed: 2,5 mvolt. Refrakt`rtid: 225 ms (+/+ ┆
0x28a00…28b00 (40, 0, 10) Sector 280bff00095541 ┆( UA50 ms). Energiforsyning: 5 stk. Mallory Zn-HgO celler i serie Udgangskondensator: 3,3 mikroF. M>l: 24 x 63 x 78 mm. V`gt: 160 g. Indkapsling: epoxy. Filterkarakteristik: kun signaler med repetitions- frekvens mindre end 4 Hz, vil ┆
0x28b00…28c00 (40, 0, 11) Sector 280cff00095541 ┆( UAinhibere pacemakeren, mens signaler med en repetitionsfrekvens st]rre end 4 Hz vil `ndre pacemakeren fra demand mode til fixed rate mode. Pacemakerens f]lsomhed er i ]vrigt givet af et almindeligt b>ndpasfilter med en afsk`ring p> 12 dB pr. dekade,┆
0x28c00…28d00 (40, 0, 12) Sector 280dff00095541 ┆( UA og en centerfrekvens p> 30 Hz. Variofunktionen: Aktivering sker ved p>l`gning af en magnet p> huden over pacemakerlommen. Herved sker der 3 ting: 1) Pacemode vil `ndres fra inhiberet demand til fixed rate. 2) Frekvensen vil ]ges fra 70 til ┆
0x28d00…28e00 (40, 0, 13) Sector 280eff00095541 ┆( UA120 slag pr. min. 3) Impulsens amplitude vil trinvis aftage med 1/15 af fuld udgangssp`nding fra 6,5 V til 0 V. Nedtrapningen indeholder alts> 16 trin. Tabel 4.1 DEN IMPLANTABL┆
0x28e00…28f00 (40, 0, 14) Sector 280f1700095541 ┆( UAE VARIOPACEMAKER at forts`tte projektet, og udviklingen af en implantabel model blev p>begyndt. Fig. 3-8 r placeret dels ganske n`r elektrodespidsen og dels svarende til elektrodens introduktion i v.cephalic┆
0x28f00…29000 (40, 0, 15) Sector 2800ff00095541 ┆( UA 1 4.2 KLINISKE ERFARINGER MED IMPLANTATION AF PROTOTYPER AF VARIOPACEMAKEREN 4.2.1 Materialebeskrivelse 29 pacemakere blev implanteret i tidsrummet 12.4.71 til 3.2.72. De 15 f]r┆
0x29000…29100 (41, 0, 0) Sector 2901ff00095541 ┆) UAinisk afpr]vning. Udviklingen skete i samarbejde med Bengt Svensson, Siemens-Elema AB, Stockholm (Tabel 4.1). Under m>lingen `ndres pace mode til fixed rate hvorved det er muligt ogs> at m>le PMT hos patienter med spontan egenrytme h]jere end pac┆
0x29100…29200 (41, 0, 1) Sector 2902ff00095541 ┆) UAemakerens frekvens. Pacemakerens frekvens ]ges endvidere fra 70 til 120 impulser pr. min. for at eventuel spontan hjerterytme lettere kan over-drives. PMT beregnes som antal paceimpulser (= trin), der ikke er i stand til at aktivere hjertet, s>le┆
0x29200…29300 (41, 0, 2) Sector 2903ff00095541 ┆) UAdes at 0 volt slaget regnes som f]rste trin. PMT m>les alts> ved en simpel opt`lling af impulser p> EKG'et l`st fra h]jre mod venstre. Ved konstruktionen af den implantable variopacemaker blev afstanden mellem de enkelte trin i trappen valgt som ┆
0x29300…29400 (41, 0, 3) Sector 2904ff00095541 ┆) UAet kompromis mellem kliniske ]nsker og mulighederne for teknisk l]sning. M>lingen skulle v`re s> tilpas "grov" s> spontant forekommende sm> fysiologiske variationer ikke registreredes, men samtidig tilpas "fin" s> v`sentlige TFK kunne afd`kkes. N]┆
0x29400…29500 (41, 0, 4) Sector 2905ff00095541 ┆) UAjagtigheden ved m>ling af PMT er naturligvis betinget af afstanden mellem de enkelte trin. For en pacemaker med 5 battericeller og en udgangssp`nding p> 6,5V, bliver afstanden ca. 0.44 V, og PMT bestemmes s>ledes med en h]jagtighed p> ca. 0,44 V, m┆
0x29500…29600 (41, 0, 5) Sector 2906ff00095541 ┆) UAedens den p> en pacemaker med 4 stk. kviks]lvceller er ca. 0,35 V. Pacemakere med LiI batterier har en afstand p> ca. 0,33 V ved B.O.L. og en afstand p> ca. 0,28 V ved E.O.L. S>fremt PMT ligger netop svarende til overgangen mellem to trin, vil de┆
0x29600…29700 (41, 0, 6) Sector 2907ff00095541 ┆) UAn kunne variere med +/- 1 trin, idet ganske sm> variationer vil bevirke at t`rskelen nogle gange n>r lige op over trinet, og nogle gange n>r lige ned under. T`rskelvariationer p> 1 trin anses derfor ikke som signifikante, og der er i alle tilf`lde ┆
0x29700…29800 (41, 0, 7) Sector 28082c00095541 ┆( , UAanvendt den h]jeste af de 2 v`rdier. entlig i stand ved at forhold mellem hvilemembranpotentialet og t`rskelpotentialet `ndres. Stimulationst`rskelen og dermed PMT vil ]ges s>fremt hvilemembranpotentialet bliver yderligere negativt i forhold til t┆
0x29800…29900 (41, 0, 8) Sector 2909ff00095541 ┆) UA`rskelpotentialet eller hvis t`rskelpotentialet g]res mindre negativt i forhold til hvilemembranpotentialet. De fysiologiske forhold er vanskelige at unders]ge, bl.a. fordi det ofte kun drejer sig om sm> `ndringer, der kun vanskeligt lader sig rep┆
0x29900…29a00 (41, 0, 9) Sector 290aff00095541 ┆) UAroducere. Der er derfor ikke gennemf]rt egentlige unders]gelser heraf, men til illustration af forholdene skal et eneklt patienttilf`lde refereres: En 73 >r gammel kvinde indl`gges med henblik p> pacemakerbehandling p> grund af 3 grads AV blok me┆
0x29a00…29b00 (41, 0, 10) Sector 290bff00095541 ┆) UAd Adams-Stokes tilf`lde. Patienten paces tempor`rt i 24 timer, og der m>les PMT = 4.2 mA. (fig. 3-8). Herefter slukkes pacemakeren og patienten f>r sufficient ventrikul`r escapaderytme med en frekvens p> 32 slag pr. min. Efter 15 minutter t`ndes ┆
0x29b00…29c00 (41, 0, 11) Sector 290cff00095541 ┆) UAatter for pacemakeren, og PMT er herefter steget til 6,2 V. I l]bet af den f]lgende time faldt PMT langsomt til udgangsv`rdien. En mulig forklaring p> denne PMT stigning kunne v`re at bradycardien har medf]rt en relativ isch`mi i myocardiet, hvil┆
0x29c00…29d00 (41, 0, 12) Sector 290dc800095541 ┆) H UAket vides at kunne medf]re PMT stigning McBrooks et al. 1960, Chardack et al. 1969, Westerholm, 1971, og Pieniak et al. 1973, hvorefter denne isch`mi atter er h`vet efter genoptaget pacing. Det elektrodestykke der befinder sig mellem punktet C ┆
0x29d00…29e00 (41, 0, 13) Sector 290eff00095541 ┆) UA 1 Konklusion En r`kke praktiske kliniske eksperimenter har bekr`ftet de teoretiske overvejelser vedr]rende TFK's indvirkning p> PMT, n>r den m>les med varioprincippet. Det fandte┆
0x29e00…29f00 (41, 0, 14) Sector 290f9900095541 ┆) UAs derfor rimeligt at forts`tte projektet, og udviklingen af en implantabel model blev p>begyndt. Fig. 3-8 r placeret dels ganske n`r elektrodespidsen og dels svarende til elektrodens introduktion i v.cephalic┆
0x29f00…2a000 (41, 0, 15) Sector 2900ff00095541 ┆) UA 1 KAPITEL 4 4.1 DEN IMPLANTABLE VARIOPACEMAKER P> basis af den argumentation, der er omtalt i kapitel 3, blev der fremstillet 29 prototyper af variopacemakeren med henblik p> kl┆
0x2a000…2a100 (42, 0, 0) Sector 2a01ff00095541 ┆* UAen sp`ndt s>ledes, at der ikke kunne tr`nge blod ind mellem kateter og elektrode (blev afpr]vet med trykluft). Herefter blev elektroden placeret og PMT m>lt. Lehmankateteret blev derefter trukket tilbage s>ledes at isolationsdefekten blev blottet ┆
0x2a100…2a200 (42, 0, 1) Sector 2a02ff00095541 ┆* UAuden at elektrodespidsens placering blev `ndret. Resultater Resultatet af m>lingerne p> 2 patienter fremg>r af nedenst>ende tabel 3.3 1 ┆
0x2a200…2a300 (42, 0, 2) Sector 2a03ff00095541 ┆* UA Pt. Elektrodens PMT m>lt med PMT m>lt med beskaffenhed sp. generator st. generator 1 ingen defekt 0,45 V 0.75 mA defekt v. spids 0,70 V 1,50 mA 2 ingen defekt 0,45 V 0,50 mA defekt v. venen ┆
0x2a300…2a400 (42, 0, 3) Sector 2a04a400095541 ┆* $ UA 0,55 V 1,00 mA Tabel 3.3 PMT SOM FUNKTION AF ISOLATIONSDEFEKTENS LOKALISATION Tabel 3.2. PMT SOM FUNKTION AF ISOLATIONS┆
0x2a400…2a500 (42, 0, 4) Sector 2a05ff00095541 ┆* UA 1 Diskussion PMT m>lt med str]mgenerator viser en fordobling ved introduktion af isolationsdefekt, svarende til at denne er af samme st]rrelse som elektrodespidsen. Der ses desude┆
0x2a500…2a600 (42, 0, 5) Sector 2a06ff00095541 ┆* UAn en bekr`ftelse af at PMT stiger mere - m>lt med sp`ndingsgenerator - jo n`rmere isolationsdefekten er placeret elektrodespidsen, jvf. forklaringen i fors]g 4. (s. 49) 3.4.3.2.3 De Fysiologiske Forhold Under normale omst`ndigheder er de fysiol┆
0x2a600…2a700 (42, 0, 6) Sector 2a07ff00095541 ┆* UAogiske forhold stabile, men som citeret i kapitel 1, findes der en r`kke meddelelser i litteraturen om hvorledes forskellige faktorer som l`gemidler, s]vn, arbejde, `ndret pH og `ndrede elektrolytter har v`ret i stand til at `ndre de fysiologiske fo┆
0x2a700…2a800 (42, 0, 7) Sector 2908ff00095541 ┆) UArhold. Disse `ndringer bringes formodentlig i stand ved at forhold mellem hvilemembranpotentialet og t`rskelpotentialet `ndres. Stimulationst`rskelen og dermed PMT vil ]ges s>fremt hvilemembranpotentialet bliver yderligere negativt i forhold til t┆
0x2a800…2a900 (42, 0, 8) Sector 2a09ff00095541 ┆* UAakerens udgangskondensator aflades totalt under hver paceimpuls. Herved vil str]mmen gennem hjertet aftage yderligere, og PMT vil stige tilsvarende. Fors]get viser yderligere at isolationsdefekter af samme st]rrelse giver st]rre stigning af PMT, j┆
0x2a900…2aa00 (42, 0, 9) Sector 2a0aff00095541 ┆* UAo n`rmere de er placeret elektrodespidsen. Dette forhold skyldes at sp`ndingsfaldet over den modstand som elektroden repr`senterer, if]lge Ohms lov er direkte proportional med st]rrelsen af den genneml]bende str]m. Isolationsdefekter medf]rer - ge┆
0x2aa00…2ab00 (42, 0, 10) Sector 2a0bff00095541 ┆* UAnnem shuntning - et ]get str]m forbrug. Jo n`rmere isolationsdefekten er elektrodespidsen, des st]rre str]m vil der l]be gennem elektroden, svarende hertil vil sp`ndingsfaldet over den modstand som elektroden repr`senterer ]ges hvilket medf]rer at ┆
0x2ab00…2ac00 (42, 0, 11) Sector 2a0cff00095541 ┆* UAsp`ndingen over elektrodespidsen mindskes. Ved u`ndret stimulationst`rskel (og dermed u`ndre kapacitive og resistive forhold omkring elektrodespids og v`v) vil st]rrelsen af den str]m der kan genereres gennem elektrodespidsen v`re direkte proportio┆
0x2ac00…2ad00 (42, 0, 12) Sector 2a0d9800095541 ┆* UAnal med den til r>dighed v`rende sp`nding. Svarende hertil ses en h]jere PMT jo n`rmere en given isolationsdefekt er placeret elektrodespidsen. g af defekter n`r elektrodespidsen i punktet B. Det elektrodestykke der befinder sig mellem punktet C ┆
0x2ad00…2ae00 (42, 0, 13) Sector 2a0eff00095541 ┆* UA 1 3.4.3.2.2 Fors]g 5 Form>let med dette fors]g var at afklare betydningen af isolationsdefektens isolation p> en implanteret elektrode. Under implantation af pacemakerelektroder, ┆
0x2ae00…2af00 (42, 0, 14) Sector 2a0fff00095541 ┆* UAblev PMT m>lt p> elektroder med kendte isolationsdefekter. Isolationsdefekterne var i alle tilf`lde af samme st]rrelse som elektrodespidsen, og var placeret dels ganske n`r elektrodespidsen og dels svarende til elektrodens introduktion i v.cephalic┆
0x2af00…2b000 (42, 0, 15) Sector 2a00ff00095541 ┆* UAa dxt. PMT blev m>lt b>de med en sp`ndingsgenerator med kapacitiv udgang og med en str]mgenerator. (extern variopacemaker). Ved implantationen brugtes s`dvanlig teknik (som beskrevet side 62). Elektroden blev trukket tot til katetret og skr>han┆
0x2b000…2b100 (43, 0, 0) Sector 2b01ff00095541 ┆+ UA 1 1 Defekt i PMT i V uden PMT i V┆
0x2b100…2b200 (43, 0, 1) Sector 2b02ff00095541 ┆+ UA ved defekt PMT i V ved defekt mm 2 (ca) defekt n`r fittingen n`r spidsen 3 1,75 2,35 2,65 6 1,80 2,85 3,30 9 1.75 3,30 ┆
0x2b200…2b300 (43, 0, 2) Sector 2b03ff00095541 ┆+ UA 3,50 12 1,80 3,45 3,95 15 1,80 3,55 4,20 30 1,75 3,75 4,45 ┆
0x2b300…2b400 (43, 0, 3) Sector 2b04ff00095541 ┆+ UA 80 1,75 5,60 7,55 1 Tabel 3.2. PMT SOM FUNKTION AF ISOLATIONS┆
0x2b400…2b500 (43, 0, 4) Sector 2b052a00095541 ┆+ * UADEFEKTENS ST[RRELSE OG PLACERING. en str]mgenerator (Fig. 3-1). Det ses (Fig. 3-5) at PMT nu er helt uafh`ngig af elektrodemodstanden. Dette vil v`re tilf`ldet s> l`nge de samlede sp`ndingsfald, m>lt over pacemakerudgangen, ikke overstiger fors┆
0x2b500…2b600 (43, 0, 5) Sector 2b06ff00095541 ┆+ UA 1 Diskussion PMT ]ges med stigende st]rrelse af isolationsdefekten, ligesom isolationsdefekter af samme st]rrelse giver st]rre stigning af PMT, jo n`rmere de er placeret elektrodes┆
0x2b600…2b700 (43, 0, 6) Sector 2b07ff00095541 ┆+ UApidsen. Ved isolationsdefekt shuntes en vis del af den til elektroden tilf]rte str]m udenom hjertet. Da stimulationst`rsklen foruds`ttes konstant, m> der tilf]jes, en af shunten afh`ngig st]rre sp`nding for at generere den af stimulationst`rsklen┆
0x2b700…2b800 (43, 0, 7) Sector 2a08ff00095541 ┆* UA bestemte n]dvendige str]m gennem hjertet. Jo st]rre isolationsdefekt des st]rre en del af den tilf]rte str]m vil blive shuntet udenom hjertet, svarende til at PMT stiger. Ved meget store isolationsdefekter vil belastningen ]ges s> meget at pacem┆
0x2b800…2b900 (43, 0, 8) Sector 2b09ff00095541 ┆+ UAe forskelle i PMT ved forskellig geografisk placering af isolationsdefekten. Dels genereres polarisationsimpedansen omkring isolationsdefekten i isotonisk NaCl istedet for i blod/v`vs v`ske. Dette vil forrykke de absolutte v`rdier, men vil ikke ha┆
0x2b900…2ba00 (43, 0, 9) Sector 2b0a9700095541 ┆+ UAve betydning for forholdet mellem de forskellige m>lesituationer (idet den enkelte isolationsdefekt kommer til at fungere som sin egen kontrol). Fig. 3-1 og Fig. 3-2 field, 1967). Ud fra ]nsket om at kunne m>le PMT efter disse principper blev ┆
0x2ba00…2bb00 (43, 0, 10) Sector 2b0b8f00095541 ┆+ UA 1 Fig. 3-5, Fig. 3-6 e med elektroden. Modstanden `ndres gradvist under samtidig registrering af PMT. r 1 = den differente elektro┆
0x2bb00…2bc00 (43, 0, 11) Sector 2b0cff00095541 ┆+ UA 1 Mellem pacemakerens udgangsklemmer og patientens kardiale elektrode er indskudt en modstand p> 100 Ohm. Udskiftelige isolationsdefekter fra 3 til 80 mm 2 store, konstrueret af af┆
0x2bc00…2bd00 (43, 0, 12) Sector 2b0dff00095541 ┆+ UAisolerede Siemens-Elema elektrodekabler (type 588), blev ved simulering af defekt n`r fittingen, tilsluttet systemet i punktet A, og ved simulering af defekter n`r elektrodespidsen i punktet B. Det elektrodestykke der befinder sig mellem punktet C ┆
0x2bd00…2be00 (43, 0, 13) Sector 2b0eff00095541 ┆+ UAog patientens hjerte, har minimal betydning for fors]gsresultatet, da den af modstanden mellem pacemakeren og isolationsdefekten f]lgende sp`ndingsfald, der determinerer en eventuel forskel, p> grund af sp`ndingsfaldet. Resultat Str]mmen gennem ┆
0x2be00…2bf00 (43, 0, 14) Sector 2b0fff00095541 ┆+ UApatientelektroden blev m>lt i punktet C som sp`ndingsfaldet over en 2 Ohm stor modstand. Det blev benyttet 3 forskellige m>leopstillinger: 1) Systemet uden isolationsdefekt (= N) 2) Isolationsdefekt placeret ved fittingen (= F) 3) Isolationsdef┆
0x2bf00…2c000 (43, 0, 15) Sector 2b00fc00095541 ┆+ | UAekt placeret n`r spidsen (= S) F]lgende 3 elektriske ekvivalent diagrammer blev benyttet som forenklet arbejdsmodel (Fig. 3-7): Der blev anvendt 7 isolationsdefekter (se tabel 3.1, og pacemakert`rskelen blev bestemt som tidligere beskrevet. ┆
0x2c000…2c100 (44, 0, 0) Sector 2c016000095541 ┆, ` UADette st]tter antagelsen af at -b/a m> v`re et udtryk for systemets samlede resitivitet. ardac et al. 1973, Smyth et al. 1974, Furman et al. 1975 og Kollmerier et al. 1976. Ud over disse pacemakere der er specielt beregnet til PMT m>ling, findes ┆
0x2c100…2c200 (44, 0, 1) Sector 2c029100095541 ┆, UA 1 Fig. 3-3 og Fig. 3-4 r, at impulsens amplitude automatisk mindskes med en forud indstillet procentdel af det indstillede output, s>┆
0x2c200…2c300 (44, 0, 2) Sector 2c03ff00095541 ┆, UA 1 Da stimulationst`rskelen under fors]get er u`ndret, er det et u`ndret antal ladninger, der ved PMT sendes fra elektrode ind i patienten. Ved samme str]mstyrke, er polarisationsimp┆
0x2c300…2c400 (44, 0, 3) Sector 2c04ff00095541 ┆, UAedansen s>ledes konstant hvorfor systemets kapacitans ingen indflydelse har ved disse fors]g, svarende til at de beskrevne f`nomener udelukkende foreg>r i elektroden. 3.4.3.1.4 Fors]g 3 Der anvendes samme fors]gsopstilling som i fors]g 1, borts┆
0x2c400…2c500 (44, 0, 4) Sector 2c05ff00095541 ┆, UAet fra at PM denne gang er benyttet en str]mgenerator (Fig. 3-1). Det ses (Fig. 3-5) at PMT nu er helt uafh`ngig af elektrodemodstanden. Dette vil v`re tilf`ldet s> l`nge de samlede sp`ndingsfald, m>lt over pacemakerudgangen, ikke overstiger fors┆
0x2c500…2c600 (44, 0, 5) Sector 2c06ff00095541 ┆, UAyningssp`ndingen til pacemakeren. 3.4.3.2 Kapacitive TFK @ndringer i et givet pacesystems kapacitive forhold, vil hovedsagelig v`re betinget af elektrodens isolering. For at sandsynligg]re at isolationsdefekter `ndrer PMT, blev der udf]rt 2 fo┆
0x2c600…2c700 (44, 0, 6) Sector 2c07ff00095541 ┆, UArs]g. 3.4.3.2.1 Fors]g 4 Med henblik p> at analysere betydningen af isolationsdefektens st]rrelse for PMT, blev f]lgende fors]gsopstilling anvendt (Fig. 3-6): Metodik Forholdene blev analyseret i et kar med fysiologisk saltvand, medens pati┆
0x2c700…2c800 (44, 0, 7) Sector 2b08ff00095541 ┆+ UAenten udelukkende fungerede som indikator for hvorn>r PMT var n>et. Opstillingen er ikke identisk med de faktiske forhold. Dels anvendes 2 indifferente elektroder. Dette vil ]ge modstanden i den indifferente elektrode, og dermed tendere at udvisk┆
0x2c800…2c900 (44, 0, 8) Sector 2c093e00095541 ┆, > UAtive komponents betydning blev fors]g 1, 2 og 3 udf]rt ville derfor ofte v`re un]jagtig og tidskr`vende, og dermed ikke s`rlig anvendelig. Benyttede man det pacesystem, som er implanteret i patienten, og brugte man patienten "som sin ┆
0x2c900…2ca00 (44, 0, 9) Sector 2c0ab000095541 ┆, 0 UA 1 3.4.3.1.2 Fors]g 1 Der blev anvendt f]lgende fors]gsopstilling: Fig. 3-1 og Fig. 3-2 field, 1967). Ud fra ]nsket om at kunne m>le PMT efter disse principper blev ┆
0x2ca00…2cb00 (44, 0, 10) Sector 2c0bff00095541 ┆, UA 1 hvor PM = kapacitiv sp`ndingsgenerator, R = variabel modstand i serie med elektroden. Modstanden `ndres gradvist under samtidig registrering af PMT. r 1 = den differente elektro┆
0x2cb00…2cc00 (44, 0, 11) Sector 2c0cff00095541 ┆, UAdemodstand, r 2 = den indifferente elektrodemodstand. Til h]jre for punkterne + og -, var elektroderne tilkoblet en patient med stabil PMT, der udelukkende fungerede som indikator for hvorn>r PMT var n>et. Herigennem opn>edes en sand polarisation┆
0x2cc00…2cd00 (44, 0, 12) Sector 2c0dff00095541 ┆, UAsimpedans, idet de elektrokemiske omst`ndigheder var de samme som under normale forhold. PMT som funktion af den variable modstand (R) er gengivet i fig. 3-2. Diskussion Der er ligefrem proportionalitet mellem PMT og elektrode modstand. T`rske┆
0x2cd00…2ce00 (44, 0, 13) Sector 2c0eff00095541 ┆, UAlen vil `ndre sig med elektrodens modstand, fordi m>ling af pacemakert`rskelen sker ved elektrodens begyndelse (den pacemakern`re ende), og pacemakeren er en sp`ndingsgenerator med kapacitiv udgang, hvor den aktuelle str]m vil afh`nge af systemets m┆
0x2ce00…2cf00 (44, 0, 14) Sector 2c0fff00095541 ┆, UAodstand. Sammenh`nget kan beskrives ved ligningen: y = ax + b (1) inds`ttes v`rdierne fra fors]get, bliver ligningen for det p>g`ldende pacesystem y = 2.5 V og b/a = -500 Ohm. 3.4.3.1.3 Fors]g 2 Gentages fors]g 1, men med en ekstr┆
0x2cf00…2d000 (44, 0, 15) Sector 2c00ff00095541 ┆, UAa konstant modstand = r 3 (= 500 Ohm) indskudt i systemet (fig. 3-3), f>s fig. 3-4. Inds`ttes v`rdierne atter i ligningen (1), f>s b/a = -1000 Ohm hvilket ganske svarer til -b/a fra forrige fors]g -500 Ohm, der var den aktuelle v`rdi af r 3 . ┆
