|
|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: CP/M |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about CP/M Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 64256 (0xfb00)
Types: RcTekst
Names: »42-I2460.WP«
└─⟦481be0aa0⟧ Bits:30008870 Diskette med 42-I og 44-RT dokumenter
└─⟦this⟧ »42-I2460.WP«
└─⟦d6fd29e8c⟧ Bits:30005864 Manualer - tekstfiler 42-I og 44-RT afdelingerne
└─⟦this⟧ »42-I2460.WP«
╱04002d4e0a0006000000000201413140000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d37414b555f69737d8791ff04╱
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆b0┆ RC855 Betjeningsvejledning↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
A/S REGNECENTRALEN af 1979 Februar 1984↲
Informationsafdelingen RCSL Nr. 42-i2460↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
Forfatter: Pierce C. Hazelton↲
↲
Nøgleord: RC855, Betjening↲
↲
Resume: ┆84┆Beskriver den generelle betjening af RC855 terminalen. ↓
┆19┆┆8b┆┄┄Dækker: ergonomiske faciliteter; betjeningskontakter; ↓
┆19┆┆8b┆┄┄kabelforbindelser; tastaturet; selvtest; indlæsning af ↓
┆19┆┆8b┆┄┄applikationsprogrammer; statusmeddelelser; startpro-↓
┆19┆┆8b┆┄┄ceduren; fejlbehandling; almindelig vedligeholdelse; ↓
┆19┆┆8b┆┄┄disksystemer og disketter. Skal anvendes i sammenhæng ↓
┆19┆┆8b┆┄┄med betjeningsvejledninger til specifikke RC855 ↓
┆19┆┆8b┆┄┄applikationsprogrammer.↲
↲
(40 trykte sider)↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆84┆CP/M er et varemærke indregistreret af Digital ↓
┆19┆┆8b┆┄┄Research.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
i↲
↲
┆b0┆┆a1┆┆e1┆ ┆e1┆┆a1┆FORORD↲
↲
┆84┆Første udgave: RCSL Nr. 42-i2046.↲
↲
┆84┆Anden udgave: RCSL Nr. 42-i2460.↲
┆84┆Denne udgave erstatter første udgaven. Teksten er ført ↓
┆19┆┆89┆┄┄ajour og skrevet fuldstændig om. Blandt de vigtigste ↓
┆19┆┆89┆┄┄tilføjelser er beskrivelser af RC890 baserede terminal- ↓
┆19┆┆89┆┄┄klynger, den udvidede selvtest og nye programindlæs- ↓
┆19┆┆89┆┄┄ningsmedier.↲
↲
↲
Pierce C. Hazelton↲
A/S REGNECENTRALEN af 1979, Februar 1984↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
ii↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
iii↲
↲
┆a1┆┆b0┆INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE↲
↲
┆b0┆1. INTRODUKTION┆f0┆ ............................................ 1↲
1.1 Selve terminalen ................................... 1↲
1.2 Enkeltstående terminaler ........................... 2↲
1.3 RC855 baserede terminalklynger ..................... 2↲
1.4 RC890 baserede terminalklynger ..................... 3↲
↲
┆b0┆2. RC855 TERMINAL┆f0┆┆b0┆EN┆f0┆ ........................................ 5↲
2.1 Skærmenhed ......................................... 5↲
2.1.1 Ergonomiske faciliteter og tilhørende ↲
kontakter ................................... 5↲
2.1.2 Understellets bagplade ...................... 6↲
2.1.2.1 Kabelstik og betjeningskontakter ... 7↲
2.1.2.2 Disksystem (mulighed) .............. 7↲
2.1.2.3 Skriver (mulighed) ................. 8↲
2.2 Tastatur ........................................... 8↲
2.2.1 Betjeningsfaciliteter og tilhørende ↲
kontakter ................................... 8↲
2.2.2 Låsemekanisme (mulighed) .................... 9↲
2.2.3 Magnetkortlæser (mulighed) .................. 9↲
2.2.4 Selve tastaturet ............................ 9↲
2.2.4.1 Generelle funktioner ............... 10↲
2.2.4.2 Alfameriske taster ................. 12↲
2.2.4.3 Numerisk tasteblok ................. 12↲
2.2.4.4 Attention taster ................... 12↲
2.2.4.5 Redigeringstaster .................. 13↲
2.3 Generelt om betjeningen ............................ 14↲
2.3.1 Tænding og slukning ......................... 14↲
2.3.2 Genstart og selvtest ........................ 14↲
2.3.3 Programindlæsning ........................... 15↲
2.3.3.1 Medie defineret af NVM parameter ... 16↲
2.3.3.2 Medie defineret af terminalbruger .. 16↲
2.3.3.3 Eksempler på specifikation af ↲
indlæsningsmedie ................... 16↲
2.3.4 Statusmeddelelser ........................... 17↲
↲
┆b0┆3. BETJENINGS- OG FEJLBEHANDLINGSPROCEDURE┆f0┆┆b0┆R ┆f0┆................ 19↲
3.1 Startprocedure ..................................... 19↲
3.2 Selvtestfase ....................................... 19↲
3.3 Programindlæsningsfase ............................. 20↲
3.3.1 Interne lagerkort ........................... 20↲
3.3.2 Disksystemer ................................ 21↲
3.3.3 RcCircuit (lokalnet) ........................ 22↲
3.3.3.1 Menuoverførsel ..................... 22↲
3.3.3.2 Programvalg ........................ 23↲
3.3.3.3 Programindlæsning .................. 23↲
3.4 Applikationsprogramidentifikation .................. 24↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆b0┆┆f0┆ iv↲
┆b0┆┆b0┆┆a1┆INDHOLDSFORTEGNELSE (fortsat) SIDE↲
↲
┆b0┆4. DIVERSE ..┆f0┆┆f0┆┆f0┆............................................... 25↲
4.1 Vedligeholdelse .................................... 25↲
4.1.1 Rengøring ................................... 25↲
4.1.2 Udskiftning af sikring ...................... 25↲
4.2 Disketter .......................................... 26↲
4.2.1 Behandling af disketter ..................... 26↲
4.2.2 Skrivebeskyttelse af disketter .............. 26↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆BILAG┆e1┆:↲
↲
┆a1┆┆b0┆┆e1┆A. REFERENCER┆f0┆ .............................................. 27↲
↲
┆b0┆B. DEN UDVIDEDE SELV┆f0┆┆b0┆TEST ┆f0┆................................... 29↲
B.1 Testprocedure ...................................... 29↲
B.2 De enkelte test .................................... 29↲
↲
┆b0┆C. OVERSIGT OVER STATUSMEDDE┆f0┆┆b0┆LELSER ┆f0┆......................... 31↲
↲
┆b0┆┆a1┆┆e1┆D. TERMINOLOGI ┆f0┆............................................. 32↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆ ┆0b┆↲
┆b0┆┆a1┆1. INTRODUKTION↲
↲
┆84┆Denne RC855 betjeningsvejledning beskriver betjeningen ↓
┆19┆┆89┆┄┄af RC855 terminalen indtil det øjeblik, hvor det indlæs┄↓
┆19┆┆89┆┄┄te RC855 applikationsprogram startes, og den er tænkt ↓
┆19┆┆89┆┄┄anvendt i sammenhæng med betjenings- eller brugervejled┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ningen til det pågældende RC855 ┆a1┆applika┄tionsprogram┆e1┆. ↓
┆19┆┆89┆┄┄(Alternative betegnelser er opført på liste i bilag D).↲
↲
┆84┆RC855 terminalen præsenteres i dette kapitels øvrige ↓
┆19┆┆89┆┄┄afsnit, og beskrives derefter uddybende i kapitel 2. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Selve betjeningen forklares i det tredie kapitel. Kapitel ↓
┆19┆┆89┆┄┄4 beskæftiger sig med den almindelige vedligeholdelse og ↓
┆19┆┆89┆┄┄behandlingen af disketter. Andre emner end netop disse ↓
┆19┆┆89┆┄┄dækkes af de publikationer, som vejledningen henviser ↓
┆19┆┆89┆┄┄til, og som er opført på liste i bilag A.↲
↲
┆84┆Vejledningen beskriver RC855 terminalen som den er i ↓
┆19┆┆89┆┄┄dag. Nogle af de her omtalte faciliteter findes ikke i ↓
┆19┆┆89┆┄┄ældre modeller.↲
↲
↲
┆b0┆┆a2┆┆e2┆┆a1┆1.1 Selve terminalen↲
↲
┆84┆RC855 terminalen er baseret på en mikrodatamat, og ↓
┆19┆┆89┆┄┄består af en skærmenhed og et tastatur. Skærmenheden er ↓
┆19┆┆89┆┄┄forsynet med signalkabelstik til blandt andet et disk- ↓
┆19┆┆89┆┄┄system, en skriver, en værtsdatamat og et lokalnet. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Tastaturet kan forsynes med en låsemekanisme eller en ↓
┆19┆┆89┆┄┄magnetkortlæser.↲
↲
┆84┆Nærværende vejledning beskriver betjeningen af RC855 ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminalen fra en maskinel synsvinkel. Bortset fra ↓
┆19┆┆89┆┄┄forskelle i den måde, RC855 applikationsprogrammet ↓
┆19┆┆89┆┄┄indlæses på (1.2 og 1.4), er denne betjening ens for ↓
┆19┆┆89┆┄┄alle terminaler.↲
↲
┆84┆Der udføres en ┆a1┆genstart┆e1┆, når man tænder for terminalen, ↓
┆19┆┆89┆┄┄og derefter, hver gang man trykker på RESET knappen. Så ↓
┆19┆┆89┆┄┄snart terminalen er genstartet, udfører den automatisk ↓
┆19┆┆89┆┄┄en indbygget ┆a1┆selvtest┆e1┆. Til slut indlæses og startes et ↓
┆19┆┆89┆┄┄RC855 applikationsprogram i terminalens arbejdslager.↲
↲
┆84┆Det indlæste RC855 applikationsprogram kunne eksempelvis ↓
┆19┆┆89┆┄┄være IBM 3270 BSC Emulator, som gør det muligt for RC855 ↓
┆19┆┆89┆┄┄brugeren at kommunikere med en værtsdatamat, der arbej┄↓
┆19┆┆89┆┄┄der med 3270 orienterede applikationsprogrammer.↲
↲
┆84┆RC855 applikationsprogrammerne indlæses fra forskellige ↓
┆19┆┆89┆┄┄medier: interne lagerkort, disksystemer og lokalnettet.↲
↲
┆84┆Programindlæsningsmediet samt en række andre konfigura┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tionsparametre for den enkelte terminal findes i termi┄↓
┆19┆┆89┆┄┄nalens permanente lager, hvor deres værdier forbliver ↓
┆19┆┆89┆┄┄uændret, selv om terminalen slukkes. Disse såkaldte ┆a1┆NVM ↓
┆19┆┆89┆┄┆84┆parametre┆e1┆ kan tildeles værdier, således at RC855 opfyl┄↓
