|
|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: CP/M |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about CP/M Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 107392 (0x1a380)
Types: RcTekst
Names: »99109859.WP«
└─⟦dedaa6eab⟧ Bits:30005866/disk1.imd Dokumenter i RcTekst format (RCSL 99-1-*)
└─⟦this⟧ »99109859.WP«
╱04002d4e0a0006000000000201413140000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d37414b555f69737d8791ff04╱
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆06┆R┆a1┆┆e1┆C855 IBM 3270 Emulator↲
┆06┆Betjeningsvejledning↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
A/S REGNECENTRALEN af 1979┆05┆Juli 1984↲
Informationsafdelingen┆05┆RCSL Nr. 991 09859↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
↲
Forfatter: Steen Petersen↲
↲
↲
Nøgleord: RC855, IBM 3270 BSC Emulator, Betjening↲
↲
↲
Resume: ┆84┆Betjeningsvejledning for RC855 IBM 3270 ↓
┆19┆┆98┆┄┄BSC Emulator. Beskriver: tastaturets ↓
┆19┆┆98┆┄┄funktioner; betjeningsprocedurer; ↓
┆19┆┆98┆┄┄emulatormeddelelser; ↓
┆19┆┆98┆┄┄terminalkonfigurering; diagnosticering. ↓
┆19┆┆98┆┄┄Omhandler de konkrete aspekter i ↓
┆19┆┆98┆┄┄emulatorbetjeningen og skal benyttes i ↓
┆19┆┆98┆┄┄sammenhæng med dokumentation vedrørende ↓
┆19┆┆98┆┄┄installation af programmel, ↓
┆19┆┆98┆┄┄applikationsbetjening og teknisk ↓
┆19┆┆98┆┄┄referencemateriale.↲
↲
↲
(62 trykte sider)↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
i↲
↲
┆1f┆ ┆a1┆FORORD↲
↲
Første udgave: RCSL Nr. 42-i2041.↲
↲
↲
Anden udgave: RCSL Nr. 42-i2151.↲
┆84┆Denne manual erstatter første udgaven. Forskelle i ↓
┆19┆┆89┆┄┄forhold til første udgaven er markeret med ↓
┆19┆┆89┆┄┄korrektionslinier i venstre side.↲
↲
Henning Christensen↲
A/S REGNECENTRALEN AF 1979, November 1982↲
↲
↲
Tredie udgave: RCSL Nr. 42-i2462.↲
┆84┆Denne manual erstatter anden udgaven. Manualen er ↓
┆19┆┆89┆┄┄udvidet med afsnit, som beskriver betjeningen af DATEX-↓
┆19┆┆89┆┄┄tilsluttede terminaler. Forskelle i forhold til anden ↓
┆19┆┆89┆┄┄udgaven er markeret med korrektionslinier i venstre ↓
┆19┆┆89┆┄┄side.↲
↲
Claus Terp↲
A/S REGNECENTRALEN af 1979, December 1983↲
↲
↲
Fjerde udgave: RCSL Nr. 991 09859↲
┆84┆Denne manual erstatter tredie udgaven. Manualen er ↓
┆19┆┆89┆┄┄udvidet med afsnit som beskriver betjeningen af ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminaler der er tilsluttet RC890 kommunikationsenhed. ↲
↲
Steen Petersen↲
A/S REGNECENTRALEN af 1979, Juli 1984↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆a1┆┆b0┆┆e1┆ ii↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
iii↲
↲
┆a1┆┆b0┆INDHOLDSFORTEGNELSE┆05┆SIDE↲
↲
┆b0┆1. INTRODUKTION┆f0┆ ............................................ 1↲
1.1 Terminalkonfigurering .............................. 1↲
1.2 Klyngekoncept ...................................... 2↲
1.3 Emulatorbetjening .................................. 2↲
1.4 Statusmeddelelser fra terminalen ................... 3↲
1.5 Skriver funktioner ................................. 4↲
1.5.1 Udskriftsformater ........................... 4↲
1.5.1.1 Transparent udskriftsformat ........ 5↲
1.5.1.2 Fast udskriftsformat ............... 5↲
1.5.2 Applikationsudskrift ........................ 5↲
1.5.3 Lokal udskrift .............................. 6↲
1.5.4 Oversigt .................................... 6↲
↲
┆b0┆2. TASTATURETS FUNKTIONER┆f0┆ .................................. 7↲
2.1 Generelle funktioner ............................... 7↲
2.2 Alfanumeriske taster ............................... 7↲
2.2.1 Alfabetiske ................................. 7↲
2.2.2 Numeriske ................................... 7↲
2.2.2.1 Separat numerisk tastaturblok ...... 8↲
2.3 Attentiontaster .................................... 8↲
2.4 Redigeringstaster .................................. 11↲
↲
┆b0┆3. BETJENING┆f0┆ ............................................... 14↲
3.1 Emulatorindlæsning ................................. 14↲
3.2 Emulatorbetjening .................................. 14↲
3.2.1 Betjening af magnetkortlæser ................ 15↲
3.3 Meddelelser fra emulatoren ......................... 15↲
3.3.1 Værtsdatamat ................................ 16↲
3.3.2 Klynge ...................................... 17↲
3.3.3 Skriver ..................................... 17↲
3.3.4 Tastatur .................................... 19↲
3.3.5 Magnetkortlæser ............................. 19↲
3.4 Overvågning ........................................ 19↲
3.5 Parameteropdatering ................................ 20↲
3.6 Billedsluk ......................................... 20↲
↲
┆b0┆4. BETJENING AF RC855 I FORBINDELSE MED RC890┆f0┆ .............. 22↲
4.1 Emulatorindlæsning ................................. 22↲
4.2 Status linien ...................................... 22↲
4.3 Dual host kommunikationsfunktion ................... 23↲
4.4 Dual device ........................................ 24↲
4.5 Skriver funktioner ................................. 24↲
4.5.1 Skriver konfigurering ....................... 25↲
4.5.2 SNA SCS udskriftsformater ................... 26↲
4.6 Meddelelser fra emulatoren ......................... 26↲
4.6.1 Værtsdatamat ................................ 26↲
4.6.2 Klynge ...................................... 27↲
4.6.3 Skriver ..................................... 28↲
4.6.4 Tastatur .................................... 29↲
4.6.5 Magnetkortlæser ............................. 29↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆ iv↲
↲
┆a1┆┆b0┆INDHOLDSFORTEGNELSE (fortsat)┆05┆SIDE↲
↲
┆b0┆5. KONFIGURERINGSPARAMETRE┆f0┆ ................................. 30↲
5.1 Klyngekonceptet .................................... 30↲
5.1.1 Primær/Sekundær terminal .................... 30↲
5.1.2 Klyngeadressering ........................... 30↲
5.1.3 Enhedsadressering ........................... 31↲
5.2 Terminalkonfigurering .............................. 32↲
5.2.1 Parametre ................................... 33↲
↲
┆b0┆6. DIAGNOSTICERING┆f0┆ ......................................... 40↲
6.1 Diagnosticerende test .............................. 40↲
6.1.1 Test af tegnsæt ............................. 40↲
6.1.2 Test af skærmbillede ........................ 42↲
6.1.3 Loopback test ............................... 42↲
6.2 Systemovervågning .................................. 43↲
6.2.1 Registreringsfunktion ....................... 44↲
6.2.2 Statistik ................................... 47↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆BILAG┆e1┆:↲
↲
┆b0┆A. REFERENCER ┆f0┆............................................. 50↲
↲
┆b0┆B. KLYNGE- OG ENHEDSADRESSERING ┆f0┆........................... 51↲
↲
┆b0┆C. CAL PROGRESS KODER (CP-KODER) FOR DATEX TILSLUTTEDE↲
┆b0┆TERMINALER┆f0┆ ............................................. 52↲
↲
┆b0┆D. KONFIGURERINGSPROGRAMMETS SKÆRMBILLEDE┆f0┆ ................. 53↲
↲
┆b0┆E. KORTFATTET PROBLEMANALYSE FOR DATA-TILSLUTTEDE TERMI-↲
┆b0┆NALER┆f0┆ .................................................. 54↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆ ┆0b┆↲
↲
┆b0┆┆a1┆1. INTRODUKTION↲
↲
┆84┆RC855 IBM 3270 emulatoren leveres til brug sammen med ↓
┆19┆┆89┆┄┄RC855 maskinelt udstyr. På RC855 terminaldatamaten ↓
┆19┆┆89┆┄┄indlæses emulato┄ren fra den tilkoblede diskettestation; ↓
┆19┆┆89┆┄┄på RC855 bi-terminalen sker dette fra et in┄ternt ↓
┆19┆┆89┆┄┄lagerkort, der er fast monteret i display sta┄tion'en.↲
↲
┆84┆Betjeningen af RC855 fra en maskinel synsvinkel er ↓
┆19┆┆89┆┄┄beskrevet i RC855 betjeningsvejledningen (1).↲
↲
┆84┆Indlæsning af emulatorprogrammellet fra disketter er ↓
┆19┆┆89┆┄┄beskrevet i RC855 IBM 3270 BSC Emulator, Installations┄↓
┆19┆┆89┆┄┄vejledning, (2).↲
↲
┆84┆For forståelsen af denne manual er det nødvendigt kort ↓
┆19┆┆89┆┄┄at omtale de to former for tilslutning til datanet, som ↓
┆19┆┆89┆┄┄kan anvendes med RC855 IBM 3270 emulatoren, idet der ↓
┆19┆┆89┆┄┄er mindre betjeningsmæssige forskelle. Den ene tilslut┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ningsform kaldes DATEL-tilslutning (ordet DATEL er ↓
┆19┆┆89┆┄┄dannet af ┆a1┆da┆e1┆t┆e1┆atransmission over ┆a1┆tel┆e1┆ekommunikationsnet┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tet), hvor grænsefladen mellem terminalen og tilslut┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ningsudstyret betegnes en V.24-grænseflade, og hvor ↓
┆19┆┆89┆┄┄datanettet udgøres af det almindelige telefonnet. Den ↓
┆19┆┆89┆┄┄anden tilslutningsform kaldes DATEX-tilslutning, hvor ↓
┆19┆┆89┆┄┄datanettet udgøres af et egentligt offentligt datanet, ↓
┆19┆┆89┆┄┄og hvor grænsefladen mellem terminalen og tilslutnings┄↓
┆19┆┆89┆┄┄udstyret betegnes en X.21-grænseflade. I denne manual ↓
┆19┆┆89┆┄┄bruges betegnelserne DATEL-tilsluttede terminaler og ↓
┆19┆┆89┆┄┄DATEX-tilsluttede terminaler, når betjeningsmæssige ↓
┆19┆┆89┆┄┄forskelle beskrives.↲
↲
┆84┆Denne manual beskriver de almene forhold ved brug af ↓
┆19┆┆89┆┄┄emulatoren; uddybende tekniske beskrivelser findes i ↓
┆19┆┆89┆┄┄referencemanualen til emulatoren (ref. (3)). En uddyben┄↓
┆19┆┆89┆┄┄de beskrivelse af de tekniske principper for DATEX-↓
┆19┆┆89┆┄┄tilsluttede terminaler findes i ref. (4), mens de betje┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ningsmæssige aspekter er inkluderet i denne manual.↲
↲
┆84┆I RC850 familien findes også RC890 kommunikationsenhe┄↓
┆19┆┆89┆┄┄den. Denne kontrolenhed gør det muligt foruden BSC også ↓
┆19┆┆89┆┄┄at køre SNA/SDLC, hastigheder op til 19.200 bps, to ↓
┆19┆┆89┆┄┄forskellige logiske devicer (┆a1┆┆e1┆D┆e1┆ual ┆a1┆┆e1┆L┆e1┆ogical ┆a1┆┆e1┆U┆e1┆nit) i een ↓
┆19┆┆89┆┄┄fysisk RC855 og at kommunikere på to host-linier. Ved ↓
┆19┆┆89┆┄┄hvert afsnit vil de specielle ting som forekommer ved ↓
┆19┆┆89┆┄┄brug af RC890 være beskrevet.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆1.1 Terminalkonfigurering↲
↲
┆84┆Når terminalen arbejder med IBM 3270 emulatoren, er ↓
┆19┆┆89┆┄┄nogle af dens funktionsmåder bestemt af et antal konfi┄↓
┆19┆┆89┆┄┄gureringsparametre. Disse parametre kan ændres umiddel┄↓
┆19┆┆89┆┄┄bart efter at emulatoren er indlæst, men før emulatoren ↓
┆19┆┆89┆┄┄er startet. Parameterværdierne lagres i en permanent ↓
┆8c┆┆83┆┆c0┆↓
┆19┆┆89┆┄┄hukommelse (non volatile memory), hvilket betyder, at de ↓
┆19┆┆89┆┄┄huskes, selv om terminalen slukkes.↲
↲
┆84┆Nogle få af parameterværdierne kan også ændres efter at ↓
┆19┆┆89┆┄┄emulatoren er startet. Konfigurering af en terminal er ↓
┆19┆┆89┆┄┄nærmere beskrevet i afsnit 3.5 og i kapitel 4.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆1.2 Klyngekoncept↲
↲
┆84┆Indtil 8 RC855 terminaler kan sammenkobles med RC┄↓
┆19┆┆89┆┄┄CIRCUIT, en enkel, parsnoet ledning, så de danner en ↓
┆19┆┆89┆┄┄klynge. Med henblik på IBM 3270 kompatibel drift skal ↓
┆19┆┆89┆┄┄een terminal i klyngen udvælges som primær terminal, der ↓
┆19┆┆89┆┄┄benytter "CU/Display Station"-delen af emulatorprogram┄↓
┆19┆┆89┆┄┄mellet. De øvrige terminaler benævnes sekundære termina┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ler og benytter "Display Station"-delen af programmel┄↓
┆19┆┆89┆┄┄let.↲
↲
┆84┆Den primære terminal er ansvarlig for håndteringen af ↓
┆19┆┆89┆┄┄kommunikationen med værtsdatamaten samt for overvågnin┄↓
┆19┆┆89┆┄┄gen af de sekundære terminalers driftsstatus. Af den ↓
┆19┆┆89┆┄┄grund kan den primære terminal ikke slukkes eller arbej┄↓
┆19┆┆89┆┄┄de med et andet program, så længe en af de sekundære ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminaler stadig arbejder i klyngen. En sekundær termi┄↓
┆19┆┆89┆┄┄nal derimod kan slukkes eller arbejde med andre program┄↓
┆19┆┆89┆┄┄mer (hvis der er tale om en RC855 work station) uafhæn┄↓
┆19┆┆89┆┄┄gigt af den primære terminal. Både lokale applikations┄↓
┆19┆┆89┆┄┄programmer (eller endog andre kommunikationsprogrammer) ↓
┆19┆┆89┆┄┄kan benyttes på en sekundær terminal, dog må disse nye ↓