0x2d000…2d100 (45, 0, 0) Sector 2d011800095541 ┆- UAE VARIOPACEMAKERE e en magnet over pacemakeren. De kliniske resultater er publiceret af Chardac et al. 1973, Smyth et al. 1974, Furman et al. 1975 og Kollmerier et al. 1976. Ud over disse pacemakere der er specielt beregnet til PMT m>ling, findes ┆
0x2d100…2d200 (45, 0, 1) Sector 2d02ff00095541 ┆- UA 1 3.4.2 Funktionsbeskrivelse Princippet i den externe vario pacemaker er, at impulsens amplitude automatisk mindskes med en forud indstillet procentdel af det indstillede output, s>┆
0x2d200…2d300 (45, 0, 2) Sector 2d03ff00095541 ┆- UAl`nge den forudg>ende paceimpuls efterf]lges af et paced QRS kompleks. Denne procedure forts`tter indtil pacemakeren afgiver en impuls der ikke efterf]lges af et QRS kompleks (exit blok). Pacemakeren vil herefter 100 ms senere atter afgive en impu┆
0x2d300…2d400 (45, 0, 3) Sector 2d04ff00095541 ┆- UAls, men nu med begyndelsesv`rdiens st]rrelse. Den procentuelle nedtrapning starter derefter forfra. T`rskelm>lingens sikkerhed vil afh`nge af detekteringen af de pacede QRS komplekser. Da st]rrelsen af de intracardielle QRS kompleks er lille i f┆
0x2d400…2d500 (45, 0, 4) Sector 2d05ff00095541 ┆- UAorhold til det kapacitive efterpotentiale, er det n]dvendigt at anvende 4 elektroder til denne m>ling: 2 pace elektroder, 2 m>leelektroder. Under t`rskelm>ling p> mennesker registrerer 2 m>leelektroder anbragt passende steder p> kroppen, det exte┆
0x2d500…2d600 (45, 0, 5) Sector 2d06ff00095541 ┆- UArne EKG. Ved dyrefors]g er der indsyet 2 bipol`re myocardielle elektroder, hvor det ene s`t fungerer som m>leelektroder. Ved varioprincippet vil i dette arbejde forst>s en trinvis nedtrapning af paceimpulsens amplitude med det form>l at m>le PMT.┆
0x2d600…2d700 (45, 0, 6) Sector 2d07ff00095541 ┆- UA 3.4.3 T`rskelforstyrrende Komplikationers (TFK) P>virkning af Pacemakert`rskelen (PMT) M>lt med Extern Variopacemaker Da det af hensyn til projektets videre udvikling var vigtigt at f> afpr]vet PMTs reaktion p> forskellige TFK blev der anstill┆
0x2d700…2d800 (45, 0, 7) Sector 2c08ff00095541 ┆, UAet nogle fors]g, der havde til hensigt f]rst og fremmest at unders]ge de fysiske TFKs indflydelse p> PMT. 3.4.3.1 Resistive TFK Et pacesystems resistive forhold vil hovedsagelig v`re betinget af elektrodemodstanden. Til belysning af den resis┆
0x2d800…2d900 (45, 0, 8) Sector 2d09ff00095541 ┆- UA 1 ville derfor ofte v`re un]jagtig og tidskr`vende, og dermed ikke s`rlig anvendelig. Benyttede man det pacesystem, som er implanteret i patienten, og brugte man patienten "som sin ┆
0x2d900…2da00 (45, 0, 9) Sector 2d0aff00095541 ┆- UAegen kontrol", ville det ikke v`re n]dvendigt at definere PMT determinanterne. Specielt ville man undg> at skulle definere de komplicerede elektro-kemiske faktorer (Mansfield, 1967). Ud fra ]nsket om at kunne m>le PMT efter disse principper blev ┆
0x2da00…2db00 (45, 0, 10) Sector 2d0b3000095541 ┆- 0 UAvariopacemakeren konstrueret (tabel 3.1). henlagt til respektive afsnit i herv`rende bog. Preston et al. 1966 har beskrevet en pacemaker fra General Electric hvor der ved hj`lp af en extern spole skete en induktiv p>virkning af pacemakeren s>lede┆
0x2db00…2dc00 (45, 0, 11) Sector 2d0cff00095541 ┆- UA 1 Den Externe Variopacemaker Pacemakerens specifikationer: Pacemode: Valgfrit fixed rate eller demand mode ┆
0x2dc00…2dd00 (45, 0, 12) Sector 2d0dff00095541 ┆- UA(inhiberede type). Vario funktionen kan tilkobles begge paceformer. Impulsform: Valgfrit mellem kapacitiv sp`ndingsgenerator med 10 mikro F i udgangen eller konstant str]mgenerator. Output: Trinl]st variabel mellem henholdsvis 0 og 10 Volt ┆
0x2dd00…2de00 (45, 0, 13) Sector 2d0eff00095541 ┆- UAog 0 og 10 mA. Duration: Trinl]st variabel mellem 0,02 ms og 3,2 ms. QRS sensitivitet: Trinl]st variabel mellem 0,2 mV og uendelig Vario funktion: Den automatiske amplitude reduktion (vario funktionen) kan varieres trinl]st mellem 0 og 1┆
0x2de00…2df00 (45, 0, 14) Sector 2d0fff00095541 ┆- UA0% af indstillede output. Features: Valgfri katodisk eller anodisk stimulation. Automatisk opt`lling af pace-QRS og spontane QRS komplekser. Recording: Automatisk og kontinuerlig grafisk registrering af PMT i s>vel mA som V, uafh`ngig af om┆
0x2df00…2e000 (45, 0, 15) Sector 2d00ff00095541 ┆- UA der paces med str]m eller sp`ndingsgenerator, p> recorder (Hewlett-Packard, model 7128A) ved en papirhastighed p> 12 inch/time (30,48 cm/time). Tabel 5.1 SPECIFIKATION AF EXTERN┆
0x2e000…2e100 (46, 0, 0) Sector 2e01ff00095541 ┆. UA eksternt at rotere en magnet over pacemakeren. De kliniske resultater er publiceret af Chardac et al. 1973, Smyth et al. 1974, Furman et al. 1975 og Kollmerier et al. 1976. Ud over disse pacemakere der er specielt beregnet til PMT m>ling, findes ┆
0x2e100…2e200 (46, 0, 1) Sector 2e02ff00095541 ┆. UAder er r`kke pacemakere der automatisk indstiller deres output lidt over patientens PMT: Funke 1972, Mugica et al., Preston & Bowers 1973, Jirak et al. 1974, og Zipes et al. 1975. Princippet i disse pacemakere er, at der foretages en detektering af,┆
0x2e200…2e300 (46, 0, 2) Sector 2e03ff00095541 ┆. UA om paceimpulsen efterf]lges af et paced QRS-kompleks. Afh`ngig af resultatet af denne detektering ]ges eller s`nkes pacemakerens output automatisk. Sluttelig skal omtales et system fabrikeret af Cordis (Omnicor), hvor der ved generering af et ma┆
0x2e300…2e400 (46, 0, 3) Sector 2e04ff00095541 ┆. UAgnetisk felt over pacemakeren er muligt at overf]re en bin`r kode, hvorefter pacemakeren kan programeres i forskellige stillinger, herunder output der kan indstilles p> 4 forskellige niveauer. De kliniske erfaringer er publiceret af: Escher et el. 1┆
0x2e400…2e500 (46, 0, 4) Sector 2e05ff00095541 ┆. UA973, Parsonet et el. 1973, Mulch et al. 1973, Harthorne 1973, Escher et al. 1974 og Morse et al. 1975. 3.4 VARIOPRINCIPPET 3.4.1 Indledning Som det fremg>r af det foreg>ende, vil en r`kke af de komplikationer der kan ramme et pacemakersystem ┆
0x2e500…2e600 (46, 0, 5) Sector 2e06ff00095541 ┆. UAkunne influere mere eller mindre p> PMT. En klinisk udnyttelse af PMT kan mest hensigtsm`ssigt ske ved at foretage sammenlignende m>linger af PMT for de enkelte elektrodesystemer. Det vil kun v`re muligt s>fremt m>lesituationen er den samme fra g┆
0x2e600…2e700 (46, 0, 6) Sector 2e07ff00095541 ┆. UAang til gang, eller at alle de faktorer der determinerer PMT er defineret for hver enkelt PMT m>ling. En definering af disse faktorer er kompliceret og besv`rlig, og ofte er det gjort d>rligt eller fejlagtigt (Preston, 1977) - og bestemmelse af PMT┆
0x2e700…2e800 (46, 0, 7) Sector 2d081c00095541 ┆- UA i den daglige klinik 3) Topografiske. Afstanden mellem elektrode og excitabelt v`v kan `ndres, f.eks. vil den ]ges ved displacering eller perforation af elektrodespidsen gennem myocardiet, eller den ┆
0x2e800…2e900 (46, 0, 8) Sector 2e09ff00095541 ┆. UAkan v`re varierende, f.eks. ved l]stliggende elektrode. B. Fysiologiske En r`kke af de i organismen naturligt forekommende eller kunstigt tilf]rte stoffer kan `ndre koncentration, og dermed `ndre excitabiliteten, f.eks. isk`mi ved AMI. 3.3 M┆
0x2e900…2ea00 (46, 0, 9) Sector 2e0aff00095541 ┆. UAETODER TIL M<LING AF PMT Flere firmaer har fremstillet pacemakere med henblik p> m>ling af PMT, og der findes en r`kke meddelelser om de kliniske resultater med disse PMT m>lende pacemakere. I dette afsnit er de kliniske materialer kun refereret,┆
0x2ea00…2eb00 (46, 0, 10) Sector 2e0bff00095541 ┆. UA idet en n]jere diskussion af indholdet er henlagt til respektive afsnit i herv`rende bog. Preston et al. 1966 har beskrevet en pacemaker fra General Electric hvor der ved hj`lp af en extern spole skete en induktiv p>virkning af pacemakeren s>lede┆
0x2eb00…2ec00 (46, 0, 11) Sector 2e0cff00095541 ┆. UAs at frekvens og output kunne `ndres. De kliniske resultater er publiceret af Preston 1971. Van der Berg & Thalen 1967 har beskrevet en pacemaker produceret af Vitatron, der benytter samme princip som General Electric. Vitatron pacemakerens klinis┆
0x2ec00…2ed00 (46, 0, 12) Sector 2e0dff00095541 ┆. UAke anvendelse er beskrevet af Thalen 1970 og Oltmanns & Kystner 1974. Nathan et al. 1971 har beskrevet en pacemaker fremstillet af MERC (Medical Electronics Research Corp.). Princippet i denne pacemakers t`rskelm>ling er en percutant indf]rt teflo┆
0x2ed00…2ee00 (46, 0, 13) Sector 2e0eff00095541 ┆. UAn isoleret n>l, der perforerer et vindue i pacemakeren d`kket af selvforseglende siliconegummi. Herved skabes der elektrisk kontakt til den differente elektrode, s>ledes at b>de pacemakerens output og det intrakardielle EKG kan m>les, ligesom der ka┆
0x2ee00…2ef00 (46, 0, 14) Sector 2e0f3200095541 ┆. 2 UAn introduceres fremmede pacemakerimpulser. s der derfor en stabil PMT p> et givent system, m> det betyde at samtlige determinanter for dette system har v`ret stabile i observationsperioden. Is`r kan det v`re nyttigt at registrere stabiliteten p> u┆
0x2ef00…2f000 (46, 0, 15) Sector 2e00ff00095541 ┆. UA 1 Chardac et al. 1971 har beskrevet en pacemaker fremstillet af Medtronic, hvor princippet for PMT m>lingen er en `ndring af impulsens duration istedet for amplituden. Dette sker ved┆
0x2f000…2f100 (47, 0, 0) Sector 2f01ff00095541 ┆/ UA 1 Luceri et al. 1972 har p> 5-11 >r gamle elektroder fundet at 19% viste stigende PMT, og derfor fundet indikation for ublodig m>ling af PMT. 3) Et M>l for Risikoen for Komplikati┆
0x2f100…2f200 (47, 0, 1) Sector 2f02ff00095541 ┆/ UAon. S>fremt det p> grundlag af visse t`rskelparametre (f.eks. den maximale v`rdi af PMT eller den maximale variation af PMT) kan p>vises en klinisk tilfredsstillende sensitivitet og specificitet, vil der kunne opstilles en prognose for et givent sy┆
0x2f200…2f300 (47, 0, 2) Sector 2f03ff00095541 ┆/ UAstem. 3.2 T@RSKELFORSTYRRENDE KOMPLIKATIONER (TFK) Det er vigtigt at m>le PMT p> grund af PMTs dynamiske natur ved nyimplantation, elektrodedisplacering, elektrodebrud, myocardieskade, AMI og farmakologiske - og fysiologiske variationer (Presto┆
0x2f300…2f400 (47, 0, 3) Sector 2f04ff00095541 ┆/ UAn, 1977). Fontaine et al. 1968, Windisch et al. 1969, Schulten et al. 1973 kunne ved m>ling af kronisk PMT diagnotisere forskellige komplikationer. M>les PMT med en capacitiv sp`ndingsgenerator vil de fleste t`rskeldeterminanter beskrevet i kapi┆
0x2f400…2f500 (47, 0, 4) Sector 2f05ff00095541 ┆/ UAtel 1 kunne influere p> resultatet og de vil s>ledes kunne optr`de som TFK. Funktionelt kan de inddeles i: A. Fysiske 1) Resistive Elektrodemodstanden kan ]ges, f.eks. ved elektrodebrud med v`dske i kablet og bevaret isolation. 2) Kapac┆
0x2f500…2f600 (47, 0, 5) Sector 2f06ff00095541 ┆/ UAitive @ndres elektrodens form, st]rrelse eller materiale vil systemets kapacitans `ndres, f.eks. vil den ]ges ved isolationsdefekt, hvor den differente elektrode vil `ndre s>vel st]rrelse som form og ofte ogs> materiale, da lederen i kablet hypp┆
0x2f600…2f700 (47, 0, 6) Sector 2f07e900095541 ┆/ i UAigt best>r af et andet materiale end spidsen. 1) + 2) Resistive & Kapacitive Oftest vil s>vel elektrodens resistive og kapacitive forhold `ndres, f.eks. ved elektrodebrud eller korroderet elektrode med isolationsdefekt. . str`kkeligt belyst┆
0x2f700…2f800 (47, 0, 7) Sector 2e08ff00095541 ┆. UA 1 3) Topografiske. Afstanden mellem elektrode og excitabelt v`v kan `ndres, f.eks. vil den ]ges ved displacering eller perforation af elektrodespidsen gennem myocardiet, eller den ┆
0x2f800…2f900 (47, 0, 8) Sector 2f09ff00095541 ┆/ UA 1 KAPITEL 3 M<LING AF PMT 3.1 DEN KLINISKE BETYDNING AF AT M<LE PMT Ved l]bende at registrere PMT p> et permanent implanteret system, vil man kunne opn> en r`kke fordele: 1)┆
0x2f900…2fa00 (47, 0, 9) Sector 2f0aff00095541 ┆/ UA Et m>l for pacesikkerheden, hvor pacesikkerheden angiver forholdet mellem pacemakerens normale output og PMT. En foruds`tning for en sikker pacemakerbehandling er en tilstr`kkelig stor margin mellem pacemakerens output og PMT (Fontaine et al., 197┆
0x2fa00…2fb00 (47, 0, 10) Sector 2f0bff00095541 ┆/ UA1). M>ling af pacesikkerheden er blevet aktualiseret efter fremkomsten af lithiumbatterier, hvor batterisp`ndingen aftager j`vnt fra B.O.L. (begin of life) til E.O.L. (end of life), idet udskiftningskriteriet for pacemakeren hos de patienter med en┆
0x2fb00…2fc00 (47, 0, 11) Sector 2f0cff00095541 ┆/ UA kronisk PMT, h]jere end outputtet ved E.O.L., vil v`re givet af pacesikkerheden. Endvidere foruds`ttes en udnyttelse af de multiprogramerbare pacemakeres lavenergi indstilling (lille amplitude, kort duration), at pacesikkerheden l]bende kan regi┆
0x2fc00…2fd00 (47, 0, 12) Sector 2f0dff00095541 ┆/ UAstreres, svarende til at Preston 1971 og Luceri et al. 1977 har foresl>et at patienter med lav kronisk PMT ved skift skulle have implanteret specielle low-output pacemakere. 2) Et M>l for Pacesystemets Stabilitet. Er f]rst den initiale noget usta┆
0x2fd00…2fe00 (47, 0, 13) Sector 2f0eff00095541 ┆/ UAbile PMT overst>et, har de fleste unders]gelser vist, at der fremover kan forventes langvarig stabil PMT (Furman et. al., 1977). En omhyggelig m>ling af PMT sikrer en god og stabil pacesituation (Barold & Winner, 1976). En lang r`kke t`rskeldeterm┆
0x2fe00…2ff00 (47, 0, 14) Sector 2f0fff00095541 ┆/ UAinanter er beskrevet i kapitel 1, registreres der derfor en stabil PMT p> et givent system, m> det betyde at samtlige determinanter for dette system har v`ret stabile i observationsperioden. Is`r kan det v`re nyttigt at registrere stabiliteten p> u┆
0x2ff00…30000 (47, 0, 15) Sector 2f00ce00095541 ┆/ N UAdsatte systemer (Roy & Sowton, 1974), d.v.s. systemer der er ramt af teknisk vanskelig implantation, initial h]j PMT, anatomisk d>rlig placering, tidligere exit blok, cardiomegali, tussive synkoper. t for ioner og/eller en ]get antiphlogistisk effe┆
0x30000…30100 (48, 0, 0) Sector 3001ff00095541 ┆0 UAkt. Somogoi et al. 1971 fandt s>ledes en nedsat v`vsreaktion omkring elektroden efter forbehandlingen med glukokortiokoider. 2.3.7 Konklusion: Den farmakodynamiske effekt p> stimulationst`rsklen p> forskellige farmaca er utilstr`kkeligt unders┆
0x30100…30200 (48, 0, 1) Sector 3002df00095541 ┆0 _ UA]gt og det er vanskeligt at drage egentlige konklusioner p> basis af de hidtidige publicerede unders]gelser. Furmann et al. 1977 anser farmaca og elektrolytters indvirkning p> PMT for at v`re lille og forsvindende. te s> l`nge den ikke ]ges over 9┆
0x30200…30300 (48, 0, 2) Sector 30037700095541 ┆0 w UA 1 skema t stimulationst`rsklen ]ges ved stigende vand (0,9%) ingen effekt havde. Magnium: Forholdene er d>rligt belyste, i almindelighed vil ┆
0x30300…30400 (48, 0, 3) Sector 3004ff00095541 ┆0 UA 1 2.3.8 Andre <rsager Som det fremg>r af tabellen er der meddelelser om, at arbejde neds`tter og s]vn ]ger stimulationst`rsklen. De publicerede resultater er imidlertid ikke entydi┆
0x30400…30500 (48, 0, 4) Sector 3005ff00095541 ┆0 UAge, idet Grendahl & Schaanning 1970 hos 10 patienter ikke fandt nogen signifikant `ndring under arbejde. I mods`tning hertil fandt Preston et al. 1967, Sowton & Barr 1969 og Westerholm, 1971 et fald i stimulationst`rsklen, som man i almindelighed t┆
0x30500…30600 (48, 0, 5) Sector 3006ff00095541 ┆0 UAill`gger et nedsat sympaticustonus. Grendahl & Schaanning 1970fandt hos 10 patienter ingen `ndring under s]vn, medens Preston et al. 1967 fandt en signifikant ]get t`rskel hos 5 patienter. Denne effekt till`gges en ]get parasympaticustonus. 2.┆
0x30600…30700 (48, 0, 6) Sector 3007ed00095541 ┆0 m UA3.9 Konklusion Samtlige unders]gelser er karakteriseret ved f> patienter, samt f> og ofte d>rligt definerede m>lesituationer, og det er vanskeligt p> basis af de foreliggende unders]gelser at drage nogen endelige konklusioner. str`kkeligt belyst┆
0x30700…30800 (48, 0, 7) Sector 2f087500095541 ┆/ u UA 1 Tabel 2.2 oretaget m>ling af intracellul`r K + koncentration. Man kan derfor ikke umiddelbart drage nogen endelig konklusion om K + koncentration┆
0x30800…30900 (48, 0, 8) Sector 3009ff00095541 ┆0 UAens betydning, og kan s>ledes heller ikke give rekommandationer ved akutte episoder med h]j PMT. 2.3.6 Farmaka Farmakas indvirkning p> stimulationst`rsklen er beskrevet i en r`kke arbejder (tabel 2.1). Forholdene hvorunder de enkelte unders]g┆
0x30900…30a00 (48, 0, 9) Sector 300aff00095541 ┆0 UAelser er foretaget, varierer s> meget, at en sammenligning mellem de enkelte arbejder ikke er mulig, der er derfor heller ikke anf]rt aktuel stimulationst`rskel, hvorimod det er i skemaet anf]rt om man har konstateret signifikant `ndring i stimulati┆
0x30a00…30b00 (48, 0, 10) Sector 300b1400095541 ┆0 UAonst`rsklen. d dette arbejde ikke har skelnet mellem ioniserbar og ikke-ioniserbar calcium, s>ledes at man m> vurdere resultaterne med nogen reservation. Kalium: Langt de fleste unders]gelser vedr]rende kationers indvirkning p> stimulationst`rsk┆
0x30b00…30c00 (48, 0, 11) Sector 300cff00095541 ┆0 UA 1 Unders]gelserne er foretaget p> ganske sm> serier: 3-14 individer, nogle unders]gelser er foretaget p> nyimplanterede elektroder, andre p> gamle. Kun i enkelte unders]gelser har ┆
0x30c00…30d00 (48, 0, 12) Sector 300dff00095541 ┆0 UAman kr`vet, at stimulationst`rsklen efter unders]gelsen vendte tilbage til udgangsniveauet. I enkelte unders]gelser er der benyttet en str]mgenerator, i de fleste en kapacitiv sp`ndingsgenerator som impulsgiver. Unders]gelserne er ofte modstridend┆
0x30d00…30e00 (48, 0, 13) Sector 300eff00095541 ┆0 UAe, men der er dog ensstemmende resultater for isk`mis og steroiders indflydelse p> t`rsklen. Ved ligering af koronararterier er der p> hundefors]g set t`rskelstigning p> op til 1300% (Pieniak et al., 1973) (Chardack et al, 1969), og unders]gelser┆
0x30e00…30f00 (48, 0, 14) Sector 300fff00095541 ┆0 UA p> mennesker (Westerholm, 1971) har ligeledes vist en signifikant stigning af stimulationst`rsklen. Glukokortikoider er indgivet ialt til 28 patienter, og der blev hos alle m>lt et entydigt fald i stimulationst`rsklen registreret fra 2 timer til ┆
0x30f00…31000 (48, 0, 15) Sector 3000ff00095541 ┆0 UA10 dage efter indgiften (Oltmanns & Kystner, 1974), (Rupp et al., 1973), (Preston et al., 1966), (Mowry et al., 1965), (Preston et al., 1967). Virkningen tilskrives enten en ]get membranpermeabilitet for ioner og/eller en ]get antiphlogistisk effe┆
0x31000…31100 (49, 0, 0) Sector 3101ff00095541 ┆1 UAi ulige forhold, derfor er det i praksis umuligt at forudsige indvirkningen p> stimulationst`rsklen. Hertil kommer at de ]vrige ioners koncentrationsforhold meget vel ogs> kan forrykke ovenn`vnte relationer. Derfor er det ikke s> m`rkeligt, at der┆
0x31100…31200 (49, 0, 1) Sector 3102ff00095541 ┆1 UA findes modstridende oplysninger i litteraturen. Walker et al. 1964, Surawicz 1965, Knoebel et al. 1967, Gettes et al. 1969, Pieniak 1971 og Walker 1974 p>viser at en ]gning af ekstracellul`r serumkalium, i det mindste s> l`nge den ikke ]ges over 9┆