┆19┆┆89┆┄┄der både terminalbrugerens krav og de krav, der kan ↓
┆8c┆┆83┆┆c8┆↓
┆19┆┆89┆┄┄forekomme i en hvilkensomhelst terminalklynge, som den ↓
┆19┆┆89┆┄┄pågældende RC855 måtte indgå i.↲
↲
┆84┆Normalt vil RC855 installationsteknikeren tildele NVM ↓
┆19┆┆89┆┄┄parametrene værdier, men terminalbrugeren kan altid ↓
┆19┆┆89┆┄┄ændre dem ved hjælp af RC855 Configurator. Dette hjælpe┄↓
┆19┆┆89┆┄┄program findes i flere udgaver, svarende til de forskel┄↓
┆19┆┆89┆┄┄lige RC855 applikationsprogrammer. For en beskrivelse af ↓
┆19┆┆89┆┄┄RC855 Configurator, se (3), (8), (9) eller (10).↲
↲
┆84┆De første fireogtyve linier i RC855 skærmbilledet benyt┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tes til en eventuel applikationsmenu og til dialogen ↓
┆19┆┆89┆┄┄mellem terminalbrugeren og applikationsprogram┄met. Den ↓
┆19┆┆89┆┄┄nederste (femogtyvende) linie, der kaldes ┆a1┆statuslinien┆e1┆, ↓
┆19┆┆89┆┄┄benyttes til meddelelser til RC855 brugeren.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆1.2 Enkeltstående terminaler↲
↲
┆84┆RC855 kan programmeres som ┆a1┆dedikeret terminal┆e1┆ (dvs. ↓
┆19┆┆89┆┄┄helliget kommunikation med værtsdatamater). I dette ↓
┆19┆┆89┆┄┄tilfælde er RC855 applikationsprogrammet enten IBM 3270 ↓
┆19┆┆89┆┄┄BSC emulatoren eller TTY emulatoren, som indlæses fra et ↓
┆19┆┆89┆┄┄internt lagerkort, der er fast monteret i terminalens ↓
┆19┆┆89┆┄┄skærmenhed.↲
↲
┆84┆RC855 kan også programmeres som ┆a1┆terminaldatamat┆e1┆. I dette ↓
┆19┆┆89┆┄┄tilfælde er RC855 applikationsprogrammet operativsyste┄↓
┆19┆┆89┆┄┄met CP/M, som indlæses fra et disksystem, der er tilkob┄↓
┆19┆┆89┆┄┄let terminalens skærmenhed. RC855 kan nu anvendes skif┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tevis til kommunikation med en værtsdatamat og til ↓
┆19┆┆89┆┄┄lokale behandlingsopgaver.↲
↲
┆84┆En enkeltstående RC855 dedikeret terminal eller termi┄↓
┆19┆┆89┆┄┄naldatamat vil altid kunne anvendes som "IBM 3270 BSC ↓
┆19┆┆89┆┄┄CU/Display Station" (jvf. afsnit 1.3).↲
↲
┆84┆RC855 kan også indgå i en terminalklynge, der er baseret ↓
┆19┆┆89┆┄┄enten på en RC890 klynge-styreenhed (CU) eller udeluk┄↓
┆19┆┆89┆┄┄kende på RC855 terminaler.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆1.3 RC855 baserede terminalklynger↲
↲
┆84┆En terminalklynge, der udelukkende baseres på RC855, kan ↓
┆19┆┆89┆┄┄bestå af højst otte dedikerede terminaler og/eller ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminaldatamater. Disse terminaler sammenkobles ved ↓
┆19┆┆89┆┄┄hjælp af ┆a1┆RcCircuit┆e1┆, et flerpunktslokalnet.↲
↲
┆84┆En klynge af RC855 terminaler, der anvender IBM 3270 BSC ↓
┆19┆┆89┆┄┄emulatoren, vil kommunikere med en værtsdatamat på samme ↓
┆19┆┆89┆┄┄måde som en IBM 3270 klynge-styreenhed (CU), der anven┄↓
┆19┆┆89┆┄┄der BSC kommunikationsliniediciplinen. En af terminaler┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ne i klyngen benytter "CU/Display Station" delen af ↓
┆19┆┆89┆┄┄emulatorprogrammellet; denne terminal er den ┆a1┆primære ↓
┆19┆┆89┆┄┆84┆terminal┆e1┆. De øvrige terminaler i klyngen benytter "Dis┄↓
┆19┆┆89┆┄┄play Station" delen af emulatorprogrammel┄let; disse ↓
┆8c┆┆83┆┆c8┆↓
┆19┆┆89┆┄┄terminaler er ┆a1┆sekundære terminaler┆e1┆. Set fra brugerens ↓
┆19┆┆89┆┄┄synsvinkel har de to terminaltyper de samme funktioner.↲
↲
┆84┆Ved hjælp af en 4-liniers synkron V.24 modem multiplex┄↓
┆19┆┆89┆┄┄er, betegnet RC800-19, kan indtil fire RC855 primære ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminaler deles om eet modem og een kommunikationslinie ↓
┆19┆┆89┆┄┄til en værtsdatamat.↲
↲
┆84┆To former for tilslutning til datanet kan anvendes med ↓
┆19┆┆89┆┄┄IBM 3270 BSC emulatoren (og IBM 2780/3780 BSC emulato┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ren):↲
↲
- ┆84┆DATEL tilslutning, hvor en V.24 grænseflade anvendes ↓
┆19┆┆8b┆┄┄mellem RC855 terminalen og tilslutningsudstyret (mo┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄dem), og datanettet udgøres af det almindelige tele┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄fonnet;↲
↲
- ┆84┆DATEX tilslutning, hvor en X.21 grænseflade anvendes ↓
┆19┆┆8b┆┄┄mellem RC855 terminalen og tilslutningsudstyret (DCE), ↓
┆19┆┆8b┆┄┄og datanettet udgøres af et egentligt offentligt ↓
┆19┆┆8b┆┄┄datanet.↲
↲
┆84┆I kraft af RcCircuit forbindelsen er terminalen fysisk ↓
┆19┆┆89┆┄┄set altid i klyngen. Derimod kan terminalen logisk set ↓
┆19┆┆89┆┄┄forlade en klynge på følgende måde:↲
↲
┆84┆En dedikeret terminal kan forlade klyngen og blive ↓
┆19┆┆89┆┄┄anvendt i stedet som en asynkron TTY terminal, det vil ↓
┆19┆┆89┆┄┄sige, som enkeltstående RC855 med egen forbindelse til ↓
┆19┆┆89┆┄┄en værtsdatamat. Denne facilitet findes dog ikke i ældre ↓
┆19┆┆89┆┄┄RC855 terminaler (DSU619 og tidligere modeller).↲
┆19┆┆89┆┄┄↲
┆84┆En terminaldatamat kan også forlade klyngen og blive ↓
┆19┆┆89┆┄┄anvendt i stedet til lokale behandlingsopgaver eller, ↓
┆19┆┆89┆┄┄såfremt den har sin egen forbindelse til en værtsdata-↓
┆19┆┆89┆┄┄mat, til kommunikation med denne (IBM 3270 BSC, IBM ↓
┆19┆┆89┆┄┄2780/3780 BSC og TTY emulatorer).╞ ↲
↲
┆84┆En primær terminal må ikke forlade klyngen, det vil ↓
┆19┆┆89┆┄┄sige, slukkes eller arbejde med et andet program, medens ↓
┆19┆┆89┆┄┄en sekundær terminal logisk set stadig befinder sig i ↓
┆19┆┆89┆┄┄klyngen.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆1.4 RC890 baserede terminalklynger↲
↲
┆84┆En terminalklynge, der baseres på en RC890 klynge-styre┄↓
┆19┆┆89┆┄┄enhed (CU), kan bestå af indtil toogtredive dedikerede ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminaler og/eller terminaldatamater, som tilkobles ved ↓
┆19┆┆89┆┄┄hjælp af RcCircuit. Disse RC855 terminaler kan kommuni┄↓
┆19┆┆89┆┄┄kere med værtssystemer, der anvender såvel SNA/SDLC som ↓
┆19┆┆89┆┄┄BSC kommunikationsliniediciplinen for fjern tilslutning ↓
┆19┆┆89┆┄┄af IBM 3270 Display Stations.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆84┆Applikationsprogrammer til RC855 terminaler, der er ↓
┆19┆┆89┆┄┄tilkoblet RC890, indlæses via RcCircuit forbindelsen fra ↓
┆19┆┆89┆┄┄diskette, efter at de er blevet valgt fra en bruger-↓
┆19┆┆89┆┄┄specificeret menu. Terminaldatamater kan anvendes til ↓
┆19┆┆89┆┄┄såvel lokale behandlingsopgaver som kommunikation med en ↓
┆19┆┆89┆┄┄værtsdatamat (jvf. afsnit 2.3.3).↲
↲
┆84┆For en uddybende beskrivelse af de forskellige konfigu┄↓
┆19┆┆89┆┄┄reringsmuligheder i RC855 terminalsystemet, se (1).↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆2. RC855 TERMINALEN↲
↲
┆84┆RC855 terminalen består af en skærmenhed og et tastatur. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Disse to grundbestanddele vises på figur 1, og beskrives ↓
┆19┆┆89┆┄┄henholdsvis i afsnit 2.1 og 2.2. Afsnit 2.3 giver en ↓
┆19┆┆89┆┄┄orientering om betjeningen, som er uundværlig for en ↓
┆19┆┆89┆┄┄forståelse af de procedurer, der beskrives i kapitel 3.↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆84┆Figur 1: RC855 terminal, skærmenhed og tastatur.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.1 Skærmenhed↲
↲
┆84┆Skærmenheden har en række ergonomiske faciliteter og ↓
┆19┆┆89┆┄┄tilhørende kontakter. Bagpladen på skærmenhedens under┄↓
┆19┆┆89┆┄┄stel rummer forskellige kabelstik og betjeningskon┄tak┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ter.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.1.1 Ergonomiske faciliteter og tilhørende kontakter↲
↲
┆84┆┆b0┆. Skærmens lodrette vinkel↲
↲
┆84┆Skærmens lodrette vinkel kan indstilles ved at dreje ↓
┆19┆┆8b┆┄┄skærmenheden (der står på en drejefod) fra side til ↓
┆19┆┆8b┆┄┄side.↲
↲
┆b0┆. Skærmens vandrette vinkel↲
↲
┆84┆Skærmens vandrette vinkel kan indstilles ved at skubbe ↓
┆19┆┆8b┆┄┄(trække) let nedad (opad) bagest på skærmkassen.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆. Skærmens højde↲
↲
┆84┆På understellets højre side sidder to trykknapper, der ↓
┆19┆┆8b┆┄┄er mærket med pile. Når der er tændt for terminalen ↓
┆19┆┆8b┆┄┄(2.3.1), kan skærmkassen hæves (sænkes) i forhold til ↓
┆19┆┆8b┆┄┄understellet ved at holde knappen med den opadpegende ↓
┆19┆┆8b┆┄┄(nedadpegende) pil nede.↲
↲
┆b0┆. Skærmbilledets lysstyrke og kontrast↲
↲
┆84┆Der sidder to drejekontakter under skærmkassen, foran ↓
┆19┆┆8b┆┄┄og i højre side. Når der er tændt for terminalen ↓
┆19┆┆8b┆┄┄(2.3.1 ), drejes kontakten til højre, indtil billedets ↓
┆19┆┆8b┆┄┄lysstyrke er tilfredsstillende. Derefter drejes kon┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄takten til venstre, indtil billedets kontrast er ↓
┆19┆┆8b┆┄┄tilfredsstillende. Det aktuelle skærmbillede bør være ↓
┆19┆┆8b┆┄┄vejledende.↲
↲
┆84┆Bemærk: Høj lysstyrke afkorter skærmens levetid, og ↓
┆19┆┆8b┆┄┄kan desuden medføre hovedpine og øjenirritation. ↓