┆19┆┆89┆┄┄programvalg ikke benytte RC-CIRCUIT klyngeforbindelsen.↲
↲
┆84┆Hvis RC890 benyttes, vil den erstatte primærterminalen, ↓
┆19┆┆89┆┄┄og antallet af sekundærterminaler kan være op til 32 ↓
┆19┆┆89┆┄┄RC855.↲
↲
┆84┆Programmer til sekundærterminalerne bliver overført ↓
┆19┆┆89┆┄┄fra kontrolenheden via RC-CIRCUIT efter et menuvalg.↲
↲
┆84┆RC890 kontrol enheden er særskilt beskrevet. Se ref (5).↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆1.3 Emulatorbetjening↲
↲
┆84┆En klynge af RC855 terminaler, der benytter IBM 3270 BSC ↓
┆19┆┆88┆┄┄emulatorprogrammellet, vil kommunikere med en værtsdata┄↓
┆19┆┆88┆┄┄mat på samme måde som en IBM 3270 klyngestyreenhed (CU), ↓
┆19┆┆88┆┄┄der benytter BSC kommunikationsliniedisciplinen.↲
↲
┆84┆Fra et betjeningssynspunkt arbejder alle terminaler i ↓
┆19┆┆88┆┄┄klyngen som IBM 3277 model 2 terminaler. Dog har RC855 ↓
┆19┆┆88┆┄┄tastaturet et anderledes layout samt visse udvidelser ↓
┆19┆┆88┆┄┄sammenlignet med det tilsvarende IBM skrivemaskinetasta┄↓
┆19┆┆88┆┄┄tur. Hvis terminalen er udstyret med magnetkortlæser i ↓
┆19┆┆88┆┄┄tilknytning til tastaturet, kan behandlingen af denne ↓
┆19┆┆88┆┄┄desuden med en konfigureringsparameter angives at være ↓
┆8c┆┆83┆┆c0┆↓
┆19┆┆88┆┄┄kompatibel med enten IBM 3277, IBM 3278 eller Alfaskop ↓
┆19┆┆88┆┄┄System 37 systemernes behandling af magnetkortlæsere. ↓
┆19┆┆88┆┄┄DATEX-tilsluttede primærterminaler kan dog kun anvende ↓
┆19┆┆88┆┄┄Alfaskop System 37 måden.↲
↲
┆84┆En værtsdatamat, der arbejder med 3270-orienterede appli┄↓
┆19┆┆88┆┄┄kationsprogrammer, vil kommunikere med brugeren ved hjælp ↓
┆19┆┆88┆┄┄af en række skærmbilleder på terminalen, der viser de ↓
┆19┆┆88┆┄┄data, der er transmitteret fra værtsmaskinen. Ved hjælp ↓
┆19┆┆88┆┄┄af tastaturet kan brugeren så indtaste nye data, ændre ↓
┆19┆┆88┆┄┄eller slette bestående samt sende de reviderede data ↓
┆19┆┆88┆┄┄retur til værtsdatamaten, hvor de lagres eller undergår ↓
┆19┆┆88┆┄┄videre databehandling. Ved at tilslutte en skriver er det ↓
┆19┆┆88┆┄┄muligt at få udskrifter af data fra termi┄nalens ↓
┆19┆┆88┆┄┄skærmbillede eller direkte fra værtsdatamaten.↲
↲
┆84┆Ofte benytter applikationsprogrammet et skærmbillede, der ↓
┆19┆┆88┆┄┄er opbygget som en "formular", som brugeren kan udfylde ↓
┆19┆┆88┆┄┄og returnere. Et formatteret skærmbillede består af ↓
┆19┆┆88┆┄┄beskyttede felter, der indeholder vejledende tekst, samt ↓
┆19┆┆88┆┄┄af ikke-beskyttede felter, hvor brugeren kan indtaste ↓
┆19┆┆88┆┄┄data. Alle disse felter begynder med et såkaldt attribut┄↓
┆19┆┆88┆┄┄tegn. Dette tegn optager een tegnposition, men vises i ↓
┆19┆┆88┆┄┄skærmbilledet som et blank-tegn. (Attribut-tegnet benyt┄↓
┆19┆┆88┆┄┄tes internt til at skelne mellem forskellige feltegenska┄↓
┆19┆┆88┆┄┄ber).↲
↲
┆84┆Dataoverførsel til værtsdatamaten (applikationsprogram┄↓
┆19┆┆88┆┄┄met) kan opnås ved brug af attentiontasterne. Benytter ↓
┆19┆┆88┆┄┄man en data-attentiontast, f.eks. SEND eller PF10, trans┄↓
┆19┆┆88┆┄┄mitteres kun indholdet af de felter, der er blevet æn┄↓
┆19┆┆88┆┄┄dret.↲
↲
┆84┆Nærmere beskrivelser af hvorledes en given applikation ↓
┆19┆┆88┆┄┄udnytter 3270-mulighederne må søges i de betjeningsvej┄↓
┆19┆┆88┆┄┄ledninger, der gælder for den pågældende applikation. ↓
┆19┆┆88┆┄┄Bemærk især, at benytningen af PA- og PF-taster er appli┄↓
┆19┆┆88┆┄┄kationsafhængige.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆1.4 Statusmeddelelser fra terminalen↲
↲
┆84┆RC855 skærmbilledet indeholder 25 linier, hver med 80 ↓
┆19┆┆88┆┄┄tegnpositioner. Eksisterende udgaver af 3270-skærmbille┄↓
┆19┆┆88┆┄┄der benytter kun de øverste 24 linier. Den nederste linie ↓
┆19┆┆88┆┄┄er statuslinien og benyttes til meddelelser fra terminal┄↓
┆19┆┆88┆┄┄en til brugeren. Disse meddelelser stammer fra emulatoren ↓
┆19┆┆88┆┄┄og ikke fra applikationsprogrammet. De vises med inverte┄↓
┆19┆┆88┆┄┄ret tekst for at kunne skelnes fra applikationsmeddelel┄↓
┆19┆┆88┆┄┄ser.↲
↲
┆84┆Statusmeddelelserne starter i forskellige positioner på ↓
┆19┆┆88┆┄┄linien afhængig af hvilken type meddelelse, der er tale ↓
┆19┆┆88┆┄┄om. Meddelelserne er nærmere beskrevet i kapitel 3.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c0┆↓
┆b0┆┆a1┆1.5 Skriver funktioner↲
↲
┆84┆En skriver kan blive tilkoblet til en RC855 via en seri┄el ↓
┆19┆┆88┆┄┄V.24 grænseflade. Skriveren konfigureres med nedenstå┄ende ↓
┆19┆┆88┆┄┄parametre og bemærk at parameteren angår den skriver, som ↓
┆19┆┆88┆┄┄er fysisk tilkoblet RC855. Denne skriver kan godt bruges ↓
┆19┆┆88┆┄┄til kopiering af skærmbilledet (hard-copy udskrift) fra ↓
┆19┆┆88┆┄┄en anden RC855 i klyngen.↲
↲
. ┆84┆Skriver device nummer.↲
┆84┆(0 hvis ingen skriver er tilkoblet).↲
↲
╞ ╞ . ┆84┆Transmissionshastigheder til skriveren 110, 300, ↓
┆19┆┆90┆┄┄600, 1200, 2400, 4800 eller 9600 bps.↲
↲
╞ ╞ . ┆84┆Format af tegnene som transmitteres til skriveren↲
╞ ╞ eksempelvis: lige paritet og to stopbits.↲
↲
╞ ╞ . ┆84┆Maksimal udskriftsbredde: Op til 132 kolonner i ↓
┆19┆┆90┆┄┄bredden.↲
↲
╞ ╞ . ┆84┆Udskriftsmåde: fuldt billede eller komprimeret, ↓
┆19┆┆90┆┄┄f.eks. hvis man ønsker udskriftuden fyldtegn og ↓
┆19┆┆90┆┄┄sideskift.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆1.5.1 Udskriftsformater↲
↲
┆84┆To typer af udskriftsformat kan bruges:↲
↲
╞ ╞ . ┆84┆Transparent udskrift med en maksimal bredde som ↓
┆19┆┆90┆┄┄indsat i MPL (Maximum Udskrift Line) parameteren.↲
↲
╞ ╞ ┆84┆New Line (NL) og andre skriverstyretegn kan ↓
┆19┆┆90┆┄┄indsættes i tegnstrømmen til skriveren for at ↓
┆19┆┆90┆┄┄kontrol┄lere formatet.↲
↲
╞ ╞ . ┆84┆Fast udskriftsformater med 40, 64 eller 80 ↓
┆19┆┆90┆┄┄tegn pr. linie. Styretegn til ny linie bliver ↓
┆19┆┆90┆┄┄genereret automatisk.↲
↲
┆84┆Uanset typen af udskriftsformat vil attributtegn og ↓
┆19┆┆89┆┄┄andre tegn, inklusive styretegn, som står i felter med ↓
┆19┆┆89┆┄┄nondisplay attributter blive behandlet som blanke i ↓
┆19┆┆89┆┄┄skrivefunktionen. Dvs. at de enten bliver skrevet som ↓
┆19┆┆89┆┄┄blanke eller helt undertrykt.↲
↲
┆84┆Undertrykkelse af blanke linier er kun mulig hvis kom┄↓
┆19┆┆89┆┄┄primerede udskrifter specificeret i udskriftsmåde (PM) ↓
┆19┆┆89┆┄┄under fast udskriftsformater eller hard-copy.↲
↲
┆84┆I forbindelse med en Write, Erase/Write eller copy ↓
┆19┆┆89┆┄┄kommando, kan kontrol tegnene blive skrevet i skriver ↓
┆19┆┆89┆┄┄bufferen og blive lagret der indtil skriver operationen ↓
┆19┆┆89┆┄┄begynder. Skriverstyretegn kommer fra værtsmaskinen som ↓
┆19┆┆89┆┄┄EBCDIC tegn. Disse tegn er: New Line (NL), Carriage ↓
┆19┆┆89┆┄┄Return (CR), Vertical Tabulation (VT), Form Feed (FF) ↓
┆19┆┆89┆┄┄and End of Message (EM).↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d8┆↓
┆84┆Effekten af skriverstyretegnenes funktion afhæn┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ger af udskriftsformatet som beskrevet i følgende ↓
┆19┆┆89┆┄┄afsnit.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆1.5.1.1 Transparent udskriftsformat↲
↲
NL ┆84┆Bevirker at carriage return (ISO-CR) og line feed ↓
┆19┆┆8d┆┄┄(ISO-LF) tegn bliver genereret. Hvis NL udela┄des vil ↓
┆19┆┆8d┆┄┄ISO CR eller ISO LF blive genereret automa┄tisk, hvis ↓
┆19┆┆8d┆┄┄den maksimale udskriftsbredde (MPL) er sat.↲
↲
CR ┆84┆Bevirker at carriage return (ISO-CR) bliver genere┄↓
┆19┆┆8d┆┄┄ret.↲
↲
VT ┆84┆Bevirker at vertikal tabulering (ISO-VT) bliver ↓
┆19┆┆8d┆┄┄genereret.↲
↲
FF ┆84┆Bevirker at sideskift (ISO-FF) bliver genereret.↲
↲
EM ┆84┆Bevirker at ISO-CR og ISO-NL genereres, medmindre at ↓
┆19┆┆8d┆┄┄en EM tegn følger umiddelbart efter et NL tegn, ↓
┆19┆┆8d┆┄┄hvorefter udskriftoperationen afsluttes.↲
↲
┆84┆Hvis der ikke forefindes EM tegn, stopper skriver ↓
┆19┆┆8d┆┄┄operationen når bufferen er tømt. På dette tidspunkt ↓
┆19┆┆8d┆┄┄vil CR og LF blive genereret som om at EM var blevet ↓
┆19┆┆8d┆┄┄benyttet.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆1.5.1.2 Fast udskriftsformat↲
↲
NL ┆84┆Betragtes ikke som en tegn.↲
↲
CR Betragtes ikke som en tegn.↲
↲
VT ┆84┆Bevirker vertikal tabulering (ISO-VT) bliver genere┄↓
┆19┆┆8d┆┄┄ret, hvis VT er den første tegn på en linie. Ellers ↓
┆19┆┆8d┆┄┄betragtes den ikke som en krakter.↲
↲
FF ┆84┆Bevirker sideskift (ISO-FF) bliver genereret, hvis ↓
┆19┆┆8d┆┄┄FF er det første tegn på en linie. Ellers be┄tragtes ↓
┆19┆┆8d┆┄┄det ikke som et tegn.↲
↲
EM Betragtes ikke som et tegn.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆1.5.2 Applikationsudskrift↲
↲
┆84┆Skriver operationer kan startes fra en applikation hvis↲
↲
enten ┆84┆Start Skriver bitten er sat i Write Control ↓
┆19┆┆91┆┄┄Character (WCC) i en Erase/Write kommando↲
eller ┆84┆Start Skriver bitten er sat i Copy Control Cha┄↓
┆19┆┆91┆┄┄racter (CCC) i en Copy kommando.↲
↲
┆84┆Et transparent eller et fast udskriftformat bliver brugt ↓
┆8c┆┆83┆┆c8┆↓
┆19┆┆89┆┄┄som det specificeres i WCC eller CCC. Komprimeret ↓
┆19┆┆89┆┄┄udskrift (PM parameteren) bliver brugt i Copy ↓
┆19┆┆89┆┄┄operationer med fast udskriftsformat.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆1.5.3 Lokal udskrift↲
↲
┆84┆Lokal udskriftudføres ved at benytte UDSKRIFT-tasten. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Det billede, som man ønsker hard-copy af, bliver ↓
┆19┆┆89┆┄┄udskrevet som defineret i terminalens konfigurator fra ↓
┆19┆┆89┆┄┄hard-copy. Hard-copy funktionen styres af ↓
┆19┆┆89┆┄┄kontrolenheden, og en forbindelse til en værtsmaskine er ↓
┆19┆┆89┆┄┄derfor ikke nødven┄dig.↲
↲
┆84┆En lokal udskrift bruger altid fast udskriftformat på 80 ↓
┆19┆┆89┆┄┄tegn pr. linie. Komprimeret udskrift (PM parameteren) ↓
┆19┆┆89┆┄┄kan også bruges og det bevirker følgende:↲
↲
╞ ╞ - ┆84┆Mellemrum og tegn uden værdi i slutningen af en ↓
┆19┆┆90┆┄┄linie bliver fjernet.↲
↲
╞ ╞ - ┆84┆Tegn uden værdi vil, når de ikke bliver fjernet, ↓
┆19┆┆90┆┄┄blive skrevet som mellemrum.↲
↲
╞ ╞ - ┆84┆Cursoren bliver ikke skrevet.↲
↲
┆84┆Da skriveren kan være optaget, enten af ↓
┆19┆┆89┆┄┄applikationsudskrift eller af en anden terminals lokal ↓
┆19┆┆89┆┄┄udskrift, ordnes lokal udskrifti en kø efter princippet ↓
┆19┆┆89┆┄┄FIFO (first-in-first-out).↲
↲
┆84┆En lokal udskrift kan blive stoppet hvis man bruger ↓
┆19┆┆89┆┄┄RESET-tasten.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆1.5.4 Oversigt↲
↲
Understøttel-↲
Brugbare se af skri-↲
Udskrifts- Udskrifts- parametre styretegn↲
operation format MPL PM ↲
↲
Applikations- transparent ja nej alle begræn-↲
udskrift set↲
WCC fast nej nej↲
↲
Applikations- transparent ja nej alle begræn-↲
udskrift set↲
CCC fast nej ja↲
↲
Lokal udskrift fast nej ja ikke brugbar↲
(80 kolonner)↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆2. TASTATURETS FUNKTIONER↲
↲
┆84┆Når terminalen arbejder med IBM 3270 BSC emulatoren, ↓
┆19┆┆89┆┄┄fungerer RC855 tastaturet som beskrevet i det følgende. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Kendskab til tastaturets virkemåde som beskrevet i RC855 ↓
┆19┆┆89┆┄┄betjeningsvejledningen (1) forudsættes.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.1 Generelle funktioner↲
↲
┆84┆Alle generelle funktioner (se (1), afsnit 3.1) kan ↓
┆19┆┆89┆┄┄benyttes. Hvis en hjælpetast skal bruges sammen med en ↓
┆19┆┆89┆┄┄bestemt tast, er dette omtalt i beskrivelsen af de ↓
┆19┆┆89┆┄┄enkelte tasters virkemåde.↲
↲
LOCK - ┆84┆anvendelsen af LOCK tasten påvirkes ↓
┆19┆┆9e┆┄┄af KBL konfigurationsparameteren. ↓
┆19┆┆9e┆┄┄Ved parametervalg kan opnås, at ↓
┆19┆┆9e┆┄┄tastaturet permanent arbejder, som ↓
┆19┆┆9e┆┄┄om LOCK tasten var aktiveret. Se ↓
┆19┆┆9e┆┄┄underafsnit 4.2.1.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.2 Alfanumeriske taster↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.2.1 Alfabetiske↲
↲
┆84┆De alfabetiske taster (dvs. taster med bogstaver og ↓
┆19┆┆89┆┄┄andre ikke-numeriske tegn) benyttes til at taste data ↓
┆19┆┆89┆┄┄ind i alfanumerisk inddatafelter (ikke i rene numeriske ↓