0x31200…31300 (49, 0, 2) Sector 3103a000095541 ┆1 UA mEq/1, medf]rer en neds`ttelse af stimulationst`rsklen. Gettes et al. 1969 og O'Reilly 1974 har omvendt vist, at stimulationst`rsklen ]ges ved stigende vand (0,9%) ingen effekt havde. Magnium: Forholdene er d>rligt belyste, i almindelighed vil ┆
0x31300…31400 (49, 0, 3) Sector 3104ff00095541 ┆1 UA 1 ekstracellul`r serumkaliumniveau. Surawicz 1966 fandt at PMT hos 2 patienter steg betydeligt i forbindelse med hyperkali`mi (se-K + 7 meq/1), men p> den anden side havde `ndringe┆
0x31400…31500 (49, 0, 4) Sector 3105ff00095541 ┆1 UAr i K + koncentrationen varierende og uforudsigelig effekt p> PMT, hos patienter der prim`rt havde stimulationsproblemer enten p.gr.a. faldende output fra pacemakeren eller h]j PMT p.gr.a. fibrosering omkring elektroden. Vallentin & Meibom 1976 ku┆
0x31500…31600 (49, 0, 5) Sector 3106ff00095541 ┆1 UAnne ikke, ved `ndring i K + koncentrationen, p>vise et sammenh`ng mellem PMT og s>vel intra- som ekstra cellul`r K + koncentration. Preston et al. 1967 viste at infusion af K + tilsat insulin ]gede PMT under henvisning til at insulin ]ger intrac┆
0x31600…31700 (49, 0, 6) Sector 3107ff00095541 ┆1 UAellul`r K + i hjertet. 2.3.5 Konklusion Selvom de fleste unders]gelser har vist en korrelation mellem extracellul`r K + koncentration og PMT, oftest s>ledes at PMT blev mindre ved stigende se-K + , er forholdene fortsat utilstr`kkeligt belyst┆
0x31700…31800 (49, 0, 7) Sector 3008ff00095541 ┆0 UA. Medvirkende hertil er, at der kun foreligger f> m>linger af TP's variation, og kun i et enkelt tilf`lde er foretaget m>ling af intracellul`r K + koncentration. Man kan derfor ikke umiddelbart drage nogen endelig konklusion om K + koncentration┆
0x31800…31900 (49, 0, 8) Sector 3109ff00095541 ┆1 UA 1 en h]j calciumionkoncentration g]r TP mindre negativt, alts> stimulationst`rsklen h]jere. At forholdene er komplicerede, og at man ikke uden videre kan slutte ud fra basale elektr┆
0x31900…31a00 (49, 0, 9) Sector 310aff00095541 ┆1 UAofysiologiske studier til forholdene i det intakte hjerte, viser et arbejde af Gettes et al. 1969, hvor man ikke fandt nogen `ndring af stimulationst`rsklen under samtidig `ndring af serumcalcium i omr>det fra 3,0 til 7,0 meq/1. Det skal dog bem`r┆
0x31a00…31b00 (49, 0, 10) Sector 310bff00095541 ┆1 UAkes, at man ved dette arbejde ikke har skelnet mellem ioniserbar og ikke-ioniserbar calcium, s>ledes at man m> vurdere resultaterne med nogen reservation. Kalium: Langt de fleste unders]gelser vedr]rende kationers indvirkning p> stimulationst`rsk┆
0x31b00…31c00 (49, 0, 11) Sector 310cff00095541 ┆1 UAlen har koncentreret sig om kaliumionen. S> godt som alle unders]gelser er foretaget ud fra en bed]mmelse af den ekstracellul`re kaliumionkoncentration, medens der kun findes et enkelt arbejde, hvor man ogs> har m>lt den intracellul`re kaliumionkon┆
0x31c00…31d00 (49, 0, 12) Sector 310dff00095541 ┆1 UAcentration. Neds`ttes den intracellul`re kaliumionkoncentration, vil den transmembrane kaliumgradient mindskes. (Hoffmann & Cranefield, 1960). Da det er den transmembrane kaliumiongradient, der bestemmer HMP vil dette alts> blive mindre negativt; ┆
0x31d00…31e00 (49, 0, 13) Sector 310eff00095541 ┆1 UAteoretisk skulle stimulationst`rsklen mindskes. Imidlertid har Antoni et al. 1963 vist, at i det mindste i pacemakerfibre reduceres t`rskelpotentialet ogs> ved ]get intracellul`r kaliumkoncentration. Omvendt er det vist, at lav ekstracellul`r kali┆
0x31e00…31f00 (49, 0, 14) Sector 310fff00095541 ┆1 UAumkoncentration ]ger HMP i ventrikelfibre (men ikke i Purkinje-fibre). Lav ekstracellul`r kaliumionkoncentration medf]rer ofte nedsat overledningshastighed (Surawitcz, 1966). Dominiquez & Fozzard 1970 fandt at b>de lav og h]j ekstracellul`r K + i┆
0x31f00…32000 (49, 0, 15) Sector 3100ff00095541 ┆1 UAoner, fra 2,7 meq/1 til 4,0 meq/1, mindskedes HMP en smule, medens TP var u`ndret, svarende til at PMT blev lidt lavere. Det er s>ledes vist, at varierende ekstracellul`re kaliumskoncentration afficerer s>vel HMP, TP samt ledningshastigheden, ofte ┆
0x32000…32100 (50, 0, 0) Sector 3201ff00095541 ┆2 UAariopacemakeren er den supernormale periode ogs> flere gange p>vist (se side 187). 2.3.4 Omgivende Ioner Da anioner ikke anses for at indg> i opbygningen af HMP og TP er det kun variationer i det intra- og ekstracellul`re kation milj], der kan ┆
0x32100…32200 (50, 0, 1) Sector 3202ff00095541 ┆2 UAt`nkes at influere p> stimulationst`rsklen, via en `ndring af cellens excitabilitet. Natrium: En neds`ttelse af natrium-ionkoncentrationen indenfor det omr>de, hvor liv fortsat er muligt, har ingen effekt p> hjertets elektrofysiologiske forhold. ┆
0x32200…32300 (50, 0, 2) Sector 3203ff00095541 ┆2 UA En enkelt unders]gelse p> 3 patienter af Preston et al. 1967 har vist t`rskelstigning i tilslutning til i.v. infusion af 3% NaCl, medens fysiologisk saltvand (0,9%) ingen effekt havde. Magnium: Forholdene er d>rligt belyste, i almindelighed vil ┆
0x32300…32400 (50, 0, 3) Sector 3204ff00095541 ┆2 UAforh]jet magniumionkoncentration deprimere den atrioventrikul`re og den interventrikul`re overledning Surawicz 1966. Ved samtidig lav calciumionkoncentration vil h]j magnium neds`tte og lav magnium ]ge varigheden af den absolutte refrakt`rperiode. ┆
0x32400…32500 (50, 0, 4) Sector 3205ff00095541 ┆2 UA Brint: Der findes enkelte meddelelser, der beskriver brintionens betydning for stimulationst`rsklen p> hunde. Hughes et al. 1975 fandt, at s>vel ved acidose (base excess = -15) samt ved baseose (base excess = +15) var stimulationst`rsklen signif┆
0x32500…32600 (50, 0, 5) Sector 3206ff00095541 ┆2 UAikant h]jere. Ved pacing med str]mgenerator fandtes PMT at stige fra ca. 0,3 milliampere til omkring 0,6 milliampere. Westerholm 1971 fandt ligeledes i en unders]gelse p> 9 patienter at resp. acidose ]gede t`rsklen, men p> den anden side at resp. ┆
0x32600…32700 (50, 0, 6) Sector 3207ff00095541 ┆2 UAbaseose s`nkede stimulationst`rsklen. Calcium: Det hvilende membranpotentiale afficeres i almindelighed ikke af calciumionkoncentrationen (Surawicz, 1966), derimod `ndres t`rskelpotentialet: lav calciumionkoncentration g]r TP mere negativt, hvil┆
0x32700…32800 (50, 0, 7) Sector 31086100095541 ┆1 a UAket i hvert fald teoretisk med et u`ndret HMP skulle mindske stimulationst`rsklen, medens kkes kan det ikke, at venstre ventrikel gennemg>ende er lidt mere excitabel end h]jre ventrikel, som f]lge af en lidt forskellig autonom tonus i de to ventrik┆
0x32800…32900 (50, 0, 8) Sector 3209ff00095541 ┆2 UAler. Som det er n`vnt tidligere, er afstanden mellem elektrode og det excitable v`v, alts> tykkelsen af det ikke-excitable v`v, en afg]rende faktor for stimulationst`rsklen, s>ledes at de modstridende fors]gsresultater muligvis ogs> kan forklares ┆
0x32900…32a00 (50, 0, 9) Sector 320aff00095541 ┆2 UAved dette forhold. 2.3.3 Refrakt`rtid PMT afh`nger af, hvilken fase af kontraktion hjertecellen er i. PMT m>les normalt i hjertets diastole. En undtagelse herfra er tilf`lde, hvor PMT m>les p> individer med spontan aktivitet, og hvor man unde┆
0x32a00…32b00 (50, 0, 10) Sector 320bff00095541 ┆2 UAr m>lingen fors]ger at over-drive hjertet. Som vist af Brooks et al. 1955 samt af Hoffman og Cranefield 1960 er stimulationst`rsklen st]rre under systolen end under diastolen. I fase 0, fase 1, fase 2 og en del af fase 3 er det umuligt at stimule┆
0x32b00…32c00 (50, 0, 11) Sector 320cff00095541 ┆2 UAre hjertet, svarende til hjertets absolutte refrakt`re periode, der omfatter de f]rste ca. 250 ms af hjertecyklus regnet fra kontraktionens begyndelse (= ca. 1/3 af hjertets samlede cyklus). De f]lgende ca. 30 ms er hjertet i sin relative refrakt`r┆
0x32c00…32d00 (50, 0, 12) Sector 320dff00095541 ┆2 UAe periode. Flere har i]vrigt vist at hjertets relative h]je PMT i denne periode er lavere for anodisk end for katodisk stimulation. (Dekker, 1970), (van Dam et al., 1956), (Cranefield, 1957). Yderligere har Dekker 1970 vist at PMT i denne periode ┆
0x32d00…32e00 (50, 0, 13) Sector 320eff00095541 ┆2 UAaf hjerte cyklus tiltog i st]rrelse fra anodisk >bning, katodisk >bning, katodisk slutning til anodisk slutning af str]mmen. Den resterende del af fase 3, og lidt ind i fase 4, ialt ca. 30 ms, ben`vnes den supernormale periode (Sherf, 1939) et vel┆
0x32e00…32f00 (50, 0, 14) Sector 320fc300095541 ┆2 C UAkendt begreb fra elektrofysiologien (Hoffman & Cranefield, 1960), hvor hjertets excitabilitet er ]get 10-15% i forhold til excitabiliteten i resten af fase 4 svarende til det normale HMP. volt, hvad enten elektroderne var lokaliserede i ventrikels┆
0x32f00…33000 (50, 0, 15) Sector 3200ff00095541 ┆2 UA 1 Enkelte (Soloff & Fewell, 1960), (Hernandez-Pieretti et al., 1969) har demonstreret eksistensen af en supernormal periode ved pr`maturt pacede QRS-komplekser. Ved PMT m>ling med v┆
0x33000…33100 (51, 0, 0) Sector 3301ff00095541 ┆3 UAoder placeret over venstre ventrikel i forhold til elektroder placeret over h]jre. Lignende resultat kom imidlertid Hughes & Tyers 1975 ogs> til, da de p> 20 hunde, der fik implanteret ens udformede elektroder (ball-tip), fandt en lavere PMT p> el┆
0x33100…33200 (51, 0, 1) Sector 3302ff00095541 ┆3 UAektroder over venstre i forhold til elektroder over h]jre ventrikel. Denne unders]gelse blev gennemf]rt med en str]mgenerator, ved varierende duration, og s>vel energi som impedans blev udregnet. Unders]gelse af Marchand et al. 1967 viste, at der ┆
0x33200…33300 (51, 0, 2) Sector 3303ff00095541 ┆3 UAingen forskel var p> stimulationst`rsklen ved endokardiel subsidi`rt myokardiel elektrodeplacering. Unders]gelser af Overdijk et al. 1966 viste, at der kun var ubetydelig lavere PMT ved endokardiel elektrodeplacering i forhold til epikardiel placer┆
0x33300…33400 (51, 0, 3) Sector 3304ff00095541 ┆3 UAing. Nasseri et al. 1966 viste, at stimulationst`rsklen for epikardielle elektroder er st]rre end stimulationst`rsklen for myokardielle elektroder, formentlig p.gr.a. at tykkelsen af det ikke-excitable v`v er st]rre ved epikardiel end myokardiel e┆
0x33400…33500 (51, 0, 4) Sector 3305ff00095541 ┆3 UAlektrodeplacering. Windisch et al. 1969 har p> 33 patienter vist at PMT ved endocardial elektrodeplacering i h]jre ventrikel var en faktor 3 lavere omkring tricuspidalklappen end i apex. Siddons & Sowton 1965 har i 4 tilf`lde fundet h]j PMT n>r e┆
0x33500…33600 (51, 0, 5) Sector 33063500095541 ┆3 5 UAlektroden blev placeret i sinus coronarius. - Pt + Cl 2 + 2e - 1 Stiger str]mt`theden tilstr`kkeligt (f.eks. ved anvendelse af meget sm> elektroder) kan en anden type redox ┆
0x33600…33700 (51, 0, 6) Sector 3307ff00095541 ┆3 UA 1 2.3.2 Konklusion Der er s>ledes modstridende oplysninger i litteraturen om elektrodeplaceringens betydning, og man kan ikke p> de foreliggende unders]gelser drage nogen endelig ko┆
0x33700…33800 (51, 0, 7) Sector 3208ff00095541 ┆2 UAnklusion, >rsagen er ofte d>rligt definerede m>lesituationer (Hughes & Tyers, 1975). Udelukkes kan det ikke, at venstre ventrikel gennemg>ende er lidt mere excitabel end h]jre ventrikel, som f]lge af en lidt forskellig autonom tonus i de to ventrik┆
0x33800…33900 (51, 0, 8) Sector 3309ff00095541 ┆3 UAt en vis indv`kst af bindev`v, og der er ikke meddelt langtids follow-up. Richter et al. 1979 beskrev i 1979 en speciel kul-elektrode (aktiveret kul p> glas), der siden er blevet implanteret p> mennesker (Bech-Jansen et al., 1979). P> grund af ku┆
0x33900…33a00 (51, 0, 9) Sector 330aff00095541 ┆3 UAllets aktivering samt p> grund af at elektroden har en elektrisk stor overflade, bliver polarisarionsimpedans ganske lille, (1:3000) hvorved der opn>s en prim`r lav PMT. Hertil kommer at kul-elektroden tilsyneladende er mere v`vsvenlig og derfor ┆
0x33a00…33b00 (51, 0, 10) Sector 330bff00095541 ┆3 UAikke giver anledning til s> kraftig fibrosedannelse som konventionelle elektroder. Som f]lge heraf bibeholdes i det v`sentligste en relativ kort elektrode-v`vs afstand og herved en relativ lav PMT. De forel]bige resultater med 41 humant implantere┆
0x33b00…33c00 (51, 0, 11) Sector 330cff00095541 ┆3 UAde elektroder (Bech-Jansen et al., 1979) viser, at den kroniske PMT m>lt p> 3 mdr. gamle elektroder er ca. 20% lavere end tilsvarende Pt-Ir elektroder. 2.2.4 Impulsens Polaritet Mansfield 1967 og Greatbach 1969 har vist at polarisationsimpedans┆
0x33c00…33d00 (51, 0, 12) Sector 330dff00095541 ┆3 UAen gennemg>ende er lidt st]rre ved anodisk end ved katodisk stimulation, uden at det har v`ret muligt at give forklaring p> f`nomenet. 2.3 C. FYSIOLOGISKE FORHOLD Som allerede omtalt er det forholdet mellem HMP og TP, samt konduktiviteten i hje┆
0x33d00…33e00 (51, 0, 13) Sector 330ebc00095541 ┆3 < UArtet, der er afg]rende for excitationst`rsklens st]rrelse. Enhver faktor, der har indflydelse p> excitationst`rsklen vil `ndre st]rrelsen af stimulationst`rsklen og dermed af PMT. gende str]mt`thed, dvs. for en given str]mstyrke vil kapacitansen v┆
0x33e00…33f00 (51, 0, 14) Sector 330fff00095541 ┆3 UA 1 2.3.1 Elektrodetopografi Weirich et al., 1958 (84) unders]gelser viste dog, at der ikke var nogen forskel p> PMT m>lt i volt, hvad enten elektroderne var lokaliserede i ventrikels┆
0x33f00…34000 (51, 0, 15) Sector 3300ff00095541 ┆3 UAeptet, i h]jre eller venstre ventrikelv`g. Samstemmende resultater er fundet af Fletcher 1963 og Thalen 1969. I mods`tning hertil har Marchand i 1967, - omend materialet kun bestod af 3 isolerede hjerter -, fundet lavere PMT m>lt i volt, p> elektr┆
0x34000…34100 (52, 0, 0) Sector 3401ff00095541 ┆4 UA]lge af polarisationsimpedansen, i en unders]gelse p> 13 patienter, der fik implanteret Elemas 588-B elektrode (20 mm 2 ) og blev stimuleret med en impuls p> 2 ms. Anvendes en Ag-AgCl elektrode (Greatbatch 1969) kan polarisations impedansen neds`t┆
0x34100…34200 (52, 0, 1) Sector 3402ff00095541 ┆4 UAtes meget betydeligt, hovedsagelig som f]lge af en reduktion af dobbeltlagskapacitansen. Schaldach 1971 har konstrueret en metalelektrode d`kket af et tyndt di-elektrisk lag: tantal coated med tantal-oxid. Denne elektrodes lave polarisationsimped┆
0x34200…34300 (52, 0, 2) Sector 3403ff00095541 ┆4 UAans opn>s, fordi redox processerne elimineres, idet elektroden har en kondensators egenskaber. Der er ogs> gjort andre fors]g p> at mindske energitabet som f]lge af elektrodens elektro-kemiske processer: Lewin et al. 1967 beskrev en DCD-elektrod┆
0x34300…34400 (52, 0, 3) Sector 3404ff00095541 ┆4 UAe (Differential Current Density), hvor man forenede et stort elektrodeareal med stor str]mt`thed. Elektroden var omgivet af en selastic kapsel, fyldt med en elektrolyt (KC1), og forsynet med et lille hul. Den prim`rt lave t`rskel for DCD-elektrode┆
0x34400…34500 (52, 0, 4) Sector 3405ff00095541 ┆4 UAn opn>s som f]lge af denne elektrodes store elektriske overflade, hvilket giver en lav str]mt`thed og dermed en lille polarisations impedans. Da str]mmen kun kan slippe ud gennem et lille hul, opn>r man herigennem lokalt en h]j str]mt`thed. Langti┆
0x34500…34600 (52, 0, 5) Sector 34062700095541 ┆4 ' UAdserfaringer med elektroden har 4) Pt + 2 Cl - Pt + Cl 2 + 2e - 1 Stiger str]mt`theden tilstr`kkeligt (f.eks. ved anvendelse af meget sm> elektroder) kan en anden type redox ┆
0x34600…34700 (52, 0, 6) Sector 3407ff00095541 ┆4 UA 1 vist, at stimulationst`rsklen kan holde sig lav over l`ngere perioder, men at der er tilb]jelighed til indv`kst af bindev`v i det indre kammer med stigende stimulationst`rskel til ┆
0x34700…34800 (52, 0, 7) Sector 3308ff00095541 ┆3 UAf]lge. En anden modifikation af DCD-elektroden er angivet af Mindt & Racine 1973. Det er en elgeloy-elektrode coated med teflon, hvori der er udfr`set 3 ringe af 0,8 mm tykkelse. Disse ringe fyldes med elektrolyt. De hidtidige resultater har vis┆
0x34800…34900 (52, 0, 8) Sector 3409ff00095541 ┆4 UA 1 Ved transport af ladning skal der s>ledes overvindes 2 forhindringer: dobbeltlags kapacitansen og Faraday's modstand. Den resulterende impedans ben`vnes polarisationsimpedansen. ┆
0x34900…34a00 (52, 0, 9) Sector 340aff00095541 ┆4 UA Forholdene kan illustreres ved at iagttage sp`ndingsforl]bet, n>r der anvendes en konstant str]mgenerator (Fig. 2-4). I denne figur starter kurven med et hurtigt upstroke, dette sp`ndingsfald repr`senterer systemets samlede resistive komponenter┆
0x34a00…34b00 (52, 0, 10) Sector 340bff00095541 ┆4 UA (= x) (= den ohmske modstand), den efterf]lgende tiln`rmelsesvise exponentielle stigning (= y) er et udtryk for systemets samlede kapacitive komponenter, der s>ledes varierer som en funktion af impulsvarigheden (= t). (Weinmann & Mahler, 1964). ┆
0x34b00…34c00 (52, 0, 11) Sector 340cff00095541 ┆4 UA Fig. 2-4 SP@NDINGSFORL[BET OVER ELEKTRODEN VED PACING MED STR[MGENERATOR Polarisationsimpedansen afh`nger af flere faktorer: 2.2.1 Impulsvarighed Som det fremg>r af fig. 2-4 over sp`ndingsforl]bet ved konstant str]┆
0x34c00…34d00 (52, 0, 12) Sector 340dfe00095541 ┆4 ~ UAmpacing er den kapacitive komponent eksponentiel og vokser som funktion af impulsvarigheden mod en gr`nsev`rdi. Dvs. at det procentuelle energitab som f]lge af elektrokemiske processer er mindre ved korte impulser. (Joskowicz & Steinbach, 1974). a┆
0x34d00…34e00 (52, 0, 13) Sector 340eff00095541 ┆4 UA 1 2.2.2 Str]mt`theden Det kan vises Jaron et al. 1969, Mansfield 1967, Schwan 1966 at kapaciteten tiltager med stigende str]mt`thed, dvs. for en given str]mstyrke vil kapacitansen v┆
0x34e00…34f00 (52, 0, 14) Sector 340fff00095541 ┆4 UA`re st]rre ved sm> elektroder end ved store. 2.2.3 Elektrodematerialet Elektrodematerialets beskaffenhed er af den st]rste betydning for polarisationsimpedansens st]rrelse (Irnich, 1975), (Joskowicz & Steinbach, 1974), (Tyers et al., 1974), ide┆
0x34f00…35000 (52, 0, 15) Sector 3400ff00095541 ┆4 UAt s>vel di-elektricitetskonstanten der betinger systemets kapacitans som typen af redox proces er betinget af elektrodematerialet. For konventinelle Platin-Iridium elektroder fandt Joskowicz & Steinbach 1974 s>ledes et energitab p> 15% - 27% som f┆
0x35000…35100 (53, 0, 0) Sector 3501ff00095541 ┆5 UAller potentiale differensen) er tilstr`kkelig stor til at overvinde den reversible cellesp`nding, vil en elektrokemisk proces starte. Den potentiale differens ved hvilken dette sker kaldes af nogle polarisations potentialet, og potentialer st]rre e┆
0x35100…35200 (53, 0, 1) Sector 3502ff00095541 ┆5 UAnd den reversible cellesp`nding kaldes for overpotentialer. Den elektrokemiske proces ved hvilken overf]rslen af elektronen fra metalfase til ionfase sker, ben`vnes en redox proces. Processen repr`senterer en modstand som ben`vnes Faradays mods┆
0x35200…35300 (53, 0, 2) Sector 3503ff00095541 ┆5 UAtand (eller Warburgs modstand). Der findes talrige redox systemer i organismen, som kan anvendes ved elektron-transporten, men forholdene er d>rligt unders]gt. Ved en redox proces hvor der frig]res elektroner, vil der p> elektrodeoverfladen f]rst o┆
0x35300…35400 (53, 0, 3) Sector 3504ff00095541 ┆5 UAg fremmest dannes oxider i mindre grad hydroxider og hydrider. Nogle eksempler p> redox systemer: 1 1) Pt + H 2 O Pt(O 2 ) + 2H + 2 e - (dannelse af oxid) 2) Pt +┆
