⟦e6313d64c⟧

TextFile

$#venstre216 højre1704 indryk120 linieafstand18
$#h/f-venstre216 h/f-højre1704
$#h/f-linieafstand18 hoved-højde72 fod-højde108
$#lige-margen0 sidenummer1
$#hovedav Manual til tekstformatteringsprogram
$#hovedah Juli 1986
$#hovedbv Copyright (C) 1984,86 Arne Christensen
$#fodbm - # -
$#formatter
^U1. Indledning.^u

     Denne manual er ^Kikke^k tænkt som en indføring i tekstfor^-mattering
eller som en vejledning for den (på dette område) ukyndige. Den
henvender sig til en læser, der kender lidt til emnet; som ønsker at
bruge det program, manualen omhandler; og som vil finde sig i mangelfuld,
flertydig og dårligt struktu^-reret dokumentation.
     Manualen bygger i høj grad på, at læseren kan uddrage de nødvendige
oplysninger af et eksempel (nemlig manualen selv), sammen med korte
beskrivelser af programmets enkelte funktio^-ner. ^KManualen leveres derfor
både på trykt form og som en ind^-datafil til tekstformatteringsprogrammet.^k
Da manualen samtidig er grundlaget for en rudimentær test af
tekstformatteringspro^-gram^-met, er alle
programmets funktioner anvendt ved fremstil^-lingen
af den.


^U2. Oversigt.^u

     Inddata til programmet er en fil, der indeholder komman^-dolinier og
tekstlinier.
     Kommandolinier kendes på, at de indeholder tegnsekvensen
"$#" i liniens to første positioner. De
indeholder kommandoer, som styrer udskriften af den
efterfølgende tekst.
     Tekstlinier kan fortolkes af programmet på tre måder, som styres
af forudgående kommandoer. De tre måder er: kopiering, centrering og
formattering.
$#kopier
   Ved      kopiering  overføres     tekstlinierne
 uændrede           til    papiret.
$#centrer
Ved centrering sker der det samme,
men hver linie centreres
i det område,
der afgrænses af venstre- og højremargen.
$#formatter
     Ved formattering foretages ombrydning af teksten,   ordmel^-lemrum
gøres    lige brede     (næsten), indrykninger for nyt afsnit gøres lige
brede (præcis), der er en semiautomatisk ordde^-lingsfacilitet, og der er
mulighed for at få expanderet hver linie, så man får en lige højremargen.
     Både tekstlinier og kommandolinier
kan indeholde tegn i forskellige varianter. Varianterne kan
f.eks. være : under^-stregede tegn, kursiverede tegn, fede tegn og tegn,
der ud^-skrives med proportionalspatiering. De varianter, der kan bli^-ve
tale om, afhænger af den skriver, der benyttes.


^U3. Tegnvarianter og lignende.^u

     ^E^bI denne manual benyttes følgende tegnvarianter:
Alminde^-lige tegn, ^Kkursiverede tegn,^k ^Ffede tegn,^f ^Uunderstregede
tegn,^u ^sfodtegn^n og ^Stoptegn^n (som f.eks. i ^FH^s2^nO^f og ^Fx^S2^n^f).
^PEndvidere kan man vælge mellem at skrive med proportionalspatiering og^p
at skrive med al^-mindelig spatiering. ^P^KMan kan ^Fogså^k
kombinere ^Ualle^f ^Kdisse ^F^-^-ting^k^u^f.^p
     Endelig kan man skrive med bogtryk-lignende tegn. Det forrige afsnit
gentages med sådanne tegn:
     ^BI denne manual benyttes følgende tegnvarianter:
Alminde^-lige tegn, ^Kkursiverede tegn,^k ^Ffede tegn,^f ^Uunderstregede
tegn,^u ^sfodtegn^n og ^Stoptegn^n (som f.eks. i ^FH^s2^nO^f og ^Fx^S2^n^f).
^PEndvidere kan man vælge mellem at skrive med proportionalspatiering og^p
at skrive med al^-mindelig spatiering. ^P^KMan kan ^Fogså^k
kombinere ^Ualle^f ^Kdisse ^F^-^-ting^k^u^f.^p
     ^PDen opmærksomme læser har nu bemærket,
at der er visse be^-græns^-ninger
på kombinationsmulighederne :
Bogtryk-tegn kan
ikke ^-^-skrives fede, og almindelige (ikke ^-bog^-tryk-) tegn vil altid blive
skrevet fedt, når de skrives med proportionalspatiering. Medmindre en
bestemt "option" er installeret i skriveren, kan bogtryk-tegn ikke skrives
i kursiv.
     Man skifter  mellem forskellige tegnvarianter ved at an^-bringe
skiftekommandoer i den løbende tekst. Sådanne kommando^-er skal ikke stå
i en kommandolinie (men de kan godt). De be^-står af tegnet "^^" ^-^-fulgt
af en enkelt tegn. De kommandoer, der benyttes i denne manu^-al, gennemgås:
$#klæb
$#blok-start