┆19┆┆89┆┄┄felter).↲
↲
┆a1┆Gyldig betjening┆e1┆: ┆84┆Det indtastede tegn vises i cursor ↓
┆19┆┆9e┆┄┄positionen og cursoren flytter til ↓
┆19┆┆9e┆┄┄næste ikke-beskyttede position. Et ↓
┆19┆┆9e┆┄┄tegn, der førhen stod i positionen, ↓
┆19┆┆9e┆┄┄overskrives.↲
↲
┆a1┆Ugyldig betjening┆e1┆: ┆84┆Alarmsignal høres og der udføres ↓
┆19┆┆9e┆┄┄ingen funktion.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.2.2 Numeriske↲
↲
┆84┆De numeriske taster (dvs. tal, minustegn- og kommategn-↓
┆19┆┆89┆┄┄tasterne) benyttes til at taste data ind i numeriske og ↓
┆19┆┆89┆┄┄alfanumeriske inddatafelter. Decimalkommaet i numeriske ↓
┆19┆┆89┆┄┄felter kan enten være et "," eller et "." eller begge ↓
┆19┆┆89┆┄┄dele. Dette bestemmes med NFR konfigurationsparameteren. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Se underafsnit 4.2.1.↲
↲
┆a1┆Gyldig betjening┆e1┆: ┆84┆Det indtastede numeriske tegn vises ↓
┆19┆┆9e┆┄┄i cursor positionen og cursoren ↓
┆19┆┆9e┆┄┄flytter til næste ikke-beskyttede ↓
┆19┆┆9e┆┄┄position. Et tegn, der førhen stod ↓
┆19┆┆9e┆┄┄i positionen, overskrives.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c8┆↓
┆a1┆Ugyldig betjening┆e1┆: ┆84┆Alarmsignal høres og der udføres ↓
┆19┆┆9e┆┄┄ingen funktion.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.2.2.1 Separat numerisk tastaturblok↲
↲
┆84┆Tasten med decimalkommategnet kan virke på to måder. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Dette bestemmes af DCP konfigurationsparameteren. Se ↓
┆19┆┆89┆┄┄underafsnit 4.2.1.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆2.3 Attentiontaster↲
↲
┆84┆Attentiontasterne giver mulighed for at viderebringe ↓
┆19┆┆89┆┄┄informationer til applikationssystemet. Den virkning, ↓
┆19┆┆89┆┄┄der opnås i et givet tilfælde, beror på den måde appli┄↓
┆19┆┆89┆┄┄kationssystemet er indrettet til at reagere på den givne ↓
┆19┆┆89┆┄┄attentiontast. Dette må man undersøge ved hjælp af de ↓
┆19┆┆89┆┄┄beskrivelser, der omhandler applikationssystemet. Tasta┄↓
┆19┆┆89┆┄┄turet er låst, fra det øjeblik en attentiontast aktive┄↓
┆19┆┆89┆┄┄res og indtil der modtages en reaktion.↲
↲
┆84┆Attentiontasterne udfører ingen funktioner, når kommuni┄↓
┆19┆┆89┆┄┄kationslinien til værtsdatamaten er afbrudt. Dog har ↓
┆19┆┆89┆┄┄nogle taster også en lokal funktion, og denne funktion ↓
┆19┆┆89┆┄┄vil kunne udnyttes. For UDSKRIFTtastens vedkommende gæl┄↓
┆19┆┆89┆┄┄der, at hvis der er tale om en klynge af terminaler, ↓
┆19┆┆89┆┄┄skal både den primære terminal, og den terminal, hvor ↓
┆19┆┆89┆┄┄den specificerede hard-copy skriver er tilkoblet, være i ↓
┆19┆┆89┆┄┄drift.↲
↲
┆84┆Kun de taster, der har en funktion i sammenhæng med ↓
┆19┆┆89┆┄┄emulatorens betjening, er beskrevet i det følgende.↲
↲
SELCT (Select) - for DATEX-tilsluttede terminaler↲
(tast/indikator) ┆84┆medfører tryk på SELCT tasten, at ↓
┆19┆┆9e┆┄┄brugeren bliver præsenteret for en ↓
┆19┆┆9e┆┄┄applikationsvalgsmenu, som indehol┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄der instruktion om, hvordan for┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄skellige applikationer kan vælges ↓
┆19┆┆9e┆┄┄ved hjælp af PA og PF taster. SELCT ↓
┆19┆┆9e┆┄┄tasten virker ikke, så længe der ↓
┆19┆┆9e┆┄┄sidder et ID-kort i kortlæseren, og ↓
┆19┆┆9e┆┄┄terminalen er konfigureret til at ↓
┆19┆┆9e┆┄┄anvende Alfaskop System 37 måden.↲
↲
SHIFT SELCT: ┆84┆Tryk på SHIFT + SELCT indleder ↓
┆19┆┆9e┆┄┄parameteropdateringen. Se afsnit ↓
┆19┆┆9e┆┄┄3.5 om parameteropdatering.↲
↲
indikator: ┆84┆Når skærmbilledet er slukket, ↓
┆19┆┆9e┆┄┄blinker indikatoren. Se afsnit 3.6 ↓
┆19┆┆9e┆┄┄om billedsluk.↲
↲
CLEAR - ┆84┆sletter hele skærmbilledet. Curso┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄ren flytter til første position på ↓
┆19┆┆9e┆┄┄skærmen. En attention-kode afsen┄↓
┆8c┆┆83┆┆c8┆↓
┆19┆┆9e┆┄┄des; reaktion er applikationsafhæn┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄gig.↲
↲
CTRL CLEAR: ┆84┆Samme virkning som en maskinel ↓
┆19┆┆9e┆┄┄genstart, forudsat at emulatoren ↓
┆19┆┆9e┆┄┄arbejder.↲
↲
ESC (Escape) - ┆84┆benyttes ved parameteropdatering og ↓
┆19┆┆9e┆┄┄billedsluk. Se afsnit 3.5 og 3.6.↲
↲
PA (Program Access)- afsender en attentionkode; medfører↲
(Program Access <=> ikke, at der afsendes data. Funk-↲
program tilgang/ tionen er applikationsafhængig.↲
valg)↲
↲
CTRL PA: ┆84┆Benyttes i systemovervågning. Se ↓
┆19┆┆9e┆┄┄afsnit 5.2.↲
↲
USM (Unsolicited - indikatoren kan tændes af applika-↲
Message) (tast/ tionssystemet; den slukkes ved at↲
indikator) aktivere tasten, hvorved der sam-↲
(Unsolicited Mes- tidig afsendes en attentionkode.↲
sage <=> uopford- Funktionen er applikationsafhæn-↲
ret meddelelse (fra gig.↲
værtsdatamat))↲
↲
PF (Program Func- - afsender inddata sammen med en↲
tion) (Program attentionkode; funktionen er↲
Function <=> pro- applikationsafhængig.↲
gram funktion/↲
virkemåde)↲
↲
CTRL PF: ┆84┆Benyttes i systemovervågning. Se ↓
┆19┆┆9e┆┄┄afsnit 5.2.↲
↲
CURSR SELCT (Cur- - kun gyldig i felter, der forlods er↲
sor Select) (Cur- bestemt som cursor (lyspen) valg-↲
sor Select <=> bare af applikationsprogrammellet.↲
cursor (lyspen) Funktionen afhænger til dels af det↲
valgbar) ┆84┆tegn, der vises i feltets anden ↓
┆19┆┆9e┆┄┄tegnposition (den position, der ↓
┆19┆┆9e┆┄┄følger lige efter attribut-positio┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄nen, som dog vises som et blank-↓
┆19┆┆9e┆┄┄tegn). Funktionen opnås ved at ↓
┆19┆┆9e┆┄┄flytte cursoren til denne position ↓
┆19┆┆9e┆┄┄og aktivere tasten.↲
↲
┆a1┆Tegn vist: Funktion┆05┆↲
& - ┆84┆afsender inddata sammen med en ↓
┆19┆┆9e┆┄┄attentionkode, ligesom hvis SEND ↓
┆19┆┆9e┆┄┄tasten var blevet aktiveret.↲
↲
blank - ┆84┆afsender adressen på inddatafeltet, ↓
┆19┆┆9e┆┄┄sammen med en attentionkode.↲
↲
> - ┆84┆tegnet ændres til "?"; ved næste ↓
┆19┆┆9e┆┄┄afsending af data udelades feltet.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d0┆↓
? - ┆84┆tegnet ændres til ">"; ved næste ↓
┆19┆┆9e┆┄┄afsending af data medtages feltet ↓
┆19┆┆9e┆┄┄(igen).↲
↲
UDSKRIFT - lokal funktion.↲
(tast/indikator↲
(benyttes ikke))↲
┆84┆Skærmbilledet udskrives på hard-↓
┆19┆┆9e┆┄┄copy skriveren. Udskriftsaktiverin┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄ger indgår i kø. Tastaturet er låst ↓
┆19┆┆9e┆┄┄indtil data til udskrivning er ↓
┆19┆┆9e┆┄┄overført til printerens buffer.↲
↲
┆84┆En udskriftsaktivering kan annulle┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄res og tastaturet låses op ved at ↓
┆19┆┆9e┆┄┄aktivere SHIFT RESET.↲
↲
CTRL UDSKRIFT: ┆84┆Benyttes i systemovervågning. Se ↓
┆19┆┆a1┆┄┄afsnit 5.2.↲
↲
RESET - ┆84┆lokal funktion; anvendes kun sammen ↓
┆19┆┆9e┆┄┄med SHIFT tasten.↲
↲
I: ┆84┆Annulerer inddata og attentionkode ↓
┆19┆┆9e┆┄┄for hvilke afsending er aktiveret, ↓
┆19┆┆9e┆┄┄men som endnu ikke er overført fra ↓
┆19┆┆9e┆┄┄terminalens buffer.↲
↲
II: ┆84┆Ophæver en udskriftsaktivering; se ↓
┆19┆┆9e┆┄┄UDSKRIFTovenfor.↲
↲
III: ┆84┆Ophæver markeringer, som sættes med ↓
┆19┆┆9e┆┄┄MARKER tasten. Se afsnit 3.4.↲
↲
IV: ┆84┆Benyttes i diagnosticering. Se ↓
┆19┆┆9e┆┄┄kapitel 5.↲
↲
SEND - ┆84┆afsender inddata til databehand┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄ling.↲
↲
┆84┆Benyttes også ved indtastning af ↓
┆19┆┆9e┆┄┄konfigureringsparametrene. Se ↓
┆19┆┆9e┆┄┄afsnit 4.2.↲
↲
┆84┆Ved brug med RC890 kommunikationsenheden anvendes føl┄↓
┆19┆┆89┆┄┄gende tastesekvenser:↲
↲
SELCT + CLEAR - SNA SYSREQ↲
↲
SELCT + PA1 - SNA ATTN↲
↲
SELCT + USM - ┆84┆Valg af hostlinie. Se afsnit 4 om ↓
┆19┆┆9e┆┄┄dual host kommunikationsfunktion.↲
↲
SELCT + PF10 - ┆84┆skift af aktivt display device. Se ↓
┆19┆┆9e┆┄┄afsnit 4 om dual device.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d0┆↓
┆b0┆┆a1┆2.4 Redigeringstaster↲
↲
┆84┆Umiddelbart efter at emulatoren er indlæst, kan redige┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ringsfunktionerne benyttes. Kun når tastaturet er låst, ↓
┆19┆┆89┆┄┄kan de ikke benyttes.↲
↲
┆84┆Når data tastes ind, flytter cursoren sig en position, ↓
┆19┆┆89┆┄┄hver gang et tegn tastes ind. Når et tegn tastes ind i ↓
┆19┆┆89┆┄┄den sidste position i et felt, springer cursoren normatl ↓
┆19┆┆89┆┄┄til det næste inddatafelt. Cursoren kan også flyttes ved ↓
┆19┆┆89┆┄┄brug af de taster, der beskrives i det følgende. Når ↓
┆19┆┆89┆┄┄cursoren flyttes ved hjælp af disse taster, vil flytning ↓
┆19┆┆89┆┄┄ske uden at slette de tegn, som cursoren passerer.↲
↲
-> - ┆84┆flytter cursoren en position mod ↓
┆19┆┆9e┆┄┄højre (eventuelt: næste linie/ ↓
┆19┆┆9e┆┄┄øverste linie).↲
↲
<- - ┆84┆som ->, men mod venstre (eventuelt: ↓
┆19┆┆9e┆┄┄forudgående linie/nederste linie).↲
↲
-> - ┆84┆flytter cursoren til det næste ↓
┆19┆┆9e┆┄┄ikke-beskyttede felt (eventuelt: ↓
┆19┆┆9e┆┄┄første ikke-beskyttede felt).↲
↲
<- - afhænger af cursorens position:↲
↲
a) ikke-beskyttet↲
felt, første↲
position, eller↲
beskyttet felt,↲
alle positio-↲
ner : ┆84┆flytter cursoren til den første ↓
┆19┆┆9e┆┄┄position i det forudgående ikke-↓
┆19┆┆9e┆┄┄beskyttede felt;↲
↲
b) ikke-beskyttet↲
felt, alle po-↲
sitioner und-↲
tagen første : ┆84┆flytter cursoren til feltets første ↓
┆19┆┆9e┆┄┄position.↲
↲
- ┆84┆flytter cursoren ned på næste linie ↓
┆19┆┆9e┆┄┄uden at bevæge cursoren sideværts ↓
┆19┆┆9e┆┄┄(eventuelt: øverste linie).↲
↲
- ┆84┆som , men opad (eventuelt: neder┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄ste linie).↲
↲
- ┆84┆flytter cursoren til første indda┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄taposition i det første ikke-be┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄skyttede felt.↲
↲
<- - ┆84┆flytter cursoren til den første ↓
┆19┆┆9e┆┄┄ikke-beskyttede position på den ↓
┆19┆┆9e┆┄┄næste linie (eventuelt: efterføl┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄gende linie/øverste linie).↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d0┆↓
┆84┆Beskrivelserne i det følgende gælder de taster, der ↓
┆19┆┆89┆┄┄benyttes i den egentlige redigering af indholdet i de ↓
┆19┆┆89┆┄┄ikke-beskyttede felter. Under redigeringen skal man være ↓
┆19┆┆89┆┄┄opmærksom på felttypen (dvs. numerisk eller alfanume┄↓
┆19┆┆89┆┄┄risk). Øvrige konkrete betingelser (hvis aktuelt) er ↓
┆19┆┆89┆┄┄omtalt undervejs. Forsøges en ugyldig betjening, lyder ↓
┆19┆┆89┆┄┄alarmsignalet.↲
↲
TEGN IND - når tasten aktiveres, etableres↲
(tast/indikator) ┆84┆indsættefunktionen og indikatoren ↓
┆19┆┆9e┆┄┄lyser; ophæves ved at trykke på ↓
┆19┆┆9e┆┄┄tasten en gang til.↲
↲
┆84┆Når indsættefunktion er etableret ↓
┆19┆┆9e┆┄┄og et tegn indtastes, vil tegnet ↓
┆19┆┆9e┆┄┄blive indsat i den position curso┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄ren befinder sig i.↲
↲
Bemærk: ┆84┆Der skal være mindst en tom posi┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄tion i eller til højre for curso┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄rens position.↲
↲
LINIE IND - ┆84┆den linie, hvori cursoren befinder ↓
┆19┆┆9e┆┄┄sig, tømmes, idet denne linie samt ↓
┆19┆┆9e┆┄┄efterfølgende linier i feltet alle ↓
┆19┆┆9e┆┄┄flyttes en linie ned. Indholdet i ↓
┆19┆┆9e┆┄┄den oprindelige sidste linie mis┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄tes.↲
↲
Bemærk: ┆84┆Linien må ikke indeholde attribut┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄tegn.↲
↲
FM (Feltmærkning) - ┆84┆indsætter et FM tegn, der vises som ↓
┆19┆┆9e┆┄┄et simikolon; anvendelsen er appli┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄kationsafhængig.↲
↲
DUP (Duplikering) - ┆84┆indsætter et DUP tegn, der vises ↓
┆19┆┆9e┆┄┄som en stjerne. Cursoren flytter ↓
┆19┆┆9e┆┄┄til næste felt. Anvendelsen er ↓
┆19┆┆9e┆┄┄applikationsafhængig.↲
↲
SLET TEGN - ┆84┆tegnet i cursorens position slet┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄tes.↲
↲
SLET LINIE - ┆84┆linien, hvori cursoren befinder ↓
┆19┆┆9e┆┄┄sig, slettes.↲
↲