0x35400…35500 (53, 0, 4) Sector 3505ff00095541 ┆5 UA OH - Pt(OH) + e - (dannelse af hydroxid) 3) Pt(H) Pt + H + + e - (dannelse af hydrid) Den sidste proces, hvor der dannes et metalhydrid, kan kun foreg> p> `delmetalelektroder, dvs. platin- og guldelektroder. hvilk┆
0x35500…35600 (53, 0, 5) Sector 3506ff00095541 ┆5 UAet ogs> vil v`re tilf`ldet for: 4) Pt + 2 Cl - Pt + Cl 2 + 2e - 1 Stiger str]mt`theden tilstr`kkeligt (f.eks. ved anvendelse af meget sm> elektroder) kan en anden type redox ┆
0x35600…35700 (53, 0, 6) Sector 3507ff00095541 ┆5 UAreaktion supplere de f]rst beskrevne, nemlig: 5) 1/2 O 2 + 2H 2 O H 2 O 2 ++ 2e - 6) H 2 O 2 + 2H + 2H 2 O + 2e - hvor opl]st ilt reagerer med vand. Evt. kan der ogs> ske en reaktion med biologiske redox systemer: 7) H-(Oxid)┆
0x35700…35800 (53, 0, 7) Sector 34082000095541 ┆4 UA (Oxid) + H + + e - >r elektroden er implanteret i en katte papill`r muskel, idet potential gradienten var stejlere p> tv`rs end p> langs af muskelfibrenes l`ngderetning. 2.2 B. ELEKTROKEMISKE FAKTORER Nedenst>ende oversigt er baseret p>┆
0x35800…35900 (53, 0, 8) Sector 3509ff00095541 ┆5 UA f]lgende oversigtsv`rker og artikler af Mansfield 1967, Barbotai 1971, Greatbatch 1969, Irnich 1975, Mindt & Schaldach 1975, Guyton & Hambrecht 1974. P> overgangen mellem elektrodespidsens metal og den omkringliggende ekstracellul`re v`ske optr`d┆
0x35900…35a00 (53, 0, 9) Sector 350aff00095541 ┆5 UAer der elektrokemiske processer i tilslutning til stimuleringen. Disse elektrokemiske processer er afh`ngige s>vel af str]mt`theden p> elektrodeoverfladen som af elektrodematerialets art, og er betinget af elektronens faseskift fra elektron-ledning┆
0x35a00…35b00 (53, 0, 10) Sector 350bff00095541 ┆5 UA i metal til ion-ledning i v`ske. Anbringes en leder i en elektrolytisk opl]sning vil der opst> en potentialeforskel mellem elektroden og det omkring liggende medium. Denne potentialeforskel er for>rsaget af dobbeltlagskapacitansen (= Helmholtz┆
0x35b00…35c00 (53, 0, 11) Sector 350cff00095541 ┆5 UA dobbeltlag). Denne dobbeltlagskapacitet best>r inderst mod elektrodeoverfladen af et monomolekyl`rt lag af absorberede vandmolekyler, og ovenp> dette findes en sky af hydraliserede positive ioner. Dvs. at elektrodens inderside er negativt ladet i┆
0x35c00…35d00 (53, 0, 12) Sector 350dff00095541 ┆5 UA forhold til det hydratiserede lag. Den sp`ndingsforskel der herved fremkommer ben`vnes den reversible cellesp`nding. St]rrelsen af kapacitansen afh`nger af st]rrelsen af di-elektricitetskonstanten for henholdsvis elektrode og elektrolyt samt af a┆
0x35d00…35e00 (53, 0, 13) Sector 350e2a00095541 ┆5 * UAfstanden mellem elektrodeoverfladen os 3 patienter med endocardiel fibrose. Da str]mt`theden aftager med kvadratet p> afstanden, vil t`rsklen stiger i dage til uger efter implantationen af elektroden. Svarende til den tiltagende fibrosering omkri┆
0x35e00…35f00 (53, 0, 14) Sector 350fff00095541 ┆5 UA 1 og de hydraliserede lag. St]rrelsesordenen af dobbeltlagskapacitansen angives at v`re mellem 5-20 uF/cm 2 . Da der s>ledes er tale om en kapacitans, kan der ikke l]be en egentlig┆
0x35f00…36000 (53, 0, 15) Sector 3500ff00095541 ┆5 UA str]m, men der opbygges i stedet et ladning p> begge sider svarende til en kondensators to plader. St]rrelsen af denne ladning er bl.a. bestemt af og proportional med potentiale differensen mellem elektroden og det omgivende v`v. N>r ladningen (e┆
0x36000…36100 (54, 0, 0) Sector 3601ff00095541 ┆6 UA, 3-3 1/2 gang (Westerholm, 1972), 3-4 gange (Furmann et al., 1968), 4-8 gange (Diewitz et al., 1971), 5 gange (Koch et al., 1971), og 6 1/2 gang (Sowton & Barr, 1969). R nyi-Vamos et al. 1977 har vist, at en lav PMT ved implantationen medf]rer f`r┆
0x36100…36200 (54, 0, 1) Sector 3602ff00095541 ┆6 UAre t`rskelforstyrrende komplikationer, hvilket helt svarer til de fleste implantations centres normale rutine, hvor det ved elektrode implantationen, tilstr`bes at anbringe elektrodespidsen s> n`r det excitable v`v i hjertet som muligt, med s> lav P┆
0x36200…36300 (54, 0, 2) Sector 3603ff00095541 ┆6 UAMT som muligt. Irnich 1975 viste p> basis af en matematisk model, der foruds`tter et homogent og rent resistivt medium omkring elektroden, at v`vsbr`mmen af non-excitabel v`v mellem en sph`risk elektrode og myokardium ved anvendelse af sp`ndingsge┆
0x36300…36400 (54, 0, 3) Sector 36046900095541 ┆6 i UAnerator i tilslutning til implantationen er 0,5 - 0,6 mm, og efter 1 >rs implantation ca. 2 mm. 1 dg. - 2 >r, og af Huang & Baba 1972 der unders]gte 9 patienter med en elektrodealder 4 dg. - 2 >r. Nedenst>ende oversigt er udarbejdet p> basis af┆
0x36400…36500 (54, 0, 4) Sector 3605ff00095541 ┆6 UA 1 Barbotai 1971 beregnede ligeledes under foruds`tning af et homogent og rent resistivt medium omkring elektroden ved hj`lp af den daglige stigning i den akutte ladningst`theds t`rsk┆
0x36500…36600 (54, 0, 5) Sector 3606ff00095541 ┆6 UAel, tykkelsen af non-excitabelt v`v til 1,8 mm, men fandt ved efterf]lgende histologiske unders]gelser hos 7 hunde en gennemsnitlig tykkelse af det fibr]se v`v p> 0,5 mm. Han konkluderede, at >rsagen m>tte v`re ulinearitet i feltstyrken, mediet var┆
0x36600…36700 (54, 0, 6) Sector 3607ff00095541 ┆6 UA s>ledes ikke homogent. Som st]tte for denne hypotese finder (Mansfield, 1967) (3) ved direkte m>ling af de isopotentiale linier, at de omkring en elektrode, der benyttes til implantation, fordeler sig symmetrisk n>r den er neddyppet i en Ringer op┆
0x36700…36800 (54, 0, 7) Sector 3508ff00095541 ┆5 UAl]sning, men usymmetrisk n>r elektroden er implanteret i en katte papill`r muskel, idet potential gradienten var stejlere p> tv`rs end p> langs af muskelfibrenes l`ngderetning. 2.2 B. ELEKTROKEMISKE FAKTORER Nedenst>ende oversigt er baseret p>┆
0x36800…36900 (54, 0, 8) Sector 3609ff00095541 ┆6 UA fibrose omkring de elektroder, der blev benyttet til stimulation sammenlignet med kontrolelektroder af samme alder. At str]mmen tilsyneladende kan provokere fibrosering kan et arbejde af Nyboe et al. 1978 muligvis tages til indt`gt for, idet en sa┆
0x36900…36a00 (54, 0, 9) Sector 360a8a00095541 ┆6 UAmmenlignende unders]gelse af den kroniske PMT m>lt med variopacemakeren p> 129 elektroder med lille overflade sammenlignet med 277 ┆
0x36a00…36b00 (54, 0, 10) Sector 360bff00095541 ┆6 UA 1 elektroder med stor overflade viste, at PMT efter 3 mdr.s implantation ikke adskilte sig signifikant mellem de to grupper. En lignende iagttagelse er gjort af Furman et al. 1977 o┆
0x36b00…36c00 (54, 0, 11) Sector 360cff00095541 ┆6 UAg af Kleinert et al. 1977, der fandt, at PMT steg mere for sm> end for store elektroder som funktion af elektrodealderen. I denne unders]gelse var de store elektroders kroniske PMT dog stadig st]rre end de sm> elektroders. Patologisk fibrosering g┆
0x36c00…36d00 (54, 0, 12) Sector 360dff00095541 ┆6 UAiver ]get PMT, hvilket er vist af Albert et al. 1962 der p> en gruppe af hunde forud for elektrodeimplantationen elektrokoagulerede implantationsstedet, og herefter fandt dobbelt s> h]j PMT sammenlignet med en kontrolgruppe. Clark et al. 1968 beskr┆
0x36d00…36e00 (54, 0, 13) Sector 360eff00095541 ┆6 UAev betydeligt forh]jede akutte PMT hos 3 patienter med endocardiel fibrose. Da str]mt`theden aftager med kvadratet p> afstanden, vil t`rsklen stiger i dage til uger efter implantationen af elektroden. Svarende til den tiltagende fibrosering omkri┆
0x36e00…36f00 (54, 0, 14) Sector 360fff00095541 ┆6 UAng elektrodespidsen i hjertet. Stigningstakten er afh`ngig af anvendt elektrodetype, implantationsteknik og type af stimulation. I almindelighed angives maksimum at v`re n>et 8-10 dage efter implantationen Fontaine et al. 1973, Diewitz et al. 1971┆
0x36f00…37000 (54, 0, 15) Sector 3600ff00095541 ┆6 UA, Weissenhofer 1972, Oltmanns & Kystner 1974 fandt en max. stigning indenfor 9-14 dage efter implantationen. Maximale stigningsh]jden i forhold til udgangsv`rdien angives til: 1 1/2 gang (Oltmanns & Kystner, 1974), 2 1/2 gang (Weissenhofer, 1972)┆
0x37000…37100 (55, 0, 0) Sector 3701ff00095541 ┆7 UAselve pacemakerkapslen som indifferent elektrode. Herved g]res elektrodemodstanden negliabel, og da elektrodeoverfladen endvidere er stor (ca. 1000 gange st]rre end den differente elektrodes areal), er de elektro-kemiske processer i praksis uden be┆
0x37100…37200 (55, 0, 1) Sector 3702a900095541 ┆7 ) UAtydning. I de tilf`lde hvor pacemakerkapslen benyttes som indifferent elektrode (anode), p>virkes PMT i praksis ikke af den indifferente elektrodes beskaffenhed. ng den indifferente elektrode undg>s, s>fremt den indifferente elektrode er stor og s>┆
0x37200…37300 (55, 0, 2) Sector 3703ff00095541 ┆7 UA 1 2.1.3 Elektrode - Excitabelt V`v Afstand De lokale v`vsforandringer omkring elektrodespidsen i hjertet er beskrevet af Wegner & Bychner 1968, der unders]gte 21 patienter med en el┆
0x37300…37400 (55, 0, 3) Sector 3704ff00095541 ┆7 UAektrodealder 4 dg. - 3 >r, af Baghirzade, 1968 der unders]gte 18 patienter med en elektrodealder 1 dg. - 2 >r, og af Huang & Baba 1972 der unders]gte 9 patienter med en elektrodealder 4 dg. - 2 >r. Nedenst>ende oversigt er udarbejdet p> basis af┆
0x37400…37500 (55, 0, 4) Sector 3705ff00095541 ┆7 UA disse 3 materialer. 1. - 2. dagen efter elektrodeimplantationen findes et ringe subendokardielt ]dem uden cellul`r infiltration. 4. - 5. dagen efter elektrodeimplantationen findes tydeligt ]dem med sv`r infiltration af akutte inflammatoriske ce┆
0x37500…37600 (55, 0, 5) Sector 3706ff00095541 ┆7 UAller, endvidere degenerative forandringer i myokardiecellerne. 1 uge efter implantationen findes fremmedlegemereaktion og tiltagende degeneration af myokardiet. 2 uger efter implantationen er de akutte inflammatoriske celler n`sten svundet og er┆
0x37600…37700 (55, 0, 6) Sector 3707ff00095541 ┆7 UAstattet af proliferation af granulationsv`v. 4 uger efter implantationen fandtes fremmedlegeme granulationsv`v samt friskt arv`v. 4. - 12. m>ned efter implantationen fandtes en tyk kollagenrig bindev`vskapsel omkring elektrodespidsen, og stedvis┆
0x37700…37800 (55, 0, 7) Sector 3608ff00095541 ┆6 UA fandtes sm>granulomer. 3 >r efter implantationen fandtes en 3 mm tyk bindev`vskapsel. Fibrosering omkring den kardielle elektrode er endvidere p>vist af Roy et al. 1973, der imidlertid p> 25 hunde efter 1 m>neds implantation fandt mere udtalt┆
0x37800…37900 (55, 0, 8) Sector 3709ff00095541 ┆7 UA med elektrodens modstand, idet denne modstand vil opf]re sig som en simpel sp`ndingsdeler: H r e = E ┆
0x37900…37a00 (55, 0, 9) Sector 370aff00095541 ┆7 UAx r + R ┆
0x37a00…37b00 (55, 0, 10) Sector 370bff00095541 ┆7 UA 1 hvor e = sp`ndingsfaldet over elektroden, E = batterisp`ndingen, r = elektrodemodstanden og R = systemets ]vrige modstand. d) Den indifferente elektrode: Den indiffere┆
0x37b00…37c00 (55, 0, 11) Sector 370cff00095541 ┆7 UAnte elektrode kan enten v`re anbragt p> selve pacemakeren, s>ledes at arealet er stort og man anvender et unipol`rt system, eller den kan v`re anbragt ude i hjertet, som det er tilf`ldet ved bipol`re systemer. Forholdene for den indifferente elek┆
0x37c00…37d00 (55, 0, 12) Sector 370dff00095541 ┆7 UAtrode er de samme som for den differente, og det vil sige, at afh`ngigt af den indifferente elektrodes areal vil der opst> st]rre eller mindre energitab som f]lge af elektrokemiske processer og som f]lge af en sp`ndingsdeling svarende til elektroden┆
0x37d00…37e00 (55, 0, 13) Sector 370eff00095541 ┆7 UAs ohmske modstand. Man skulle derfor forvente, at stimulationst`rsklen er lavere ved unipol`r end ved bipol`r stimulation ved pacing med en sp`ndingsgenerator. Dette blev da ogs> fundet af Thalen et al. 1969, svarende til at Furmann et al. 1968 fa┆
0x37e00…37f00 (55, 0, 14) Sector 370fff00095541 ┆7 UAndt, at stimulationst`rsklen var ens s>vel ved unipol`r som ved bipol`r stimulation, n>r han anvendte en str]mgenerator (der afgiver en given ladningsm`ngde uafh`ngig af elektrodemodstanden). Herudover findes der talrige, ofte modstridende, oplysni┆
0x37f00…38000 (55, 0, 15) Sector 3700ff00095541 ┆7 UAnger i litteraturen om stimulationst`rsklens st]rrelse ved henholdsvis unipol`r og bipol`r stimulation, men m>lesituationen er ofte s> d>rlig oplyst, at det er umuligt at drage konklusioner p> basis heraf i dag. Det er i dag almindeligt at anvende ┆
0x38000…38100 (56, 0, 0) Sector 3801ff00095541 ┆8 UAfor PMT m> antages at v`re st]rre for de sidste typer elektroder. Greatbatch & Chardack 1968 n`vner at elektrodens elektriske areal, kan ]ges med op til 200% ved anvendelse af spunden platintr>d hvilket ligeledes m> antages at neds`tte PMT p> grund┆
0x38100…38200 (56, 0, 1) Sector 3802ff00095541 ┆8 UA af mindre polarisation (se senere). Irnich 1975 p>viser at kugleelektroder er bedre end cylindriske elektroder. Desuden finder Irnich at muskelkontraktion omkring den indifferente elektrode undg>s, s>fremt den indifferente elektrode er stor og s>┆
0x38200…38300 (56, 0, 2) Sector 3803ff00095541 ┆8 UAfremt man undg>r skarpe kanter. Ovenst>ende unders]gelser er alle udf]rt i tilslutning til implantation. Peleska har dog op til 1 m>ned follow-up, og der er ikke publiceret unders]gelser over disse elektroders PMT p> l`ngere sigt. b) St]rrelsen: ┆
0x38300…38400 (56, 0, 3) Sector 3804ff00095541 ┆8 UA Det er is`r Furmann et al. 1968, Furmann et. al. 1971, Irnich 1969, og Irnich 1975, der har besk`ftiget sig med elektrodest]rrelsens betydning for stimulationst`rsklen. Furmann har vist at stimulationst`rsklen, n>r der anvendes en konstant str]m┆
0x38400…38500 (56, 0, 4) Sector 3805ff00095541 ┆8 UAgenerator, er ligefrem proportional med elektrodeoverfladens st]rrelse. Indf]res Irnich's korrektion for elektrode-v`vs-afstanden, kan det endvidere vises at korrelationen er ideel (idet den rette linie vil g> gennem 0,0). Irnich har desuden vist,┆
0x38500…38600 (56, 0, 5) Sector 3806ff00095541 ┆8 UA at forholdene er mere komplicerede s>fremt der benyttes en sp`ndingsgenerator med kapacitiv udgang, idet der ikke findes proportionalitet mellem PMT og elektrodeoverfladens st]rrelse. Derimod findes der en optimal st]rrelse for elektrodearealet, gi┆
0x38600…38700 (56, 0, 6) Sector 3807be00095541 ┆8 > UAvet af at afstanden mellem elektrode og excitabelt v`v m> antages at v`re mindst. (for kugleformede elektroder er den optimale radius = afstanden mellem elektrode og excitabelt v`v). s en homogen str]mt`thed s>vel intra- som extracellul`rt og en si┆
0x38700…38800 (56, 0, 7) Sector 3708ff00095541 ┆7 UA 1 c) Modstanden: Elektrodemodstanden for de fleste kommercielle elektroder ligger p> mellem 0,5 og 2,0 ohm pr. cm elektrode. Irnich 1975 og PMT's st]rrelse er direkte proportional┆
0x38800…38900 (56, 0, 8) Sector 3809ff00095541 ┆8 UAg af Roy & Wehnert 1970 har vist, at stimulationst`rsklen udtrykt i energi er lavere for trekantsimpulser end for firkantsimpulser. N>r trekantimpulsformen ikke anvendes i ]jeblikket i pacemakerne, skyldes det formentlig, at det er elektronisk li┆
0x38900…38a00 (56, 0, 9) Sector 380aff00095541 ┆8 UAdt mere kompliceret og dermed mere energikr`vende at fremstille trekantsimpulser fremfor firkantsimpulser. e) Frekvensen: Davies & Sowton 1966 fandt ingen variation i PMT i omr>det 50 - 90 impulser pr. minut. Ved meget h]je frekvenser kan PM┆
0x38a00…38b00 (56, 0, 10) Sector 380bff00095541 ┆8 UAT `ndres p> grund af afkortet diastole varighed. Dels vil paceimpulsen kunne falde i den forudg>ende systoles relative refrakt`re periode eller supernormale periode (se side 31), og dels kan diastolevarigheden blive s> kort at hjertets stofskifte k┆
0x38b00…38c00 (56, 0, 11) Sector 380cff00095541 ┆8 UAompromitteres (f.eks. anoxi) (se tabel 2.2). 2.1.2 Elektroden Elektrodens beskaffenhed har den allerst]rste betydning for stimulationst`rsklens st]rrelse. Is`r har elektrodens konstruktion og elektrodearealets st]rrelse v`ret genstand for ret ┆
0x38c00…38d00 (56, 0, 12) Sector 380dff00095541 ┆8 UAintensiv forskning igennem de senere >r, med det form>l at minimalisere energitabet. a) Formen: Elektrodens form har ikke blot betydning for den resulterende str]mt`thed (feltstyrke), men ogs> for den akutte og kroniske PMT. P> grund af den uu┆
0x38d00…38e00 (56, 0, 13) Sector 380eff00095541 ┆8 UAndg>elige st]rre eller mindre fibrosedannelse der fremkommer omkring elektroden, er det ikke muligt umiddelbart at anvende resultater fra nyimplanterede elektroder, p> elektroder der har v`ret implanteret i lang tid. Elektrodeformens betydning er k┆
0x38e00…38f00 (56, 0, 14) Sector 380f5f00095541 ┆8 _ UAun unders]gt af f> forskere. Peleska et al. 1969 beskrev, at kugleformede elektroder og epolariseres hjertet i diastolen = fase 4 er det bl.a. vist af Van Damm 1955, Cranefield 1957, Marchand 1967, Rogel 1970 og Dekker 1971, at PMT er lavere for ka┆
0x38f00…39000 (56, 0, 15) Sector 3800ff00095541 ┆8 UA 1 elektroder formet som et udsnit af en cylinder, producerede et kraftigere str]mfelt ved brug af en sp`ndingsgenerator sammenlignet med halvcylindriske og sph`riske elektroder, hvor┆
0x39000…39100 (57, 0, 0) Sector 3901ff00095541 ┆9 UAsitive pol mod anoden. S>fremt en dipol placeres i henholdsvis den anoden`re del og i den katoden`re del af cellemembranen vil den anoden`re dipol extracellu`rt v`re en lille smule positiv i forhold til den intracellul`re del, mens omvendt den kato┆
0x39100…39200 (57, 0, 1) Sector 3902ff00095541 ┆9 UAden`re dipol vil v`re en lille smule negativ p> ydersiden i forhold til indersiden. Man vil s>ledes hyperpolarisere membranen ud for anoden og depolarisere membranen ud for katoden. Dekker 1970 har imidlertid vist p> 13 hunde, at PMT i diastolen┆
0x39200…39300 (57, 0, 2) Sector 3903ff00095541 ┆9 UA afhang af, om der var tale om slutnings- eller >bningsstr]mmen. PMT tiltog s>ledes i st]rrelse fra katodisk slutning-, anodisk slutning-, katodisk >bning- til anodisk >bning af str]mmen. S>fremt den fremsatte hypotese skulle v`re rigtig, skulle r┆
0x39300…39400 (57, 0, 3) Sector 3904ff00095541 ┆9 UA`kkef]lgen have v`ret: katodisk slutning, anodisk slutning, anodisk >bning, katodisk >bning. En mulig forklaring p> at den katodiske slutnings PMT er lavest ligger i en iagttagelse af Mansfield 1967, som fandt at energitabet som f]lge af polarisat┆
0x39400…39500 (57, 0, 4) Sector 3905ff00095541 ┆9 UAions- impedansen (se side 27) var st]rre ved anodisk end ved katodisk stimulation. Der blev s>ledes fundet et 10% st]rre overpotentiale ved anodisk stimulation i forhold til katodisk, hvor eneste forskel i fors]gsomst`ndighederne var en reverseri┆
0x39500…39600 (57, 0, 5) Sector 3906ff00095541 ┆9 UAng af str]mmen. Vedr]rende polaritetens betydning i hjertets relative refrakt`re- og supernormale periode henvises til refrakt`rtiden s. 31. c) Raise time: Raise times betydning er unders]gt af Roy & Wehnert 1970. Variation af raise time m┆