$#liste96
$#punkt ^^K
Det følgende skrives i kursiv.
$#punkt ^^k
Det følgende skrives ikke i kursiv.
$#punkt ^^F
Det følgende skrives med fede tegn.
$#punkt ^^f
Det følgende skrives ikke med fede tegn.
$#punkt ^^U
Det følgende understreges.
$#punkt ^^u
Det følgende understreges ikke.
$#punkt ^^s
Det følgende (hen til næste ^^S eller ^^N eller ^^n) skrives som fod^-tegn.
$#punkt ^^S
Det følgende (hen til næste ^^S eller ^^N eller ^^n) skrives som top^-tegn.
$#punkt ^^N
$#punkt ^^n
Det følgende skrives hverken som fod- eller toptegn.
$#punkt ^^P
Det følgende skrives med proportionalspatiering.
$#punkt ^^p
Det følgende skrives med almindelig spatiering.
$#punkt ^^B
Det følgende skrives med bogtryklignende tegn.
$#punkt ^^b
Det følgende skrives med "edb-tegn".
$#punkt ^^E
I det følgende bevæges skrivehovedet kun i een retning,
når der skrives.
$#punkt ^^e
I det følgende bevæges skrivehovedet i begge retninger, når der
skrives (dette går hurtigere, men kan bevirke, at teksten står lidt i siksak).
$#liste0
$#blok-slut

     Man kan skrive en "^^" i teksten ved at skrive to pile:
"^^^^". Endvidere skal det nævnes af hensyn til afsnittet om formattering,
at man kan skrive et tvungent blanktegn som "^^ " (et tvungent
^-^-blanktegn fjernes ikke ved formatteringen ligesom andre blanktegn), og at
man kan indsætte et skjult delepunkt i et ord ved at indsæt^-te "^^-".
     Når formatteringsprogrammet starter, skrives med alminde^-lige tegn.


^U4. Kommandoer.^u

     I det følgende vil de kommandoer, man kan skrive i en komman^-dolinie,
blive gennemgået. Det er muligt at skrive mere end en kom^-mando på
hver linie.
     Mange kommandoer har et tal som parameter - dette angives
i det følgende ved at kommandoens navn efterfølges af "<tal>".
Tallet kan angives efter kommandoens navn, eller man kan skri^-ve
et ^-^-spørgs^-målstegn efter kommandoens navn. Dette vil medfø^-re, at
for^-matte^-rings^-programmet stopper og spørger operatøren, hvilken værdi,
der skal ^-^-bruges.
     Nogle få kommandoer har en tekst som parameter - dette
an^-gi^-ves i det følgende ved at kommandoens navn efterfølges af
^-^-"<tekst>". Denne tekst
skal skrives efter kommandoen, idet de to ad^-skilles af et enkelt
blanktegn, og den rækker linien ud.
     Både vandrette og lodrette afstande i det færdige doku^-ment
må^-les i "punkter".
Størrelsen af et punkt afhænger af den anvendte ^-^-skriver - se afsnit ????.