Bemærk: ┆84┆Linien må ikke indeholde attribut┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄tegn.↲
↲
SLET FELT - ┆84┆sletter alle tegn fra cursorens ↓
┆19┆┆9e┆┄┄position til feltets slutposition.↲
↲
SLET DATA - ┆84┆sletter alle ikke-beskyttede fel┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄ter.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c0┆↓
MARKER - ┆84┆markerer en tegnstreng. Vises som ↓
┆19┆┆9e┆┄┄en ramme omkring tegnet. Se omtale ↓
┆19┆┆9e┆┄┄nedenfor.↲
↲
FLYT - ┆84┆flytter en tegnstreng. Se omtale ↓
┆19┆┆9e┆┄┄nedenfor.↲
↲
Bemærk: ┆84┆Tegnstrengen må ikke indeholde ↓
┆19┆┆9e┆┄┄attributtegn.↲
↲
┆a1┆Betjeningssekvens ved MARKER/FLYT:↲
↲
1) ┆84┆Flyt cursor til første tegnposition i den ønskede ↓
┆19┆┆8c┆┄┄tegnstreng og tryk på MARKER.↲
↲
2) Samme for sidste tegnposition i tegnstrengen.↲
↲
Bemærk: ┆84┆Markering af et tegn kan annulleres ved brug ↓
┆19┆┆94┆┄┄af SHIFT RESET.↲
↲
3) ┆84┆Flyt cursoren til første tegnposition, der hvor ↓
┆19┆┆8c┆┄┄tegnstrengen ønskes flyttet til, og tryk på FLYT.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆3. BETJENING↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.1 Emulatorindlæsning↲
↲
┆84┆Betjeningen af terminalen forud for programmelindlæsning ↓
┆19┆┆89┆┄┄er beskrevet i RC855 betjeningsvejledningen (1). Afhæn┄↓
┆19┆┆89┆┄┄gig af den valgte kombination af programmel og maskinelt ↓
┆19┆┆89┆┄┄udstyr skal RC855 IBM 3270 BSC emulatoren enten indlæses ↓
┆19┆┆89┆┄┄fra en tilkoblet diskettestation eller fra et internt ↓
┆19┆┆89┆┄┄lagerkort:↲
↲
- ┆84┆indlæsningen af emulatoren fra diskette er beskrevet i ↓
┆19┆┆8b┆┄┄RC855 IBM 3270 BSC Emulator, Installationsvejledning, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄(2).↲
↲
- ┆84┆indlæsning af emulatoren fra det interne lagerkort ↓
┆19┆┆8b┆┄┄foregår automatisk, når terminalen startes eller der ↓
┆19┆┆8b┆┄┄udføres en genstart (reset) (se også (1)).↲
↲
┆84┆Når emulatoren er indlæst, vises en af de følgende ↓
┆19┆┆89┆┄┄meddelelser som identifikation (af henholdsvis DATEL-↓
┆19┆┆89┆┄┄tilsluttet primær terminal, DATEX-tilsluttet primær ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminal og sekundær terminal):↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆┆e2┆┆e1┆ ┆a1┆ RC855 IBM 3270 BSC CU/Display Station┆05┆↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ RC855 IBM 3270 BSC DATEX CU/Display Station┆05┆↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ RC855 IBM 3270 BSC Display Station ┆05┆↲
↲
┆84┆Meddelelsen, som også indeholder et release nummer, ↓
┆19┆┆89┆┄┄vises i to sekunder, eller indtil et delprogram er ↓
┆19┆┆89┆┄┄aktiveret. Delprogrammerne er:↲
↲
- ┆84┆terminalens konfigureringsprogram som aktiveres ved at ↓
┆19┆┆8b┆┄┄taste 'c'. Se beskrivelse i afsnit 4.2.↲
↲
- ┆84┆terminalens diagnosticeringsprogram som aktiveres ved ↓
┆19┆┆8b┆┄┄at taste 'd'. Se beskrivelse i kapitel 5.↲
↲
┆84┆Bemærk dog, at hvis den permanente hukommelses indhold ↓
┆19┆┆89┆┄┄er udefineret, vil konfigureringsprogrammet automatisk ↓
┆19┆┆89┆┄┄blive aktiveret.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.2 Emulatorbetjening↲
↲
┆84┆Når emulatoren er i drift, udføres alle betjeninger fra ↓
┆19┆┆89┆┄┄tastaturet som anført i kapitel 2 og ud fra de retnings┄↓
┆19┆┆89┆┄┄linier, der gælder for det enkelte applikationssytem. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Opstår der unormale situationer under driften, vises ↓
┆19┆┆89┆┄┄dette ved hjælp af meddelelser i statuslinien. Disse ↓
┆19┆┆89┆┄┄meddelelser begynder et bestemt sted på linien, afhængig ↓
┆19┆┆89┆┄┄af den type af meddelelse, der er tale om:↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d0┆↓
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ xxx.. xxx.. xxx...┆05┆ xx ↲
1) 2) 3) 4)↲
↲
1) ┆84┆meddelelser med relation til systemidentifkation og -↓
┆19┆┆8c┆┄┄status, -overvågning og parameteropdatering (se også ↓
┆19┆┆8c┆┄┄(1)).↲
↲
2) ┆84┆meddelelser med relation til printerens og magnet┄↓
┆19┆┆8c┆┄┄kortlæserens drift.↲
↲
3) ┆84┆meddelelser med relation til kommunikation til værts┄↓
┆19┆┆8c┆┄┄datamat eller internt i en klynge.↲
↲
4) driftsstatus under programindlæsning (se (1)).↲
↲
┆84┆En aktivering af tasterne CTRL CLEAR under drift vil ↓
┆19┆┆89┆┄┄bevirke en genstart (reset), hvorefter emulatorindlæs┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ningen foregår påny som anført i afsnit 3.1.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.2.1 Betjening af magnetkortlæser↲
↲
┆84┆RC855 IBM 3270 BSC emulatoren understøtter anvendelse af ↓
┆19┆┆89┆┄┄en magnetkortlæser, som er monteret i tilknytning til ↓
┆19┆┆89┆┄┄tastaturet. Betjeningen indskrænker sig til indsættelse ↓
┆19┆┆89┆┄┄og udtagelse af et magnetkort. Indsættelsen af et mag┄↓
┆19┆┆89┆┄┄netkort bør ske i jævnt, roligt tempo.↲
↲
┆84┆Når et magnetkort skal indsættes, vil et applikations┄↓
┆19┆┆89┆┄┄program almindeligvis meddele dette på skærmen, hvoref┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ter brugeren kan indsætte kortet. I tilfælde af læsefejl ↓
┆19┆┆89┆┄┄giver emulatoren besked på statuslinien, mens korrekt ↓
┆19┆┆89┆┄┄læste kort kontrolleres af applikationsprogrammet.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.3 Meddelelser fra emulatoren↲
↲
┆84┆De meddeleleser, der kan indtræffe fra emulatoren under ↓
┆19┆┆89┆┄┄drift, vises med inverteret skrift for at kunne skelnes ↓
┆19┆┆89┆┄┄fra meddelelser, der hidrører fra applikationssystemet. ↓
┆19┆┆89┆┄┄De vises i statuslinien og er beskrevet i de følgende ↓
┆19┆┆89┆┄┄underafsnit, inddelt efter deres relation til de for┄↓
┆19┆┆89┆┄┄skellige kommunikationsaspekter.↲
↲
┆84┆For DATEX-tilsluttede terminaler gælder, at dersom en ↓
┆19┆┆89┆┄┄fejlmeddelelse udskrives, fordi terminalen ikke kan ↓
┆19┆┆89┆┄┄etablere en forbindelse gennem datanettet, skal der ↓
┆19┆┆89┆┄┄tastes SHIFT + RESET for at få terminalen til at fort┄↓
┆19┆┆89┆┄┄sætte kommunikationen. Samtidig slettes fejlmeddelelsen.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆3.3.1 Værtsdatamat↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Modem off┆05┆↲
↲
- ┆84┆terminalen modtager ikke de nødvendige signaler fra ↓
┆19┆┆8b┆┄┄tilslutningsudstyret (modem/DCE data set ready signal ↓
┆19┆┆8b┆┄┄mangler).↲
↲
- ┆84┆for DATEX-tilsluttede terminaler kan meddelelsen også ↓
┆19┆┆8b┆┄┄betyde, at DATEX nettet ikke svarer på terminalens ↓
┆19┆┆8b┆┄┄opkald.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Line not ready┆05┆↲
↲
- ┆84┆for DATEL-tilsluttede terminaler betyder meddelelsen, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄at værtsdatamaten ikke udsender polls (forespørgsler).↲
↲
- ┆84┆for DATEX-tilsluttede terminaler betyder meddelelsen, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄at datanettet ikke er klar. Vent lidt, og gentag så ↓
┆19┆┆8b┆┄┄sidste operation.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ System not available┆05┆↲
↲
- ┆84┆for DATEL-tilsluttede terminaler betyder meddelelsen, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄at værtsdatamaten udsender polls (forespørgsler), men ↓
┆19┆┆8b┆┄┄ikke til den primære terminal (CU adresse) i denne ↓
┆19┆┆8b┆┄┄klynge.↲
↲
- ┆84┆for DATEX-tilsluttede terminaler betyder meddelelsen, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄at modtageren er ude af drift, at modtageren er spær┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄ret, at der er fejl hos modtageren, eller at der er ↓
┆19┆┆8b┆┄┄strømafbrydelse på tilslutningsudstyret på modtagersi┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄den. Hvilken af situationerne, der er tale om, fremgår ↓
┆19┆┆8b┆┄┄af sidst modtagne CP-kode (Call Progress kode), se ↓
┆19┆┆8b┆┄┄bilag C.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ System congestion┆05┆↲
↲
- ┆84┆meddelelsen forekommer kun på DATEX-tilsluttede termi┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄naler, og betyder enten mislykket opkald, transmis┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄sionsfejl, modtager optaget eller opkald stillet i kø. ↓
┆19┆┆8b┆┄┄Sidst modtagne CP-kode angiver årsagen. Se bilag C.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Configuration error ↲
↲
┆84┆Udskriften kan forekomme på en DATEX-tilsluttet termi┄↓
┆19┆┆89┆┄┄nal, samt på sekundære DATEL-tilsluttede terminaler. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Hvis udskriften kan fjernes ved at trykke SHIFT + RESET, ↓
┆19┆┆89┆┄┄kan forklaringen findesn nedenfor. I modsat fald henvi┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ses til underafsnit 3.3.2, hvor andre muligheder omta┄↓
┆19┆┆89┆┄┄les.↲
↲
- ┆84┆forbindelsen til den opkaldte kontrolenhed er etable┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄ret, men terminal-tilslutningsudstyrets adresse mang┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄ler eller kendes ikke at kontrolenheden.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆e0┆↓
- ┆84┆forbindelse til den opkaldte kontrolenhed er etable┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄ret, men kontrolenheden poller ikke (sender ingen ↓
┆19┆┆8b┆┄┄forespørgsler).↲
↲
- ┆84┆kan desuden betyde adgang spærret, nummer ændring, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄ikke tilgængeligt nummer eller uens transmissionshas┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄tighed på sende- og modtagesiden. Se bilag C for en ↓
┆19┆┆8b┆┄┄beskrivelse af CP-koder.↲
↲
┆84┆En beskrivelse af begrebet kontrolenhed findes i ref. ↓
┆19┆┆89┆┄┄(4).↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.3.2 Klynge↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ ╞ CU disconnected┆05┆↲
↲
- ┆84┆denne meddelelse, som kun kan indtræffe på en sekundær ↓
┆19┆┆8b┆┄┄terminal, indikerer, at terminalen ikke kommunikerer ↓
┆19┆┆8b┆┄┄med en primær terminal. Årsagen er enten, at den ↓
┆19┆┆8b┆┄┄primære terminal er ude af drift, eller at RC-CIRCUIT ↓
┆19┆┆8b┆┄┄er afbrudt.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Configuration error ↲
↲
- ┆84┆meddelelsen kan forekomme på en sekundær terminal, og ↓
┆19┆┆8b┆┄┄betyder, hvis udskriften ikke kan fjernes ved at ↓
┆19┆┆8b┆┄┄trykke SHIFT + RESET, at to eller flere terminaler i ↓
┆19┆┆8b┆┄┄klyngen har sammenfaldende sekundær terminal eller ↓
┆19┆┆8b┆┄┄skriver adresser, eller at der på anden måde er uover┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄ensstemmelse mellem terminalernes parameterværdier, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄som opbevares i den permanente hukommelse (non-volati┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄le memory).↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.3.3 Skriver↲
↲
┆84┆De følgende meddelelser kan indtræffe i forbindelse med ↓
┆19┆┆89┆┄┄brug af hard-copy udskrivningsaktiviteter (UDSKRIFTtas┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ten). Bemærk, alle disse meddelelser har relation til ↓
┆19┆┆89┆┄┄den skriver, der er konfigureret som hard-copy skriver ↓
┆19┆┆89┆┄┄for den pågældende terminal. Dette kan være en anden ↓
┆19┆┆89┆┄┄skriver end den, der fysisk er tilkoblet terminalen (se ↓
┆19┆┆89┆┄┄kapitel 4).↲
↲
┆84┆Nogle af meddelelserne har ligeledes relation til hard-↓
┆19┆┆89┆┄┄copy udskrivningsaktiviteter på en fysisk tilkoblet ↓
┆19┆┆89┆┄┄skriver i forbindelse med diagnosticeringsfunktioner (se ↓
┆19┆┆89┆┄┄kapitel 5).↲
↲
┆84┆Reservation og afreservation af skriver kan for DATEL-↓
┆19┆┆89┆┄┄tilsluttede terminalers vedkommende ske ved at applika┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tionsprogrammet sender eller undlader at sende det ↓
┆19┆┆89┆┄┄specielle tegn "USM". Denne facilitet kan ikke udnyttes ↓
┆8c┆┆83┆┆c0┆↓
┆19┆┆89┆┄┄af DATEX-tilsluttede terminaler. I stedet foretager IBM ↓
┆19┆┆89┆┄┄3270 BSC emulatoren selv en reservation af skriveren, ↓