0x39600…39700 (57, 0, 6) Sector 39078800095541 ┆9 UAellem 10 nanosekunder op til 200 mikrosekunder for impulsvarigheder p> 1 millisekund viste ingen `ndring af stimulationst`rsklen. laret styrke-varigheds relationen, idet der foruds`ttes en homogen str]mt`thed s>vel intra- som extracellul`rt og en si┆
0x39700…39800 (57, 0, 7) Sector 3808ff00095541 ┆8 UA 1 For meget korte impulsdurationer vil raise time naturligvis have betydning, jvf. forklaringen af styrke-varigheds relationen. d) Formen: Arbejder af Angelakos & Torres 1964 o┆
0x39800…39900 (57, 0, 8) Sector 3909ff00095541 ┆9 UAelektrofysiologiske eksperimenter benyttes excitabilitets t`rsklen. F]lgende ligning for styrke-varighed relationen kan herefter udledes: H V - V ┆
0x39900…39a00 (57, 0, 9) Sector 390aff00095541 ┆9 UA t = -T x ln Rh V 1 ┆
0x39a00…39b00 (57, 0, 10) Sector 390bff00095541 ┆9 UA hvor t = impulsvarigheden, T = systemets tidskonstant, V = t`rskelsp`ndingen, V Rh = rheobasesp`ndingen. P> fig. 2-3 er t afbildet som en funktion af V, og p> basis heraf kan styrke-varigheds ┆
0x39b00…39c00 (57, 0, 11) Sector 390cff00095541 ┆9 UArelationen forklares s>ledes: for at t`rsklen skal kunne n>s indenfor en given tid, m> der l`gges en s> stor elektrisk kraft over elektrodev`vs impedansen (m>lt som sp`nding, str]m eller ladning, at denne kraft indenfor denne tid kan n> at overskri┆
0x39c00…39d00 (57, 0, 12) Sector 390db000095541 ┆9 0 UAde t`rsklen. Jo kortere tid der er til r>dighed (d.v.s. jo kortere impulsens varighed (t) er), desto st]rre kraft m> der til (svarende til at impulsens stigetid ]ges). enne relation er ofte benyttet i s>vel elektrofysiologisk som kliniske unders]g┆
0x39d00…39e00 (57, 0, 13) Sector 390e8500095541 ┆9 UA 1 Fig. 2-3 lsens varighed (duration) og dens styrke m>lt ved t`rsklen. m>les PMT i hjertets diastole = den diastoliske PMT. Hvor in┆
0x39e00…39f00 (57, 0, 14) Sector 390fff00095541 ┆9 UA 1 b) Polariteten: Depolariseres hjertet i diastolen = fase 4 er det bl.a. vist af Van Damm 1955, Cranefield 1957, Marchand 1967, Rogel 1970 og Dekker 1971, at PMT er lavere for ka┆
0x39f00…3a000 (57, 0, 15) Sector 3900ff00095541 ┆9 UAtodisk stimulation end for anodisk. En mulig forklaring p> dette forhold vil v`re at antage, at det str]mfelt, der findes mellem anode og katode i stimulations]jeblikket, kan opdeles i en r`kke dipoler, hvis negative pol vil vende mod katoden og po┆
0x3a000…3a100 (58, 0, 0) Sector 3a01ff00095541 ┆: UAs og katodens st]rrelse, elektrode-v`vs afstanden (og dermed af elektrodealderen), uni- og bipol`r pacing, elektrodegeografi, elektrodeimpedans (Tyres et al. 1974). II. Str]m-varigheds relationen: Fig. 2-1-b gengiver en typisk str]m-varigheds ┆
0x3a100…3a200 (58, 0, 1) Sector 3a02ff00095541 ┆: UAkurve, der ligeledes er hyperbelagtig. Dens placering i koordinatsystemet er betinget af en r`kke PMT determinanter, dog f]rst og fremmest kapacitive og fysiologiske (Tyres et al. 1974). III. Enerby-varigheds relationen: Fig. 2-1-c gengiver e┆
0x3a200…3a300 (58, 0, 2) Sector 3a03ff00095541 ┆: UAn typisk energi-varighedskurve. Denne kurve fremviser et tydeligt minimum i omr>det 0,25 - 0,5 ms. Impulsens energi er defineret ved J = u x i dt, og energi-varigheds relationens placering i koordinatsystemer er derfor afh`ngig af en r`kke PMT-de┆
0x3a300…3a400 (58, 0, 3) Sector 3a04ff00095541 ┆: UAterminanter som anf]rt under I) og II). IV. Ladnings-varigheds relationen: Fig. 2-1-3 gengiver en typisk ladnings-varighedskurve, der udviser en svagt ikke retlinet asymptoseagtig stigning. Impulsens ladning er defineret ved: Q = i dt, og d┆
0x3a400…3a500 (58, 0, 4) Sector 3a05fb00095541 ┆: { UAens placering i koordinatsystemet vil derfor i mindre grad v`re afh`ngig af is`r resistive PMT-determinanter. Benyttes ladningst`theds-varigheds relationen er det muligt yderligere at eliminere elektrodest]rrelsens indflydelse (Barbotai 1971). ved ┆
0x3a500…3a600 (58, 0, 5) Sector 3a06fd00095541 ┆: } UA 1 I. Sp`ndings-varigheds relationen: Fig. 2-1 gengiver i stiliseret form en typisk sp`ndingsvarigheds kurve. Figs. 2-1, 2-2, 2-3 t┆
0x3a600…3a700 (58, 0, 6) Sector 3a07ff00095541 ┆: UA 1 Sparre-Andersen 1971 har med en nervefiber som eksempel forklaret styrke-varigheds relationen, idet der foruds`ttes en homogen str]mt`thed s>vel intra- som extracellul`rt og en si┆
0x3a700…3a800 (58, 0, 7) Sector 3908ff00095541 ┆9 UAmplificering af nervens elektriske ekvivalent til: (Fig. 2-2) Fig. 2-2 (se teksten) For et s>dant system vil der findes en tidskonstant = R x C. Desuden er der set bort fra elektrodens fysisk-kemiske egenskaber, idet der ved ┆
0x3a800…3a900 (58, 0, 8) Sector 3a09ff00095541 ┆: UAdet kan i visse tilf`lde v`re vanskeligt at drage konklusioner p> basis heraf. <rsagen til disse modstridende data er, at den eksperimentelle situation varierer fra unders]gelse til unders]gelse: elektrodernes alder, form, materiale og placering v┆
0x3a900…3aa00 (58, 0, 9) Sector 3a0aff00095541 ┆: UAarierer - stimulationsgeneratorens karakteristika varierer (duration/amplitude, str]m/sp`ndingsgenerator) - fors]gsomst`ndigheder varierer (dyr/mennesker, in vitro/in vivo, forskellige metaboliske omst`ndigheder) - angivelse af fors]gsresultater var┆
0x3aa00…3ab00 (58, 0, 10) Sector 3a0bff00095541 ┆: UAierer (m>leenhed, absolutte tal/procentiel angivelse, direkte/indirekte m>ling) - m>lemetoden varierer (sp`ndings-/str]mm>ling eller sp`ndings-/str]mpacing). Ikke sj`ldent mangler der endvidere oplysning om en eller flere af de ovenn`vnte faktorer┆
0x3ab00…3ac00 (58, 0, 11) Sector 3a0cff00095541 ┆: UA, s>ledes at m>lesituationen ikke er defineret (Hughes et al., 1966), (Fontaine et al., 1971), (Preston & Barold, 1977). 2.1.1 Fysiske Faktorer De fysiske faktorers betydning unders]ges enklest ved delanalyse af 1) impulsen, 2) elektroden og┆
0x3ac00…3ad00 (58, 0, 12) Sector 3a0dff00095541 ┆: UA 3) afstand mellem elektrode og excitabelt v`v. 2.1.1.1 Impulsen a) Durationen: PMT som funktion af impulsens varighed fremg>r af styrke-varigheds relationen. Denne relation er ofte benyttet i s>vel elektrofysiologisk som kliniske unders]g┆
0x3ad00…3ae00 (58, 0, 13) Sector 3a0ec200095541 ┆: B UAelser og analyser (Hoffmann & Cranefield 1960), (De Mello 1971), (Siddons & Sowton 1967), og beskriver sammenh`ngen mellem impulsens varighed (duration) og dens styrke m>lt ved t`rsklen. m>les PMT i hjertets diastole = den diastoliske PMT. Hvor in┆
0x3ae00…3af00 (58, 0, 14) Sector 3a0fff00095541 ┆: UA 1 I pacemakerlitteraturen er b>de sp`nding, str]m, energi og ladning blevet brugt som et m>l for impulsens styrke, og der skal i det f]lgende gives nogle eksempler p> disse relation┆
0x3af00…3b000 (58, 0, 15) Sector 3a00ff00095541 ┆: UAer. I. Sp`ndings-varigheds relationen: Fig. 2-1-a gengiver en typisk sp`ndings-varigheds kurve. Kurvens form er hyperbelagtig, men dens placering i koordinatsystemet er afh`ngig af en r`kke PMT-determinanter som f.eks.: pacepolaritet, anoden┆
0x3b000…3b100 (59, 0, 0) Sector 3b018300095541 ┆; UAat det kun er ubetydelige og dermed kliniske betydningsl]se forskelle p> PMT m>lt henholdsvis ascenderende og descenderende. nem et pacesystem vil s>ledes ogs> v`re en funktion af kondensatorers elektriske egenskaber. I den kliniske pacemakerbehan┆
0x3b100…3b200 (59, 0, 1) Sector 3b02ff00095541 ┆; UA 1 Benyttes den descenderende metodik er det almindeligst at afl`se t`rsklen ved 100% bevaret pacing Hughes & Tyers 1975, Barold & Winner 1976, Fontaine et al. 1971. Varenne 1973 anf┆
0x3b200…3b300 (59, 0, 2) Sector 3b03ff00095541 ┆; UA]rer, at t`rsklen skal afl`ses efter nogen tids pacing (3 - 5 min.) med paceimpulser af t`rskelst]rrelse, idet t`rsklen da mindskes en smule i forhold til den initialt afl`ste. T`rsklen m>lt som sp`nding (Varenne et al., 1975) er s>ledes 11% til 13┆
0x3b300…3b400 (59, 0, 3) Sector 3b04ff00095541 ┆; UA% lavere, m>lt efter 3 - 5 min. lidt afh`ngig af hvilken impuls duration der blev benyttet. Ligeledes fandt Bloomfield & Rasirajan 1970 at t`rsklen ved konstant str]mgenerator faldt med en faktor 2 - 3 (fra 0,5 - 0,4 mA til 0,25 - 0,15 mA) efter 20┆
0x3b400…3b500 (59, 0, 4) Sector 3b05ff00095541 ┆; UA0 - 300 sek. pacing. Rogel et al. 1970 fandt i]vrigt, at t`rsklen var lavere ved 0% end ved 100% bevaret pacing, p> en repr`sentativ kurve fra en hund m>lte han s>ledes en forskel p> ca. 20%; forskellen var i]vrigt lidt st]rre ved anodisk end ved ┆
0x3b500…3b600 (59, 0, 5) Sector 3b06ff00095541 ┆; UAkatodisk stimulation. T`rsklen er i dette arbejde, hvor intet andet udtrykkeligt er n`vnt, m>lt eller forudsat m>lt ved at paceimpulsens gradvist er blevet reduceret til den mindste st]rrelse, der fortsat er i stand til at trigge hjertet 100% og t┆
0x3b600…3b700 (59, 0, 6) Sector 3b07cf00095541 ┆; O UA`rsklen afl`st umiddelbart i tilslutning til m>lingen. PMT m>lt i tilslutning til implantationen ben`vnes akut m>ling, PMT m>lt senere end 3 uger efter ben`vnes kronisk t`rskel (Furman et al. 1977). tand, t = stimulationsvarighed, A = elektrode ar┆
0x3b700…3b800 (59, 0, 7) Sector 3a08ff00095541 ┆: UA 1 KAPITEL 2 2.1 PACEMAKERT@RSKLENS DETERMINANTER En r`kke faktorer vides at influere p> st]rrelsen af PMT, men angivelserne i litteraturen er i nogle tilf`lde modstridende, og ┆
0x3b800…3b900 (59, 0, 8) Sector 3b09ff00095541 ┆; UA 1 Barbotai 1971 har analyseret forholdene ved at sammenligne PMT m>lt ved sp`ndingen, sp`ndingst`theden, str]mmen, str]mt`theden, energien, energit`theden, ladningen og ladningst`the┆
0x3b900…3ba00 (59, 0, 9) Sector 3b0aff00095541 ┆; UAden (I x t/A). Han foretr`kker at anvende ladningst`thed, idet PMT da vil v`re uafh`ngig af impulsformen og elektrodest]rrelsen. I dette arbejde er det tilstr`bt at PMT skal v`re praktisk og enkelt at anvende i det daglige kliniske arbejde. Derf┆
0x3ba00…3bb00 (59, 0, 10) Sector 3b0bff00095541 ┆; UAor er PMT, med ganske f> undtagelser, m>lt som en fraktion af pacemakerens maximale output (= vario trin) (se kapitel 3). Herved er det opn>et at PMT er yderst simpel at m>le. Samtidig undg>r man at skulle v`lge hvilken af de i dette afsnit tidli┆
0x3bb00…3bc00 (59, 0, 11) Sector 3b0cff00095541 ┆; UAgere n`vnte parametre PMT b]r m>les i, et valg der som n`vnt er vanskeligt. Desuden undg>s evt. omregninger mellem de forskellige parametre (f.eks. fra volt til ladningst`thed), beregninger der ikke blot er besv`rlige, men ofte ogs> beh`ftet med e┆
0x3bc00…3bd00 (59, 0, 12) Sector 3b0dff00095541 ┆; UAn vis un]jagtighed, idet nogle af de anvendte parametre ikke kan m>les n]jagtigt i den daglige klinik (f.eks. elektrode-v`vs modstanden, elektrodeoverfladens impedans og afstanden mellem elektrodens overflade og de stimulerede myokardie celler). ┆
0x3bd00…3be00 (59, 0, 13) Sector 3b0eff00095541 ┆; UA1.2.4 M>lemetoden Der findes endnu ingen entydig angivelse af, hvorledes PMT skal m>les, selv om (Fontaine, 1971) (65) slog til lyd for en international standardisering. Almindeligvis m>les PMT i hjertets diastole = den diastoliske PMT. Hvor in┆
0x3be00…3bf00 (59, 0, 14) Sector 3b0fff00095541 ┆; UAtet andet er n`vnt foruds`ttes PMT i dette arbejde m>lt i diastolen. I langt de fleste arbejder er t`rsklen m>lt ved gradvis at mindske impulsens st]rrelse (descenderende metode). T`rsklen kan ogs> m>les ved gradvis at ]ge impulsens st]rrelse til┆
0x3bf00…3c000 (59, 0, 15) Sector 3b00ff00095541 ┆; UA hjertet trigges d.v.s paceimpulsen efterf]lges af et pacet QRS kompleks (ascenderende metode) Harris et al. 1969. Fordelen ved den descenderende metode er, at en evt. asystoliperiode kan blive s> kort som muligt og Barold & Winner 1976 har fundet ┆
0x3c000…3c100 (60, 0, 0) Sector 3c01ff00095541 ┆< UAens resistive komponenter. En kapacitiv sp`ndingsgenerator indeholder en kondensator i udgangen. Den str]m, der f]des igennem et pacesystem vil s>ledes ogs> v`re en funktion af kondensatorers elektriske egenskaber. I den kliniske pacemakerbehan┆
0x3c100…3c200 (60, 0, 1) Sector 3c02ff00095541 ┆< UAdling benyttes b>de str]mgenerator og kapacitive sp`ndingsgeneratorer til implantation. Hvor intet andet er n`vnt, er der i dette arbejde benyttet en kapacitiv sp`ndingsgenerator til m>ling af PMT. 1.2.3 M>leenheden Der findes endnu ingen ved┆
0x3c200…3c300 (60, 0, 2) Sector 3c03ff00095541 ┆< UAtagne normer for, hvilken m>leenhed PMT skal angives i. I litteraturen er der ved t`rskelm>lingen blevet benyttet den minimale sp`nding Davies et al. 1966 , Fontaine et al. 1971, Hughes et al. 1975, Nash et al. 1962, den minimale str]m Davies et al┆
0x3c300…3c400 (60, 0, 3) Sector 3c04ff00095541 ┆< UA. 1969, Overdijk et al. 1969, Rogel et al. 1970, Furman et al. 1971, og den minimale duration (Zipes et al., 1975). Sj`ldnere er den minimale effekt (Antoni et al., 1963) og den minimale str]mt`thed (Furman et al., 1971) benyttet. Det antages i a┆
0x3c400…3c500 (60, 0, 4) Sector 3c05ff00095541 ┆< UAlmindelighed, at det er st]rrelsen af den til muskelcellen tilf]rte ladning (Schneider, 1964) (91), som determinerer responset. Et m>l for den H ┆
0x3c500…3c600 (60, 0, 5) Sector 3c06ff00095541 ┆< UA 2 tilf]rte ladning er energit`theden: (I x R x t) ┆
0x3c600…3c700 (60, 0, 6) Sector 3c07ff00095541 ┆< UA A 1 hvor I = str]m, R = modstand, t = stimulationsvarighed, A = elektrode ar┆
0x3c700…3c800 (60, 0, 7) Sector 3b08d300095541 ┆; S UAeal, ligesom den str]mt`thed (I/A) i den enkelte muskelcelle ogs> approksimativt kan anvendes, hvilket blandt andet Mansfield 1967 og Thalen et al. 1969 har benyttet ved analyse af stimulationsprocessen. elpotentialet, hvor en fremadskridende total┆
0x3c800…3c900 (60, 0, 8) Sector 3c09ff00095541 ┆< UA depolarisering af hjertemuskelcellen vil starte (De Mello, 1972). Ved hjertets stimulationst`rskel forst>s den mindste ladning, der kan depolarisere s> mange muskelceller omkring elektroden, at der opst>r en koordineret kontraktion af hele hjertet┆
0x3c900…3ca00 (60, 0, 9) Sector 3c0aff00095541 ┆< UA. M>les stimulationst`rsklen svarende til elektrodens mest abkardielle punkt, vil t`rskelm>lingen ikke blot v`re bestemt af hjertets fysiologiske forhold, men ogs> af elektrodens fysiske og kemiske egenskaber. Den herved m>lte t`rskel ben`vnes i ┆
0x3ca00…3cb00 (60, 0, 10) Sector 3c0bff00095541 ┆< UAdette arbejde pacemakert`rsklen (= PMT). 1.2.2 Generatortypen Et pacesystem (generator - elektrode - v`v) er sammensat af en r`kke modstande og kondensatorer i et kompliceret elektrodekredsl]b. Forholdet mellem generatorens impedans og den sa┆
0x3cb00…3cc00 (60, 0, 11) Sector 3c0cff00095541 ┆< UAmlede elektrode og v`vs impedans vil s>ledes p>virke og bestemme paceimpulsens elektriske egenskaber. En str]mgenerator, der er karakteriseret ved en h]j indre modstand, vil f]de en given str]m igennem systemet, uafh`ngig af den perifere (elektrod┆
0x3cc00…3cd00 (60, 0, 12) Sector 3c0dff00095541 ┆< UAe og v`v) resistans og PMT m>lt med en str]mgenerator, vil derfor v`re uafh`ngig af elektrodens resistive forhold. Pacemakere af denne type er s>ledes i stand til at f]de en konstant str]m igennem systemet uafh`ngig af den perifere resistans dog ku┆
0x3cd00…3ce00 (60, 0, 13) Sector 3c0e1e00095541 ┆< UAn s> l`nge den perifere eksakt m>l, og vil kunne angives enten som det antal millivolt, som myokardiecellens HMP skal depolariseres, for at processen bliver autonom eller som det membranmateriale, cellen skal have, for at cellemembranens permabilite┆
0x3ce00…3cf00 (60, 0, 14) Sector 3c0fff00095541 ┆< UA 1 modstand er rimelig lav i forhold til pacemakerens batterisp`nding. En sp`ndingsgenerator, der er karakteriseret ved en lav indre resistans, vil derimod f]de en str]m igennem sys┆
0x3cf00…3d000 (60, 0, 15) Sector 3c00ff00095541 ┆< UAtemet, der er omvendt proportional med den perifere (elektrode og v`v) resistans. St]rrelsen af PMT m>lt med en sp`ndingsgenerator vil ikke blot afh`nge af hjertets fysiologiske forhold og elektrodens elektrokemiske egenskaber, men ogs> af elektrod┆
0x3d000…3d100 (61, 0, 0) Sector 3d01ff00095541 ┆= UAtisk forestille sig f]lgende: Cellemembranen kan beskrives som en r`kke af RC led. I det ]jeblik der afgives en pacemakerimpuls, vil der opbygges en str]mgradient imellem de to elektroder. Denne str]mgradient vil flyde ind i membranens kapacite┆
0x3d100…3d200 (61, 0, 1) Sector 3d02ff00095541 ┆= UAter og modstande, og herigennem `ndre membranens HVP. Genneml]bes en tilstr`kkelig stor del af cellemembranen af en tilstr`kkelig kraftig str]m, vil der f]des en s> stor sp`ndingsforskel over membranen, at TP n>s (uafh`ngig af K + fordelingsforhol┆
0x3d200…3d300 (61, 0, 2) Sector 3d03ff00095541 ┆= UAd). Depolarisationen vil, afh`ngig af str]mgradientens retning, ske p> den n`rmest eller fjernest beliggende del af cellemembranen i forhold til stimulationselektrodens beliggenhed. I almindelighed anses de lukkemekanismer gennem hvilke natriumio┆
0x3d300…3d400 (61, 0, 3) Sector 3d04ff00095541 ┆= UAnerne flyder fra det extra- til det intracellul`re run under depolariseringen at v`re elektrisk opladet. Ved afgivelsen af en paceimpuls opst>r der et elektrisk felt hvorved lukkemekanismerne vil blive ioniseret eller polariseret, s>ledes at kanale┆
0x3d400…3d500 (61, 0, 4) Sector 3d056300095541 ┆= c UArnes permeabilitet for natrium vil derfor ]ges, og den selvforst`rkende proces s`ttes igang. r afh`ngig af membranpotentialet, og ]ges n>r membranen depolariseres. T`rsklen for udl]sningen af et aktionspotential vil derfor blive n>et, n>r membranen┆
0x3d500…3d600 (61, 0, 5) Sector 3d06ff00095541 ┆= UA 1 1.2 PACEMAKERT@RSKELENS M<LING Definitioner 1.2.1 M>lestedet Den klassiske elektrofysiologiske definition af et v`vs t`rskelv`rdi, er den minimale elektriske ladningsforskydn┆
0x3d600…3d700 (61, 0, 6) Sector 3d07ff00095541 ┆= UAing, som er n]dvendig for at fremkalde et typisk respons fra v`vet (Hoffman & Cranefield, 1960). N>r det drejer sig om hjertet, er det imidlertid n]dvendigt at skelne mellem t`rsklen for den enkelte muskelcelle og t`rsklen for hele hjertet (Surawic┆
0x3d700…3d800 (61, 0, 7) Sector 3c08ff00095541 ┆< UAz, 1966). Ved excitabilitetst`rsklen for en enkelt hjertemuskelcelle forst>s den ladning, der er n]dvendig for at kunne depolarisere cellen fra sit hvilende membranpotentiale til et kritisk niveau = t`rskelpotentialet, hvor en fremadskridende total┆
0x3d800…3d900 (61, 0, 8) Sector 3d09ff00095541 ┆= UAe, ved at unders]ge st]rrelsen af det stimulus, som netop er tilstr`kkeligt til at udl]se et aktionspotential. [ges membranens hvilende kaliumpermeabilitet vil det f. eks. - alt andet lige - blive vanskeligere at udl]se et aktionspotential, fordi d┆
0x3d900…3da00 (61, 0, 9) Sector 3d0aec00095541 ┆= l UAet vil kr`ve en st]rre natriumstr]m at depolarisere cellemembranen. I normalt hjertev`v fra pattedyr har man fundet, at t`rsklen n>s, n>r membranpotentialet depolariseres fra de normale ca. -80 mV til v`rdier p> -55 til -60 mV. r under indflydelse┆
0x3da00…3db00 (61, 0, 10) Sector 3d0bff00095541 ┆= UA 1 Man har endnu intet kendskab til faktorer der p>virker hjertemuskelcellernes membranpermeabiliteter for forskellige ioner under patologiske forhold, og man er derfor i den kliniske┆