┆19┆┆8b┆┄┄Billedets lysstyrke og kontrast bør efterindstilles, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄efterhånden som det omgivende lys ændrer sig.↲
↲
┆b0┆. Billedsluk↲
↲
┆84┆Høj lysstyrke kan med tiden føre til gennembrænding af ↓
┆19┆┆8b┆┄┄skærmens fosforlag, almindeligvis i felter, hvis ↓
┆19┆┆8b┆┄┄indhold fremhæves ved hjælp af øget lysstyrke.↲
↲
┆84┆Da sådanne felter ofte forekommer i (3270 orienterede) ↓
┆19┆┆8b┆┄┄applikationer, der benytter formatterede skærmbille┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄der, er IBM 3270 BSC emulatoren forsynet med en auto┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄matisk midlertidig slukning af billedet. Anvendel┄sen ↓
┆19┆┆8b┆┄┄af denne facilitet defineres ved hjælp af en NVM ↓
┆19┆┆8b┆┄┄parameter.↲
↲
┆b0┆. Markørens form↲
↲
┆84┆Markøren kan antage en af fire forskellige former, når ↓
┆19┆┆8b┆┄┄den vises på skærmen, hvilket defineres ved hjælp af ↓
┆19┆┆8b┆┄┄en NVM parameter.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.1.2 Understellets bagplade↲
↲
┆84┆Figur 2 viser bagpladen på skærmenhedens understel.↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Figur 2: ┆84┆RC855 terminal, bagplade på skærmenhedens ↓
┆19┆┆92┆┄┄understel.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆2.1.2.1 Kabelstik og betjeningskontakter↲
↲
┆b0┆Mærke Beskrivelse↲
↲
KEYBOARD kabelstik: tastatur (2.2)↲
↲
RESET ┆84┆trykknap, der genstarter terminalen ↓
┆19┆┆9d┆┄┄(2.3.2)↲
↲
CIRCUIT kabelstik: RcCircuit (lokalnet)↲
↲
LINE II (PRINTER) kabelstik: skriver (2.1.2.3)↲
↲
LINE I ┆84┆kabelstik: værtsdatamat, modem, ↓
┆19┆┆9d┆┄┄RC800-19 modem multiplexer eller DCE ↓
┆19┆┆9d┆┄┄(for: "data circuit terminating ↓
┆19┆┆9d┆┄┄equipment")↲
↲
DISKETTE I/O kabelstik: disksystem (2.1.2.2)↲
↲
1A SB netkabelstik, med sikring (2.3.1)↲
↲
ON ┆84┆vippekontakt, der tænder/slukker for ↓
┆19┆┆9d┆┄┄terminalen (2.3.1)↲
↲
┆84┆For en uddybende beskrivelse af bagpladen på skærmenhe┄↓
┆19┆┆89┆┄┄dens understel, se (2).↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.1.2.2 Disksystem (mulighed)↲
↲
┆84┆Et disksystem kan tilkobles skærmenheden efter behov. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Systemet kan bestå af højst to diskettestationer af ↓
┆19┆┆89┆┄┄samme type (dvs. 5 1/4 tommers eller 8 tommers) samt een ↓
┆19┆┆89┆┄┄fastdiskstation. Når der er tale om en kombination, ↓
┆19┆┆89┆┄┄tilkobles diskettestationen gennem fastdiskstationen.↲
↲
┆84┆For at disksystemet kan benyttes, skal det tilsluttes en ↓
┆19┆┆89┆┄┄stikkontakt og tændes.↲
↲
┆84┆Der benyttes flere typer stationer til disksystemerne. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Blandt de forskellige lamper, der findes på disse sta┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tioner, bør man især lægge mærke til den, der lyser, når ↓
┆19┆┆89┆┄┄den pågældende station er valgt til læsning eller skriv┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ning. Disken i en fastdiskstation er fast monteret i ↓
┆19┆┆89┆┄┄denne; disketten skal derimod lægges i og tages ud af ↓
┆19┆┆89┆┄┄diskettestationen. Ovennævnte lampe er vigtig i denne ↓
┆19┆┆89┆┄┄sammenhæng, fordi en diskette aldrig må udtages eller ↓
┆19┆┆89┆┄┄ilægges, når lampen er tændt.↲
↲
┆84┆Ved ilægning af en diskette skal etiketten på diskettens ↓
┆19┆┆89┆┄┄omslag vende opad og bort fra diskettestationen. Disket┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ten ilægges ved at skubbe den forsigtigt ind i sprækken ↓
┆19┆┆89┆┄┄på diskettestationen indtil fast anslag.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b8┆↓
┆84┆Sprækken på de forskellige typer diskettestationer ↓
┆19┆┆89┆┄┄"åbnes" og "lukkes" på forskellig vis, for eksempel ved ↓
┆19┆┆89┆┄┄hjælp af en låge eller en klinke. Sprækken skal være ↓
┆19┆┆89┆┄┄lukket for at kunne læse eller skrive på den ilagte ↓
┆19┆┆89┆┄┄diskette. Når sprækken igen åbnes, frigøres disketten, ↓
┆19┆┆89┆┄┄således at den kan udtages.↲
↲
┆84┆Skrivebeskyttelse af disketter er beskrevet sammen med ↓
┆19┆┆89┆┄┄behandlingen af disketter i kapitel 4.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.1.2.3 Skriver (mulighed)↲
↲
┆84┆En skriver kan tilkobles skærmenheden efter behov. Der ↓
┆19┆┆89┆┄┄findes flere typer skrivere. Betjeningen af skriveren er ↓
┆19┆┆89┆┄┄beskrevet i den vejledning, der følger særskilt med den ↓
┆19┆┆89┆┄┄pågældende skriver.↲
↲
┆84┆For at skriveren kan benyttes, skal den tilsluttes en ↓
┆19┆┆89┆┄┄stikkontakt og tændes.↲
↲
┆84┆Såfremt en skriver tilkobles en RC855 terminal, skal ↓
┆19┆┆89┆┄┄værdierne af visse NVM parametre sættes i overensstem-↓
┆19┆┆89┆┄┄melse hermed (se f.eks. (8)).↲
↲
┆84┆I nogle applikationssystemer og klyngekonfigurationer er ↓
┆19┆┆89┆┄┄en skriver til rådighed som en fælles ressource i klyn┄↓
┆19┆┆89┆┄┄gen, det vil sige, at den kan benyttes af flere termina┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ler i klyngen. Sådanne forhold bør undersøges, førend ↓
┆19┆┆89┆┄┄betjeningen af en terminal med tilkoblet skriver påbe┄↓
┆19┆┆89┆┄┄gyndes.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.2 Tastatur↲
↲
┆84┆Tastaturet er tilkoblet skærmenheden ved hjælp af et ↓
┆19┆┆89┆┄┄kombineret net- og signalkabel (2.1.2.1). Kablet har en ↓
┆19┆┆89┆┄┄længde på een meter, således at tastaturet nemt kan ↓
┆19┆┆89┆┄┄flyttes. Bagpladen på tastaturet har to betjeningskon┄↓
┆19┆┆89┆┄┄takter. Tastaturet kan forsynes med en låsemekanisme ↓
┆19┆┆89┆┄┄eller alternativt med en magnetkortlæser. Tastaturet fås ↓
┆19┆┆89┆┄┄i seks forskellige (nationale) versioner.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.2.1 Betjeningsfaciliteter og tilhørende kontakter↲
↲
┆84┆┆b0┆. Tasteklik↲
↲
┆84┆Tastaturet kan give et klik ved korrekt tasteanslag. ↓
┆19┆┆8b┆┄┄Denne funktion tændes/slukkes ved hjælp af vippekon┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄takten på bagpladen (mærket CLICK ON/OFF).↲
↲
┆b0┆. Alarmdyt↲
↲
┆84┆Tastaturet giver et dyt, hvis man forsøger at foretage ↓
┆19┆┆8b┆┄┄en ulovlig handling. Alarmdyttet kan også udsendes på ↓
┆19┆┆8b┆┄┄foranledning af et applikationsprogram, der kører på ↓
┆19┆┆8b┆┄┄en værtsdatamat.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d8┆↓
┆84┆Denne funktion kan ikke slukkes, men lydstyrken af det ↓
┆19┆┆8b┆┄┄udsendte dyt (og tasteklik) kan indstilles ved hjælp ↓
┆19┆┆8b┆┄┄af drejekontakten på bagpladen (mærket VOLUME).↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.2.2 Låsemekanisme (mulighed)↲
↲
┆84┆Tastaturet kan forsynes med en låsemekanisme som sikker┄↓
┆19┆┆89┆┄┄hedsforanstaltning. Mekanismen betjenes ved at isætte og ↓
┆19┆┆89┆┄┄dreje en nøgle i låsen. Nøglen kan ikke udtages af ↓
┆19┆┆89┆┄┄låsen, sålænge som tastaturet er aktivt. Udtagning af ↓
┆19┆┆89┆┄┄nøglen har samme virkning som en fysisk frakobling af ↓
┆19┆┆89┆┄┄tastaturet.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.2.3 Magnetkortlæser (mulighed)↲
↲
┆84┆Tastaturet kan forsynes med en magnetkortlæser som ↓
┆19┆┆89┆┄┄sikkerhedsforanstaltning. Læseren betjenes ved at ind┄↓
┆19┆┆89┆┄┄sætte et magnetkort (f.eks. terminalbrugerens ID-kort) i ↓
┆19┆┆89┆┄┄slidsen på læseren.↲
↲
┆84┆For en uddybende beskrivelse af magnetkortlæserens ↓
┆19┆┆89┆┄┄betjening, se betjeningsvejledningen for IBM 3270 BSC ↓
┆19┆┆89┆┄┄emulatoren, som understøtter anvendelse af disse læsere ↓
┆19┆┆89┆┄┄(8). Anvendelsen af en magnetkortlæser forudsætter, at ↓
┆19┆┆89┆┄┄værdien af en NVM parameter sættes i overensstemmelse ↓
┆19┆┆89┆┄┄hermed.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.2.4 Selve tastaturet↲
↲
┆84┆Tastaturet leveres i forskellige versioner afhængig af ↓
┆19┆┆89┆┄┄ønsket (nationalt) tegnsæt. Figur 3 viser tastaturets ↓
┆19┆┆89┆┄┄layout, med den dansk/norske version foroven, og den ↓
┆19┆┆89┆┄┄danske offentlige sektors version forneden. For en ↓
┆19┆┆89┆┄┄beskrivelse af samtlige tastaturversioner, se (11).↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Figur 3: RC855, tastaturets layout: ↲
┆84┆dansk/norsk foroven og dansk offentlig sektor ↓
┆19┆┆92┆┄┄forneden.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.2.4.1 Generelle funktioner↲
↲
┆b0┆. Tasteklik↲
↲
Se afsnit 2.2.1.↲
↲
┆b0┆. Alarmdyt↲
↲
Se afsnit 2.2.1.↲
↲
┆b0┆. Blokering af tastaturet↲
↲
┆84┆Applikationsprogrammet kan foranledige en midlertidig ↓
┆19┆┆8b┆┄┄blokering af tastaturet, så det ikke kan bruges. ↓
┆19┆┆8b┆┄┄Normalt vil en meddelelse på statuslinien gøre opmærk┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄som på dette.↲
↲
┆b0┆. Taster med lamper↲
↲
┆84┆Følgende taster er forsynet med en lampe (lysgivende ↓
┆19┆┆8b┆┄┄diode): LOCK, SELCT, USM, PRINT og TEGN IND. På nær ↓
┆19┆┆8b┆┄┄LOCK defineres lampens funktion af applikationspro┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄grammet.↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆. Automatisk repetition↲