┆19┆┆89┆┄┄for en begrænset periode, hver gang data til skriveren ↓
┆19┆┆89┆┄┄ankommer. Herved ungås, at applikationens ↓
┆19┆┆89┆┄┄udskriftblandes med eventuelt lokalt udskrift.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Printer busy┆05┆↲
↲
- ┆84┆skriveren er optaget enten af hard-copy opgaver for ↓
┆19┆┆8b┆┄┄andre terminaler eller af applikationsstyret udskriv┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄ning; udskriftsaktiveringen sættes i kø og tastaturet ↓
┆19┆┆8b┆┄┄forbliver låst. Udskriftsaktiveringen kan annuleres og ↓
┆19┆┆8b┆┄┄tastaturet låses op ved brug af SHIFT RESET tasterne.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Printer not available┆05┆↲
↲
- ┆84┆den skriver, der er indikeret af konfigureringsparame┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄teren, er ikke tilstede i klyngen. Årsagen kan enten ↓
┆19┆┆8b┆┄┄være en konfigureringsfejl eller, at den terminal, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄hvor skriveren er tilkoblet, ikke for nærværende ↓
┆19┆┆8b┆┄┄arbejder med emulatorprogrammet.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Printer reserved┆05┆↲
↲
- ┆84┆for DATEL-tilsluttede terminaler betyder meddelelsen, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄at skriveren er blevet reserveret af applikationen.↲
↲
- ┆84┆for DATEX-tilsluttede terminaler betyder meddelelsen, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄at skriveren stadig er reserveret af kontrolenheden, i ↓
┆19┆┆8b┆┄┄et af kontrolenheden defineret tidsrum.↲
↲
┆84┆For begge tilslutningsformer gælder, at skærmbilledet ↓
┆19┆┆89┆┄┄vil blive skrevet, når skriveren bliver afreserveret.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Printer offline┆05┆↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Printer not ready┆05┆↲
↲
- ┆84┆begge disse meddelelser kan indtræffe som følge af ↓
┆19┆┆8b┆┄┄funktionsfejl under en udskrivning, hvorved udskriv┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄ningen droppes. Specifikt indikerer de:↲
↲
Skriver offline: ┆84┆strømsvigt, skriveren valgt ↓
┆19┆┆a2┆┄┄lokalt, papir-slut, eller ↓
┆19┆┆a2┆┄┄dårlig kabelforbindelse til ↓
┆19┆┆a2┆┄┄skriveren.↲
↲
Skriver not ready: ┆84┆der er indtruffet en 'timeout' ↓
┆19┆┆a2┆┄┄(overskridelse af fastlagt ↓
┆19┆┆a2┆┄┄tidsinterval) under udskrivnin┄↓
┆19┆┆a2┆┄┄gen.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d0┆↓
┆b0┆┆a1┆3.3.4 Tastatur↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ x┆05┆↲
↲
┆84┆Der vises et 'x', når tastaturet er låst. Dette sker, ↓
┆19┆┆89┆┄┄når en attention er afsendt, og tastaturet endnu ikke er ↓
┆19┆┆89┆┄┄låst op fra applikationen, dvs. under applikationens ↓
┆19┆┆89┆┄┄"svartid". Tastaturet er også låst, medens terminalen ↓
┆19┆┆89┆┄┄venter i kø for udskrivning på hard-copy skriveren, ↓
┆19┆┆89┆┄┄efter aktivering af UDSKRIFTtasten, samt efter læsefejl ↓
┆19┆┆89┆┄┄på magnetkortlæseren.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.3.5 Magnetkortlæser↲
↲
┆84┆I tilfælde af en af nedenstående udskrifter vil tastatu┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ret være låst. Tastaturet kan låses op ved brug af SHIFT ↓
┆19┆┆89┆┄┄RESET tasterne.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Protected field┆05┆↲
↲
- ┆84┆Cursoren står i et beskyttet felt. Når cursoren er ↓
┆19┆┆8b┆┄┄flyttet til et ikke beskyttet felt kan indlæsning ↓
┆19┆┆8b┆┄┄gentages.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Read error, reinsert┆05┆↲
↲
- ┆84┆magnetkortet blev ikke læst korrekt. Enten blev kortet ↓
┆19┆┆8b┆┄┄ikke skubbet helt ind, eller indsættelsen foregik med ↓
┆19┆┆8b┆┄┄for ujævn hastighed.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a2┆┆e1┆┆e2┆┆a1┆ ┆e2┆ Card format error┆05┆↲
↲
- magnetkortet indeholder ugyldige data.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Input field too small┆05┆↲
↲
- ┆84┆cursoren står i et for lille felt. Når cursoren er ↓
┆19┆┆8b┆┄┄flyttet til et større felt kan indlæsning gentages.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.4 Overvågning↲
↲
┆84┆┆a1┆ ┆05┆↲
┆a1┆ 11.pp X'00'┆05┆↲
↲
┆84┆Når terminalen er i overvågningsmåde vises i statuslini┄↓
┆19┆┆89┆┄┄en cursorens position, angivet med linienummer og posi┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tionsnummer i linien, og skærmbilledets indhold i cur┄↓
┆19┆┆89┆┄┄sorpositionen, angivet i hexadecimal notation. Når ↓
┆19┆┆89┆┄┄cursoren står i et felt med usynligt indhold vises ↓
┆19┆┆89┆┄┄konstanten X'NN'.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d8┆↓
┆b0┆┆a1┆3.5 Parameteropdatering↲
↲
┆84┆Som nævnt i afsnit 1.1 kan nogle af konfigureringspara┄↓
┆19┆┆89┆┄┄metrene ændres efter at emulatoren er startet. Disse ↓
┆19┆┆89┆┄┄ændringer er midlertidige og glemmes når terminalen ↓
┆19┆┆89┆┄┄slukkes.↲
↲
┆84┆Ved parameteropdatering reserveres tastaturet til brug ↓
┆19┆┆89┆┄┄for parameterændringer, mens skærmen fortsat vil vise ↓
┆19┆┆89┆┄┄eventuelle billeder modtaget fra værtsdatamaten.↲
↲
┆84┆Skift til parameteropdatering sker ved brug af SHIFT ↓
┆19┆┆89┆┄┄SELCT tasterne, hvorved følgende tekst vises:↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Setup┆05┆↲
↲
┆84┆Valg af parameter, som skal ændres, sker ved at taste H ↓
┆19┆┆89┆┄┄(HCP, Hard-copy Skriver), C (Cursor Presentation), P ↓
┆19┆┆89┆┄┄(Skriver Mode) eller R (Reveal Mode, = overvågningsmå┄↓
┆19┆┆89┆┄┄de). Ved de tre førstnævnte parametre vises parameter┄↓
┆19┆┆89┆┄┄navnet og den aktuelle parameterværdi, som derefter kan ↓
┆19┆┆89┆┄┄ændres. Ved den sidstnævnte parameter sker parameteræn┄↓
┆19┆┆89┆┄┄dringen øjeblikkeligt, idet der skiftes til/fra overvåg┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ningsmåde, og parameteropdateringen afsluttes automa┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tisk.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ HCP : 00┆05┆↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ CP : 0┆05┆↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ PM : 0┆05┆↲
↲
┆84┆En ekstra cursor viser, hvor i parameterværdien edite┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ringen foregår. De numeriske taster bruges til at over┄↓
┆19┆┆89┆┄┄skrive den gamle parameterværdi, idet cursoren flyttes ↓
┆19┆┆89┆┄┄cyklisk i feltet. Ved fejl kan cursoren flyttes til ↓
┆19┆┆89┆┄┄venstre med <- tasten.↲
↲
┆84┆Når den nye parameterværdi er valgt, returneres der fra ↓
┆19┆┆89┆┄┄parameteropdateringen ved at trykke på <- eller SEND ↓
┆19┆┆89┆┄┄tasten. Hvis det ønskes at returnere fra parameteropda┄↓
┆19┆┆89┆┄┄teringen uden at ændre parameterværdien, trykkes på ESC ↓
┆19┆┆89┆┄┄tasten. Bemærk: hvis den valgte parameterværdi er ulov┄↓
┆19┆┆89┆┄┄lig for den pågældende parameter, høres alarmsignalet.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆3.6 Billedsluk↲
↲
┆84┆Emulatoren er forsynet med en automatisk midlertidig ↓
┆19┆┆89┆┄┄slukning af billedet, efter et af brugeren angivet ↓
┆19┆┆89┆┄┄tidsrun, hvor der ikke har været tastet, og hvor der ↓
┆19┆┆89┆┄┄ikke er modtaget billeder fra værtsdatamaten.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c8┆↓
┆84┆Når billedet slukkes, begynder emulatoren at blinke med ↓
┆19┆┆89┆┄┄indikatoren i SELCT tasten.↲
↲
┆84┆Billedet vil automatisk blive tændt (og opdateret) i ↓
┆19┆┆89┆┄┄tilfælde af at værtsdatamaten sender data. Ligeledes kan ↓
┆19┆┆89┆┄┄brugeren selv når som helst retablere det seneste bille┄↓
┆19┆┆89┆┄┄de, ved at trykke på en vilkårlig tast (dog ikke SHIFT, ↓
┆19┆┆89┆┄┄CTRL og LOCK). I denne situation vil den funktion, som ↓
┆19┆┆89┆┄┄er knyttet til den anvendte tast, ikke blive udført - ↓
┆19┆┆89┆┄┄man skal altså trykke på tasten igen, efter at billedet ↓
┆19┆┆89┆┄┄er tændt, for at få udført funktionen.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆4. BETJENING AF RC855 I FORBINDELSE MED RC890↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.1 Emulatorindlæsning↲
↲
┆84┆Emulator programmellet down line loades fra RC890 kon┄↓
┆19┆┆89┆┄┄trol enheden. Proceduren for dette er beskrevet i RC890 ↓
┆19┆┆89┆┄┄Control Unit, Operation and System Customization Manual ↓
┆19┆┆89┆┄┄(Reference Bilag A,5).↲
↲
┆84┆Når programmet indlæses, vil en fil indeholdende de ↓
┆19┆┆89┆┄┄statustekster som vises under kørsel på RC855, blive ↓
┆19┆┆89┆┄┄overført fra RC890 og til de enkelte RC855. Disse sta┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tustekster er vist i afsnit 4.2.↲
↲
┆84┆Når programmet er indlæst vil følgende tekst blive vist ↓
┆19┆┆89┆┄┄på RC855 i ca. 2 sekunder.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ RC855/RC890 IBM 3270 Display Station┆05┆↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.2 Status linien↲
↲
┆84┆Statuslinien er opdelt i 6 felter.↲
↲
Position Attribut Indhold↲
1 - 1 Inverse Keyboard lock indikator↲
3 - 8 Intensified Keyboard status↲
10-21 Normal Host line id↲
23-33 Normal Reveal mode/setup↲
35-55 Inverse Device status↲
57-80 Inverse/intensified Kommunikation ↲
(Linie/session) status↲
↲
Keyboard lock indikator↲
┆84┆Der vises et 'x', når keyboardet er låst. Dette sker, ↓
┆19┆┆89┆┄┄når en attention er afsendt, og keyboardet endnu ikke er ↓
┆19┆┆89┆┄┄låst op fra applikationen, dvs. under applikationens ↓
┆19┆┆89┆┄┄svartid.↲
↲
Keyboard status↲
┆84┆Dette felt bliver kun brugt i SNA/SDLC mode. Brugen af ↓
┆19┆┆89┆┄┄det er beskrevet i afsnit 4.6.4↲
↲
Host line id↲
┆84┆Identifikation af hvilken host linie terminalen er ↓
┆19┆┆89┆┄┄forbundet til. Denne tekst er det muligt at ændre, se om ↓
┆19┆┆89┆┄┄dette under referencer bilag A.5.↲
↲
Reveal mode (overvågning)↲
┆84┆Viser skærmbilledets indhold i cursorpositionen. Se ↓
┆19┆┆89┆┄┄afsnit 3.4.↲
↲
Setup↲
┆84┆Nogle af konfigurationsparametrene kan ændres efter at ↓
┆19┆┆89┆┄┄emulatoren er startet. Disse parameteropdateringer er ↓
┆19┆┆89┆┄┄vist i afsnit 3.5. Dog er der her en mulighed mere, idet ↓
┆19┆┆89┆┄┄tastning af et 'S' vil slukke eller tænde de dele af ↓
┆19┆┆89┆┄┄statuslinien, som ikke er vist som inverse.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆e0┆↓
Device status↲
┆84┆En tekst i dette felt indikerer en unormal tilstand i ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminalen eller skriver. Mulige tekster er beskrevet i ↓
┆19┆┆89┆┄┄afsnit 4.6.2 og 4.6.3.↲
↲
Kommunikation status.↲
┆84┆Status fra linien eller information fra SNA/SDLC sessio┄↓
┆19┆┆89┆┄┄nen. Mulige tekster er beskrevet i sektion 4.6.1.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.3 Dual host kommunikationsfunktion↲
↲
┆84┆RC890 er i stand til at kommunikere på to host-linjer. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Hver af disse er identificeret med et navn: ┆a1┆host-line-↓
┆19┆┆89┆┄┆84┆id┆e1┆ som består af 12 tegn. Host-line-ids kan konfigureres ↓
┆19┆┆89┆┄┄i en tekstfil på RC890.↲
↲
┆84┆Ethvert device i en RC890/RC855 klynge med dual host ↓
┆19┆┆89┆┄┄kommunikation kan til enhver tid være knyttet til en af ↓
┆19┆┆89┆┄┄de to hosts, og denne tilknytning kan til enhver tid ↓
┆19┆┆89┆┄┄ændres, uafhængigt af de øvrige devices. For skriverens ↓
┆19┆┆89┆┄┄vedkommende administreres tilknytningen i RC890 på ↓
┆19┆┆89┆┄┄initiativ fra hosten. For skærmdevices foregår host-↓
┆19┆┆89┆┄┄tilknytning ved menuvalg.↲
↲
┆84┆Præsentation af host-menuen med efterfølgende valg sker ↓
┆19┆┆89┆┄┄i to situationer:↲
↲
a) ┆84┆når et skærmdevice aktiveres første gang, dvs. for ↓
┆19┆┆8c┆┄┄det primære skærmdevice umiddelbart efter load af ↓
┆19┆┆8c┆┄┄emulatoren, og for det alternative skærm-device ↓
┆19┆┆8c┆┄┄første gang der skiftes aktivt device;↲
↲
b) ┆84┆når operatøren taster SELECT + USM og dermed tilken┄↓
┆19┆┆8c┆┄┄degiver at tilknytningen mellem det aktive device og ↓
┆19┆┆8c┆┄┄den aktuelle host skal brydes fordi en ny tilknytning ↓
┆19┆┆8c┆┄┄ønskes etableret.↲
↲