0x3db00…3dc00 (61, 0, 11) Sector 3d0cff00095541 ┆= UA elektrofysiologi endnu henvist til at anvende arbitr`re udtryk for hjertemuskulaturens excitationst`rskel, s>ledes som det beskrives i afsnittet om klinisk vurdering af t`rsklen ved anvendelse af artificiel pacemaker. I elektrofysiologiske eksper┆
0x3dc00…3dd00 (61, 0, 12) Sector 3d0dff00095541 ┆= UAimenter, er det muligt at depolarisere den enkelte muskelcelle ved at p>trykke den en sp`nding, via en ekstra- og en intracellul`r implanteret elektrode, s>ledes at HMP `ndres. Den elektrofysiologiske m>ling af den enkelte celles excitabilitetst`rs┆
0x3dd00…3de00 (61, 0, 13) Sector 3d0eff00095541 ┆= UAkel vil s>ledes v`re et eksakt m>l, og vil kunne angives enten som det antal millivolt, som myokardiecellens HMP skal depolariseres, for at processen bliver autonom eller som det membranmateriale, cellen skal have, for at cellemembranens permabilite┆
0x3de00…3df00 (61, 0, 14) Sector 3d0fff00095541 ┆= UAt for natrium kan ]ges s> meget, at vandringen af natriumioner ikke kan standses. Ved denne kliniske kardielle pacemakerbehandling er de to elektroder altid anbragt ekstracellul`rt og ofte langt fra hinanden. Det elektriske felt, der findes i sti┆
0x3df00…3e000 (61, 0, 15) Sector 3d00ff00095541 ┆= UAmulations]jeblikket imellem et pacemakersystems to poler, den positive og den negative elektrode, repr`senterer den drivende kraft, der p>virker de i regionen tilstedev`rende ioner. Hvorledes cellens HMP `ndres til TP vides ikke, men man kan hypote┆
0x3e000…3e100 (62, 0, 0) Sector 3e01e400095541 ┆> d UApotentialet har et langsommere tidsforl]b end i nervemembranen. Specielt udl]sningen af et membranpotential synes dog at finde sted ved en mekanisme, der er identisk med den man har fundet ved unders]gelser af nervev`v. m diagnostisk test, men gr`┆
0x3e100…3e200 (62, 0, 1) Sector 3e02ff00095541 ┆> UA 1 Dette har betydning for forst>elsen af t`rskelbegrebet. Depolariserer man en excitabel membran med str]mst]d af stigende styrke, vil man kunne iagttage, at et aktionspotential f]r┆
0x3e200…3e300 (62, 0, 2) Sector 3e03ff00095541 ┆> UAst startes, n>r stimulationen overstiger en vis styrke det s>kaldte t`rskelpotentiale (= TP). Er denne styrke f]rst n>et udl]ses ensartede aktionspotentialer uanset irritamentsstyrken. Man siger at den excitable membran f]lger "alt eller intet" lo┆
0x3e300…3e400 (62, 0, 3) Sector 3e04ff00095541 ┆> UAven. Enten reagerer membranen ikke - eller den udl]ser et typisk aktionspotential hvis irritamentet overstiger den s>kaldte t`rskelv`rdi. Ud fra den forudg>ende gennemgang af ionhypotesen for aktionspotentialet, kan t`rskelbegrebet nu fortolkes. ┆
0x3e400…3e500 (62, 0, 4) Sector 3e05ff00095541 ┆> UA Depolariseringen skyldes en indadg>ende str]m b>ret af natriumioner. Denne str]ms styrke er afh`ngig af membranpotentialet, og ]ges n>r membranen depolariseres. T`rsklen for udl]sningen af et aktionspotential vil derfor blive n>et, n>r membranen┆
0x3e500…3e600 (62, 0, 5) Sector 3e06ff00095541 ┆> UA depolariseres s> meget, at natriumionernes indl]b bliver s> stort, at nettostr]mmen ind i cellen er positiv og dermed tilstr`kkelig til at udl]se den tidligere omtalte "selvforst`rkende" ]gning af natriumpermeabiliteten. En depolarisering af membr┆
0x3e600…3e700 (62, 0, 6) Sector 3e07ff00095541 ┆> UAanen vil medf]re, at kaliumionerne vil have tilb]jelighed til at b`re en positiv elektrisk str]m ud gennem cellemembranen, en transport der vil modvirke natriumstr]mmens depolariserende effekt. T`rsklen n>s derfor f]rst, n>r natriumpermeabiliteten ┆
0x3e700…3e800 (62, 0, 7) Sector 3d08ff00095541 ┆= UAer blevet s> stor, at den indadg>ende natriumstr]m er st]rre end den udadg>ende str]m, som b`res af kalium og af andre permeerende ioner. Der er derfor mange elektrofysiologiske faktorer, der vil kunne p>virke den t`rskelv`rdi man vil kunne bestemm┆
0x3e800…3e900 (62, 0, 8) Sector 3e09ff00095541 ┆> UAentialet i samtlige unders]gte v`v skyldes en pludselig ]gning af membranens gennemtr`ngelighed for natriumioner, der forskyder membranpotentialet mod natriumionens ligev`gtspotentiale. Den excitable membrans natriumpermeabilitet er sp`ndingsafh`n┆
0x3e900…3ea00 (62, 0, 9) Sector 3e0aff00095541 ┆> UAgig. Depolariseres membranen ]ges natriumpermeabiliteten, og natriumioner vil b`re en positiv elektrisk str]m gennem membranen. Det antages, at der findes specifikke natriumkanaler i de excitable cellers membraner. Disse kanaler under indflydelse┆
0x3ea00…3eb00 (62, 0, 10) Sector 3e0bff00095541 ┆> UA af en lukkemekanisme, som inaktiverer natriumkanalen i den hvilende celle. Depolariseres membranen >bnes kanalerne imidlertid, og antallet af kanaler, som befinder sig i >ben tilstand, ]ges jo mere membranen depolariseres. Transporten af den depo┆
0x3eb00…3ec00 (62, 0, 11) Sector 3e0cff00095541 ┆> UAlariserende ionstr]m gennem membranen f>r derved en selvforst`rkende virkning: Depolariseringen ]ger natriumstr]mmen, og natriumstr]mmen ]ger depolariseringen, som igen for]ger membranens natriumpermeabilitet. Hvis denne begivenhedsk`de fortsatte,┆
0x3ec00…3ed00 (62, 0, 12) Sector 3e0dff00095541 ┆> UA ville membranpotentialet `ndres indtil det var blevet identisk med natriumionernes ligev`gtspotential. N>r dette ikke sker skyldes det flere forhold. Dels sker der en tidsafh`ngig inaktivering af natriumkanalerne. Lukkemekanismen tr`der i funkti┆
0x3ed00…3ee00 (62, 0, 13) Sector 3e0eff00095541 ┆> UAon efter at kanalerne har v`ret i funktion et kort ]jeblik. Endvidere optr`der der sekund`re `ndringer af andre ionpermeabiliteter. I nervemembraner f]rer depolariseringen s>ledes til en sp`ndingsafh`ngig, langsom >bning af kaliumkanaler. [gninge┆
0x3ee00…3ef00 (62, 0, 14) Sector 3e0fff00095541 ┆> UAn af kaliumpermeabiliteten som finder sted samtidig med at natriumkanalerne lukkes bevirker, at membranpotentialet atter `ndres mod hvilev`rdien, n`r ved kaliumionernes ligev`gtspotential. Forholdene i den excitable membran i en hjertemuskelcelle e┆
0x3ef00…3f000 (62, 0, 15) Sector 3e00ff00095541 ┆> UAr som vist nedenfor mere komplicerede end i nervemembranen. Repolariseringen efter spidspotentialet er meget langsommere, og kaliumionens permeabilitets`ndringer er langt mere komplicerede end ovenfor beskrevet. Dette er medvirkende til at aktions┆
0x3f000…3f100 (63, 0, 0) Sector 3f01db00095541 ┆? [ UAelle findes et potentiale p> ca. -80mV (= det hvilende menbranpotentiale (= HMP)). Registreres dette potentiale ved hj`lp af mikroelektroder findes cellens inderside at v`re negativ i forhold til dens yderside. rsklen som diagnostisk test, men gr`┆
0x3f100…3f200 (63, 0, 1) Sector 3f02ff00095541 ┆? UA 1 Det hvilende membranpotentiale kan opfattes som et diffusionspotentiale, der skyldes de sk`ve fordelinger af f]rst og fremmest kalium og natrium mellem cellens indre og ydre, idet ┆
0x3f200…3f300 (63, 0, 2) Sector 3f03ff00095541 ┆? UAden intracellul`re kaliumkoncentration er h]j, mens natriumkoncentrationen er lav, i mods`tning til forholdene i extracellul`rv`sken. S>fremt cellemembranen udelukkende var permabel for kaliumioner ville membranpotentialet blive identisk med Nerns┆
0x3f300…3f400 (63, 0, 3) Sector 3f04ff00095541 ┆? UAt-potentialet for kalium (det s>kaldte ligev`gtspotentiale for kalium) som er omkring -90 mV ved et koncentrationsforhold (K ydre /K indre ) p> 1:35. S>fremt membranen udelukkende var gennemtr`ngelig for natriumioner ville membranpotentialet svare ┆
0x3f400…3f500 (63, 0, 4) Sector 3f05ff00095541 ┆? UAtil natriumionens ligev`gtspotentiale, som ved et koncentrationsforhold for natrium (na ydre /Na indre ) p> 10:1 er +61 mV. Da den hvilende nerve- eller muskelcellemembran har en kaliumpermabilitet som er v`sentlig st]rre end natriumpermabiliteten,┆
0x3f500…3f600 (63, 0, 5) Sector 3f06ff00095541 ┆? UA bliver membranpotentialet i v`sentlig grad bestemt af kaliumionens diffusionstilb]jelighed, og hvilemembranpotentialet er da ogs> t`t ved kaliumionens ligev`gtspotentiale. Stimuleres en nerve- eller muskelcellemembran elektrisk svarer den med tid┆
0x3f600…3f700 (63, 0, 6) Sector 3f07cb00095541 ┆? K UAsafh`ngige `ndringer af membranpotentialet. Det er karakteristisk, at membranpotentialet initialt forskydes mod positive v`rdier i forhold til extracellul`r v`sken. (Fig. 1-1) n ved hj`lp af variopacemakeren, ledsaget af forklar┆
0x3f700…3f800 (63, 0, 7) Sector 3e08ff00095541 ┆> UA 1 Det er tidligere n`vnt, at natriumionens ligev`gtspotentiale er positivt (+60 mV), og det har da ogs> vist sig, at den initiale sp`ndings`ndring der f]rer til dannelsen af spidspot┆
0x3f800…3f900 (63, 0, 8) Sector 3f09ff00095541 ┆? UA 1 1.1 STIMULATIONSTEORI Selvom det er mere end 200 >r siden at Galvani 1791 beskrev elektrisk str]ms indvirkning p> fr]l>r, og Aldini 1804 nogle >r senere som den f]rste fors]gte at┆
0x3f900…3fa00 (63, 0, 9) Sector 3f0aff00095541 ┆? UA anvende elektriciteten til terapeutiske form>l, og selvom elektrisk stimulation af hjerter har v`ret anvendt i mere end 20 >r i terapeutisk ]jemed, kendes fortsat ikke alle detaljer i den proces, der f>r hjertet til at foretage en koordineret kontr┆
0x3fa00…3fb00 (63, 0, 10) Sector 3f0bff00095541 ┆? UAaktion ved kunstig stimulering. Af hensyn til forst>elsen af begrebet "pacemakert`rskelen" skal enkelte punkter i stimulationsprocessen n`vnes. Nedenst>ende fremstilling er udarbejdet p> basis af f]lgende oversigtsv`rker og artikler Hodgkins & ┆
0x3fb00…3fc00 (63, 0, 11) Sector 3f0cff00095541 ┆? UAHuxley 1952 , Hoffman & Cranfield 1960, Katz 1966, Surawicz 1966, De Mello 1972, Fozzard & Gibbons 1973, Trautwein 1973. Impulsledningen i nerver og muskler beror p> cellemembranens elektriske egenskaber, d.v.s. deres evne til at danne s>kaldte ak┆
0x3fc00…3fd00 (63, 0, 12) Sector 3f0dff00095541 ┆? UAtionspotentialer. De fundamentale principper, der ligger til grund for dannelsen af de elektriske signaler synes at v`re ensartet i nerve- og muskelcellemembraner gennem hele dyreriget. De mekanismer der f]rer til dannelsen af et aktionspotential┆
0x3fd00…3fe00 (63, 0, 13) Sector 3f0eff00095541 ┆? UA i excitable membraner er f]rst og fremmest blevet studeret i k`mpeaxoner fra visse bl`kspruttearter. Hodgkin & Huxley 1952 kunne s>ledes p> basis af elektrofysiologiske unders]gelser af nerver opstille en hypotest for dannelsen af de membranpotent┆
0x3fe00…3ff00 (63, 0, 14) Sector 3f0fff00095541 ┆? UAialesvingninger, som ben`vnes aktionspotentialet. Der er v`sentlige forskelle mellem aktionspotentialer fra nerveceller og hjertemuskelceller. For eksempel varer nervecellens aktionspotentiale kun f> millisekunder, medens aktionspotentialet i en ┆
0x3ff00…40000 (63, 0, 15) Sector 3f00ff00095541 ┆? UAhjertemuskelcelle har en varighed p> lidt over 1/2 sekund. Der er dog n`ppe nogen tvivl om, at de membranegenskaber der betinger de elektriske potentialevariationer har meget v`sentlige lighedspunkter. Over membranen p> den hvilende hjertemuskelc┆
0x40000…40100 (64, 0, 0) Sector 4001ff00095541 ┆@ UA 1 2. Det er muligt at inddele nyimplanterede elektroder i 3 grupper: lav-, middel- og h]j risikogruppe. 3. Det er muligt at anvende pacemakert`rsklen som diagnostisk test, men gr`┆
0x40100…40200 (64, 0, 1) Sector 4002ff00095541 ┆@ UAnserne for normal og abnorm b]r fastl`gges individuelt, afh`ngig af hvad m>lingen af pacemakert`rsklen ]nskes benyttet til (screening eller diagnostisering). 4. Det synes muligt at prognosticere systemer der er komplikationstruede eller f>r kompli┆
0x40200…40300 (64, 0, 2) Sector 4003ff00095541 ┆@ UAkationer fra dag 4 til dag 10 efter implantationen. 5. Pacemakert`rsklen er en meget stabil st]rrelse p> elektroder `ldre end 3 m>neder. 6. Derfor synes h]j eller varierende pacemakert`rskel p> elektrodesystemer `ldre end 3 m>neder at angive sus┆
0x40300…40400 (64, 0, 3) Sector 4004ff00095541 ┆@ UApicio om t`rskelforstyrrende komplikation. 7. Elektrodesystemer uden t`rskelforstyrrende komplikationer havde alle en god pacesikkerhed H ┆
0x40400…40500 (64, 0, 4) Sector 4005ff00095541 ┆@ UA (16-PMT) (= x 100) 16 ┆
0x40500…40600 (64, 0, 5) Sector 4006ff00095541 ┆@ UA 1 ca. 33 for nyimplanterede elektroder og ca. 66 for `ldre elektroder. I kapitel 7 er der givet en oversigt over pacemakert`rsklen┆
0x40600…40700 (64, 0, 6) Sector 4007ff00095541 ┆@ UAs forl]b ved forskellige t`rskelforstyrrende komplikationer. I kapitel 8 er der gengivet en r`kke EKG eksempler p> kliniske situationer, hvor det har v`ret vanskeligt at bestemme pacemakert`rsklen ved hj`lp af variopacemakeren, ledsaget af forklar┆
0x40700…40800 (64, 0, 7) Sector 3f088300095541 ┆? UAende kommentarer. Endelig beskrives det i kapitel 9 de kliniske muligheder ved en yderligere udvikling af varioprincippet. skel determinanter korreleret til de i den daglige klinik forekomne komplikationer ved pacemaker behandlingen. Endvidere om┆
0x40800…40900 (64, 0, 8) Sector 4009ff00095541 ┆@ UAtales forskellige metoder til m>ling af pacemakert`rskelen, og der beskrives et nyt princip til bestemmelse af pacemakert`rsklen: Varioprincippet. P> basis af en ekstern pacemaker der arbejder efter dette princip afpr]ves princippets reaktion p> e┆
0x40900…40a00 (64, 0, 9) Sector 400aff00095541 ┆@ UAn r`kke t`rskelforstyrrende komplikationer ved en r`kke laboratorie fors]g. I kapitel 4 beskrives en implantabel pacemaker, der udnytter varioprincippet ved en ublodig m>ling af pacemakert`rsklen efter at pacemakeren er implanteret i patienten. R┆
0x40a00…40b00 (64, 0, 10) Sector 400bff00095541 ┆@ UAesultatet med implantation af 29 prototyper af pacemakeren omtales og vurderes. I kapitel 5 beskrives, under indtryk af at resultaterne omtalt i kapitel 4 synes opmuntrende, erfaringerne med implantation af 300 pacemakere i tidsrummet 1/5 1972 til┆
0x40b00…40c00 (64, 0, 11) Sector 400cff00095541 ┆@ UA 30/9 1977, med oph]r af observationsperioden 31/12 1977. Ialt blev der benyttet 298 elektroder fra 0 til 10 >r gamle. P> basis af dette materiale er pacemakert`rsklens st]rrelse som funktion af tiden beskrevet for nyimplanterede uden komplikatio┆
0x40c00…40d00 (64, 0, 12) Sector 400dff00095541 ┆@ UAner, gamle elektroder uden komplikationer, nyimplanterede elektroder med t`rskelforstyrrende komplikationer og gamle elektroder med t`rskelforstyrrende komplikationer. I kapitel 6 er den kliniske betydning af pacemakert`rskel m>lingen vurderet. ┆
0x40d00…40e00 (64, 0, 13) Sector 400eff00095541 ┆@ UAF]rst er pacemakert`rsklens evne til at diskriminere mellem systemer med og uden komplikationer analyseret. Da den synes anvendelig, er pacemakert`rsklens v`rdi som diagnostisk test vurderet ved beregning af diagnostisk sensitivitet og -specificite┆
0x40e00…40f00 (64, 0, 14) Sector 400fff00095541 ┆@ UAt, og materialet er s]gt delt i 3 risikogrupper p> basis af pacemakert`rsklen. Endelig er hyppigheden af komplikation som funktion af pacemakert`rsklen beregnet og som et specielt tilf`lde heraf, er mulighederne for prognostisering af t`rskelforsty┆
0x40f00…41000 (64, 0, 15) Sector 4000ff00095541 ┆@ UArrende komplikationer p> basis af de daglige pacemakert`rskelobservationer unders]gt. P> basis af analysen i kapitel 6 er det muligt at konkludere: 1. Der kan diskrimineres mellem systemer med og uden komplikationer efter 3. implantationsd]gn. ┆
0x41000…41100 (65, 0, 0) Sector 4101ff00095541 ┆A UAnolithiske kredse har minimaliseret antallet af elektronikfejl, og benyttelse af lithium batterier har medf]rt en rimelig lang funktionstid af den enkelte pacemaker, samtidig med at pacemakerens st]rrelse og v`gt er bragt ned p> et for patienten acc┆
0x41100…41200 (65, 0, 1) Sector 4102ff00095541 ┆A UAeptabelt niveau. Den nye teknologi har endvidere givet mulighed for rimelig god prognostisering af opbrugte batterier, og det m> derfor forventes at displacering og andre fejl p> elektroden vil v`re de hyppigst forekommende i fremtiden. Det ville ┆
0x41200…41300 (65, 0, 2) Sector 4103ff00095541 ┆A UAv`re nyttigt om denne type fejl kunne opspores i tide. Der findes endnu ingen tilfredsstillende metode hertil, men en af de parametre der i dette sammenh`ng er interessant er m>ling af pacemakert`rsklen. Herv`rende arbejde om pacemakert`rsklens k┆
0x41300…41400 (65, 0, 3) Sector 4104ff00095541 ┆A UAliniske betydning og beskrivelsen af de kliniske erfaringer med en pacemaker - variopacemakeren - der ublodigt g]r det muligt at m>le pacemakert`rsklen skal ses i lyset heraf. De diagnostiske og prognostiske muligheder ved m>ling af pacemakert`rsk┆
0x41400…41500 (65, 0, 4) Sector 4105ff00095541 ┆A UAlen er vurderet, med henblik p> at nedbringe antallet af pludselig inds`ttende komplikationer. Form>let med herv`rende arbejde har v`ret at belyse pacemakert`rsklens kliniske betydning. I kapitel 1 er der givet en oversigt over stimulationsproce┆
0x41500…41600 (65, 0, 5) Sector 4106ff00095541 ┆A UAssens forl]b, ligesom det er omtalt hvorledes man idag hypotetisk forestiller sig at paceimpulser er istand til at initiere en kontraktion af hjertemusklen. Der er desuden givet en definition af pacemakert`rsklens m>ling. I kapitel 2 omtales de f┆
0x41600…41700 (65, 0, 6) Sector 41075f00095541 ┆A _ UAorskellige determinanter af pacemakert`rsklen udelukkende baseret p> litteraturstudier. rige muskelceller efter et velkoordineret program. Denne spontane rytmiske aktivitet styrer s>ledes hjertemusklens integrerede kontraktion og de styrende celle┆
0x41700…41800 (65, 0, 7) Sector 4008ff00095541 ┆@ UA 1 I kapitel 3 fors]ges de i kapitel 2 omtalte pacemakert`rskel determinanter korreleret til de i den daglige klinik forekomne komplikationer ved pacemaker behandlingen. Endvidere om┆
0x41800…41900 (65, 0, 8) Sector 4109ff00095541 ┆A UAgenerere spontan aktivitet. S>danne celler findes i atrioventrikul`rknuden, i det His'ske ledningsbundt og i de s>kaldte Purkinjefibre, der tilsammen danner det normale hjertes ledningssystem. Den spontane aktivitet i atrioventrikul`rknudens pacem┆
0x41900…41a00 (65, 0, 9) Sector 410aff00095541 ┆A UAaker celler er langsommere end den normale rytme. Ved bortfald af sinusknudens styrende funktion enten som f]lge af patologisk proces i selve sinusknuden eller i dele af ledningssystemet, opst>r der en patologisk tilstand, hvor hjerteaktionens frek┆
0x41a00…41b00 (65, 0, 10) Sector 410bff00095541 ┆A UAvens falder fra den normale p> ca. 70 pr. min. til omkring det halve, en tilstand, der ofte er invaliderende for normal fysisk aktivitet. Foruden at disse komplikationer forringer livskvaliteterne, f]rer de hyppigt til livstruende situationer, ford┆
0x41b00…41c00 (65, 0, 11) Sector 410cff00095541 ┆A UAi den vekslende funktion af hjertets forskellige pacemaker centre kan medf]re langvarige perioder med asystoli, s>kaldt Adams-Stokes anfald. Med kendskab til hjertemuskulaturens elektrofysiologiske forhold var det en n`rliggende tanke, kunstigt at┆
0x41c00…41d00 (65, 0, 12) Sector 410dff00095541 ┆A UA tilf]re hjertemusklen de elektriske impulser, der er en foruds`tning for den normale rytmiske kontraktion. Denne id blev til virkelighed med udviklingen af den kunstige pacemaker, et elektronisk apparatur, der gennem en elektrode implanteret i se┆
