DataMuseum.dk

Presents historical artifacts from the history of:

Bogika Butler

This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
artifacts from Datamuseum.dk's BitArchive.

See our Wiki for more about Bogika Butler

Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software.


top - metrics - download

⟦3a3a06730⟧ TextFile

    Length: 11008 (0x2b00)
    Types: TextFile
    Names: »KALENDER«

Derivation

└─⟦80000367c⟧ Bits:30009789/_.ft.Ibm2.50007364.imd Mogens Pelles Zilog 80,000 / EOS projekt
    └─⟦this⟧ »KALENDER« 

TextFile

******* Hængepartier:

***YY.MM.DD*** foran linie med hængeparti markerer, at problemet er løst.

***85.01.16*** 8. Anskaf eller lån Motorola pascalmanualer.
7. Planlægning af dokumentation.
***85.01.14*** 6. Maskinlæsbar C-oversætter kildetekst.
5. Maskinlæsbar ETH-Zurich pascaloversætter.
4. Anskaffelse af eget double side double density 8" diskettedrev.
3. Her-og-nu konvertering af EOS kildetekster på disketter.
2. Planlægning og kontraktforhandling af objektlicens for UNIX utilities NCR.
1. Assembler og linker for Z80.000. Buy versus make.


******* Kalender for EOS-projekt.

YYYY.MM.DD

  HH.MM - HH.MM
     TEXT TEXT TEXT TEXT TEXT TEXT ...
     TEXT TEXT ...

*******
1985.01.21
  10.00 -
     Ajourført kalender og arbejdet videre med testudskrifter fra
     versados-konverteringsprogrammet.

1985.01.18
  09.00 - 16.00 (-00.30 frokost)
     Diskussionsmøde med Arne. Emne: multiprocessorer. Konklusion, som
     også Mogens accepterede: Vi satser på maskiner med indtil 16 cpu'er.
     Ved telefonopkald oplyste Mogens at have kunnet læse en del af en
     side af en NCR diskette og at han havde kopieret de første 6 spor til
     en cp/m fil på en butler diskette, som lovedes sendt til lgj. Mogens
     bad lgj kontakte Ellis Horwood angående magnetbånd. Telefonnr. etc.
     oplyses, når Lisbeth er tilbage efter endt sygdom.

  16.00 - 17.00
     Læst artiklen "Why a distributed kernel?" af Swamy Kutti i OP. sys.
     Review vol. 18 no. 4 Oct 1984 pp 5 - 11. Indtryk: Intetsigende.
     Løseligt gennemset kildeteksten til EOS-modulet VERSA-FS fra NCR.

1985.01.17
  08.20 - 08.50
     Teleofnopkald fra Arne, som spurgte til status mmht. læsning af NCRs
     disketer. Vi enedes om at Arne skulle skrive brev til NCR og deri
     oplyse, hvilke disketteformater vi kan læse samt spørge om pris.
     Arne vil søge Mogens' accept.

  10.00 - 14.00
     Fortsat arbejde med Versados konvertering.

1985.01.15
  Formiddag
     Telefonopklad fra Arne. Arne køber Motorola manualer. Mogens syntes
     det var unødvendigt, at han blev spurgt om hvorvidt, det var økonomisk
     tilladeligt.
          Arne og Mogens nervøse mht. amerikansk Z80.000 assembler/linker, og
     Arne foreslår, at jeg skal gå igang med at udvikle dem (men uden makro-
     faciliteter). Mogens er ikke urolig for om CPUen vil kunne leveres (jvf.
     Arne).
          Mht. multiprocessorer foreslår Arne, at vi begrænser os til
     systemer med indtil 15 CPUer og en 16. til dedikerede formål (dvs.
     hndtering af fælles pladelagre og printere etc.). Disse skal alle
     gensidigt have adgang til hverandres lokale adresserum, og kommunikere
     ved beskedudveksling. De 15 CPU skulle f.eks. have et pseudo filsystem-
     EOS-objekt, som emulerede det egentlige objekt ved at sende beskeder til
     den 16. CPU, som rummede det egentlige filsystem og et objekt til
     håndtering af kommunikationen med pseudo-filsystemerne.