┆84┆Menuen består af en overskrift, som er konfigurerbar, og ↓
┆19┆┆89┆┄┄en linie for hver valgmulighed, som viser hvilken PA/PF-↓
┆19┆┆89┆┄┄tast der vælger pågældende host/applikation samt dennes ↓
┆19┆┆89┆┄┄host-line-id.↲
↲
┆84┆Eksempel:↲
╞ ╞ ╞ RC855 3270 host/applikation menu↲
╞ ╞ ╞ PA1 BSC link 1↲
╞ ╞ ╞ PA2 BSC link 2↲
↲
┆84┆I den første version kan der kun være to valgmuligheder. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Med X.21 kommer flere til, og med lokalnettilknyttet ↓
┆19┆┆89┆┄┄RC8000 kan/vil hver applikation på RC8000 optræde som en ↓
┆19┆┆89┆┄┄selvstændig valgmulighed.↲
↲
┆84┆Når operatøren ved at nedtrykke den relevante PA/PF-tast ↓
┆19┆┆89┆┄┄har valgt host-linie (eller applikation) etableres ↓
┆19┆┆89┆┄┄tilknytningen og skærmbilledet retableres som det var ↓
┆19┆┆89┆┄┄før der blev tastet SELCT + USM. I tilfældet hvor skærm-↓
┆19┆┆89┆┄┄devicet er ny-aktiveret, vil billedet være blankt.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d8┆↓
┆84┆Hostlinie-valget for et ny-aktiveret primærdevice kan ↓
┆19┆┆89┆┄┄gøres usynligt ved at starte 3270-emulatoren med host-↓
┆19┆┆89┆┄┄line-id som parameter, jvf. notat RC890/7.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.4 Dual device↲
↲
┆84┆Hver fysisk RC855 kan optræde som to forskellige (logi┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ske) skærmdevices: det ┆a1┆primære┆e1┆ skærmdevice og det ┆a1┆alter┄↓
┆19┆┆89┆┄┆84┆native┆e1┆ skærmdevice. Disse devices har hver sit deviced-↓
┆19┆┆89┆┄┄nummer og optager altså hver et af de 32 device-numre ↓
┆19┆┆89┆┄┄som en CU maximalt kan håndtere. Der kommer derfor en ny ↓
┆19┆┆89┆┄┄NVM-parameter, ADN: Alternativt Display Device Number. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Sættes denne parameter til 0, fravælges det alternative ↓
┆19┆┆89┆┄┄deivce, og der bruges følgelig heller ingen ressourcer. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Den gode gamle DDN-parameter angiver device nummer for ↓
┆19┆┆89┆┄┄primær-devicet. Skriver håndteres som tilforn.↲
↲
┆84┆Af de to devices vil til enhver tid et være aktivt, det ↓
┆19┆┆89┆┄┄andet sovende. Operatøren vil være i sædvanlig kontakt ↓
┆19┆┆89┆┄┄med det aktive deivce, dvs. device bufferens indhold ↓
┆19┆┆89┆┄┄vises på skærmen, og indtastningsfunktionerne gælder ↓
┆19┆┆89┆┄┄dette device. Operatøren kan ikke se det sovende device.↲
↲
┆84┆En vigtig egenskab er at også et sovende device kan ↓
┆19┆┆89┆┄┄modtage kommandoer fra en host. Devicet rapporteres ikke ↓
┆19┆┆89┆┄┄som unavailable (slukket), men er i stand til at udføre ↓
┆19┆┆89┆┄┄skrivninger. Når et sovende device reaktiveres, kan ↓
┆19┆┆89┆┄┄billedet følgelig være anderledes end da det blev lagt ↓
┆19┆┆89┆┄┄til hvile.↲
↲
┆84┆Umiddelbart efter load af emulatoren aktiveres primær-↓
┆19┆┆89┆┄┄device. Derefter kan der skiftes device, dvs. det aktive ↓
┆19┆┆89┆┄┄bliver sovende, og omvendt, ved tastning af SELECT + ↓
┆19┆┆89┆┄┄PF10.↲
↲
┆84┆Når det alternative device er aktivt markeres dette ved ↓
┆19┆┆89┆┄┄at lampen i SELECT-tasten lyser (konstant, indtil skærm┄↓
┆19┆┆89┆┄┄billedet evt. slukkes, hvorefter den blinker som sædvan┄↓
┆19┆┆89┆┄┄lig).↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.5 Skriver funktioner↲
↲
┆84┆En skriver kan blive tilkoblet til en RC855 via et ↓
┆19┆┆89┆┄┄serielt V.24 grænseflade. Skriveren konfigureres med ↓
┆19┆┆89┆┄┄nedenstående parametre og bemærk at det er den skriver ↓
┆19┆┆89┆┄┄som er fysisk tilkoblet RC855. Denne skriver kan godt ↓
┆19┆┆89┆┄┄bruges som hard-copy skriver af en anden RC855 i klyn┄↓
┆19┆┆89┆┄┄gen. Følgende parametre, som alle kan sættes med ↓
┆19┆┆89┆┄┄konfigureringsprogrammel, vedrører den tilsluttede ↓
┆19┆┆89┆┄┄skriver.↲
↲
╞ ╞ . ┆84┆Skriver device nummer.↲
╞ ╞ ┆84┆(0 hvis ingen skriver er tilkoblet).↲
↲
╞ ╞ . ┆84┆Tranmissionshastigheder til skriveren 110, 300, ↓
┆19┆┆90┆┄┄600, 1200, 2400, 4800 eller 9600 bps.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d8┆↓
╞ ╞ . ┆84┆Format af tegnene som transmitteres til skriveren ↓
┆19┆┆90┆┄┄eksempelvis: lige paritet, to stop bits.↲
↲
╞ ╞ . ┆84┆maksimal udskriftsbredde: op til 132 kolonner i ↓
┆19┆┆90┆┄┄bredden.↲
↲
╞ ╞ . ┆84┆Udskriftsmåde: fuldt billede eller komprimeret ↓
┆19┆┆90┆┄┄f.eks. hvis man ønsker udskrift uden fyldtegn og ↓
┆19┆┆90┆┄┄sideskift.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.5.1 Skriver konfigurering↲
↲
┆84┆En enhed i en klyngen kan enten være et display eller en ↓
┆19┆┆89┆┄┄skriver.↲
↲
╞ ┆84┆En skriver vil altid være fysisk tilknyttet til en ↓
┆19┆┆89┆┄┄bestemt skærmterminal. Derimod eksisterer der ikke nogen ↓
┆19┆┆89┆┄┄logisk forbindelse til den terminal som skriveren er ↓
┆19┆┆89┆┄┄tilknyttet, men skriveren kan benyttes af hele klyngen.↲
↲
┆84┆Enhver enhed i klyngen har et devicenummer (fra 0 til ↓
┆19┆┆89┆┄┄31), hvilket bruges for at identificere enheden, både i ↓
┆19┆┆89┆┄┄kommunikationen med værtsdatamaten og internt i klyngen. ↓
┆19┆┆89┆┄┄(F.eks. ved hard-copy udskrift).↲
↲
┆84┆Valg af devicenummber skal ske i overensstemmelse med ↓
┆19┆┆89┆┄┄konfigureringen af værtsdatamaten.↲
↲
┆84┆Enhver terminal vil få et ┆a1┆display device nummer┆e1┆ og ↓
┆19┆┆89┆┄┄enhver tilknyttet skriver, hvis en sådan eksisterer, vil ↓
┆19┆┆89┆┄┄få et ┆a1┆skriver device nummer┆e1┆. Der må ikke være sammenfal┄↓
┆19┆┆89┆┄┄dende numre i en klynge, og en skriver kan ikke få ↓
┆19┆┆89┆┄┄device nummer 0, da dette betyder at der ikke er nogen ↓
┆19┆┆89┆┄┄skriver tilsluttet.↲
↲
┆84┆Selvom en skriver kun bruges til hard-copy, skal den ↓
┆19┆┆89┆┄┄have et devicenummer.↲
↲
┆84┆Enhver terminal skal have konfigureret device nummeret ↓
┆19┆┆89┆┄┄på sin hard-copy skriver. Valg af hard-copy skriver er ↓
┆19┆┆89┆┄┄frit i hele klyngen. Det er ikke nødvendigt kun at have ↓
┆19┆┆89┆┄┄specificeret en skriver som hard-copy skriver, da det er ↓
┆19┆┆89┆┄┄muligt at definere op til ┆a1┆16 skriver klasser┆e1┆ som hver ↓
┆19┆┆89┆┄┄især består af flere skrivere. Hard-copy udskriftfra en ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminal, som har specificeret en skriverklasse, vil ↓
┆19┆┆89┆┄┄blive skrevet på en fri skriver i skriverklassen.↲
↲
┆84┆For at benytte skriverklasser er det nødvendigt at ↓
┆19┆┆89┆┄┄skriver devicet er konfigureret til at modtage ↓
┆19┆┆89┆┄┄udskriftfra terminalen.↲
↲
┆84┆Enhver skriver kan konfigureres til at modtage hard-copy ↓
┆19┆┆89┆┄┄udskrift, applikationsudskrift eller begge dele. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Yderligere information om dette er beskrevet i reference ↓
┆19┆┆89┆┄┄nummer 5, RC890 Control Unit, Operating and System ↓
┆19┆┆89┆┄┄Customization Manual.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d8┆↓
┆b0┆┆a1┆4.5.2 SNA SCS udskriftsformater↲
↲
┆84┆Hvis kontrolenheden er forbundet med værtsdatamaten med ↓
┆19┆┆89┆┄┄en SNA/SDLC forbindelse, er det muligt at bruge SCS ↓
┆19┆┆89┆┄┄udskrift.↲
↲
┆84┆Følgende SCS koder accepteres↲
↲
╞ ╞ BS Back space↲
╞ ╞ BEL Bell↲
╞ ╞ CR Carriage Return↲
╞ ╞ ENP Enable Presentation↲
╞ ╞ FF Sideskift↲
╞ ╞ GE Graphic Escape↲
╞ ╞ HT Horizontal Tab↲
╞ ╞ INP Inhibit Presentation↲
╞ ╞ IRS Interrecord Seperator↲
╞ ╞ LF Line Feed↲
╞ ╞ NL New Line↲
╞ ╞ SA Set Attribute↲
╞ ╞ SHF Set Horizontal Format↲
╞ ╞ SLD Set Line Density↲
╞ ╞ SVF Set Vertical Format↲
╞ ╞ TRN Transparent↲
╞ ╞ VCS Vertical Channel Select↲
╞ ╞ VT Vertical Tab↲
↲
┆84┆Man skal være opmærksom på, at ovenstående er skriver ↓
┆19┆┆89┆┄┄afhængig, og skal dermed checke hvilke der accepteres og ↓
┆19┆┆89┆┄┄hvilke der eksekveres som andre koder.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.6 Meddelelser fra emulatoren↲
↲
┆84┆De meddelelser, der kan indtræffe fra emulatoren under ↓
┆19┆┆89┆┄┄drift, vises med inverteret skrift for at kunne skelnes ↓
┆19┆┆89┆┄┄fra mddelelser, der hidrører fra applikationssystemet. ↓
┆19┆┆89┆┄┄De vises i statuslinien og er beskrevet i de følgende ↓
┆19┆┆89┆┄┄underafsnit, inddelt efter deres relation til de for┄↓
┆19┆┆89┆┄┄skellige kommunikationsaspekter.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.6.1 Værtsdatamat↲
↲
┆84┆┆a1┆ ┆05┆↲
┆a1┆┆05┆Modem signal ↲
↲
- ┆84┆terminalen modtager ikke de nødvendige signaler fra ↓
┆19┆┆8b┆┄┄tilslutningsudstyret (modem/DCE data set ready signal ↓
┆19┆┆8b┆┄┄mangler).↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Ingen trafik ↲
↲
- værtsdatamaten udsender ikke polls (forespørgsler).↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆a2┆┆e2┆┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆┆05┆CU polles ikke ↲
↲
- ┆84┆værtsdatamaten udsender polls (forespørgsler), men ↓
┆19┆┆8b┆┄┄ikke til kontrolenheden i denne klynge.↲
↲
┆84┆Hvis det aktive skærmdevice er knyttet til en SNA host-↓
┆19┆┆89┆┄┄linie kan de første to af de tre ovennævnte linie-status ↓
┆19┆┆89┆┄┄tekster forekomme, startende i position 61. Efter "Line ↓
┆19┆┆89┆┄┄not ready" står et tre-cifret tal, som angiver den ↓
┆19┆┆89┆┄┄hændelse der fik trafikken til at gå i stå.↲
↲
┆84┆I øvrigt anvendes feltet til SNA sessions information. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Følgende indhold kan forekomme:↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆┆05┆-PU ↲
↲
- PU er inaktiv.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆┆05┆-LU ↲
↲
- LU er inaktiv.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆┆05┆-S ↲
↲
- SSCP session ejer display.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆┆05┆Mxxxxxxxx ↲
↲
- ┆84┆Displayet ejes af en applikation på host med navnet ↓
┆19┆┆8b┆┄┄xxxxxxxx.↲
↲
┆84┆SNA sessions information og linie-status overlapper ↓
┆19┆┆89┆┄┄hinanden således at hvis der opstår fejl på linien, mens ↓
┆19┆┆89┆┄┄devicet er i session med en applikation, overskrives ↓
┆19┆┆89┆┄┄applikations-navnet med linie-status. Hvis linien kommer ↓
┆19┆┆89┆┄┄i orden igen, fjernes sidstnævnte, og applikations-↓
┆19┆┆89┆┄┄navnet skrives atter.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.6.2 Klynge↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆┆05┆CU forbindelse ↲
↲
- ┆84┆denne meddelelse indikerer, at terminalen ikke kommu┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄nikerer med kontrolenheden. Årsagen er enten, at ↓
┆19┆┆8b┆┄┄kontrolenheden er ude af drift, eller at RC-CIRCUIT er ↓
┆19┆┆8b┆┄┄afbrudt.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆┆05┆Konfigureringsfejl ↲
↲
- ┆84┆meddelelsen betyder, at to eller flere terminaler i ↓
┆19┆┆8b┆┄┄klyngen har sammenfalden sekundær terminal eller ↓
┆19┆┆8b┆┄┄skriver adresser, eller at der på anden måde er uover┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄ensstemmelse mellem terminalernes parameterværdier, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄som opbevares i den permanente hukommelse (non-volati┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄le memory).↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.6.3 Skriver↲
↲
┆84┆De følgende meddelelser kan indtræffe i forbindelse med ↓
┆19┆┆89┆┄┄brug af hard-copy udskrivningsaktiviteter (UDSKRIFT tas┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ten). Bemærk, alle disse meddelelser har relation til ↓
┆19┆┆89┆┄┄den skriver, der er konfigureret som hard-copy skriver ↓
┆19┆┆89┆┄┄for den pågældende terminal. Dette kan være en anden ↓
┆19┆┆89┆┄┄skriver end den, der fysisk er tilkoblet terminalen (se ↓
┆19┆┆89┆┄┄kapitel 4.5).↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Skriver optaget┆05┆↲
↲
- ┆84┆skriveren er optaget enten af hard-copy opgaver for ↓
┆19┆┆8b┆┄┄andre terminaler eller af applikationsstyret udskriv┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄ning; udskriftsaktiveringen sættes i kø og tastaturet ↓
┆19┆┆8b┆┄┄forbliver låst. Udskriftsaktiveringen kan annuleres og ↓
┆19┆┆8b┆┄┄tastaturet låses op ved brug af SHIFT RESET tasterne.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Ingen skriver ┆05┆↲