↲
┆84┆Når en tast holdes nede længere end trekvart sekund, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄genereres den pågældende tegnkode gentagne gange med ↓
┆19┆┆8b┆┄┄en hastighed på 20 tegn i sekundet. Denne automatiske ↓
┆19┆┆8b┆┄┄repetition gælder dog ikke de tre hjælpetaster, som ↓
┆19┆┆8b┆┄┄beskrives nedenunder.↲
↲
┆b0┆. Hjælpetaster↲
↲
┆84┆En hjælpetast benyttes altid sammen med en anden, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄kodegenererende tast. Kombinationen af de to taster ↓
┆19┆┆8b┆┄┄bevirker, at der genereres en alternativ kode (f.eks. ↓
┆19┆┆8b┆┄┄koden for et stort i stedet for et lille bogstav). Der ↓
┆19┆┆8b┆┄┄findes tre hjælpetaster, mærket SHIFT, LOCK og CTRL. ↓
┆19┆┆8b┆┄┄SHIFT og CTRL tasterne skal holdes nede, medens den ↓
┆19┆┆8b┆┄┄kodegenererende tast slås an.↲
↲
SHIFT SHIFT tasten har fire forskellige funktioner:↲
↲
1. ┆84┆Benyttes SHIFT sammen med en alfamerisk tast ↓
┆19┆┆95┆┄┄på hovedtastaturet, genereres koden enten ↓
┆19┆┆95┆┄┄for et stort bogstav (tast med eet bogstav) ↓
┆19┆┆95┆┄┄eller for det øvre tegn (tast med to tegn).↲
↲
2. ┆84┆Benyttes SHIFT sammen med de taster på den ↓
┆19┆┆95┆┄┄numeriske tasteblok, der er mærket 1..9, ↓
┆19┆┆95┆┄┄genereres koderne for PF1..PF9 (2.2.4.3).↲
↲
3. ┆84┆Benyttes SHIFT sammen med de taster, der er ↓
┆19┆┆95┆┄┄mærket PA1..PA5, genereres koderne for ↓
┆19┆┆95┆┄┄PA6..PA10 (2.2.4.4).↲
↲
4. ┆84┆Benyttes SHIFT sammen med en specifik tast, ↓
┆19┆┆95┆┄┄modificeres denne tasts normale funktion. ↓
┆19┆┆95┆┄┄Den alternative funktion, der herved opnås, ↓
┆19┆┆95┆┄┄er beskrevet i forlængelse af beskrivelsen ↓
┆19┆┆95┆┄┄af tastens normale funktion i betjeningsvej┄↓
┆19┆┆95┆┄┄ledningen til det pågældende applikations┄↓
┆19┆┆95┆┄┄program.↲
↲
LOCK ┆84┆LOCK tasten benyttes til at etablere den så┄↓
┆19┆┆92┆┄┄kaldte alpha-lock funktion, hvorved SHIFT tas┄↓
┆19┆┆92┆┄┄tens første funktion automatisk udføres for ↓
┆19┆┆92┆┄┄alle alfameriske taster på hovedtastaturet med ↓
┆19┆┆92┆┄┄eet bogstav. (LOCK tastens lampe lyser). SHIFT ↓
┆19┆┆92┆┄┄tasten kan naturligvis fortsat benyttes sammen ↓
┆19┆┆92┆┄┄med taster med to tegn. Alpha-lock funktionen ↓
┆19┆┆92┆┄┄ophæves ved at trykke på LOCK tasten en gang ↓
┆19┆┆92┆┄┄til.↲
↲
┆84┆LOCK tasten benyttes ikke, hvis alpha-lock ↓
┆19┆┆92┆┄┄funktionen altid er i kraft, hvilket defineres ↓
┆19┆┆92┆┄┄af en NVM parameter.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
CTRL ┆84┆CTRL tasten benyttes hovedsagelig sammen med en ↓
┆19┆┆92┆┄┄funktionstast, når der skal udføres en system┄↓
┆19┆┆92┆┄┄funktion. Her er kombinationen af to taster ↓
┆19┆┆92┆┄┄medvirkende til at mindske den utilsig┄tede ↓
┆19┆┆92┆┄┄aktivering af disse funktioner. Som et eksempel ↓
┆19┆┆92┆┄┄kan nævnes tastekombinationen CTRL CLEAR, som ↓
┆19┆┆92┆┄┄man kan benytte til at genstarte terminalen, ↓
┆19┆┆92┆┄┄når denne arbejder med IBM 3270 BSC emulatoren. ↓
┆19┆┆92┆┄┄CTRL er en forkortelse for "control".↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.2.4.2 Alfameriske taster↲
↲
┆84┆De alfameriske taster genererer koder svarende til ↓
┆19┆┆89┆┄┄det/de alfabetiske, numeriske eller særlige tegn, hvor┄↓
┆19┆┆89┆┄┄med hver tast er mærket, enten umiddelbart eller sammen ↓
┆19┆┆89┆┄┄med SHIFT tasten. Hvis der er begrænsninger i benyttel┄↓
┆19┆┆89┆┄┄sen af disse taster, er dette omtalt i betje┄ningsvejled┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ningen til det pågældende applikationspro┄gram.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.2.4.3 Numerisk tasteblok↲
↲
┆84┆For at lette indtastning af numerisk data er der en ↓
┆19┆┆89┆┄┄særskilt blok med numeriske taster i tasteklyngen til ↓
┆19┆┆89┆┄┄højre for hovedtastaturet. Foruden decimalcifrene rummer ↓
┆19┆┆89┆┄┄blokken et minustegn, mellemslag og decimalkommategn. En ↓
┆19┆┆89┆┄┄NVM parameter definerer, om decimalkommategnet genereres ↓
┆19┆┆89┆┄┄som komma (,) eller punktum (.).↲
↲
┆84┆Bemærk: De taster på den numeriske tasteblok, der er ↓
┆19┆┆89┆┄┄mærket med decimalcifrene 1..9, benyttes sammen med ↓
┆19┆┆89┆┄┄SHIFT tasten, når koderne for programfunktionerne ↓
┆19┆┆89┆┄┄PF1..PF9 skal genereres (2.2.4.4).↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.2.4.4 Attention taster↲
↲
┆84┆Attention tasterne findes hovedsagelig i den særskilte ↓
┆19┆┆89┆┄┄række oven over hovedtastaturet. Disse tasters funktion ↓
┆19┆┆89┆┄┄er helt afhængig af applikationsprogrammet, det vil ↓
┆19┆┆89┆┄┄sige, ikke blot RC855 applikationsprogrammet, men også ↓
┆19┆┆89┆┄┄det applikationsprogram, der kører på værtsdatamaten. I ↓
┆19┆┆89┆┄┄øvrigt betyder "attention" i denne sammenhæng "hallo". ↓
┆19┆┆89┆┄┄Her følger en simpel liste over attention tasterne:↲
↲
┆b0┆Mærke Kommentar↲
↲
SELCT Select (= vælge) tast, med lampe.↲
↲
CLEAR Clear (= slette) tast.↲
↲
PA1..PA5 Program Access (= programtilgang) taster.↲
↲
┆84┆Bemærk: De taster, der er mærket PA1..PA5, ↓
┆19┆┆97┆┄┄benyttes sammen med SHIFT, når koderne for ↓
┆19┆┆97┆┄┄PA6..PA10 skal genereres.↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
USM ┆84┆Unsolicited Message (= uopfordret medde┄↓
┆19┆┆97┆┄┄lelse) tast, med lampe.↲
↲
PF10..PF14 ┆84┆Program Function (= programfunktion) ↓
┆19┆┆97┆┄┄taster.↲
↲
┆84┆Bemærk: De taster på den numeriske taste┄↓
┆19┆┆97┆┄┄blok, der er mærket 1..9, benyttes sammen ↓
┆19┆┆97┆┄┄med SHIFT, når koderne for PF1..PF9 skal ↓
┆19┆┆97┆┄┄genereres.↲
↲
CURSR SELCT ┆84┆Cursor Select (= vælge v.hj.a. markør) ↓
┆19┆┆97┆┄┄tast.↲
↲
PRINT Print (= skrivning) tast, med lampe.↲
↲
ESC Escape (= undslippe) tast.↲
↲
RESET Reset (= genstarte) tast.↲
↲
SEND Send (= afsende) tast.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.2.4.5 Redigeringstaster↲
↲
┆84┆Redigeringstasterne findes hovedsagelig i tasteklyngen ↓
┆19┆┆89┆┄┄til højre for hovedtastaturet, og benyttes dels til at ↓
┆19┆┆89┆┄┄flytte markøren rundt på skærmen, dels til at redigere ↓
┆19┆┆89┆┄┄data, der vises på skærmen. Tasternes funktion afhænger ↓
┆19┆┆89┆┄┄af det pågældende applikationsprogram. Her følger en ↓
┆19┆┆89┆┄┄simpel liste over redigeringstasterne:↲
↲
┆b0┆Mærke Kommentar↲
↲
┆b0┆Til flytning af markøren:↲
↲
Een position mod højre.↲
↲
Een position mod venstre (backtast).↲
↲
┆84┆Flere positioner mod højre (tabulator┄↓
┆19┆┆97┆┄┄tast).↲
↲
┆84┆Flere positioner mod venstre (backtabula┄↓
┆19┆┆97┆┄┄tortast).↲
↲
Een position (linie) ned.↲
↲
Een position (linie) op.↲
↲
Til markørens udgangsposition.↲
↲
┆84┆Til begyndelsen af en ny linie (linie┄↓
┆19┆┆97┆┄┄skift).↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆Til redigering af data:↲
↲
TEGN IND Tegnindsætningsfunktion (med lampe).↲
↲
LINIE IND Linieindsætning.↲
↲
SLET TEGN Tegnsletning.↲
↲
SLET LINIE Liniesletning.↲
↲
SLET FELT Feltsletning.↲
↲
SLET DATA Sletning af inddatafelter.↲
↲
FM Feltmærkning↲
↲
DUP Duplikering.↲
↲
MARKER Markering af tegnstreng.↲
↲
FLYT Flytning af tegnstreng.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.3 Generelt om betjeningen↲
↲
┆84┆Dette afsnit giver en række oplysninger, som er nødven┄↓
┆19┆┆89┆┄┄dige for forståelsen af de procedurer, der beskrives i ↓
┆19┆┆89┆┄┄kapitel 3. ↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.3.1 Tænding og slukning↲
↲
┆84┆Når netkablet er korrekt tilsluttet, kan man tænde for ↓
┆19┆┆89┆┄┄skærmenheden og det tilkoblede tastatur ved at trykke på ↓
┆19┆┆89┆┄┄ON kontakten (2.1.2.1). ON kontakten vil lyse, og bliver ↓
┆19┆┆89┆┄┄ved med at lyse, sålænge strømmen er tændt. Skærmenheden ↓
┆19┆┆89┆┄┄og tastaturet slukkes ved at trykke på ON kontakten ↓
┆19┆┆89┆┄┄igen. ↲
┆84┆↲
┆84┆Når strømmen tændes, sker der en genstart af terminalen ↓
┆19┆┆89┆┄┄(2.3.2).↲
↲
┆84┆Udskiftning af sikringen i netkabelstikket (2.1.2.1) er ↓
┆19┆┆89┆┄┄beskrevet under vedligeholdelse i kapitel 4.↲
↲
┆84┆Disksystemer og skrivere tændes og slukkes for sig ↓
┆19┆┆89┆┄┄(2.1.2.2 og 2.1.2.3).↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.3.2 Genstart og selvtest↲
↲
┆84┆En genstart af terminalen udføres, når man tænder for ↓
┆19┆┆89┆┄┄strømmen, og derefter, hver gang man trykker på RESET ↓
┆19┆┆89┆┄┄knappen (2.1.2.1). Når man arbejder med visse applika┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tionsprogrammer, for eksempel IBM 3270 BSC emulatoren, ↓
┆19┆┆89┆┄┄kan man genstarte terminalen ved at trykke på tastekom┄↓
┆19┆┆89┆┄┄binationen CTRL CLEAR (2.2.4.1).↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆84┆Så snart der sker en genstart, udfører terminalen auto┄↓
┆19┆┆89┆┄┄matisk en indbygget selvtest, som kaldes ┆a1┆start-selvtes┄↓
┆19┆┆89┆┄┆84┆ten┆e1┆, og som består af følgende:↲
↲
- PROM (programmerbart læselager) kontrolsumtest;↲
↲
- RAM (arbejdslager) lagertest.↲
↲
┆84┆Hvis start-selvtesten ikke konstaterer fejl, indlæses et ↓