0x41d00…41e00 (65, 0, 13) Sector 410e2c00095541 ┆A , UAlve hjertemusklen, tilf]rer rytmiske 8.1 DEN NORMALE VARIOTRAPPE ............ 181 8.2 ASYSTOLI UNDER PMT M<LINGEN ........ 181 8.3 BRADYKARDIUDL[ST VENTRIKELFLIMREN .. 184 8.4 PROBLEMER MED MAGNET PROCEDUREN .... 185 8.┆
0x41e00…41f00 (65, 0, 14) Sector 410fff00095541 ┆A UA 1 elektriske impulser, som udbredes til hele hjertemusklen og udl]ser normal kontraktion. De f]rste artificielle pacemakere blev implanteret i 1958. Da der er tale om store patient┆
0x41f00…42000 (65, 0, 15) Sector 4100ff00095541 ┆A UAgrupper, hvis liv kan forbedres betydeligt er antallet af implanterede pacemakere siden steget meget betydeligt. Samtidig er der sket en markant forbedring i den teknologi, der ligger til grund for de pacemakere der benyttes idag. Anvendelse af mo┆
0x42000…42100 (66, 0, 0) Sector 4201fa00095541 ┆B z UA Over-Drives .................... 188 8.6 M<LING AF PMT I ATRIET ............. 188 8.6.1 Normal PMT M>ling .............. 188 8.6.2 Wenckebach F`nomen ............. 188 8.6.3 Vanskelig Detekterbar P-tak .... 188 14 ┆
0x42100…42200 (66, 0, 1) Sector 4202ff00095541 ┆B UA 1 Side KAPITEL 9 ........................................ 190 9.1 VIDEREUDVIKLING AF VARIOPACEMAKEREN 192 9.1.1┆
0x42200…42300 (66, 0, 2) Sector 42039400095541 ┆B UA LiI-Variopacemaker ............. 192 9.2 AUTOMATISERET PMT M<LING ........... 196 9.3 BESTEMMELSE AF SYSTEMETS RESISTANS . 196 NING AF M<LING AF PMT P< NYIMPLANTEREDE ELEKTRODER (MATERIALE B) ...................... 123┆
0x42300…42400 (66, 0, 3) Sector 4204ff00095541 ┆B UA 1 KAPITEL 1 INDLEDNING Muskelkontraktion i tv`rstribede hjertemuskelceller forudg>s af et elektrisk membranf`nomen, aktionspotentialet, som udl]ser den sekvens af begivenheder ┆
0x42400…42500 (66, 0, 4) Sector 4205ff00095541 ┆B UAder f]rer til forkortning af muskelfiberen. Det normale hjertes kontraktioner styres af impulser fra sinusknuden, en lille samling s`rligt uddifferentierede celler, der er lokaliseret i den ]verste del af h]jre atrium. St]rstedelen af hjertets mus┆
0x42500…42600 (66, 0, 5) Sector 4206ff00095541 ┆B UAkelv`v har ingen eller kun ringe spontan aktivitet, og er derfor afh`ngig af tilf]rte impulser for at udf]re den rytmiske kontraktion, der er foruds`tningen for normal funktion. Cellerne i sinusknuden udvikler aktionspotentialer spontant, og danner┆
0x42600…42700 (66, 0, 6) Sector 4207ff00095541 ┆B UA derved de impulser, der gennem hjertets ledningssystem breder sig til og aktiverer de ]vrige muskelceller efter et velkoordineret program. Denne spontane rytmiske aktivitet styrer s>ledes hjertemusklens integrerede kontraktion og de styrende celle┆
0x42700…42800 (66, 0, 7) Sector 4108ff00095541 ┆A UAr er derfor blevet kaldt "pacemaker-celler". Beskadiges de ved en patologisk proces optr`der der forstyrrelser i hjertefunktionen. Ved bortfald af sinusknudens normale pacemaker aktivitet overtages styringen af andre celler, der er i stand til at ┆
0x42800…42900 (66, 0, 8) Sector 4209ff00095541 ┆B UA 1 Side 6.4 C) HYPPIGHEDEN AF KOMPLIKATION SOM FUNKTION AF PMT PARAMETRENE ........ 142 6.4.1 Stigningstakt┆
0x42900…42a00 (66, 0, 9) Sector 420aff00095541 ┆B UAen ................ 142 6.4.2 Maximale PMT Stigning Indenfor en 24 Timers Periode ........... 147 6.4.3 Den Maximale PMT ............... 152 6.4.4 Diskussion ..................... 158 6.5 D) PMT M<LINGENS PROGN┆
0x42a00…42b00 (66, 0, 10) Sector 420bff00095541 ┆B UAOSTISKE V@RDI 159 6.5.1 Materiale og Metode ............ 159 6.5.2 Resultater ..................... 159 6.5.3 Diskussion ..................... 167 6.6 KONKLUSION ......................... 167 KAPITEL 7 ................┆
0x42b00…42c00 (66, 0, 11) Sector 420cff00095541 ┆B UA........................ 169 7.1 PMT's FORL[B VED FORSKELLIGE KOMPLIKATIONER ..................... 169 7.2 DISPLACERINGER ..................... 169 7.3 MYOKARDIEPERFORATION ............... 169 7.4 RETRAHEREDE ELEKTR┆
0x42c00…42d00 (66, 0, 12) Sector 420dff00095541 ┆B UAODER ............. 172 7.5 BRUD ............................... 172 7.6 ISOLATIONSDEFEKT ................... 175 7.7 OPBRUGTE BATTERIER ................. 177 7.8 KONKLUSION ......................... 177 KAPITEL 8 ..........┆
0x42d00…42e00 (66, 0, 13) Sector 420eff00095541 ┆B UA.............................. 180 8.1 DEN NORMALE VARIOTRAPPE ............ 181 8.2 ASYSTOLI UNDER PMT M<LINGEN ........ 181 8.3 BRADYKARDIUDL[ST VENTRIKELFLIMREN .. 184 8.4 PROBLEMER MED MAGNET PROCEDUREN .... 185 8.┆
0x42e00…42f00 (66, 0, 14) Sector 420fff00095541 ┆B UA4.1 Magneten P>lagt Tidsm`ssigt Uhensigtsm`ssigt i Forhold til Sidste Normale Paced QRS- kompleks ....................... 185 8.4.2 Magneten L]stliggende .......... 186 8.4.3 Magneten Fjernes for Tidligt .┆
0x42f00…43000 (66, 0, 15) Sector 4200ff00095541 ┆B UA.. 186 8.5 INTERFERENS MED PATIENTENS EGEN- RYTME .............................. 187 8.5.1 Pacing i Vulnerable Perioder ... 187 8.5.2 PMT M>ling i Supernormal Fase .. 187 8.5.3 Hurtig Egenrytme Der Ikke Kan ┆
0x43000…43100 (67, 0, 0) Sector 4301ff00095541 ┆C UA Metode .. 109 5.6.2.3.2 Resultater ........... 111 5.6.2.3.3 Diskussion ........... 114 5.6.2.4 D) @ldre Elektroder med Komplikationer ............ 114 5.6.2.4.1 St]rrelsen af PMT ..... 114 ┆
0x43100…43200 (67, 0, 1) Sector 4302ff00095541 ┆C UA 5.6.2.4.2 Komplikationer Forud- g>et af Stabilt PMT Forl]b ................ 120 5.6.2.4.3 Komplikationer Forud- g>et af Ustabilt PMT Forl]b ............┆
0x43200…43300 (67, 0, 2) Sector 4303ff00095541 ┆C UA... 121 5.6.2.4.4 Diskussion ............ 121 KAPITEL 6 ........................................ 123 6.1 DEN KLINISKE BETYDNING AF M<LING AF PMT P< NYIMPLANTEREDE ELEKTRODER (MATERIALE B) ...................... 123┆
0x43300…43400 (67, 0, 3) Sector 4304ff00095541 ┆C UA 6.2 A) PMT's EVNE TIL DISKRIMINERING MED HENSYN TIL TFK ..................... 123 6.2.1 De Dagligt M>lte PMT'er ........ 123 6.2.2 Startv`rdien ................... 125 6.2.3 Stigningstakten ................ 125 ┆
0x43400…43500 (67, 0, 4) Sector 4305ff00095541 ┆C UA 6.2.4 Maximale Stigning af PMT Inden- for en 24 Timers Periode ....... 125 6.2.5 Maximale PMT ................... 125 6.2.6 Den Maximale Stigning (maximale differens i observations- perioden) ........┆
0x43500…43600 (67, 0, 5) Sector 4306ff00095541 ┆C UA.............. 126 6.2.7 Diskussion ..................... 128 6.3 B) V@RDIEN AF PMT SOM DIAGNOSTISK TEST ............................. 128 6.3.1 Stigningstakten ................ 128 6.3.2 Maximale PMT Stigning In┆
0x43600…43700 (67, 0, 6) Sector 4307ff00095541 ┆C UAdenfor en 24 Timers Periode ........... 132 6.3.2.1 Sm> Elektroder ............ 132 6.3.2.2 Store Elektroder .......... 134 6.3.3 Den Maximale PMT ............... 136 6.3.3.1 Sm> Elektroder ............ 13┆
0x43700…43800 (67, 0, 7) Sector 42086d00095541 ┆B m UA7 6.3.3.2 Store Elektroder .......... 139 6.3.4 Diskussion ..................... 141 PACEMAKERE ................... 78 5.2 PACEMAKERT@RSKLEN (PMT) OG DEFINITION AF T@RSKELFORSTYRRENDE KOMPLIKATIONER (TFK) ...┆
0x43800…43900 (67, 0, 8) Sector 4309ff00095541 ┆C UA........................... 79 5.3 PR@SENTATION AF MATERIALE A ........ 80 5.3.1 Observationsperiode og Deltagelseskriterie ............ 80 5.3.2 Elektroder ..................... 80 5.3.3 Pacemakere .........┆
0x43900…43a00 (67, 0, 9) Sector 430aff00095541 ┆C UA............ 82 5.3.4 Patienter ...................... 85 5.4 PR@SENTATION AF MATERIALE B ........ 85 5.4.1 Observationsperiode og Deltagerkriterier .............. 85 5.4.2 Elektroder ..................... ┆
0x43a00…43b00 (67, 0, 10) Sector 430bff00095541 ┆C UA85 5.4.3 Pacemakere ..................... 88 5.4.4 Patienter ...................... 89 5.5 STATISTISKE METODER ................ 91 5.6 RESULTATER AF M<LING AF PACEMAKER- T@RSKLEN ........................... 92 ┆
0x43b00…43c00 (67, 0, 11) Sector 430cff00095541 ┆C UA 5.6.1 Kriteriet for Elektrode- komplikation ................... 92 5.6.2 Pacemakert`rsklen som Funktion af Elektrodealderen ............ 93 5.6.2.1 A) Nyimplanterede Elektroder uden Kompl┆
0x43c00…43d00 (67, 0, 12) Sector 430dff00095541 ┆C UAikationer ....... 93 5.6.2.1.1 Materiale og Metode ... 93 5.6.2.1.2 Resultater ............ 94 5.6.2.1.3 Diskussion ............ 97 5.6.2.1.4 Resum af PMT som Funktion af Elektrode- ┆
0x43d00…43e00 (67, 0, 13) Sector 430eff00095541 ┆C UA alder 0 - 10 dage ..... 103 5.6.2.2 B) @ldre Elektroder uden Komplikationer ............ 105 5.6.2.2.1 St]rrelsen af PMT ..... 105 5.6.2.2.2 Stabiliteten af PMT ... 105 5.6.2.┆
0x43e00…43f00 (67, 0, 14) Sector 430f2800095541 ┆C ( UA2.3 Diskussion ............ 107 49 3.4.3.2 Kapacitive TFK ........ 49 3.4.3.2.1 Fors]g 4 .......... 49 3.4.3.2.2 Fors]g 5 .......... 54 3.4.3.2.3 De Fysiologiske Forhold┆
0x43f00…44000 (67, 0, 15) Sector 4300ff00095541 ┆C UA 1 Side 5.6.2.3 C) Nyimplanterede Elek- troder med Komplikationer 109 5.6.2.3.1 Materiale og┆
0x44000…44100 (68, 0, 0) Sector 4401ff00095541 ┆D UAivelse ........... 59 4.2.2 Implantationsteknik ............ 62 4.2.3 Resultater ..................... 63 4.2.3.1 Pacemakeren ............... 63 4.2.3.2 Pacemakert`rskelen ........ 64 4.2.3.3 Komplikatio┆
0x44100…44200 (68, 0, 1) Sector 4402ff00095541 ┆D UAner ............ 66 4.2.3.3.1 De ikke t`rskel forstyrrende komplika- tioner ................ 67 4.2.3.3.2 De t`rskel forstyrrende komplikationer ........ 67 ┆
0x44200…44300 (68, 0, 2) Sector 4403ff00095541 ┆D UA 4.2.4 Delunders]gelse af PMT M>lt med Variopacemakeren som funktion af Fysiologiske Variationer ......... 68 4.2.4.1 Materiale ................... 69 4.2.4.2 Metodik ..................... 69 4.2.4.3 Re┆
0x44300…44400 (68, 0, 3) Sector 4404ff00095541 ┆D UAsultater .................. 70 4.2.4.4 Diskussion .................. 70 4.2.4.4.1 Konklusion ................ 71 4.2.5 Delunders]gelse af PMT M>lt med Implantabel Variopacemaker som Funktion af Batterisp`n┆
0x44400…44500 (68, 0, 4) Sector 44057c00095541 ┆D | UAdingen .... 71 4.2.5.1 Metodik ..................... 71 4.2.5.2 Resultater .................. 72 NG ......... 10 1.2.1 M>lestedet ..................... 10 1.2.2 Generatortypen ................. 10 1.2.┆
0x44500…44600 (68, 0, 5) Sector 4406ff00095541 ┆D UA 1 Side 4.2.6 Diskussion af Kliniske Erfaringer 72 4.2.6.1 Resistive ................... 72 4.2.6.2 Ka┆
0x44600…44700 (68, 0, 6) Sector 4407ff00095541 ┆D UApacitive .................. 74 4.2.6.3 Elektrodetopografi .......... 75 4.2.6.4 Elektroniske ................ 75 4.2.6.4 Fysiologiske ................ 76 4.2.6.6 Konklusion .................. 77 KAPITEL 5 .....┆
0x44700…44800 (68, 0, 7) Sector 4308ff00095541 ┆C UA................................... 78 5.1 KLINISKE ERFARINGER MED IMPLANTEREDE VARIO-PACEMAKERE ................... 78 5.2 PACEMAKERT@RSKLEN (PMT) OG DEFINITION AF T@RSKELFORSTYRRENDE KOMPLIKATIONER (TFK) ...┆
0x44800…44900 (68, 0, 8) Sector 4409ff00095541 ┆D UA 2.3.2 Konklusion ..................... 31 2.3.3 Refrakt`rtid ................... 31 2.3.4 Omgivende Ioner ................ 32 2.3.5 Konklusion ..................... 34 2.3.6 Farmaka ........................ 34 ┆
0x44900…44a00 (68, 0, 9) Sector 440aff00095541 ┆D UA 2.3.7 Konklusion ..................... 35 2.3.8 Andre <rsager .................. 37 2.3.9 Konklusion ..................... 37 KAPITEL 3 M<LING AF PMT ........................ 39 3.1 DEN KLINISKE BETYDNING AF AT M<L┆
0x44a00…44b00 (68, 0, 10) Sector 440bff00095541 ┆D UAE PMT ................................ 39 3.2 T@RSKELFORSTYRRENDE KOMPLIKATIONER (TFK) .............................. 40 3.3 METODER TIL M<LING AF PMT .......... 41 3.4 VARIOPRINCIPPET .................... 42 ┆
0x44b00…44c00 (68, 0, 11) Sector 440c3600095541 ┆D 6 UA 3.4.1 Indledning ..................... 42 l hvor? Fra hvor? Dokument: Hvilken kommando? Hvilken side: (Sletter) (S]ger) (Udf]rer) Inds`t hvilket? Slette hvilket? Flytte hvilket? Kopiere hvilket? Bytte hvilket? Bytte med? S]ge hvilket? ┆
0x44c00…44d00 (68, 0, 12) Sector 440dff00095541 ┆D UA 1 Side 3.4.2 Funktionsbeskrivelse ........... 45 3.4.3 T`rskelforstyrrende Komplikationers (TFK) P>v┆
0x44d00…44e00 (68, 0, 13) Sector 440eff00095541 ┆D UAirkning af Pacemakert`rskelen (PMT) M>lt med Extern Variopacemaker ...... 45 3.4.3.1 Resistive TFK ......... 45 3.4.3.1.2 Fors]g 1 .......... 46 3.4.3.1.3 Fors]g 2 .......... 47 ┆
0x44e00…44f00 (68, 0, 14) Sector 440fff00095541 ┆D UA 3.4.3.1.4 Fors]g 3 .......... 49 3.4.3.2 Kapacitive TFK ........ 49 3.4.3.2.1 Fors]g 4 .......... 49 3.4.3.2.2 Fors]g 5 .......... 54 3.4.3.2.3 De Fysiologiske Forhold┆
0x44f00…45000 (68, 0, 15) Sector 4400ff00095541 ┆D UA ........... 55 KAPITEL 4 ........................................ 57 4.1 DEN IMPLANTABLE VARIOPACEMAKER ..... 57 4.2 KLINISKE ERFARINGER MED IMPLANTATION AF PROTOTYPER AF VARIOPACEMAKEREN .. 59 4.2.1 Materialebeskr┆
0x45000…45100 (69, 0, 0) Sector 4501ff41095541 ┆E A UA0955A Doktordisputats (forts.) sdv J]rgen Meibom 12 05 81 09 36 12 47 38194 21 04 82 14 44 01 18 11 06 81 11 02 22 04 82 08 24 0061A 98 49 10 2388 187215 ` i f *J 8 9 _┆
0x45100…45200 (69, 0, 1) Sector 45026200095541 ┆E b UA E E D D C B B B A A @ ? ? ? > = = < ; ; ; : : : 9 9 9 8 8 7 6 6 5 4 4 4 3 3 2 1 1 0 0 0 0 / / / . - - - , , , , + + + + * * ) ) ( ( ( ' ' & & & & % % $ $ # # " " " ! ! ┆
0x45200…45300 (69, 0, 2) Sector 45035800095541 ┆E X UA 1 - - V V u:b=V V AH! Rv-! <6 C{-! <6 M1' Z -C7-:!<~ B -!/=6'C*-:!<~ B%-!/=6WC*-!/=6)M2&*/=MM, > I!e=6 !Z="(=e*$<kas#r 9x2"<! <6 M8)I:^=~ B#.!#<6 ! <6 M&&:!<~ J#.:!<2.=M2┆
0x45300…45400 (69, 0, 3) Sector 4504ff00095541 ┆E UA 1 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side KAPITEL 1 INDLEDNING .┆
0x45400…45500 (69, 0, 4) Sector 4505ff00095541 ┆E UA.......................... 1 1.1 STIMULATIONSTEORI .................. 5 1.2 PACEMAKERT@RSKELENS M<LING ......... 10 1.2.1 M>lestedet ..................... 10 1.2.2 Generatortypen ................. 10 1.2.┆
0x45500…45600 (69, 0, 5) Sector 4506ff00095541 ┆E UA3 M>leenheden .................... 11 1.2.4 M>lemetoden .................... 12 KAPITEL 2 2.1 PACEMAKERT@RSKLENS DETERMINANTER ... 14 2.1.1 Fysiske Faktorer ............... 14 2.1.1.1 Impulsen ..................┆
0x45600…45700 (69, 0, 6) Sector 4507ff00095541 ┆E UA 14 2.1.2 Elektroden ..................... 20 2.1.3 Elektrode - Excitabelt V`v Afstand ........................ 23 2.2 B. ELEKTROKEMISKE FAKTORER ........ 25 2.2.1 Impulsvarighed ................. 27 ┆
0x45700…45800 (69, 0, 7) Sector 4408ff00095541 ┆D UA 2.2.2 Str]mt`theden .................. 28 2.2.3 Elektrodematerialet ............ 28 2.2.4 Impulsens Polaritet ............ 29 2.3 C. FYSIOLOGISKE FORHOLD ........... 29 2.3.1 Elektrodetopografi ............. 30 ┆
0x45800…45900 (69, 0, 8) Sector 4509ff00095541 ┆E UA 1 2. Det er muligt at inddele nyimplanterede elektroder i 3 grupper: lav-, middel- og h]j risikogruppe. 3. Det er muligt at anvende pacemakert`rsklen som diagnostisk test, men gr`┆
0x45900…45a00 (69, 0, 9) Sector 450aff00095541 ┆E UAnserne for normal og abnorm b]r fastl`gges individuelt, afh`ngig af hvad m>lingen af pacemakert`rsklen ]nskes benyttet til (screening eller diagnostisering). 4. Det synes muligt at prognosticere systemer der er komplikationstruede eller f>r kompli┆
0x45a00…45b00 (69, 0, 10) Sector 450bff00095541 ┆E UAkationer fra dag 4 til dag 10 efter implantationen. 5. Pacemakert`rsklen er en meget stabil st]rrelse p> elektroder `ldre end 3 m>neder. 6. Derfor synes h]j eller varierende pacemakert`rskel p> elektrodesystemer `ldre end 3 m>neder at angive sus┆
0x45b00…45c00 (69, 0, 11) Sector 450cff00095541 ┆E UApicio om t`rskelforstyrrende komplikation. 7. Elektrodesystemer uden t`rskelforstyrrende komplikationer havde alle en god pacesikkerhed H ┆
0x45c00…45d00 (69, 0, 12) Sector 450dff00095541 ┆E UA (16-PMT) (= x 100) 16 ┆
0x45d00…45e00 (69, 0, 13) Sector 450eff00095541 ┆E UA 1 ca. 33 for nyimplanterede elektroder og ca. 66 for `ldre elektroder. I kapitel 7 er der givet en oversigt over pacemakert`rsklen┆
0x45e00…45f00 (69, 0, 14) Sector 450fff00095541 ┆E UAs forl]b ved forskellige t`rskelforstyrrende komplikationer. I kapitel 8 er der gengivet en r`kke EKG eksempler p> kliniske situationer, hvor det har v`ret vanskeligt at bestemme pacemakert`rsklen ved hj`lp af variopacemakeren, ledsaget af forklar┆
0x45f00…46000 (69, 0, 15) Sector 45008300095541 ┆E UAende kommentarer. Endelig beskrives det i kapitel 9 de kliniske muligheder ved en yderligere udvikling af varioprincippet. skel determinanter korreleret til de i den daglige klinik forekomne komplikationer ved pacemaker behandlingen. Endvidere om┆
0x46000…46100 (70, 0, 0) Sector 4601ff00095541 ┆F UAtales forskellige metoder til m>ling af pacemakert`rskelen, og der beskrives et nyt princip til bestemmelse af pacemakert`rsklen: Varioprincippet. P> basis af en ekstern pacemaker der arbejder efter dette princip afpr]ves princippets reaktion p> e┆
0x46100…46200 (70, 0, 1) Sector 4602ff00095541 ┆F UAn r`kke t`rskelforstyrrende komplikationer ved en r`kke laboratorie fors]g. I kapitel 4 beskrives en implantabel pacemaker, der udnytter varioprincippet ved en ublodig m>ling af pacemakert`rsklen efter at pacemakeren er implanteret i patienten. R┆
0x46200…46300 (70, 0, 2) Sector 4603ff00095541 ┆F UAesultatet med implantation af 29 prototyper af pacemakeren omtales og vurderes. I kapitel 5 beskrives, under indtryk af at resultaterne omtalt i kapitel 4 synes opmuntrende, erfaringerne med implantation af 300 pacemakere i tidsrummet 1/5 1972 til┆
0x46300…46400 (70, 0, 3) Sector 4604ff00095541 ┆F UA 30/9 1977, med oph]r af observationsperioden 31/12 1977. Ialt blev der benyttet 298 elektroder fra 0 til 10 >r gamle. P> basis af dette materiale er pacemakert`rsklens st]rrelse som funktion af tiden beskrevet for nyimplanterede uden komplikatio┆
0x46400…46500 (70, 0, 4) Sector 4605ff00095541 ┆F UAner, gamle elektroder uden komplikationer, nyimplanterede elektroder med t`rskelforstyrrende komplikationer og gamle elektroder med t`rskelforstyrrende komplikationer. I kapitel 6 er den kliniske betydning af pacemakert`rskel m>lingen vurderet. ┆
0x46500…46600 (70, 0, 5) Sector 4606ff00095541 ┆F UAF]rst er pacemakert`rsklens evne til at diskriminere mellem systemer med og uden komplikationer analyseret. Da den synes anvendelig, er pacemakert`rsklens v`rdi som diagnostisk test vurderet ved beregning af diagnostisk sensitivitet og -specificite┆
0x46600…46700 (70, 0, 6) Sector 4607ff00095541 ┆F UAt, og materialet er s]gt delt i 3 risikogrupper p> basis af pacemakert`rsklen. Endelig er hyppigheden af komplikation som funktion af pacemakert`rsklen beregnet og som et specielt tilf`lde heraf, er mulighederne for prognostisering af t`rskelforsty┆
0x46700…46800 (70, 0, 7) Sector 4508ff00095541 ┆E UArrende komplikationer p> basis af de daglige pacemakert`rskelobservationer unders]gt. P> basis af analysen i kapitel 6 er det muligt at konkludere: 1. Der kan diskrimineres mellem systemer med og uden komplikationer efter 3. implantationsd]gn. ┆