↲
- ┆84┆den skriver, der indikeret af konfigureringsparamete┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄ren, er ikke tilstede i klyngen. Årsagen kan enten ↓
┆19┆┆8b┆┄┄være en konfigurereingsfejl eller, at den terminal, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄hvor skriveren er tilkoblet, ikke for nærværende ↓
┆19┆┆8b┆┄┄arbejder med emulatorprogrammet.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Udskrift sløjfet┆05┆↲
↲
- ┆84┆Hvis en terminal står i kø for at få lavet hard-copy ↓
┆19┆┆8b┆┄┄udskriftog der kommer data til display devicet, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄annulle┄res udskriftordren.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Skriver ikke klar┆05┆↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Skrivesignal┆05┆↲
↲
- ┆84┆begge disse meddelelser kan indtræffe som følge af ↓
┆19┆┆8b┆┄┄funktionsfejl under en udskrivning, hvor ved udskriv┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄ningen droppes. Specifikt indikerer de:↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Skriver ikke klar: ┆84┆strømsvigt, skriveren valgt ↓
┆19┆┆a1┆┄┄lokalt, papir-slut, eller dårlig ↓
┆19┆┆a1┆┄┄kabelforbindelse til skriveren.↲
↲
Skrivesignal: ┆84┆der er indtruffet en 'timeout' ↓
┆19┆┆a1┆┄┄(overskridelse af fastlagt ↓
┆19┆┆a1┆┄┄tidsinterval) under udskrivnin┄↓
┆19┆┆a1┆┄┄gen.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.6.4 Tastatur↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ x┆05┆↲
↲
┆84┆Der vises et 'x', når tastaturet er låst. Dette sker, ↓
┆19┆┆89┆┄┄når en attention er afsendt, og tastaturet endnu ikke er ↓
┆19┆┆89┆┄┄låst op fra applikationen, dvs. under applikationens ↓
┆19┆┆89┆┄┄"svartid". Tastaturet er også låst, medens terminalen ↓
┆19┆┆89┆┄┄venter i kø for udskrivning på hard-copy skriveren, ↓
┆19┆┆89┆┄┄efter aktivering af UDSKRIFTtasten, samt efter læsefejl ↓
┆19┆┆89┆┄┄på magnetkortlæseren.↲
↲
┆84┆Følgende to tekster forefindes kun ved SNA kommunika┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tion.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ -F┆05┆↲
↲
En p.t. ikke tilladt funktion er forsøgt udført:↲
a) ┆84┆AID-genererende tast før ACTLU er modtaget, eller i ↓
┆19┆┆8c┆┄┄receive state med keyboard unlocked↲
b) ATTN, PF eller PA i SSCP-sessionen.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ System┆05┆↲
↲
┆84┆System Lock: Hosten har sendt Change Direction (PLU-SLU ↓
┆19┆┆89┆┄┄sessionen) uden der er kommet en WCC med keyboard re┄↓
┆19┆┆89┆┄┄store bit sat. Dvs. hverken PLU eller SLU kan sende. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Hosten har ikke åbnet for keyboardet. Normalt vil ses┄↓
┆19┆┆89┆┄┄sionen blive fjernet af hosten.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆4.6.5 Magnetkortlæser↲
↲
┆84┆Udover de meddelelser der står beskrevet i afsnit 3.3.5 ↓
┆19┆┆89┆┄┄vil følgende meddelelse kunne optræde men kun i SNA ↓
┆19┆┆89┆┄┄SSCP-LU sammenhæng.↲
↲
┆a1┆┆05┆↲
┆a1┆ Ulovlig position┆05┆↲
↲
┆84┆Cursoren befinder sig på skærmen, således at en del af ↓
┆19┆┆89┆┄┄magnetkortlæserens data kommer uden for input arealet. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Input arealet er det område, der går fra det sted hvor ↓
┆19┆┆89┆┄┄hosten (SSCP) har stillet cursoren og 256 positioner ↓
┆19┆┆89┆┄┄frem, dog kun til slutningen på skærmen.↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆5. KONFIGURERINGSPARAMETRE↲
↲
┆84┆Alle RC855 terminaler har et antal konfigureringsparame┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tre indlæst i en permanent hukommelse (non-volatile ↓
┆19┆┆89┆┄┄memory). Dette betyder, at parametrene huskes, også selv ↓
┆19┆┆89┆┄┄om terminalen slukkes.↲
↲
┆84┆Under installeringen af en RC855 terminal skal disse ↓
┆19┆┆89┆┄┄parametre sættes, svarende til de aktuelle forhold. Det ↓
┆19┆┆89┆┄┄gøres normalt af installationsteknikkeren. Ud fra be┄↓
┆19┆┆89┆┄┄skrivelsen i det følgende vil det imidlertid altid være ↓
┆19┆┆89┆┄┄muligt at ændre på parametrene efter behov. Selve para┄↓
┆19┆┆89┆┄┄metrene er beskrevet i underafsnit 4.2.1.↲
↲
┆84┆Konfigureringsparametrene er på nogle punkter forskel┄↓
┆19┆┆89┆┄┄lige for DATEL-tilsluttede og DATEX-tilslutted eprimær ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminaler, mens konfigureringsparametrene for sekundær ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminaler er ens for de to tilslutningsformer.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆5.1 Klyngekonceptet↲
↲
┆84┆Indtil 8 RC855 terminaler kan sammenkobles med henblik ↓
┆19┆┆89┆┄┄på tilslutning til en enkelt BSC kommunikationslinie som ↓
┆19┆┆89┆┄┄en 3270-klynge. De konfigureringsaspekter, der indeholdt ↓
┆19┆┆89┆┄┄i klyngekonceptet, skitseres i det følgende.↲
↲
┆84┆Når RC890 benyttes kan op til 32 RC855 sammenkobles.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆5.1.1 Primær/Sekundær terminal↲
↲
┆84┆En terminal i hver klynge skal være den primære terminal ↓
┆19┆┆89┆┄┄(CU-terminalen, som i en DATEL-tilsluttet klynge har en ↓
┆19┆┆89┆┄┄entydig CU adresse, men som i en DATEX-tilsluttet klynge ↓
┆19┆┆89┆┄┄altid anvender CU adressen 0). De øvrige terminaler ↓
┆19┆┆89┆┄┄betegnes sekundære. Den primære terminal udfører de ↓
┆19┆┆89┆┄┄funktioner som ellers varetages af en traditionel clus┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ter-styreenhed, dvs. den varetager BSC kommunikationen ↓
┆19┆┆89┆┄┄med værtsdatamaten og overvåger driftsstatus for de ↓
┆19┆┆89┆┄┄andre terminaler i klyngen.↲
↲
┆84┆Terminalerne i en klynge sammenkobles ved brug af RC-↓
┆19┆┆89┆┄┄CIRCUIT forbindelsen. For at denne sammenkobling skal ↓
┆19┆┆89┆┄┄kunne arbejde korrekt, skal enhver sekundær terminal ↓
┆19┆┆89┆┄┄konfigureres med en eentydig sekundær adresse, ┆a1┆secondary ↓
┆19┆┆89┆┄┆84┆address┆e1┆, (fra 0 til 31. Emulatoren anvender dog i øje┄↓
┆19┆┆89┆┄┄blikket kun adresser i intervallet 0 til 7). (Den sekun┄↓
┆19┆┆89┆┄┄dære adresse har ikke noget at gøre med 3270-konceptets ↓
┆19┆┆89┆┄┄nummerering af enheder, device number).↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆5.1.2 Klyngeadressering↲
↲
┆84┆Indtil flere DATEL-tilsluttede 3270-klynger kan tilslut┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tes den samme værtsdatamat ved brug af en enkelt BSC ↓
┆19┆┆89┆┄┄kommunikationslinie ('multidropped'). Enhver DATEL-↓
┆8c┆┆83┆┆c8┆↓
┆19┆┆89┆┄┄tilsluttet klynge skal derfor have et entydigt nummer, ↓
┆19┆┆89┆┄┄┆a1┆CU number┆e1┆, der er bestemmende for, hvornår en klynge ↓
┆19┆┆89┆┄┄reagerer på polls (forespørgsler) eller selections ↓
┆19┆┆89┆┄┄(udvælgelser), der transmitteres fra værtsdatamaten.↲
↲
┆84┆CU-nummeret for en DATEL-tilsluttet 3270-klynge beståen┄↓
┆19┆┆89┆┄┄de af RC855 terminaler, sættes som konfigurationsparame┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ter i den primære terminal (og kun i denne). Normalt fås ↓
┆19┆┆89┆┄┄CU-nummeret fra driftsorganisationen for værtsdatamaten. ↓
┆19┆┆89┆┄┄Se bilag B med hensyn til sammenhæng mellem CU-nummer og ↓
┆19┆┆89┆┄┄CU-adresser for poll og selection.↲
↲
┆84┆For DATEX-tilsluttede klynger har CU-nummeret i primær ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminalen ingen adresseringsmæssig betydning, idet kun ↓
┆19┆┆89┆┄┄een klynge er tilsluttet hver logisk forbindelse i ↓
┆19┆┆89┆┄┄datanettet, og idet en kontrolenhed foretager en konver┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tering mellem værtsdatamaten har klyngen altså en enty┄↓
┆19┆┆89┆┄┄dig CU adresse, men denne anvendes kun af kontrolenhe┄↓
┆19┆┆89┆┄┄den, og primær terminalens CU adresse er derfor altid 0.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆5.1.3 Enhedsadressering↲
↲
┆84┆En enhed i en klynge er enten en skærmterminal eller en ↓
┆19┆┆89┆┄┄skriver. I en 3270-klynge bestående af RC855 terminaler ↓
┆19┆┆89┆┄┄er en skriver altid fysisk tilkoblet til en given skærm┄↓
┆19┆┆89┆┄┄terminal. Logisk set har den imidlertid ingen særlig ↓
┆19┆┆89┆┄┄tilknytning til den terminal, hvor den er tilkoblet. Den ↓
┆19┆┆89┆┄┄er til rådighed som en fælles ressource for hele klyn┄↓
┆19┆┆89┆┄┄gen.↲
↲
┆84┆Enhver enhed (device) i klyngen har et enhedsnummer (fra ↓
┆19┆┆89┆┄┄0 til 62), som benyttes til at identificere enheden både ↓
┆19┆┆89┆┄┄i kommunikation med værtsdatamaten og internt i klyngen, ↓
┆19┆┆89┆┄┄dvs. i udvælgelsen af en hard-copy skriver. Enhedsnumme┄↓
┆19┆┆89┆┄┄reringen bør foregå i samarbejde med driftsorganisatio┄↓
┆19┆┆89┆┄┄nen for værtsdatamaten. Se også bilag B.↲
↲
Bemærk: ┆84┆En skriver, der påtænkes benyttet udelukkende ↓
┆19┆┆91┆┄┄til lokale hard-copy udskrivninger, behøver ┆a1┆ikke┆e1┆ ↓
┆19┆┆91┆┄┄at være kendt af værtsdatamaten. Konfigurerings┄↓
┆19┆┆91┆┄┄parameteren PDL (Skriver Device Local) skal blot ↓
┆19┆┆91┆┄┄sættes i overensstemmelse med den ønskede anven┄↓
┆19┆┆91┆┄┄delsesmåde (se underafsnit 5.2.1).↲
↲
┆84┆Enhver skærmterminal skal konfigureres med sit eget ↓
┆19┆┆89┆┄┄enhedsnummer, ┆a1┆display device number┆e1┆, samt med enhedsnum┄↓
┆19┆┆89┆┄┄meret for en eventuelt tilkoblet skriver, ┆a1┆skriver device ↓
┆19┆┆89┆┄┆84┆number┆e1┆. Alle disse numre skal være eentydige. En skriver ↓
┆19┆┆89┆┄┄kan ikke som enhedsnummer tildeles et '0', idet dette ↓
┆19┆┆89┆┄┄indikerer, at der ingen skriver er tilkoblet. Derudover ↓
┆19┆┆89┆┄┄er der ingen restriktioner med hensyn til tildelingen af ↓
┆19┆┆89┆┄┄enhedsnumre.↲
↲
┆84┆Enhver terminal skal endvidere konfigureres med enheds┄↓
┆19┆┆89┆┄┄nummeret for den skriver, der skal være terminalens ↓
┆8c┆┆83┆┆c0┆↓
┆19┆┆89┆┄┄┆a1┆hard-copy skriver┆e1┆. Dette kan være enhver af printerne i ↓
┆19┆┆89┆┄┄klyngen og behøver således ikke netop at være den, der er ↓
┆19┆┆89┆┄┄tilkoblet den pågældende terminal. Illustrationen herun┄↓
┆19┆┆89┆┄┄der viser et eksempel på, hvorledes en skriver konfigu┄↓
┆19┆┆89┆┄┄rering kunne tilrettelægges. Det fremgår af illustratio┄↓
┆19┆┆89┆┄┄nen, at skriver 1 (PDN=1) er kendt af værtsdatamaten ↓
┆19┆┆89┆┄┄(PDL=0), mens værtsdatamaten ikke har adgang til skriver ↓
┆19┆┆89┆┄┄2 (PDN=2, PDL=1), som imidlertid godt kan bruges lokalt ↓
┆19┆┆89┆┄┄i klyngen (HCP=2).↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆5.2 Terminalkonfigurering↲
↲
┆84┆For at få adgang til konfigureringsprogrammet skal man ↓
┆19┆┆89┆┄┄taste et 'c' indenfor to sekunder efter indlæsningen af ↓
┆19┆┆89┆┄┄selve emulatorprogrammellet, der afsluttes med identifi┄↓
┆19┆┆89┆┄┄kationsmeddelelsen (se afsnit 3.1).↲
↲
┆84┆Konfigureringsprogrammet er indeholdt i RC855 IBM 3270 ↓
┆19┆┆89┆┄┄BSC emulatorenog arbejder ligesom en 3270-orienteret ↓
┆19┆┆89┆┄┄applikation, dvs. data indtastes af brugeren i inddata┄↓
┆19┆┆89┆┄┄felterne. Programmet omfatter en kontrol af de indtaste┄↓
┆19┆┆89┆┄┄de parametre og viser en advarsel, hvis parametrene ↓
┆19┆┆89┆┄┄overskrider de fastlagte grænser. Parametrene og de ↓
┆19┆┆89┆┄┄gyldige værdier er beskrevet i underafsnit 5.2.1.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d8┆↓
┆84┆Når konfigureringsprogrammet er kaldt frem, vises de ↓
┆19┆┆89┆┄┄gældende parameterværdier. Brugeren opdaterer så de ↓
┆19┆┆89┆┄┄nødvendige parametre og afslutter ved at trykke på SEND ↓
┆19┆┆89┆┄┄tasten. Hvis alle parametre har gyldige værdier, bliver ↓
┆19┆┆89┆┄┄den permanente hukommelse tilsvarende opdateret og ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminalen genstarter automatisk (dvs. emulatoren indlæ┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ses påny, således at de nye parametre får virkning).↲
↲
┆84┆Ofte er det ønskeligt at opbevare en udskrift af de ↓
┆19┆┆89┆┄┄parametre, der aktuelt er gældende. Det anbefales derfor ↓
┆19┆┆89┆┄┄at udfyldet det i bilag D viste skærmbillede med de for ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminalen gældende parameterværdier, og at opbevare ↓