┆19┆┆89┆┄┄RC855 applikationsprogram i terminalens arbejdslager ↓
┆19┆┆89┆┄┄(2.3.3).↲
↲
┆84┆RC855 brugeren kan udføre en særdeles grundig kontrol af ↓
┆19┆┆89┆┄┄sin terminal på rundt regnet to minutter ved at køre den ↓
┆19┆┆89┆┄┄┆a1┆udvidede selvtest┆e1┆ på den måde, der er beskrevet i bilag ↓
┆19┆┆89┆┄┄B.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.3.3 Programindlæsning↲
↲
┆84┆Efter en vellykket start-selvtest indlæses et RC855 ↓
┆19┆┆89┆┄┄applikationsprogram fra det specificerede indlæsnings┄↓
┆19┆┆89┆┄┄medie, som naturligvis må være til stede for at indlæs┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ningen overhovedet kan ske. Hvis der ikke opstår fejl ↓
┆19┆┆89┆┄┄under programindlæsningen, startes RC855 applika┄tions┄↓
┆19┆┆89┆┄┄programmet, som derpå identificerer sig på skærmen.↲
↲
┆84┆Der benyttes tre forskellige medier til indlæsning af ↓
┆19┆┆89┆┄┄RC855 applikationsprogrammer:↲
↲
┆b0┆. Interne lagerkort↲
↲
┆84┆Applikationsprogrammer indlæses automatisk fra PROM'er ↓
┆19┆┆8b┆┄┄på CPU (= centralenhed) kredsløbskortet eller fra ↓
┆19┆┆8b┆┄┄PROM'er på et særligt kredsløbskort. Disse PROM'er ↓
┆19┆┆8b┆┄┄kaldes henholdsvis for MIC PROM'er og IML PROM'er.↲
↲
┆b0┆. Disksystemer↲
↲
┆84┆Operativsystemet CP/M indlæses fra en tilkoblet dis┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄kettestation eller fastdiskstation. Programindlæs┄ning ↓
┆19┆┆8b┆┄┄fra diskette er uddybende beskrevet i (3), (4), (5), ↓
┆19┆┆8b┆┄┄(6) og (7).↲
↲
┆b0┆. RcCircuit (lokalnet)↲
↲
┆84┆Terminalen modtager en menu fra RC890 klynge-styreen┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄heden, hvorpå terminalens default (= standard) appli┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄kationsprogram automatisk vælges, eller alterna┄tivt ↓
┆19┆┆8b┆┄┄vælger terminalbrugeren et applikationsprogram fra ↓
┆19┆┆8b┆┄┄menuen. Det valgte program kan derefter indlæses, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄enten fra RC890, eller lokalt fra et tilkoblet disk┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄system. For en uddybende beskrivelse, se (12).↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆84┆Det "specificerede indlæsningsmedie" er enten det, som ↓
┆19┆┆8b┆┄┄er defineret af NVM parameteren LD, eller det, som ↓
┆19┆┆8b┆┄┄bliver defineret af terminalbrugeren.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.3.3.1 Medie defineret af NVM parameter↲
↲
┆84┆NVM parameteren LD (load device = indlæsningsmedie) kan ↓
┆19┆┆89┆┄┄antage en værdi i intervallet 0..15. Denne værdi define┄↓
┆19┆┆89┆┄┄rer det medie, hvorfra programmet indlæses, når termina┄↓
┆19┆┆89┆┄┄len genstartes. Hvis terminalen altid arbejder med IBM ↓
┆19┆┆89┆┄┄3270 BSC emulatoren, skal LD tildeles værdien 0. Ældre ↓
┆19┆┆89┆┄┄udgaver af terminalens indlæsningsprogram anvender ikke ↓
┆19┆┆89┆┄┄LD parameteren. Nyere udgaver af indlæsningsprogram┄met ↓
┆19┆┆89┆┄┄vil fortolke parameterværdien på følgende måde:↲
↲
LD = 0 : ┆84┆Standard måde (dvs. indlæsning som i ældre ↓
┆19┆┆92┆┄┄udgaver).↲
LD = 1 : RcCircuit default måde (jvf. afsnit 2.3.3).↲
LD = 2 : RcCircuit menu måde (jvf. afsnit 2.3.3).↲
LD = 3 : PROM måde (dvs. indlæsning fra MIC PROM'er).↲
LD = 4 : ┆84┆Fastdisk måde (dvs. indlæsning fra fastdisksta┄↓
┆19┆┆92┆┄┄tion).↲
LD = 5 : ┆84┆Standard måde (dvs. indlæsning som i ældre ↓
┆19┆┆92┆┄┄udgaver).↲
LD = 6 : ┆84┆Diskette måde (dvs. indlæsning fra diskettesta┄↓
┆19┆┆92┆┄┄tion).↲
LD = 7 : IML måde (dvs. indlæsning fra IML PROM'er).↲
LD > 7 : Ikke defineret.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.3.3.2 Medie defineret af terminalbruger↲
↲
┆84┆Terminalbrugeren kan redefinere programindlæsningsme┄↓
┆19┆┆89┆┄┄diet, det vil sige, tilsidesætte LD parameteren, ved at ↓
┆19┆┆89┆┄┄holde een af flere taster nedtrykket, medens terminalen ↓
┆19┆┆89┆┄┄udfører start-selvtesten. Dette kaldes for ┆a1┆alternativ ↓
┆19┆┆89┆┄┆84┆programindlæsning┆e1┆.↲
↲
┆b0┆Tast Indlæsningsmåde↲
↲
"C" RcCircuit default måde↲
"M" RcCircuit menu måde↲
"P" PROM måde↲
"D" Fastdisk måde↲
"F" Diskette måde↲
"I" IML måde↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.3.3.3 Eksempler på specifikation af indlæsningsmedie↲
↲
┆84┆Programindlæsningsmediet for en RC855 ┆a1┆dedikeret terminal┆e1┆ ↓
┆19┆┆89┆┄┄(med RcCircuit samt egen forbindelse til en værtsdata┄↓
┆19┆┆89┆┄┄mat) kunne eventuelt specificeres således:↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
LD = 1 : ┆84┆RcCircuit default måde:↲
┆84┆RC855 programmeres fra RC890 klynge-styreenhed┄↓
┆19┆┆92┆┄┄en som IBM 3270 Display Station (RcCircuit ↓
┆19┆┆92┆┄┄forbindelse til RC890).↲
↲
LD = 3 : PROM måde:↲
┆84┆RC855 programmeres fra et internt lagerkort ↓
┆19┆┆92┆┄┄(MIC PROM'er) som IBM 3270 BSC Display Station ↓
┆19┆┆92┆┄┄(RcCircuit forbindelse til RC855 primær termi┄↓
┆19┆┆92┆┄┄nal).↲
↲
"I" : ┆84┆IML måde:↲
┆84┆RC855 programmeres fra et internt lagerkort ↓
┆19┆┆92┆┄┄(IML PROM'er) som TTY terminal (egen forbinde┄↓
┆19┆┆92┆┄┄lse til værtsdatamat).↲
↲
┆84┆Programindlæsningsmediet for en RC855 ┆a1┆terminaldatamat┆e1┆ ↓
┆19┆┆89┆┄┄(med RcCircuit samt egen forbindelse til en værtsdata┄↓
┆19┆┆89┆┄┄mat) kunne eventuelt specificeres således:↲
↲
"C" : ┆84┆RcCircuit default måde:↲
┆84┆RC855 programmeres fra RC890 klynge-styreenhe┄↓
┆19┆┆92┆┄┄den som IBM 3270 Display Station (RcCircuit ↓
┆19┆┆92┆┄┄forbindelse til RC890).↲
↲
LD = 6 : Diskette måde:↲
┆84┆Operativsystemet CP/M indlæses i RC855 fra en ↓
┆19┆┆92┆┄┄tilkoblet diskettestation; terminalbrugeren ↓
┆19┆┆92┆┄┄bestemmer nu, ved at vælge en CP/M programfil, ↓
┆19┆┆92┆┄┄hvordan han vil programmere RC855, for eksem┄↓
┆19┆┆92┆┄┄pel: som IBM 3270 BSC Display Station (Rc┄↓
┆19┆┆92┆┄┄Circuit forbindelse til RC855 primær terminal), ↓
┆19┆┆92┆┄┄som TTY terminal (egen forbindelse til værtsda┄↓
┆19┆┆92┆┄┄tamat) eller som tekstbehandlingsan┄læg (lokal ↓
┆19┆┆92┆┄┄applikation).↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.3.4 Statusmeddelelser↲
↲
┆84┆RC855 skærmbilledet består af 25 linier, hver med 80 ↓
┆19┆┆89┆┄┄tegnpositioner. De første fireogtyve linier anvendes til ↓
┆19┆┆89┆┄┄forskellige formål, for eksempel en applikationsprogram┄↓
┆19┆┆89┆┄┄menu eller dialogen mellem terminalbrugeren og applika┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tionsprogrammet. Den femogtyvende linie, der kaldes ↓
┆19┆┆89┆┄┄statuslinien, anvendes til meddelelser fra terminalen ↓
┆19┆┆89┆┄┄til brugeren.↲
↲
┆84┆Statuslinien er formatteret på forskellige måder, alt ↓
┆19┆┆89┆┄┄afhængigt af hvilket program, der for tiden kører på ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminalen. En meddelelses placering på statuslinien ↓
┆19┆┆89┆┄┄angiver, hvad meddelelsen drejer sig om.↲
↲
┆84┆Fra terminalens genstart og indtil det øjeblik, hvor et ↓
┆19┆┆89┆┄┄indlæst RC855 applikationsprogram er startet og identi┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ficerer sig, er statuslinien opdelt i to felter på ↓
┆19┆┆89┆┄┄følgende måde:↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆84┆┆a1┆xxx...╞ ╞ ╞ ╞ xx↲
1)╞ ╞ ╞ ╞ ╞ 2)↲
↲
1) positioner 1-78: ┆84┆Meddelelser, der vises her, vedrø┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄rer systemidentifikation og system┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄status.↲
↲
┆84┆Fejl, der konstateres af start-↓
┆19┆┆9e┆┄┄selvtesten eller opstår under ↓
┆19┆┆9e┆┄┄programindlæsningen, angives i ↓
┆19┆┆9e┆┄┄dette felt.↲
↲
2) positioner 79-80: ┆84┆Meddelelser, der vises her, vedrø┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄rer betjeningsstatus under program┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄indlæsningen.↲
↲
┆84┆Programindlæsningsmediet angives i ↓
┆19┆┆9e┆┄┄dette felt.↲
↲
┆84┆For et eksempel på statuslinien, som denne er formatte┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ret af et andet program, nemlig IBM 3270 BSC emulatoren, ↓
┆19┆┆89┆┄┄se (8).↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆3. BETJENINGS- OG FEJLBEHANDLINGSPROCEDURER↲
↲
┆84┆I dette kapitel forklares betjeningen af RC855 termina┄↓
┆19┆┆89┆┄┄len i dennes selvtest- og programindlæsningsfaser, det ↓
┆19┆┆89┆┄┄vil sige, indtil det øjeblik, hvor det indlæste RC855 ↓
┆19┆┆89┆┄┄applikationsprogram er startet og identificerer sig. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Retningslinier for behandling af eventuelle fejl angives ↓
┆19┆┆89┆┄┄hvor de er relevante. Læseren gør klogt i at se på ↓
┆19┆┆89┆┄┄orienteringen i det andet kapitel, hvis det ikke allere┄↓
┆19┆┆89┆┄┄de er tilfældet.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.1 Startprocedure↲
↲
┆84┆Den normale startprocedure skitseres i dette afsnit. En ↓
┆19┆┆89┆┄┄uddybende forklaring på selvtest- og programindlæsnings┄↓