  Resten af dagen
     Arbejdet videre med versados konvertering. Bl.a. betjenings vejledning.
     Aftalt møde om multiprocessorer d. 85.01.18 med Arne og på dennes foran-
     ledning rykket Mogens for resultat af fosøget med at læse NCRs disketter
     påudviklingsanlægget samt levering af Pascalbånd fra Ellis Horwood. Mogens
     lovede at bestille båndet 85.01.17 og oplyste senere, at NCRs disketter
     ikke kan læses (formodet pga. sektorstørrelse 256 bytes).

1985.01.14
  09.00 - 11.11
     Telefonmøde (Arnes opringning). Mogens har problemer med multiproces-
     sorkoblingen af Z80.000. Vi overvejede nogle muligheder, og konkluderede,
     at sagen var ulden. Bl.a. ved vi ikke, hvad systemet skal bruges til, og
     vi kender ikke teorien for generelle løsninger (nobody does). Blandt
     de ikke afklarede spørgsmål er:
        - Hvorfor ønsker vi multiprocessorer?
            -- Større kapacitet
        - Hvordan skal ydre enheder kobles til centrale?
            -- Direkte til global bus
            -- Som slaveprocessorer til egl. centrale processorer.
     Vi ønsker i alle fald ikke at forsøge "load balancing", fordi dette
     endnu må betragtes som forskningsspørgsmål. Vi aftalte at holde et
     møde om sagen, hvor vi ville gennemgå forskellige muligheder, og forsøge
     at opstille pro et contra for disse.
          Vi vendte problemerne med diskettekonvertering, og Arne havde spørgsmål
     til EOSpascalmanualen. Konklusionen var, at vi skulle skrive til NCR, og
     udbede os oplysninger om EOSpascal samt bade om enkeltside-disketter.
     Desuden skulle vi forespørge om proceduren for konsulentbistand. Hvor
     skal man henvende sig.
          Arne arbejder videre med printerbufferprojektet og går derefter
     igang med C-oversætteren. Lars går  igang med VersaDos-fil læseprogrammet,
     og rykker Mogens for Pascal-bånd, Assembler/linker, 8"-diskettedrev og
     beder Mogens prøve at læse de dobbeltsidede disketter med udviklings-
     anlægget.
          NB. Mogens bør også have blokstørrelse på pascalbånd oplyst.

   Resten af dagen
     Påbegyndt udarbejdelse af versados-konverteringsprogram.

1985.01.10
   Hele dagen
     Talt med Edda Sveinsdottir, som gav tilladelse til at benytte DIKU's
     EXORmacs-anlæg, forudsat, at NCR ikke havde indvendinger. Erik Reeh
     foreslog, at man kontaktede NCR, for at bede dem konvertere. Afviste
     udlån af Motorola-manualer og mente ikke at vi ville have nogen glæde
     af diffrens-liste mellem pascaloversættere, fordi det ikke er klart,
     hvor tekststumperne skal sættes ind. ERN mente at vi i alle spørgsmålene
     burde kontakte NCR pr. brev, og virkede irriteret over at vi ikke
     benyttede kommandovejen.


1985.01.08
   Hele dagen
     Talt med Wilhelm Rosenquist og Erik Reeh om disketteproblemer, og
     disse foreslog, at benytte DIKU's EXORmacs-anlæg. Spurgte om mulighed
     for differensliste mellem Pascal-oversættere. ERN ville overveje det.


1985.01.06
  17.30 - 19.30
     Talt med Arne (Arnes opringning). Arne spurgte til DIKU workshoppen, og
     jeg fortalte om samtaler med Wilhelm Rosenquist d. 1984.01.04. Arne
     oplyste, at Mogens ønskede at tale med mig angående båndkarakteristika
     mht. Pascaloversætteren fra Ellis-Horwood.
          Arne påpegede, at eftersom vi
     endnu ikke havde klarhed over hvilken CPU, der skal benyttes (Zilog/
     National), var det ikke hensigtsmæssigt, at arbejde med oversætternes
     kodegenerering, og spurgte om hvad han så skulle gå igang med. Kernen
     mente Arne skulle omskrives umiddelbart efter gennemgangen af den, hvis
     man skulle kunne huske nogetsomhelst af, hvad der stod i den. Kommentar-
     standarden var meget lav, mente Arne. Med argumentet, at det ville være
     godt, at Arnne havde læst nogle C-programmer (f.eks. C-oversætteren)
     inden han gik igang med at omskrive kernen, og at der ville blive
     rigeligt med problemer ved krydsoversættelse af UNIX utilities hos
     NCR, og det derfor var godt at have oversætteren i drift medens kernen
     blev omskrevet, enedes vi om, at Arne skulle gå igang med at undersøge
     C-oversætteren og ændre forenden af denne.
          Jeg skulle tale med WR (NCR) om mulighederne for hjælp til
     fejlsøgning ved problemer under overførsel af UNIX utilities. Evt. fejl
     kan være i UNIX-kildetekster, oversætteren, EOS-UNIX-modulerne og den
     ændrede EOS-kerne, men hvilke af dem?  Desuden skulle NCR mindes om
     et tilsagn om levering af en forskelsliste mellem Motorola-Pascal- og
     EOS-pascal-oversætterkildeteksten.
          Sluttelig oplyste jeg, at jeg grundet økonomiske årsager
     sandsynligvis måtte ggå op i arbejdstid til 16 timer pr. uge. Arne bad
     mig meddele dette til Mogens af hensyn til budgettering.