0x46800…46900 (70, 0, 8) Sector 4609ff00095541 ┆F UAnolithiske kredse har minimaliseret antallet af elektronikfejl, og benyttelse af lithium batterier har medf]rt en rimelig lang funktionstid af den enkelte pacemaker, samtidig med at pacemakerens st]rrelse og v`gt er bragt ned p> et for patienten acc┆
0x46900…46a00 (70, 0, 9) Sector 460aff00095541 ┆F UAeptabelt niveau. Den nye teknologi har endvidere givet mulighed for rimelig god prognostisering af opbrugte batterier, og det m> derfor forventes at displacering og andre fejl p> elektroden vil v`re de hyppigst forekommende i fremtiden. Det ville ┆
0x46a00…46b00 (70, 0, 10) Sector 460bff00095541 ┆F UAv`re nyttigt om denne type fejl kunne opspores i tide. Der findes endnu ingen tilfredsstillende metode hertil, men en af de parametre der i dette sammenh`ng er interessant er m>ling af pacemakert`rsklen. Herv`rende arbejde om pacemakert`rsklens k┆
0x46b00…46c00 (70, 0, 11) Sector 460cff00095541 ┆F UAliniske betydning og beskrivelsen af de kliniske erfaringer med en pacemaker - variopacemakeren - der ublodigt g]r det muligt at m>le pacemakert`rsklen skal ses i lyset heraf. De diagnostiske og prognostiske muligheder ved m>ling af pacemakert`rsk┆
0x46c00…46d00 (70, 0, 12) Sector 460dff00095541 ┆F UAlen er vurderet, med henblik p> at nedbringe antallet af pludselig inds`ttende komplikationer. Form>let med herv`rende arbejde har v`ret at belyse pacemakert`rsklens kliniske betydning. I kapitel 1 er der givet en oversigt over stimulationsproce┆
0x46d00…46e00 (70, 0, 13) Sector 460eff00095541 ┆F UAssens forl]b, ligesom det er omtalt hvorledes man idag hypotetisk forestiller sig at paceimpulser er istand til at initiere en kontraktion af hjertemusklen. Der er desuden givet en definition af pacemakert`rsklens m>ling. I kapitel 2 omtales de f┆
0x46e00…46f00 (70, 0, 14) Sector 460f5f00095541 ┆F _ UAorskellige determinanter af pacemakert`rsklen udelukkende baseret p> litteraturstudier. rige muskelceller efter et velkoordineret program. Denne spontane rytmiske aktivitet styrer s>ledes hjertemusklens integrerede kontraktion og de styrende celle┆
0x46f00…47000 (70, 0, 15) Sector 4600ff00095541 ┆F UA 1 I kapitel 3 fors]ges de i kapitel 2 omtalte pacemakert`rskel determinanter korreleret til de i den daglige klinik forekomne komplikationer ved pacemaker behandlingen. Endvidere om┆
0x47000…47100 (71, 0, 0) Sector 4701ff00095541 ┆G UAgenerere spontan aktivitet. S>danne celler findes i atrioventrikul`rknuden, i det His'ske ledningsbundt og i de s>kaldte Purkinjefibre, der tilsammen danner det normale hjertes ledningssystem. Den spontane aktivitet i atrioventrikul`rknudens pacem┆
0x47100…47200 (71, 0, 1) Sector 4702ff00095541 ┆G UAaker celler er langsommere end den normale rytme. Ved bortfald af sinusknudens styrende funktion enten som f]lge af patologisk proces i selve sinusknuden eller i dele af ledningssystemet, opst>r der en patologisk tilstand, hvor hjerteaktionens frek┆
0x47200…47300 (71, 0, 2) Sector 4703ff00095541 ┆G UAvens falder fra den normale p> ca. 70 pr. min. til omkring det halve, en tilstand, der ofte er invaliderende for normal fysisk aktivitet. Foruden at disse komplikationer forringer livskvaliteterne, f]rer de hyppigt til livstruende situationer, ford┆
0x47300…47400 (71, 0, 3) Sector 4704ff00095541 ┆G UAi den vekslende funktion af hjertets forskellige pacemaker centre kan medf]re langvarige perioder med asystoli, s>kaldt Adams-Stokes anfald. Med kendskab til hjertemuskulaturens elektrofysiologiske forhold var det en n`rliggende tanke, kunstigt at┆
0x47400…47500 (71, 0, 4) Sector 4705ff00095541 ┆G UA tilf]re hjertemusklen de elektriske impulser, der er en foruds`tning for den normale rytmiske kontraktion. Denne id blev til virkelighed med udviklingen af den kunstige pacemaker, et elektronisk apparatur, der gennem en elektrode implanteret i se┆
0x47500…47600 (71, 0, 5) Sector 47062c00095541 ┆G , UAlve hjertemusklen, tilf]rer rytmiske 8.1 DEN NORMALE VARIOTRAPPE ............ 181 8.2 ASYSTOLI UNDER PMT M<LINGEN ........ 181 8.3 BRADYKARDIUDL[ST VENTRIKELFLIMREN .. 184 8.4 PROBLEMER MED MAGNET PROCEDUREN .... 185 8.┆
0x47600…47700 (71, 0, 6) Sector 4707ff00095541 ┆G UA 1 elektriske impulser, som udbredes til hele hjertemusklen og udl]ser normal kontraktion. De f]rste artificielle pacemakere blev implanteret i 1958. Da der er tale om store patient┆
0x47700…47800 (71, 0, 7) Sector 4608ff00095541 ┆F UAgrupper, hvis liv kan forbedres betydeligt er antallet af implanterede pacemakere siden steget meget betydeligt. Samtidig er der sket en markant forbedring i den teknologi, der ligger til grund for de pacemakere der benyttes idag. Anvendelse af mo┆
0x47800…47900 (71, 0, 8) Sector 4709fa00095541 ┆G z UA Over-Drives .................... 188 8.6 M<LING AF PMT I ATRIET ............. 188 8.6.1 Normal PMT M>ling .............. 188 8.6.2 Wenckebach F`nomen ............. 188 8.6.3 Vanskelig Detekterbar P-tak .... 188 14 ┆
0x47900…47a00 (71, 0, 9) Sector 470aff00095541 ┆G UA 1 Side KAPITEL 9 ........................................ 190 9.1 VIDEREUDVIKLING AF VARIOPACEMAKEREN 192 9.1.1┆
0x47a00…47b00 (71, 0, 10) Sector 470b9400095541 ┆G UA LiI-Variopacemaker ............. 192 9.2 AUTOMATISERET PMT M<LING ........... 196 9.3 BESTEMMELSE AF SYSTEMETS RESISTANS . 196 NING AF M<LING AF PMT P< NYIMPLANTEREDE ELEKTRODER (MATERIALE B) ...................... 123┆
0x47b00…47c00 (71, 0, 11) Sector 470cff00095541 ┆G UA 1 KAPITEL 1 INDLEDNING Muskelkontraktion i tv`rstribede hjertemuskelceller forudg>s af et elektrisk membranf`nomen, aktionspotentialet, som udl]ser den sekvens af begivenheder ┆
0x47c00…47d00 (71, 0, 12) Sector 470dff00095541 ┆G UAder f]rer til forkortning af muskelfiberen. Det normale hjertes kontraktioner styres af impulser fra sinusknuden, en lille samling s`rligt uddifferentierede celler, der er lokaliseret i den ]verste del af h]jre atrium. St]rstedelen af hjertets mus┆
0x47d00…47e00 (71, 0, 13) Sector 470eff00095541 ┆G UAkelv`v har ingen eller kun ringe spontan aktivitet, og er derfor afh`ngig af tilf]rte impulser for at udf]re den rytmiske kontraktion, der er foruds`tningen for normal funktion. Cellerne i sinusknuden udvikler aktionspotentialer spontant, og danner┆
0x47e00…47f00 (71, 0, 14) Sector 470fff00095541 ┆G UA derved de impulser, der gennem hjertets ledningssystem breder sig til og aktiverer de ]vrige muskelceller efter et velkoordineret program. Denne spontane rytmiske aktivitet styrer s>ledes hjertemusklens integrerede kontraktion og de styrende celle┆
0x47f00…48000 (71, 0, 15) Sector 4700ff00095541 ┆G UAr er derfor blevet kaldt "pacemaker-celler". Beskadiges de ved en patologisk proces optr`der der forstyrrelser i hjertefunktionen. Ved bortfald af sinusknudens normale pacemaker aktivitet overtages styringen af andre celler, der er i stand til at ┆
0x48000…48100 (72, 0, 0) Sector 4801ff00095541 ┆H UA 1 Side 6.4 C) HYPPIGHEDEN AF KOMPLIKATION SOM FUNKTION AF PMT PARAMETRENE ........ 142 6.4.1 Stigningstakt┆
0x48100…48200 (72, 0, 1) Sector 4802ff00095541 ┆H UAen ................ 142 6.4.2 Maximale PMT Stigning Indenfor en 24 Timers Periode ........... 147 6.4.3 Den Maximale PMT ............... 152 6.4.4 Diskussion ..................... 158 6.5 D) PMT M<LINGENS PROGN┆
0x48200…48300 (72, 0, 2) Sector 4803ff00095541 ┆H UAOSTISKE V@RDI 159 6.5.1 Materiale og Metode ............ 159 6.5.2 Resultater ..................... 159 6.5.3 Diskussion ..................... 167 6.6 KONKLUSION ......................... 167 KAPITEL 7 ................┆
0x48300…48400 (72, 0, 3) Sector 4804ff00095541 ┆H UA........................ 169 7.1 PMT's FORL[B VED FORSKELLIGE KOMPLIKATIONER ..................... 169 7.2 DISPLACERINGER ..................... 169 7.3 MYOKARDIEPERFORATION ............... 169 7.4 RETRAHEREDE ELEKTR┆
0x48400…48500 (72, 0, 4) Sector 4805ff00095541 ┆H UAODER ............. 172 7.5 BRUD ............................... 172 7.6 ISOLATIONSDEFEKT ................... 175 7.7 OPBRUGTE BATTERIER ................. 177 7.8 KONKLUSION ......................... 177 KAPITEL 8 ..........┆
0x48500…48600 (72, 0, 5) Sector 4806ff00095541 ┆H UA.............................. 180 8.1 DEN NORMALE VARIOTRAPPE ............ 181 8.2 ASYSTOLI UNDER PMT M<LINGEN ........ 181 8.3 BRADYKARDIUDL[ST VENTRIKELFLIMREN .. 184 8.4 PROBLEMER MED MAGNET PROCEDUREN .... 185 8.┆
0x48600…48700 (72, 0, 6) Sector 4807ff00095541 ┆H UA4.1 Magneten P>lagt Tidsm`ssigt Uhensigtsm`ssigt i Forhold til Sidste Normale Paced QRS- kompleks ....................... 185 8.4.2 Magneten L]stliggende .......... 186 8.4.3 Magneten Fjernes for Tidligt .┆
0x48700…48800 (72, 0, 7) Sector 4708ff00095541 ┆G UA.. 186 8.5 INTERFERENS MED PATIENTENS EGEN- RYTME .............................. 187 8.5.1 Pacing i Vulnerable Perioder ... 187 8.5.2 PMT M>ling i Supernormal Fase .. 187 8.5.3 Hurtig Egenrytme Der Ikke Kan ┆
0x48800…48900 (72, 0, 8) Sector 4809ff00095541 ┆H UA Metode .. 109 5.6.2.3.2 Resultater ........... 111 5.6.2.3.3 Diskussion ........... 114 5.6.2.4 D) @ldre Elektroder med Komplikationer ............ 114 5.6.2.4.1 St]rrelsen af PMT ..... 114 ┆
0x48900…48a00 (72, 0, 9) Sector 480aff00095541 ┆H UA 5.6.2.4.2 Komplikationer Forud- g>et af Stabilt PMT Forl]b ................ 120 5.6.2.4.3 Komplikationer Forud- g>et af Ustabilt PMT Forl]b ............┆
0x48a00…48b00 (72, 0, 10) Sector 480bff00095541 ┆H UA... 121 5.6.2.4.4 Diskussion ............ 121 KAPITEL 6 ........................................ 123 6.1 DEN KLINISKE BETYDNING AF M<LING AF PMT P< NYIMPLANTEREDE ELEKTRODER (MATERIALE B) ...................... 123┆
0x48b00…48c00 (72, 0, 11) Sector 480cff00095541 ┆H UA 6.2 A) PMT's EVNE TIL DISKRIMINERING MED HENSYN TIL TFK ..................... 123 6.2.1 De Dagligt M>lte PMT'er ........ 123 6.2.2 Startv`rdien ................... 125 6.2.3 Stigningstakten ................ 125 ┆
0x48c00…48d00 (72, 0, 12) Sector 480dff00095541 ┆H UA 6.2.4 Maximale Stigning af PMT Inden- for en 24 Timers Periode ....... 125 6.2.5 Maximale PMT ................... 125 6.2.6 Den Maximale Stigning (maximale differens i observations- perioden) ........┆
0x48d00…48e00 (72, 0, 13) Sector 480eff00095541 ┆H UA.............. 126 6.2.7 Diskussion ..................... 128 6.3 B) V@RDIEN AF PMT SOM DIAGNOSTISK TEST ............................. 128 6.3.1 Stigningstakten ................ 128 6.3.2 Maximale PMT Stigning In┆
0x48e00…48f00 (72, 0, 14) Sector 480fff00095541 ┆H UAdenfor en 24 Timers Periode ........... 132 6.3.2.1 Sm> Elektroder ............ 132 6.3.2.2 Store Elektroder .......... 134 6.3.3 Den Maximale PMT ............... 136 6.3.3.1 Sm> Elektroder ............ 13┆
0x48f00…49000 (72, 0, 15) Sector 48006d00095541 ┆H m UA7 6.3.3.2 Store Elektroder .......... 139 6.3.4 Diskussion ..................... 141 PACEMAKERE ................... 78 5.2 PACEMAKERT@RSKLEN (PMT) OG DEFINITION AF T@RSKELFORSTYRRENDE KOMPLIKATIONER (TFK) ...┆
0x49000…49100 (73, 0, 0) Sector 4901ff00095541 ┆I UA........................... 79 5.3 PR@SENTATION AF MATERIALE A ........ 80 5.3.1 Observationsperiode og Deltagelseskriterie ............ 80 5.3.2 Elektroder ..................... 80 5.3.3 Pacemakere .........┆
0x49100…49200 (73, 0, 1) Sector 4902ff00095541 ┆I UA............ 82 5.3.4 Patienter ...................... 85 5.4 PR@SENTATION AF MATERIALE B ........ 85 5.4.1 Observationsperiode og Deltagerkriterier .............. 85 5.4.2 Elektroder ..................... ┆
0x49200…49300 (73, 0, 2) Sector 4903ff00095541 ┆I UA85 5.4.3 Pacemakere ..................... 88 5.4.4 Patienter ...................... 89 5.5 STATISTISKE METODER ................ 91 5.6 RESULTATER AF M<LING AF PACEMAKER- T@RSKLEN ........................... 92 ┆
0x49300…49400 (73, 0, 3) Sector 4904ff00095541 ┆I UA 5.6.1 Kriteriet for Elektrode- komplikation ................... 92 5.6.2 Pacemakert`rsklen som Funktion af Elektrodealderen ............ 93 5.6.2.1 A) Nyimplanterede Elektroder uden Kompl┆
0x49400…49500 (73, 0, 4) Sector 4905ff00095541 ┆I UAikationer ....... 93 5.6.2.1.1 Materiale og Metode ... 93 5.6.2.1.2 Resultater ............ 94 5.6.2.1.3 Diskussion ............ 97 5.6.2.1.4 Resum af PMT som Funktion af Elektrode- ┆
0x49500…49600 (73, 0, 5) Sector 4906ff00095541 ┆I UA alder 0 - 10 dage ..... 103 5.6.2.2 B) @ldre Elektroder uden Komplikationer ............ 105 5.6.2.2.1 St]rrelsen af PMT ..... 105 5.6.2.2.2 Stabiliteten af PMT ... 105 5.6.2.┆
0x49600…49700 (73, 0, 6) Sector 49072800095541 ┆I ( UA2.3 Diskussion ............ 107 49 3.4.3.2 Kapacitive TFK ........ 49 3.4.3.2.1 Fors]g 4 .......... 49 3.4.3.2.2 Fors]g 5 .......... 54 3.4.3.2.3 De Fysiologiske Forhold┆
0x49700…49800 (73, 0, 7) Sector 4808ff00095541 ┆H UA 1 Side 5.6.2.3 C) Nyimplanterede Elek- troder med Komplikationer 109 5.6.2.3.1 Materiale og┆
0x49800…49900 (73, 0, 8) Sector 4909ff00095541 ┆I UAivelse ........... 59 4.2.2 Implantationsteknik ............ 62 4.2.3 Resultater ..................... 63 4.2.3.1 Pacemakeren ............... 63 4.2.3.2 Pacemakert`rskelen ........ 64 4.2.3.3 Komplikatio┆
0x49900…49a00 (73, 0, 9) Sector 490aff00095541 ┆I UAner ............ 66 4.2.3.3.1 De ikke t`rskel forstyrrende komplika- tioner ................ 67 4.2.3.3.2 De t`rskel forstyrrende komplikationer ........ 67 ┆
0x49a00…49b00 (73, 0, 10) Sector 490bff00095541 ┆I UA 4.2.4 Delunders]gelse af PMT M>lt med Variopacemakeren som funktion af Fysiologiske Variationer ......... 68 4.2.4.1 Materiale ................... 69 4.2.4.2 Metodik ..................... 69 4.2.4.3 Re┆
0x49b00…49c00 (73, 0, 11) Sector 490cff00095541 ┆I UAsultater .................. 70 4.2.4.4 Diskussion .................. 70 4.2.4.4.1 Konklusion ................ 71 4.2.5 Delunders]gelse af PMT M>lt med Implantabel Variopacemaker som Funktion af Batterisp`n┆
0x49c00…49d00 (73, 0, 12) Sector 490d7c00095541 ┆I | UAdingen .... 71 4.2.5.1 Metodik ..................... 71 4.2.5.2 Resultater .................. 72 NG ......... 10 1.2.1 M>lestedet ..................... 10 1.2.2 Generatortypen ................. 10 1.2.┆
0x49d00…49e00 (73, 0, 13) Sector 490eff00095541 ┆I UA 1 Side 4.2.6 Diskussion af Kliniske Erfaringer 72 4.2.6.1 Resistive ................... 72 4.2.6.2 Ka┆
0x49e00…49f00 (73, 0, 14) Sector 490fff00095541 ┆I UApacitive .................. 74 4.2.6.3 Elektrodetopografi .......... 75 4.2.6.4 Elektroniske ................ 75 4.2.6.4 Fysiologiske ................ 76 4.2.6.6 Konklusion .................. 77 KAPITEL 5 .....┆
0x49f00…4a000 (73, 0, 15) Sector 4900ff00095541 ┆I UA................................... 78 5.1 KLINISKE ERFARINGER MED IMPLANTEREDE VARIO-PACEMAKERE ................... 78 5.2 PACEMAKERT@RSKLEN (PMT) OG DEFINITION AF T@RSKELFORSTYRRENDE KOMPLIKATIONER (TFK) ...┆
0x4a000…4a100 (74, 0, 0) Sector 4a01ff00095541 ┆J UA 2.3.2 Konklusion ..................... 31 2.3.3 Refrakt`rtid ................... 31 2.3.4 Omgivende Ioner ................ 32 2.3.5 Konklusion ..................... 34 2.3.6 Farmaka ........................ 34 ┆
0x4a100…4a200 (74, 0, 1) Sector 4a02ff00095541 ┆J UA 2.3.7 Konklusion ..................... 35 2.3.8 Andre <rsager .................. 37 2.3.9 Konklusion ..................... 37 KAPITEL 3 M<LING AF PMT ........................ 39 3.1 DEN KLINISKE BETYDNING AF AT M<L┆
0x4a200…4a300 (74, 0, 2) Sector 4a03ff00095541 ┆J UAE PMT ................................ 39 3.2 T@RSKELFORSTYRRENDE KOMPLIKATIONER (TFK) .............................. 40 3.3 METODER TIL M<LING AF PMT .......... 41 3.4 VARIOPRINCIPPET .................... 42 ┆
0x4a300…4a400 (74, 0, 3) Sector 4a043600095541 ┆J 6 UA 3.4.1 Indledning ..................... 42 I praksis har forholdet kun ringe betydning; den stabiliserede PMT blev i dette materiale fundet til 5 trin, d.v.s. at den m>lte PMT med LiI-Variopacemakeren maximalt vil stige 1 ┆
0x4a400…4a500 (74, 0, 4) Sector 4a05ff00095541 ┆J UA 1 Side 3.4.2 Funktionsbeskrivelse ........... 45 3.4.3 T`rskelforstyrrende Komplikationers (TFK) P>v┆
0x4a500…4a600 (74, 0, 5) Sector 4a06ff00095541 ┆J UAirkning af Pacemakert`rskelen (PMT) M>lt med Extern Variopacemaker ...... 45 3.4.3.1 Resistive TFK ......... 45 3.4.3.1.2 Fors]g 1 .......... 46 3.4.3.1.3 Fors]g 2 .......... 47 ┆
0x4a600…4a700 (74, 0, 6) Sector 4a07ff00095541 ┆J UA 3.4.3.1.4 Fors]g 3 .......... 49 3.4.3.2 Kapacitive TFK ........ 49 3.4.3.2.1 Fors]g 4 .......... 49 3.4.3.2.2 Fors]g 5 .......... 54 3.4.3.2.3 De Fysiologiske Forhold┆
0x4a700…4a800 (74, 0, 7) Sector 4908ff00095541 ┆I UA ........... 55 KAPITEL 4 ........................................ 57 4.1 DEN IMPLANTABLE VARIOPACEMAKER ..... 57 4.2 KLINISKE ERFARINGER MED IMPLANTATION AF PROTOTYPER AF VARIOPACEMAKEREN .. 59 4.2.1 Materialebeskr┆
0x4a800…4a900 (74, 0, 8) WangDocumentHead {hdr=WangSectHead {next=(74,0, 9), len=0xff, h3=41095541}, f00=»0955A «, f01=»Doktordisputats (forts.) «, f02=»sdv «, f03=»J]rgen Meibom «, f04=» «, f05=12-05-81 09:36, f06=» 12 «, f07=»47 «, f08=» 38194 «, f09=11-06-81 10:58, f10=» «, f11=»03 «, f12=» 19 «, f13=11-06-81 11:02, f14=17-06-81 11:31, f15=»0061A «, f16=» 98 «, f17=» 49 «, f18=»09 «, f19=» 2752 «, f20=»187197 «, f21=» «, f22=» «, f99=601069000110056610110480aaca1505000000000000003803b902df}
0x4a900…4aa00 (74, 0, 9) Sector 4a0a6200095541 ┆J b UA J J J I I H G G G F E E D D C C B B A @ @ @ ? ? ? ? > > = < < ; ; : : 9 9 8 8 7 6 6 5 5 5 5 4 4 4 3 3 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 / / / . . - - - , , + + + * * ) ) ( ( ( ' ' & & % % $ $ # # " " ! ! ! ┆
0x4aa00…4ab00 (74, 0, 10) Sector 4a0b5800095541 ┆J X UA 1 - - V V u:b=V V AH! Rv-! <6 C{-! <6 M1' Z -C7-:!<~ B -!/=6'C*-:!<~ B%-!/=6WC*-!/=6)M2&*/=MM, > I!e=6 !Z="(=e*$<kas#r 9x2"<! <6 M8)I:^=~ B#.!#<6 ! <6 M&&:!<~ J#.:!<2.=M2┆
0x4ab00…4ac00 (74, 0, 11) Sector 4a0cff00095541 ┆J UA 1 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side KAPITEL 1 INDLEDNING .┆
0x4ac00…4ad00 (74, 0, 12) Sector 4a0dff00095541 ┆J UA.......................... 1 1.1 STIMULATIONSTEORI .................. 5 1.2 PACEMAKERT@RSKELENS M<LING ......... 10 1.2.1 M>lestedet ..................... 10 1.2.2 Generatortypen ................. 10 1.2.┆
0x4ad00…4ae00 (74, 0, 13) Sector 4a0eff00095541 ┆J UA3 M>leenheden .................... 11 1.2.4 M>lemetoden .................... 12 KAPITEL 2 2.1 PACEMAKERT@RSKLENS DETERMINANTER ... 14 2.1.1 Fysiske Faktorer ............... 14 2.1.1.1 Impulsen ..................┆
0x4ae00…4af00 (74, 0, 14) Sector 4a0fff00095541 ┆J UA 14 2.1.2 Elektroden ..................... 20 2.1.3 Elektrode - Excitabelt V`v Afstand ........................ 23 2.2 B. ELEKTROKEMISKE FAKTORER ........ 25 2.2.1 Impulsvarighed ................. 27 ┆
0x4af00…4b000 (74, 0, 15) Sector 4a00ff00095541 ┆J UA 2.2.2 Str]mt`theden .................. 28 2.2.3 Elektrodematerialet ............ 28 2.2.4 Impulsens Polaritet ............ 29 2.3 C. FYSIOLOGISKE FORHOLD ........... 29 2.3.1 Elektrodetopografi ............. 30 ┆
0x4b000…4b100 (75, 0, 0) Sector 00000000000000 ┆ ┆
[…0x1f…]