┆19┆┆89┆┄┄faserne gives i de afsnit, der følger efter.↲
↲
1. ┆84┆Tænd for alle tilkoblede enheder, for eksempel et ↓
┆19┆┆8c┆┄┄disksystem, en skriver eller et modem.↲
↲
2. ┆84┆Hvis det er nødvendigt, læg CP/M systemdisketten i ↓
┆19┆┆8c┆┄┄diskettestationen, således at programindlæsningen kan ↓
┆19┆┆8c┆┄┄ske.↲
↲
3. ┆84┆Hvis det er nødvendigt, sæt nøglen i tastaturets ↓
┆19┆┆8c┆┄┄låsemekanisme og drej den, således at tastaturet kan ↓
┆19┆┆8c┆┄┄anvendes.↲
↲
4. ┆84┆Tænd for selve terminalen.↲
↲
5. ┆84┆Læg mærke til de meddelser, der vises på statusli┄↓
┆19┆┆8c┆┄┄nien.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.2 Selvtestfase↲
↲
┆84┆Alle RC855 terminaler betjenes på samme måde i den ↓
┆19┆┆89┆┄┄indledende selvtestfase.↲
↲
. ┆84┆Man tænder for skærmenheden og det tilkoblede tastatur ↓
┆19┆┆8b┆┄┄ved at trykke på skærmenhedens ON kontakt. Dette vil ↓
┆19┆┆8b┆┄┄også bevirke, at terminalen genstartes.↲
↲
. ┆84┆Man genstarter terminalen, når den er tændt, ved at ↓
┆19┆┆8b┆┄┄trykke på skærmenhedens RESET knap.↲
↲
┆84┆Efter enhver genstart udfører terminalen start-selvtes┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ten. Henimod slutningen af start-selvtesten (ca. 5 ↓
┆19┆┆89┆┄┄sekunder efter genstart) vises følgende meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
╞ ┆a1┆RC855╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
↲
. ┆84┆Man udfører den udvidede selvtest på følgende måde: Så ↓
┆19┆┆8b┆┄┄snart terminalen genstartes, holder man "T" tasten ↓
┆19┆┆8b┆┄┄nede, medens terminalen udfører start-selvtesten.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c8┆↓
. ┆84┆Man udfører alternativ programindlæsning på følgende ↓
┆19┆┆8b┆┄┄måde: Så snart terminalen genstartes, holder man den ↓
┆19┆┆8b┆┄┄til det ønskede medie svarende tast nede, medens ↓
┆19┆┆8b┆┄┄terminal udfører start-selvtesten.↲
↲
┆b0┆Fejlbehandling↲
↲
┆84┆Fejl, der konstateres af start-selvtesten, kan ikke ↓
┆19┆┆89┆┄┄umiddelbart omgås.↲
↲
┆84┆Hvis der konstateres en fejl under PROM kontrolsumtes┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ten, vises følgende meddelelse:↲
↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 checksum error╞ ╞ ╞ ╞ ↲
↲
┆84┆Hvis der konstateres en fejl under RAM lagertesten, ↓
┆19┆┆89┆┄┄vises følgende meddelelse:↲
↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 memory error <adresser og værdier>╞ ╞ ↲
↲
┆84┆Ved en fejl, der er konstateret af start-selvtesten, bør ↓
┆19┆┆89┆┄┄man notere meddelelsen, inklusive eventuelle adresser og ↓
┆19┆┆89┆┄┄værdier, og melde fejlen til serviceteknikeren.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.3 Programindlæsningsfase↲
↲
┆84┆Da forskellige medier anvendes til indlæsning af RC855 ↓
┆19┆┆89┆┄┄applikationsprogrammer, betjenes RC855 terminaler på ↓
┆19┆┆89┆┄┄forskellige måder i den efterfølgende programindlæs┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ningsfase.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.3.1 Interne lagerkort↲
↲
┆84┆Under programindlæsning på PROM måde, det vil sige, fra ↓
┆19┆┆89┆┄┄MIC PROM'er, vises følgende meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆a1┆↲
┆a1┆RC855╞ ╞ ╞ ╞ LP↲
↲
┆84┆Under programindlæsning på IML måde, det vil sige, fra ↓
┆19┆┆89┆┄┄IML PROM'er, vises følgende meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855╞ ╞ ╞ ╞ LI↲
↲
┆b0┆Fejlbehandling↲
↲
┆84┆Hvis der konstateres en kontrolsumfejl i et program, der ↓
┆19┆┆89┆┄┄er indlæst fra MIC PROM'er, vises følgende meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 Checksum error╞ ╞ ╞ LP↲
↲
┆84┆Hvis der konstateres en kontrolsumfejl i et program, der ↓
┆19┆┆89┆┄┄er indlæst fra IML PROM'er, vises følgende meddelelse:↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 Checksum error╞ ╞ ╞ LI↲
↲
┆84┆Ved en kontrolsumfejl bør man genstarte terminalen. Hvis ↓
┆19┆┆89┆┄┄fejlen fremturer, bør den meldes.↲
↲
┆84┆Hvis man trykker på "P" tasten (eller LD = 3) og ingen ↓
┆19┆┆89┆┄┄MIC PROM er til stede, sker indlæsningen fra diskette ↓
┆19┆┆89┆┄┄(3.3.2); hvis ingen diskette er til stede, vises følgen┄↓
┆19┆┆89┆┄┄de meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 - Insert diskette╞ ╞ ╞ ╞ ↲
↲
┆84┆Hvis man trykker på "I" tasten (eller LD = 7) og ingen ↓
┆19┆┆89┆┄┄IML PROM er til stede, vises følgende meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 Load status: Hard error╞ ╞ LI↲
↲
┆84┆Ved en af ovenstående to fejl bør man genstarte termi┄↓
┆19┆┆89┆┄┄nalen og undersøge hvilke indlæsningsmedier, der findes, ↓
┆19┆┆89┆┄┄inden man går videre.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.3.2 Disksystemer↲
↲
┆84┆Under programindlæsning på fastdisk måde vises følgende ↓
┆19┆┆89┆┄┄meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
↲
┆84┆Så snart applikationsprogrammet er indlæst og startet, ↓
┆19┆┆89┆┄┄vises følgende på skærmens første to linier (jvf. afsnit ↓
┆19┆┆89┆┄┄3.4):↲
↲
╞ ╞ RC855 56k CP/M 2.2 rel. 2.2↲
╞ ╞ Hard disk online↲
↲
┆84┆Under programindlæsning på diskette måde vises følgende ↓
┆19┆┆89┆┄┄meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855╞ ╞ ╞ ╞ LD↲
↲
┆b0┆Fejlbehandling↲
↲
┆84┆Hvis der opstår en fejl under programindlæsning fra ↓
┆19┆┆89┆┄┄fastdisk, vises en af følgende to meddelelser:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 Hard disk: Bad sector╞ ╞ ╞ ↲
╞ ┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 Hard disk: Invalid id╞ ╞ ╞ ↲
↲
┆84┆Ved en af ovenstående to fejl bør man genstarte termina┄↓
┆19┆┆89┆┄┄len. Hvis fejlen fremturer, bør den meldes.↲
↲
┆84┆Hvis der opstår en fejl under programindlæsning fra ↓
┆19┆┆89┆┄┄diskette, vises følgende meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 Load status: Diskette error╞ ╞ LD↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d8┆↓
┆84┆Ved ovenstående fejl bør man genstarte terminalen. Hvis ↓
┆19┆┆89┆┄┄fejlen fremturer, bør man forsøge at indlæse fra en ↓
┆19┆┆89┆┄┄anden CP/M systemdiskette, såfremt en sådan findes, før ↓
┆19┆┆89┆┄┄fejlen meldes.↲
↲
┆84┆Hvis man trykker på "D" tasten (eller LD = 4) og fast┄↓
┆19┆┆89┆┄┄diskstationen ikke er tændt, eller ingen fastdisk┄station ↓
┆19┆┆89┆┄┄er tilkoblet skærmenheden, vises følgende meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 Load status: Hard error╞ ╞ ╞ ↲
↲
┆84┆Bemærk: Ovenstående meddelelse vises også, såfremt man ↓
┆19┆┆89┆┄┄trykker på "F" tasten (eller LD = 6) og den fastdisksta┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tion, hvorigennem diskettestationen er tilkoblet, ikke ↓
┆19┆┆89┆┄┄er tændt, eller når ingen fastdiskstation er tilkoblet ↓
┆19┆┆89┆┄┄skærmenheden.↲
↲
┆84┆Hvis man trykker på "F" tasten (eller LD = 6) og disket┄↓
┆19┆┆89┆┄┄testationen ikke er tændt, eller ingen diskette┄station ↓
┆19┆┆89┆┄┄er tilkoblet skærmenheden, vises følgende meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 - Insert diskette╞ ╞ ╞ ╞ ↲
↲
┆84┆Bemærk: Ovenstående meddelelse vises også, såfremt man ↓
┆19┆┆89┆┄┄trykker på "F" tasten (eller LD = 6) og CP/M systemdi┄↓
┆19┆┆89┆┄┄sketten ikke er blevet lagt i diskettestationen på ↓
┆19┆┆89┆┄┄behørig vis.↲
↲
┆84┆Ved modtagelse af en af ovenstående to meddelelser bør ↓
┆19┆┆89┆┄┄man rette en åbenlys fejl (f.eks. ilægge disketten) og ↓
┆19┆┆89┆┄┄genstarte terminalen. Hvis fejlen fremturer, bør den ↓
┆19┆┆89┆┄┄meldes.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.3.3 RcCircuit (lokalnet)↲
↲
┆84┆Programindlæsning på RcCircuit default måde eller Rc┄↓
┆19┆┆89┆┄┄Circuit menu måde foregår i tre trin: menuoverførsel, ↓
┆19┆┆89┆┄┄programvalg og programindlæsning.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.3.3.1 Menuoverførsel↲
↲
┆84┆Så snart terminalen afslutter sin start-selvtest og ↓
┆19┆┆89┆┄┄indtil det øjeblik, hvor den modtager sin menu fra RC890 ↓
┆19┆┆89┆┄┄klynge-styreenheden (CU), vises følgende meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855╞ ╞ ╞ ╞ LC↲
↲
┆b0┆Fejlbehandling↲
↲
┆84┆Menuoverførselstiden er rundt regnet 5 sekunder. Hvis ↓
┆19┆┆89┆┄┄ovenstående meddelelse bliver stående på statuslinien, ↓
┆19┆┆89┆┄┄bør terminalbrugeren kontrollere sin egen RcCircuit ↓
┆19┆┆89┆┄┄forbindelse og RC890 klynge-styreenhedens tilstand, ↓
┆19┆┆89┆┄┄rette en åbenlys fejl og genstarte terminalen (v.hj.a ↓
┆19┆┆89┆┄┄tastekombinationen CTRL CLEAR). Hvis fejlen fremturer, ↓
┆19┆┆89┆┄┄bør den meldes.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆e0┆↓
┆b0┆┆a1┆3.3.3.2 Programvalg↲
↲
┆84┆Når terminalen har modtaget sin menu fra RC890 klynge-↓
┆19┆┆89┆┄┄styreenheden (CU), vises følgende meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
↲
┆84┆Ovenstående meddelelse vises under automatisk valg af ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminalens default applikationsprogram, i hvilket ↓
┆19┆┆89┆┄┄tilfælde menuen ikke bliver vist, eller medens terminal┄↓