$#liste 480
$#punkt venstre <tal>
Sætter venstremargen. Tallet angiver antal ^-^-punkter mellem den yderste
venstre kant og den ønskede venstremargen.
$#punkt højre <tal>
Sætter højremargen. Tallet angiver antal ^-^-punk^-ter mellem den yderste
venstre kant og den øn^-skede højremargen.
$#punkt indryk <tal>
Sætter størrelsen af indrykninger for nyt af^-snit i punkter.
$#punkt liste <tal>
$#klæb punkt punkt <tekst>
Benyttes til at skrive en liste som denne lis^-te over kommandoer.
Listen indledes med liste-kommandoen, som også angiver, hvor ^-^-langt
ind, brødteksten til hvert punkt i lis^-ten skal ryk^-kes i forhold
til den gæl^-dende ven^-stremargen. Dette måles i punk^-ter. Hver punkt i
listen ^-^-ind^-ledes med ^-^-punkt-kommandoen,
som også angi^-ver den tekst, der
identificerer ^-^-punktet. Hele lis^-ten afsluttes af en liste-kommando med
tal^-let nul.
$#punkt spildplads <tal>
Angiver hvor meget spildplads, der må være på en linie, når der
formatteres. Dette uddybes i afsnit ????.
$#punkt linieafstand <tal>
Sætter linieafstanden i punkter.
$#lige-margen1 punkt lige-margen <tal>
Hvis <tal> er 1, vil linier, der formatte^-res, blive ekspanderet,
således at man opnår en li^-ge højremargen. Hvis <tal> er 0, vil dette ik^-ke
blive gjort.
$#lige-margen0 punkt sidenummer <tal>
Sætter sidenummeret for den næste side, der udskrives.
$#punkt h/f-venstre <tal>
Sætter venstremargen for hovedet og foden på siden.
$#punkt h/f-højre <tal>
Sætter højremargen for hovedet og foden på si^-den.
$#punkt h/f-linieafstand <tal>^
Sætter linieafstanden for hovedet og foden på siden.
$#punkt hoved-højde <tal>
Sætter hovedets højde i punkter.
$#punkt fod-højde <tal>
Sætter fodens højde i punkter.
$#punkt side-højde <tal>
Sætter hele sidens højde i punkter. Denne ^-^-kom^-mando kan kun benyttes
inden der er ud^-skre^-vet tekst overhovedet.
$#punkt hoved... <tekst>
$#punkt fod... <tekst>
Benyttes til at angive, hvilke tekster, der skal udskrives i sidens
hoved og fod. De 3 ^-^-punktummer i det ovenstående skal ved brug ud^-fyldes
med en angivelse af, hvilken linie in^-denfor hovedet/foden, det drejer sig
om (a - første linie, b - anden linie osv.) efter^-fulgt af en angivelse af,
om det er den ^Uv^uen^-stre, ^Um^uid^-terste eller ^Uh^uøjre del af linien,
det dre^-jer sig om. Den mid^-terste del vil blive cen^-treret. Hvis der angives
en række #'er i ^-^-<tekst>, vil disse blive erstattet af sidenum^-meret for
den pågældende side, når hovedet/^-foden udskri^-ves. Sidenummeret udskrives
i et felt, der er lige så langt som antallet af #'er - dog flere, hvis
dette ikke er nok.
$#punkt kopier
Den følgende tekst vil blive kopieret di^-rekte fra inddata (dog
fortolkes kommando^-er om at skifte tegnvariant).
$#punkt centrer
Som "kopier", dog centreres den følgende ^-^-tekst.
$#punkt formatter
Den følgende tekst formatteres. Se afsnit ^-^-????.
$#punkt blok-start
$#klæb punkt blok-slut
Disse to kommandoer omgiver en blok af tekst, der ikke må fordeles
på flere si^-der. Dette er nyttigt i forbindelse med tabeller o.lign.
$#punkt klæb
Denne kommando bevirker, at de to tekstli^-nier før og efter kommandoen ikke
vil bli^-ve an^-bragt på hver sin side. Dette kan f.eks. an^-ven^-des til at
klæbe en forklaren^-de tekst sam^-men med en tabel.
$#ny-side
$#punkt ny-side
Denne kommando bevirker skift til en ny side. Hvis man ønsker at skifte
til et nyt hoved og en ny fod samtidig med sideskif^-tet, bør man først
installere det nye ho^-ved, dernæst fore^-ta^-ge sideskift, og til sidst
installere den nye fod.
$#medtag tfmanbid
i udskriften på det sted, hvor medtag-kommandoen står.
$#liste 0


^U5. Start af programmet.^u

     På CP/M-maskiner startes programmet blot ved, at man skriver dets
navn. Det spørger derefter om navnet på inddatafilen. Når man har svaret
på det, spørges om, hvilken del af dokumentet, der skal udskrives på
skriveren.
     Ønsker man hele dokumentet, kan man blot trykke på return-tasten.
Ønsker man kun siderne med numre inden for et bestemt in^-terval, skriver man
numrene på første og sidste side (afskilt af mellemrum). Som et ydertilfælde
kan man anføre f.eks. "1 0" ("fra si^-de 1 til side 0"), hvilket vil
bevirke, at der ikke udskrives noget som helst. Dette kan være nyttigt
når man ønsker at lave orddeling^-er uden for lang ventetid.
«eof»
DataMuseum.dk

Bogika Butler

⟦e6313d64c⟧ TextFile

Derivation

TextFile