  20.00 - 20.15
          Ringet til Mogens, som spurgte hvilke parametre, vi skulle have
     oplyst om magnetbånd. Svar: Densitet (800/1600), indkodning (NRZ1/PE),
     sporantal (7/9), labels (ANSI/INGEN/ANDET) og eventuel filstruktur.
     Mogens oplyste ikke endnu at  have undersøgt muligheder for dobbelt-
     sidet diskettedrev, men mente ikke, at det var noget problem, og
     direkte adspurgt heller ikke, at det ville tage lang tid at installere.
     Metanic råder desuden over et løst enkeltsidediskettedrev, så Mostek-
     anlæggets problemer med at læse fremmed-formatterede disketter er ikke
     noget problem. Jeg fortalte Mogens om samtale med WR (NCR).


1985.01.04
  ??.?? - ??.??
     Deltaget i DIKU's workshop (tutorials) om distribuerede systemer og
     herunder talt med Wilhelm Rosenquist (NCR udviklingscenter). WR spurgte
     til vores planer og fremskridt, og jeg fortalte om problemerne med at
     læse dobbeltsidede disketter. WR tilbød at undersøge om NCR har mulighed
     for at skrive enkeltsidede disketter, og ville i så fald gerne gøre
     dette. WR oplyste desuden, at der var en fejl i en af de filer, som
     indeholdt objektkatalog-teksterne, på de leverede disketter. Filen var
     skrevet i et forkert format. Senere på dagen spurgte WR til vores planer
     mht. at skrive EOS-kernen i C, og da jeg oplyste, at vi påregner at
     gennemføre dette, oplyste WR, at NCR havde haft forespørgsler om hvorvidt
     NCR var i stand til at levere kernen i C. Man havde nævnt Metanic overfor
     kunden, der var et ikke-navngivet privat dansk firma med "masser af
     penge", og opfordret denne til at kontakte Metanic. Jeg oplyste, at vi
     så snart vi havde planer klare ønskede at forhandle om levering af UNIX
     utilities, og WR nævnte under samtalen, at en krydsoversætter kunne køre
     både på EXORmacs og TOWER.


1985.01.03

  11.00 - 11.20
     Tlf fra Arne. Mogens har ringet til (Code Works ?) i USA, og fået
     oplyst, at assembler og linker kan leveres ca. 2 mdr. før CPU-kredsen
     kan leveres fra Zilog, men vi kan sagtens få oplyst objektkodeformatet
     og "loadmodule"-formatet. Mogens bestilte de tilsvarende oplysninger
     for Z8.000-assemblersystemet. Mogens vil bestille data på Nationals
     CPU fra ITT Multikomponent. Arne har dd. afbestilt Pascal-bøgerne
     (Pemberton og Schneider) hos Universitetsbogladen.

  12.00 - 15.30
     Oprydninng og organisering. Bl.a. opbygning af denne fil og skrivning
     af referat af møde 84.01.02.



1985.01.02

  13.00 - 17.30
     Møde med Arne (Englandsvej) med planlægning af det kommende arbejde
     som eneste emne. Resultatet blev, at Arne udfører de store opgaver
     (dvs. flytter kerne og laver oversættere), medens Lars tager sig
     af de små. Se iøvrigt mødereferatet.

  19.30 - 21.00
     Gengennemlæst NCR's dokumentation af VersaDos filsystemstruktur på
     disketter, og fundet definition af PSN (Physical Sector Number) i
     Intel component Data Catalog 1978.

«eof»