┆19┆┆89┆┄┄brugeren er i færd med at vælge et applikationsprogram ↓
┆19┆┆89┆┄┄fra den på skærmen viste menu. Menuen vises ved Rc┄↓
┆19┆┆89┆┄┄Circuit menu måde, eller når intet default applika┄tions┄↓
┆19┆┆89┆┄┄program er specificeret for terminalen.↲
↲
┆b0┆Fejlbehandling↲
↲
┆84┆Hvis man ved valg af applikationsprogrammet trykker på en ↓
┆19┆┆89┆┄┄tast, der ikke har tilknytning til et program på menuen, ↓
┆19┆┆89┆┄┄udsender tastaturet et alarmdyt. Der vises ingen medde┄↓
┆19┆┆89┆┄┄lelse.↲
↲
┆84┆For at rette en sådan fejl behøver man kun at trykke på ↓
┆19┆┆89┆┄┄en anden tast.↲
↲
┆84┆Hvis RcCircuit forbindelsen til RC890 forsvinder, vises ↓
┆19┆┆89┆┄┄følgende meddelelse:↲
┆a1┆ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 -CU forbindelse╞ ╞ ╞ ╞ ↲
↲
┆84┆Ved ovenstående fejl bør terminalbrugeren kontrollere ↓
┆19┆┆89┆┄┄sin egen RcCircuit forbindelse og RC890 klynge-styreen┄↓
┆19┆┆89┆┄┄hedens tilstand, rette en åbenlys fejl og genstarte ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminalen (CTRL CLEAR). Hvis fejlen fremturer, bør den ↓
┆19┆┆89┆┄┄meldes.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.3.3.3 Programindlæsning↲
↲
┆84┆Såfremt det valgte applikationsprogram skal indlæses ↓
┆19┆┆89┆┄┄lokalt fra et disksystem, foregår programindlæsningen ↓
┆19┆┆89┆┄┄som beskrevet i afsnit 3.3.2.↲
↲
┆84┆Hvis det valgte applikationsprogram skal indlæses via ↓
┆19┆┆89┆┄┄RcCircuit fra RC890 klynge-styreenheden (CU), vises ↓
┆19┆┆89┆┄┄følgende meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855╞ ╞ ╞ ╞ LA↲
↲
┆84┆Bemærk: Programindlæsningstiden er rundt regnet 10 ↓
┆19┆┆89┆┄┄sekunder fra det øjeblik, hvor programvalget sker, når ↓
┆19┆┆89┆┄┄det drejer sig om en enkelt terminal. Når programindlæs┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ning til flere terminaler sker samtidigt, kan indlæs┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ningstiden nærme sig et minut.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆84┆┆b0┆Fejlbehandling↲
↲
┆84┆Hvis RcCircuit forbindelsen til RC890 forsvinder, vises ↓
┆19┆┆89┆┄┄følgende meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 -CU forbindelse╞ ╞ ╞ LA↲
↲
┆84┆Ved ovenstående fejl bør terminalbrugeren kontrollere ↓
┆19┆┆89┆┄┄sin egen RcCircuit forbindelse og RC890 klynge-styreen┄↓
┆19┆┆89┆┄┄hedens tilstand, rette en åbenlys fejl og genstarte ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminalen (CTRL CLEAR). Hvis fejlen fremturer, bør den ↓
┆19┆┆89┆┄┄meldes.↲
↲
┆84┆Hvis det valgte applikationsprogram ikke er til stede på ↓
┆19┆┆89┆┄┄RC890 CU disketten, vises følgende meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 CU: program ikke fundet╞ ╞ LA↲
↲
┆84┆Hvis en fejl, der vedrører RC890 CU disketten, opstår, ↓
┆19┆┆89┆┄┄vises følgende meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 CU: diskettefejl╞ ╞ ╞ LA↲
↲
┆84┆Ved en af ovenstående to fejl bør terminalbrugeren ↓
┆19┆┆89┆┄┄kontrollere RC890 klynge-styreenhedens tilstand, få ↓
┆19┆┆89┆┄┄rettet en åbenlys fejl og genstarte terminalen (CTRL ↓
┆19┆┆89┆┄┄CLEAR). Hvis fejlen fremturer, bør den meldes.↲
↲
┆84┆Hvis der konstateres en kontrolsumfejl i et program, der ↓
┆19┆┆89┆┄┄er indlæst fra RC890, vises følgende meddelelse:↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 Kontrolsumfejl╞ ╞ ╞ LA↲
↲
┆84┆Ved en kontrolsumfejl bør man genstarte terminalen (CTRL ↓
┆19┆┆89┆┄┄CLEAR). Hvis fejlen fremturer, bør den meldes.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.4 Applikationsprogramidentifikation↲
↲
┆84┆Når programindlæsningen er veloverstået, startes RC855 ↓
┆19┆┆89┆┄┄applikationsprogrammet, som straks identificerer sig. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Her er et eksempel (der vises på statuslinien):↲
┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
┆a1┆RC855 IBM 3270 BSC Display Station╞ ╞ ╞ ↲
↲
Her er andet eksempel (der vises på den øverste linie):↲
↲
╞ ╞ RC855 56k CP/M 2.2 rel. 2.2↲
↲
┆84┆RC855 terminalens videre betjening er beskrevet i betje┄↓
┆19┆┆89┆┄┄nings- eller brugervejledningen til det aktuelle RC855 ↓
┆19┆┆89┆┄┄applikationsprogram ((3), (8), (9) og (10)).↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆4. DIVERSE↲
↲
┆84┆Den almindelige vedligeholdelse, behandlingen af disket┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ter og beslægtede emner er omtalt i dette slutkapitel.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.1 Vedligeholdelse↲
↲
┆84┆Den almindelige vedligeholdelse i forbindelse med RC855 ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminalen er begrænset til rengøring. Det kan også ↓
┆19┆┆89┆┄┄hænde, at sikringen i netkabelstikket skal udskiftes.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.1.1 Rengøring↲
↲
┆84┆┆a1┆Afbryd strømmen┆e1┆ til terminalen, disksystemet og skrive┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ren, inden rengøringen påbegyndes.↲
↲
┆84┆Brug rent postevand, eventuelt med lidt mild håndsæbe i, ↓
┆19┆┆89┆┄┄og en blød, hårdt opvredet klud.↲
↲
┆b0┆. Skærm↲
↲
┆84┆Aftør skærmen med kluden. Undgå at ridse antirefleks┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄behandlingen (f.eks. med skarpe genstande).↲
↲
┆b0┆. Skærmenhed og tastatur↲
↲
┆84┆Aftør skærmenheden og tastaturet med kluden.↲
↲
┆b0┆. Disksystem↲
↲
┆84┆Aftør stationen (stationerne) med kluden. Undgå at ↓
┆19┆┆8b┆┄┄stikke fremmedlegemer ind i sprækken på en diskette┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄station.↲
↲
┆b0┆. Skriver↲
↲
┆84┆Aftør skriveren med kluden. Fjern af og til dækslet og ↓
┆19┆┆8b┆┄┄støvsug skriveren indvendig.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.1.2 Udskiftning af sikring↲
↲
┆84┆Sikringen i netkabelstikket (2.1.2.1) udskiftes på ↓
┆19┆┆8a┆┄┄følgende vis:↲
↲
1. Afbryd strømmen til terminalen.↲
↲
2. Fjern netkablet fra stikket.↲
↲
3. Fjern sikringsholderen, øverst i stikket.↲
↲
4. ┆84┆Udskift sikringen med den reservesikring, der findes ↓
┆19┆┆8d┆┄┄i holderen.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c8┆↓
┆b0┆┆b0┆┆a1┆4.2 Disketter↲
↲
┆84┆Disketter skal behandles med omhu for at de kan tjene ↓
┆19┆┆89┆┄┄deres formål. Det kan også være ønskeligt, at beskytte ↓
┆19┆┆89┆┄┄visse disketter mod skrivning af data.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.2.1 Behandling af disketter↲
↲
┆84┆Diskettens overflade (synlig gennem de aflange og runde ↓
┆19┆┆89┆┄┄huller i disketteomslaget) må aldrig berøres.↲
↲
┆84┆Skriv aldrig på etiketten, når denne er klæbet på di┄↓
┆19┆┆89┆┄┄sketteomslaget.↲
↲
┆84┆En diskette, der ikke bruges, skal altid opbevares i sin ↓
┆19┆┆89┆┄┄beskyttelseskonvolut og være godt beskyttet mod skadeli┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ge påvirkninger fra omgivelserne (f.eks. magnetiske ↓
┆19┆┆89┆┄┄materialer, støv, varme eller sollys).↲
↲
┆84┆Disketter bør lagres opretstående, og helst i en lukket ↓
┆19┆┆89┆┄┄diskettekasse eller -mappe.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.2.2 Skrivebeskyttelse af disketter↲
↲
┆84┆Disketter beskyttes mod skrivning af data på følgende ↓
┆19┆┆89┆┄┄måde:↲
↲
┆b0┆. 5 1/4 tommers disketter↲
↲
┆84┆Klæb et stykke uigennemskinnelig tape over hakket i ↓
┆19┆┆8b┆┄┄disketteomslaget side. Skrivebeskyttelsen ophæves ved ↓
┆19┆┆8b┆┄┄at fjerne samme stykke tape.↲
↲
┆b0┆. 8 tommers disketter↲
↲
┆84┆Lav et hak i disketteomslagets side som vist på teg┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄ningen forneden (mål i millimeter). Skrivebeskyt┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄telsen ophæves ved at klæbe et stykke uigennemskinne┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄lig tape over hakket.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆A. REFERENCER↲
↲
( 1) RCSL Nr. 42-i2048:↲
┆a1┆RC855 Konfigurationsvejledning↲
Susanne Berland, Juni 1982↲
↲
( 2) RCSL Nr. 42-i2047:↲
┆a1┆RC855 Installationsvejledning↲
Susanne Berland, Juni 1982↲
↲
( 3) RCSL Nr. 42-i2347:↲
┆a1┆RC855 Work Station, User's Guide↲
Jeffrey C. Snider og Leif Olsen, Juni 1983↲
↲
( 4) RCSL Nr. 42-i2109:↲
┆a1┆┆84┆RC855 IBM 3270 BSC Emulator, Installationsvej┆e1┆- ↓
┆19┆┆8f┆┄┄┆a1┆ledning↲
Henning Christensen, August 1982↲
↲
( 5) RCSL Nr. 42-i2365:↲
┆84┆┆a1┆RC855 IBM 3270 BSC Emulator, Installations-↓
┆19┆┆8f┆┄┆84┆vejledning┆e1┆ (DATEX)↲
┆84┆Max Larsen, Juli 1983↲
↲
( 6) RCSL Nr. 42-i2140:↲
┆84┆┆a1┆RC855 IBM 2780/3780 BSC Emulator, Installation ↓
┆19┆┆8f┆┄┆84┆Guide↲
┆84┆Torben G. Rasmussen og Henning Christensen, ↓
┆19┆┆8f┆┄┄Oktober 1982↲
↲
( 7) RCSL Nr. 42-i2112:↲
┆a1┆RC855 TTY Emulator, Installation Guide↲
Claus Terp, August 1982↲
↲
( 8) RCSL Nr. 42-i2462:↲
┆a1┆RC855 IBM 3270 BSC Emulator, Betjeningsvejledning↲
Claus Terp, December 1983↲
↲
( 9) RCSL Nr. 42-i2141:↲
┆a1┆┆84┆RC855 IBM 2780/3780 BSC Emulator, Operating Guide↲
┆84┆Torben G. Rasmussen og Henning Christensen, ↓
┆19┆┆8f┆┄┄Oktober 1982.↲
↲
(10) RCSL Nr. 42-i2395:↲
┆a1┆┆a1┆RC855 TTY Emulator, Operating Guide↲
Ole Thomassen, Oktober 1983↲
↲
(11) RCSL Nr. 42-i2156:↲
┆a1┆RC855 IBM 3270 BSC Emulator, Reference Manual↲
Pierce C. Hazelton, November 1982↲
↲
(12) RCSL Nr. 42-i2454:↲
┆a1┆┆84┆RC890 Control Unit, Operation and System ↓
┆19┆┆8f┆┄┆84┆Customization Manual↲
Pierce C. Hazelton, Januar 1984↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
(13) RCSL Nr. 42-i2091:↲
┆a1┆RC850 Extended Selftest, User's Guide↲
Jan Nielsen, August 1982↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆B. DEN UDVIDEDE SELVTEST↲
↲
┆84┆Den udvidede selvtest er et sæt diagnosticerende ↓
┆19┆┆89┆┄┄materieltestprogrammer, som er integreret i terminalens ↓
┆19┆┆89┆┄┄indlæsningsprogram. Ved at køre den udvidede selvtest ↓
┆19┆┆89┆┄┄som nedenfor beskrevet kan RC855 brugeren på rundt ↓
┆19┆┆89┆┄┄regnet to minutter udføre en særdeles grundig kontrol af ↓
┆19┆┆89┆┄┄sin terminal.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆B.1 Testprocedure↲
↲
┆84┆For at få adgang til den udvidede selvtest fra ↓
┆19┆┆89┆┄┄indlæsningsprogrammet skal man holde "T" tasten nede, ↓
┆19┆┆89┆┄┄medens terminalen udfører sin normale start-selvtest ↓
┆19┆┆89┆┄┄(jvf. afsnit 2.3.2). Efter cirka 7 sekunder vises ↓
┆19┆┆89┆┄┄følgende på skærmen:↲
↲
╞ ╞ RC855 Extended Selftest↲
╞ ╞ <<< test no.: 00 >>>↲
╞ ╞ <<< pass no.: 00000 >>>↲
↲
┆84┆Den udvidede selvtest (extended selftest) kører ↓
┆19┆┆89┆┄┄automatisk i en kontinuerlig løkke. Hvert gennemløb ↓
┆19┆┆89┆┄┄(pass) består af en sekvens på syv forskellige test, ↓
┆19┆┆89┆┄┄som er nummereret fra 0 til 6, og som efterfølges af en ↓
┆19┆┆89┆┄┄momentant blank skærm. Ovenstående meddelelse angiver, ↓
┆19┆┆89┆┄┄at test nr. 0 er aktiv, men at intet gennemløb endnu er ↓
┆19┆┆89┆┄┄fuldført. For en grundig kontrol af terminalen bør ↓
┆19┆┆89┆┄┄brugeren lade den udvidede selvtest fuldføre mindst ti ↓
┆19┆┆89┆┄┄gennemløb, hvilket tager cirka to minutter.↲
↲
┆84┆Hvis en fejl konstateres af den udvidede selvtest, vil ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminalens centralenhed standse, og meddelelsen↲
↲
╞ ╞ **** ERROR no.: <fejlkode> ****↲
↲
┆84┆hvor <fejlkode> er et to-cifret hexadecimalt tal, vise ↓
┆19┆┆89┆┄┄sig i skærmens nedre højre hjørne. I dette tilfælde bør ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminalbrugeren notere fejlkoden og melde fejlen til ↓
┆19┆┆89┆┄┄serviceteknikeren.↲
↲
┆84┆For at forlade den udvidede selvtest og få adgang til ↓
┆19┆┆89┆┄┄indlæsningsprogrammet igen, skal man trykke på ↓
┆19┆┆89┆┄┄tastekombinationen CTRL CLEAR. Terminalen vil herefter ↓
┆19┆┆89┆┄┄udføre en normal start-selvtest (2.3.2).↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆B.2 De enkelte test↲
↲
┆b0┆0 : Start-selvtest↲
↲
Fejlkode: 01 eller 02.↲
↲
┆84┆I hvert gennemløb af den udvidede selvtest udføres ↓
┆19┆┆8d┆┄┄en start-selvtest. Hvis en fejl konstateres af ↓
┆19┆┆8d┆┄┄denne start-selvtest, får man en fejlkode i stedet ↓
┆19┆┆8d┆┄┄for en statusmeddelelse, som er tilfældet under en ↓
┆19┆┆8d┆┄┄normal start-selvtest (jvf. afsnit 3.2).↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆1 : Test af lagerstyreenheden↲
↲
Fejlkode: 17.↲
↲
┆b0┆2 : Test af lager-til-lager overførsel↲
↲
Fejlkode: 03 eller 04.↲
↲
┆b0┆3 : Test af de til monitoren benyttede lagre↲
↲
Ingen fejlkode!↲
↲
┆84┆┆a1┆Skærmen må iagttages┆e1┆ under denne test. Skærmbilledet ↓
┆19┆┆8d┆┄┄kan fastfryses ved at holde CTRL tasten nede.↲
↲
┆84┆Først vises i 10 sekunder tolv sæt af de 128 tegn, ↓
┆19┆┆8d┆┄┄der findes i det visbare tegnsæt. Dette billede skal ↓
┆19┆┆8d┆┄┄forblive uforandret. En forandring betyder en fejl.↲
↲
┆84┆Dernæst vises et billede, der består af vekslende ↓
┆19┆┆8d┆┄┄lyse og mørke lodrette striber. Disse striber skal ↓
┆19┆┆8d┆┄┄bytte plads efter 5 sekunder. Sker dette ikke, er ↓
┆19┆┆8d┆┄┄der en fejl.↲
↲
┆b0┆4 : Test af interruptgenerering og -adressering↲
↲
Fejlkode: 09 eller 0B.↲
↲
┆b0┆5 : Test af skriverkanalen↲
↲
Fejlkode: C0 eller D0. ↲
↲
┆84┆Denne test kontrollerer den serielle ind/udgangs-↓
┆19┆┆8d┆┄┄kanal, der anvendes til skriveren. Er ingen skriver ↓
┆19┆┆8d┆┄┄tilkoblet, springes testen over, hvilket også er ↓
┆19┆┆8d┆┄┄tilfældet, når skriverens status er offline (= ikke ↓
┆19┆┆8d┆┄┄klar).↲
↲
┆84┆Testen bevirker, at indholdet af en buffer med 4096 ↓
┆19┆┆8d┆┄┄trykbare tegn overføres til skriveren. Overførsels- ↓
┆19┆┆8d┆┄┄hastigheden defineres af den relevante NVM parame-↓
┆19┆┆8d┆┄┄ters værdi.↲
↲
┆84┆Bufferen indeholder tegn, der har decimalværdier i ↓
┆19┆┆8d┆┄┄intervallet 32..127. Hver buffer begynder med ↓
┆19┆┆8d┆┄┄styretegnene CR (vognretur) og FF (formularskift). ↓
┆19┆┆8d┆┄┄For hver linie på 80 tegn indsættes styretegnene CR ↓
┆19┆┆8d┆┄┄(vognretur) og LF (linieskift).↲
↲
┆b0┆6 : Test af det permanente lager↲
↲
┆84┆Denne test springes over, når man kører den udvidede ↓
┆19┆┆8d┆┄┄selvtest som beskrevet i afsnit B.1.↲
↲
┆84┆For en uddybende beskrivelse af den udvidede selvtest, ↓
┆19┆┆89┆┄┄se (13).↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆C. OVERSIGT OVER STATUSMEDDELELSER↲
↲
┆b0┆Statusliniepositioner: 1-78 79-80 Afsnit med be-↲
┆b0┆ skrivelse↲
↲
RC855 3.2, 3.2.2, ↲
3.3.3.2↲
RC855 LP 3.3.1↲
RC855 LI 3.3.1↲
RC855 LD 3.3.2↲
RC855 LC 3.3.3.1↲
RC855 LA 3.3.3.3↲
RC855 checksum error 3.2↲
RC855 memory error ... 3.2↲
RC855 - Insert diskette 3.3.1, 3.3.2↲
RC855 Load status: Hard error 3.3.2↲
RC855 Load status: Hard error LI 3.3.1↲
RC855 Load status: Diskette error LD 3.3.2↲
RC855 Hard disk: Bad sector 3.3.2↲
RC855 Hard disk: Invalid id 3.3.2↲
RC855 -CU forbindelse 3.3.3.2↲
RC855 -CU forbindelse LA 3.3.3.3↲
RC855 CU: program ikke fundet LA 3.3.3.3↲
RC855 CU: diskettefejl LA 3.3.3.3↲
RC855 Checksum error LP 3.3.1↲
RC855 Checksum error LI 3.3.1↲
RC855 Kontrolsumfejl LA 3.3.3.3↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆D. TERMINOLOGI↲
↲
┆84┆Inden for edb-industrien er terminologien præget dels af ↓
┆19┆┆89┆┄┄et væld af engelske ord, dels af en mangelfuld dansk ↓
┆19┆┆89┆┄┄standard. Et typisk eksempel er "computer", "datamaski-↓
┆19┆┆89┆┄┄ne" og "datamat" -- tre forskellige betegnelser for sel-↓
┆19┆┆89┆┄┄ve industriens grundlag. Der findes også flere betegnel-↓
┆19┆┆89┆┄┄ser for en del af de ting, der er omtalt i denne vejled-↓
┆19┆┆89┆┄┄ning.↲
↲
┆84┆I nedenstående ordliste er der til venstre opført den ↓
┆19┆┆89┆┄┄betegnelse, der anvendes i vejledningen, og til højre ↓
┆19┆┆89┆┄┄den (de) alternative betegnelse(r).↲
↲
┆b0┆Betegnelse Alternativ betegnelse↲
↲
applikationsprogram anvendelsesprogram↲
↲
arbejdslager RAM (for: "random-access memory")↲
↲
bad sector ulæseligt område↲
↲
checksum kontrolsum, nonsenstotal↲
↲
dedikeret terminal ┆84┆display station (underforstået: ↓
┆19┆┆a0┆┄┄IBM 3270)↲
↲
diskette floppy (disk)↲
↲
diskettestation diskette(enhed)↲
↲
error fejl↲
↲
facilitet feature, egenskab↲
↲
fastdisk Winchester disk, hard disk↲
↲
fastdiskstation fastdisk(enhed)↲
↲
flerpunkts- multidrop-↲
↲
forbindelse til ↲
værtsdatamat hostlinie, host line↲
↲
gennemløb pass↲
↲
genstart reset↲
↲
hard disk fastdisk↲
↲
hard error uomgængelig fejl↲
↲
indlæsningsmedie load device↲
↲
indlæsningsprogram boot loader↲
↲
indlæsning via↲
RcCircuit forbindelse downline load↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
interrupt afbrydelse↲
↲
invalid id ugyldig identifikation↲
↲
klynge-styreenhed ┆84┆CU (for: "(cluster) control ↓
┆19┆┆a0┆┄┄unit")↲
↲
kommunikations-↲
liniedisciplin protokol↲
↲
kontrolsum (se: checksum)↲
↲
lager hukommelse, memory↲
↲
load status indlæsningsstatus↲
↲
læselager ROM (for: "read-only memory")↲
↲
markør cursor↲
↲
materiel hardware↲
↲
memory (se: lager)↲
↲
monitor ┆84┆CRT (for: "cathode-ray tube"), ↓
┆19┆┆a0┆┄┄skærm↲
↲
mulighed option↲
↲
NVM parameter konfigurationsparameter↲
↲
offline afbrudt, ikke klar↲
↲
online tilsluttet, klar↲
↲
pass (se: gennemløb)↲
↲
permanent lager NVM (for: "nonvolatile memory")↲
↲
primær terminal hovedterminal, masterskærm↲
↲
programindlæsning program load↲
↲
programmel software↲
↲
programmerbart ↲
læselager PROM (for: "programmable ROM")↲
↲
sekundær terminal biterminal, slaveskærm↲
↲
skriver printer↲
↲
skriver i 3270 klynge printer device↲
↲
skærmkasse monitor↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c0┆↓
start-selvtest power-up selvtest↲
↲
styreenhed controller↲
↲
styretegn kontroltegn↲
↲
terminal (dvs. skærm-↲
enhed og tastatur) skærmterminal, skærm↲
↲
terminal i 3270 klynge skærm device↲
↲
terminaldatamat work station, arbejdsstation,↲
PC (for: "personal computer")↲
↲
værtsdatamat host (computer)↲
↲
┆1a┆┆1a┆ Al┆89┆┄┄fuldført. For en grundig kontrol af terminalen bør ↓
┆19┆┆89┆┄┄brugeren lade den udvidede sel