┆19┆┆89┆┄┄beskrivelsen ved terminalen.↲
↲
┆84┆På terminaler med en skriver fysisk tilkoblet kan en ↓
┆19┆┆89┆┄┄parameterudskrift fremstilles på følgende måde, idet det ↓
┆19┆┆89┆┄┄bemærkes, at fremgangsmåden afhænger af, om opdatering ↓
┆19┆┆89┆┄┄af parameterværdier er påkrævet eller ej.↲
↲
1) konfigureringsprogrammet kaldes frem↲
↲
2) fortsæt i henhold til:↲
↲
┆a1┆a) opdatering påkrævet┆e1┆ ┆a1┆b) ingen opdatering↲
- indtast parametre - tryk på UDSKRIFT↲
- tryk på SEND↲
- konfigureringsprogrammet↲
kaldes frem påny↲
- tryk på UDSKRIFT↲
↲
3) afslut ved at trykke på SEND.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆5.2.1 Parametre↲
↲
┆84┆I bilag D er vist konfigureringsprogrammets skærmbillede ↓
┆19┆┆89┆┄┄for henholdsvis DATEL-tilsluttet primær terminal, DATEX-↓
┆19┆┆89┆┄┄tilsluttet primær terminal og sekundær terminal.↲
↲
┆a1┆SA: Secondary Address (= sekundær adresse)↲
↲
Værdier: 0, 1, ..., 30, 31↲
↲
Betydning: ┆84┆Se underafsnit 5.1.1. Kun relevant for ↓
┆19┆┆95┆┄┄sekundære terminaler.↲
↲
┆a1┆KBL: Keyboard Lock (= tastatur alfa-lock)↲
↲
Værdier: 0, 1↲
↲
Betydning: KBL=1, ┆84┆tastaturet arbejder permanent i alfa-↓
┆19┆┆9c┆┄┄lock måden, dvs. alfabetiske tegn kan ↓
┆19┆┆9c┆┄┄kun indtastes som "store" bogstaver ↓
┆19┆┆9c┆┄┄(gælder ikke for bogstaver, der deler ↓
┆19┆┆9c┆┄┄tast med et andet tegn).↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c0┆↓
KBL=0, ┆84┆alfa-lock måden kan etableres og ↓
┆19┆┆9c┆┄┄efterfølgende igen hæves ved at ↓
┆19┆┆9c┆┄┄trykke på LOCK tasten. I denne situa┄↓
┆19┆┆9c┆┄┄tion vil indikatoren i LOCK tasten ↓
┆19┆┆9c┆┄┄lyse, når tastaturet er i alfa-lock ↓
┆19┆┆9c┆┄┄måden.↲
↲
┆a1┆DPC: Decimal Point Character (= kommategn)↲
↲
Værdier: 0, 1↲
↲
Betydning: DPC = 0, ┆84┆kommategnet genereres som et "." ↓
┆19┆┆9e┆┄┄(punktum).↲
DPC = 1, ┆84┆kommategnet genereres som et "," ↓
┆19┆┆9e┆┄┄(komma).↲
↲
┆a1┆CP: Cursor Presentation (= cursor præsentation)↲
↲
Værdier: 0, 1, 2, 3↲
↲
Betydning: CP = 0, cursoren vises som understregning.↲
CP = 1, ┆84┆cursoren vises som understregning og ↓
┆19┆┆9d┆┄┄blinker.↲
CP = 2, cursoren vises som en kasse.↲
CP = 3, ┆84┆cursoren vises som en kasse, og ↓
┆19┆┆9d┆┄┄blinker.↲
↲
┆84┆Mens tastaturet er låst vises en ikke-blin┄↓
┆19┆┆95┆┄┄kende cursor som blinkende, og en blinkende ↓
┆19┆┆95┆┄┄cursor som ikke-blinkende.↲
↲
┆a1┆PLS: ┆84┆Skriver Line Speed (= transmissionshastighed til ↓
┆19┆┆8e┆┄┆84┆skriver)↲
↲
Værdier: 0, 1, 2, ..., 6↲
↲
Betydning: ┆84┆Bestemmende for transmissionshastigheden til ↓
┆19┆┆95┆┄┄den skriver, der fysisk er tilkoblet termi┄↓
┆19┆┆95┆┄┄nalen (via V.24 forbindelsen).↲
↲
0: 110 bps (bits pr. sek.)↲
1: 300 -↲
2: 600 -↲
3: 1200 -↲
4: 2400 -↲
5: 4800 -↲
6: 9600 -↲
↲
┆a1┆CF: Character Format (= tegnformat)↲
↲
Værdier: 0, 1, 2, ..., 255↲
↲
Betydning: ┆84┆Bestemmende for formatet af de tegn, der ↓
┆19┆┆95┆┄┄transmitteres til den tilkoblede skriver via ↓
┆19┆┆95┆┄┄V.24 forbindelsen. Værdien bestemmes som ↓
┆19┆┆95┆┄┄decimalværdien af en byte, der er kodet som ↓
┆19┆┆95┆┄┄følger:↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d0┆↓
MSB┆a1┆ 7 6 5 4 3 2 1 0 ┆e1┆ LSB↲
┆a1┆ 0 1 0 0 -- - - ↲
┆a1┆ ┆e1┆ 0: ingen paritet↲
1: paritet↲
┆a1┆ ┆e1┆ 0: ulige paritet↲
1: lige paritet↲
01: 1 stop-bit↲
┆a1┆ ┆e1┆ 10: 1 1/2 stop-bit↲
11: 2 stop-bit↲
↲
┆84┆For skrivere leveret fra RC er den anbefale┄↓
┆19┆┆95┆┄┄de værdig 79 (2 stop-bit, lige paritet).↲
↲
┆a1┆MPL: ┆84┆Maximum UdskriftLine Length (= maximal linielængde ↓
┆19┆┆8e┆┄┆84┆på skriver)↲
↲
Værdier: 0, 1, 2, ..., 132↲
↲
Betydning: Maximal linielængde på tilkoblet skriver.↲
↲
┆a1┆CU: CU Number (= CU nummer)↲
↲
Værdier: 0, 1, 2, ..., 31↲
↲
Betydning: ┆84┆Se underafsnit 4.1.2. Kun relevant på den ↓
┆19┆┆95┆┄┄primære terminal i en DATEL-tilsluttet ↓
┆19┆┆95┆┄┄klynge.↲
↲
┆a1┆DDN: ┆84┆Display Device Number (= enhedsnummer for skærmter┄↓
┆19┆┆8e┆┄┆84┆minal)↲
↲
Værdier: 0, 1, 2, ..., 62↲
↲
Betydning: Se underafsnit 5.1.3.↲
↲
┆a1┆PDN: ┆84┆Skriver Device Number (= enhedsnummer for skriver)↲
↲
Værdier: 0, 1, 2, ..., 62↲
↲
Betydning: ┆84┆Se underafsnit 5.1.3. På en terminal uden ↓
┆19┆┆95┆┄┄tilkoblet skriver skal PDN være 0.↲
↲
┆a1┆HCP: ┆84┆Hard-copy Skriver Device Number (= enhedsnummer for ↓
┆19┆┆8e┆┄┆84┆hard-copy skriver)↲
↲
Værdier: 0, 1, 2, ..., 62↲
↲
Betydning: Se underafsnit 5.1.3.↲
↲
┆a1┆CS: Character Set (= tegnsæt)↲
↲
Værdier: 0, 1↲
↲
Betydning: ┆84┆Se referencemanualen for detaljer. Kun ↓
┆19┆┆95┆┄┄relevant på den primære terminal.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c0┆↓
┆84┆Tegnsættet for informationsudveksling med ↓
┆19┆┆95┆┄┄værtsdatamaten kan være baseret på et af ↓
┆19┆┆95┆┄┄følgende tegnsæt afhængig af værtsdatamatens ↓
┆19┆┆95┆┄┄krav:↲
↲
CS = 0, ┆84┆standard tegnsæt som basis.↲
CS = 1, ┆a1┆┆84┆Alternate┆e1┆ (alternativt) tegnsæt som ↓
┆19┆┆9d┆┄┄basis (svarer til en tidligere ↓
┆19┆┆9d┆┄┄konvention vedrørende informations┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄udveksling).↲
↲
┆a1┆NFR: ┆84┆Numeric Field Restrictions (= restriktioner i ↓
┆19┆┆8e┆┄┆84┆numeriske felter)↲
↲
Værdier: 0, 1↲
↲
Betydning: ┆84┆Bestemmende for hvilken type decimalkomma, ↓
┆19┆┆95┆┄┄der kan accepteres som numerisk inddata.↲
↲
NFR = 0, ┆84┆både et "." (punktum) og et "," ↓
┆19┆┆9e┆┄┄(komma) accepteres.↲
NFR = 1, ┆84┆kun det decimalkommategn som er ↓
┆19┆┆9e┆┄┄bestemt af DPC parameteren (se ↓
┆19┆┆9e┆┄┄tidligere beskrivelse) accepteres.↲
↲
┆a1┆PM: Skriver Mode (= udskriftsmåde)↲
↲
Værdier: 0, 1↲
↲
Betydning: ┆84┆PM refererer til den fysisk tilkoblede ↓
┆19┆┆95┆┄┄skriver, ikke til terminalens hard-copy ↓
┆19┆┆95┆┄┄skriver, hvis denne er en anden skriver.↲
↲
PM = 0, ┆84┆udskriftsaktiviteterne udføres i ↓
┆19┆┆9d┆┄┄kompakt måden, dvs. linier, der kun ↓
┆19┆┆9d┆┄┄indeholder NUL tegn, udskrives ikke, ↓
┆19┆┆9d┆┄┄ejheller udskrives SIDESKIFT tegn.↲
PM = 1, ┆84┆alle skærmbilleder udskrives som de ↓
┆19┆┆9d┆┄┄vises på terminalen (dvs. med even┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄tuelle blanke linier, og afsluttet ↓
┆19┆┆9d┆┄┄med SIDESKIFT tegn).↲
↲
┆84┆PM har ingen indflydelse på transparente ↓
┆19┆┆95┆┄┄udskrifter, der genereres fra applikationen.↲
↲
┆a1┆NUM: Numeric Field Check (= kontrol i numeriske felter)↲
↲
Værdier: 0, 1↲
↲
Betydning: ┆84┆Bestemmende for, hvilke tegn der kan accep┄↓
┆19┆┆95┆┄┄teres som inddata i numeriske felter.↲
↲
NUM = 0, kontrol af inddata undertrykkes.↲
NUM = 1, kontrol af inddata udføres.↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆a1┆PDL: ┆84┆Skriver Device Local (= skriver lokal eller tilgæn┄↓
┆19┆┆8e┆┄┆84┆gelig fra værtsdatamat)↲
↲
Værdier: 0, 1↲
↲
Betydning: ┆84┆Bestemmende for, om en fysisk tilkoblet ↓
┆19┆┆95┆┄┄skriver er tilgængelig for værtsdatamaten.↲
↲
PDL = 0, ┆84┆skriveren er tilgængelig for værts┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄datamaten.↲
PDL = 1, ┆84┆skriveren er kun kendt i klyngen ↓
┆19┆┆9e┆┄┄(lokal skriver).↲
┆84┆En lokal skriver kan bruges til hard-copy ↓
┆19┆┆96┆┄┄udskriftfor alle terminalerne i en klynge.↲
↲
┆a1┆BRM: Badge Reader Mode (= magnetkortlæsemåde)↲
↲
Værdier: 0, 1, 2↲
↲
Betydning: ┆84┆Bestemmende for, ifølge hvilke specifikatio┄↓
┆19┆┆95┆┄┄ner, magnetkortlæseren behandles. I en ↓
┆19┆┆95┆┄┄DATEX-tilsluttet primær terminal findes ↓
┆19┆┆95┆┄┄parameteren ikke; magnetkortlæseren vil ↓
┆19┆┆95┆┄┄altid blive behandlet i overensstemmelse med ↓
┆19┆┆95┆┄┄specifikationerne for Alfaskop System 37.↲
↲
BRM = 0, ┆84┆magnetkortlæseren behandles i ↓
┆19┆┆9e┆┄┄overensstemmelse med specifikatio┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄nerne for IBM 3277.↲
BRM = 1, ┆84┆magnetkortlæseren behandles i ↓
┆19┆┆9e┆┄┄overensstemmelse med specifikatio┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄nerne for IBM 3278.↲
BRM = 2, ┆84┆magnetkortlæseren behandles i ↓
┆19┆┆9e┆┄┄overensstemmelse med specifikatio┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄nerne for Alfaskop System 37. ↓
┆19┆┆9e┆┄┄Magnetkortet skal blive siddende i ↓
┆19┆┆9e┆┄┄magnetkortlæseren, indtil man ↓
┆19┆┆9e┆┄┄forlader applikationen.↲
↲
┆a1┆PTM: Picture Timeout (= billedsluk)↲
↲
Værdier: 0, 1, ..., 254, 255↲
↲
Betydning: ┆84┆Bestemmende for, hvor længe billedet bliver ↓
┆19┆┆95┆┄┄stående på skærmen, i perioder hvor tastatu┄↓
┆19┆┆95┆┄┄ret er urørt, og ingen data modtages fra ↓
┆19┆┆95┆┄┄værtsdatamaten.↲
↲
PTM = 0, billedet slukkes ikke.↲
PTM > 0, ┆84┆billedet slukkes efter PTM minut┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄ter.↲
↲
┆a1┆LD: Load Device (= program indlæsningsmedie)↲
↲
Værdier: 0, 1, ..., 14, 15↲
↲
Betydning: ┆84┆Bestemmer det medie hvorfra program indlæ┄↓
┆19┆┆95┆┄┄ses, når terminalen tændes eller resettes. ↓
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆19┆┆95┆┄┄Hvis terminalen altid arbejder med IBM 3270 ↓
┆19┆┆95┆┄┄BSC Emulatoren, skal LD sættes = 0. Ældre ↓
┆19┆┆95┆┄┄udgaver af terminalens indlæsningsprogram ↓
┆19┆┆95┆┄┄anvender ikke denne parameter, mens nyere ↓
┆19┆┆95┆┄┄udgaver af indlæsningsprogrammet vil anvende ↓
┆19┆┆95┆┄┄parameterværdien på følgende måde:↲
↲
LD = 0, ┆84┆standard måde, programindlæsning ↓
┆19┆┆9d┆┄┄foregår som i ældre udgaver. ↓
┆19┆┆9d┆┄┄LD = 1, ┆84┆IMC-default måde, indlæsning ↓
┆19┆┆a5┆┄┄af et specificeret program ↓
┆19┆┆a5┆┄┄sker fra RC890 Control Unit.↲
LD = 2, ┆84┆IMC-menu måde, programindlæsning ↓
┆19┆┆9d┆┄┄sker fra RC890 Control Unit, idet en ↓
┆19┆┆9d┆┄┄menu fra RC890 først præsenteres på ↓
┆19┆┆9d┆┄┄terminalen.↲
LD = 3, ┆84┆PROM måde, programindlæsning sker ↓
┆19┆┆9d┆┄┄fra PROM'er anbragt på CPU kortet i ↓
┆19┆┆9d┆┄┄terminalen.↲
LD = 4, ┆84┆"hard disk" måde, programindlæsning ↓
┆19┆┆9d┆┄┄sker fra en disk, som er tilsluttet ↓
┆19┆┆9d┆┄┄terminalen (Winchester disk).↲
LD = 5, ┆84┆standard måde, se ovenfor.↲
LD = 6, ┆84┆diskette måde, programindlæsning ↓
┆19┆┆9d┆┄┄sker fra en diskette, som er til┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄sluttet terminalen.↲
LD = 7, ┆84┆Image load måde, programindlæsning ↓
┆19┆┆9d┆┄┄sker fra PROM'er anbragt på et ↓
┆19┆┆9d┆┄┄særligt kort i terminalen.↲
LD > 7, ikke defineret.↲
↲
┆a1┆DHL: Default Host Line (system valg ved opstart)↲
↲
Værdier: 0, 1, ..., 8, 9↲
↲
Betydning: ┆84┆Kun aktuel for primær terminaler i DATEX-↓
┆19┆┆95┆┄┄tilsluttede klynger, hvor parameterværdien ↓
┆19┆┆95┆┄┄anvendes til automatisk at forbinde termina┄↓
┆19┆┆95┆┄┄lerne i klyngen til en bestemt applikation ↓
┆19┆┆95┆┄┄(et system) når der tændes for terminalerne.↲
↲
┆84┆Hvis primær terminalen er forbundet til ↓
┆19┆┆95┆┄┄flere DATEX kontrolenheder (se beskrivelsen ↓
┆19┆┆95┆┄┄af parametrene DX1 til DX4 nedenfor), og ↓
┆19┆┆95┆┄┄værdien er > 0, gælder DHL den første DATEX ↓
┆19┆┆95┆┄┄kontrolenhed (DX1 nummeret).↲
↲
DHL = 0, ┆84┆der er ikke nogen default host line ↓
┆19┆┆9e┆┄┄for klyngens terminaler, og når en ↓
┆19┆┆9e┆┄┄terminal tændes, udskrives et menu-↓
┆19┆┆9e┆┄┄billede på terminalen, med en ↓
┆19┆┆9e┆┄┄oversigt over systemer, som kan ↓
┆19┆┆9e┆┄┄vælges. Se beskrivelsen af parame┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄trene DX1 til DX4, samt menu-bille┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄de, nedenfor.↲
DHL > 0, ┆84┆menubilledet udskrives ikke på ↓
┆19┆┆9e┆┄┄terminalen, når den tændes. I ↓
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆19┆┆9e┆┄┄stedet foretages en automatisk ↓
┆19┆┆9e┆┄┄tilslutning til et af de i menu-↓
┆19┆┆9e┆┄┄billedet beskrevne systemer (skjult ↓
┆19┆┆9e┆┄┄for brugeren) på følgende måde: ↓
┆19┆┆9e┆┄┄Hvis DHL = 1 tilsluttes terminalen ↓
┆19┆┆9e┆┄┄systemet, som vælges med PA1, hvis ↓
┆19┆┆9e┆┄┄DHL = 2 tilsluttes terminalen ↓
┆19┆┆9e┆┄┄systemet, som vælges med PA2, og så ↓
┆19┆┆9e┆┄┄videre.↲
↲
┆a1┆DXn: DATEX nummer på kontrolenhed↲
↲
┆84┆Fire parametre, DX1, DX2, DX3, DX4, som ↓
┆19┆┆95┆┄┄indeholder fra 1 til 4 DATEX numre.↲
↲
Værdier: ┆84┆Fra 1 til 16 cifre (DATEX nummer), eller ↓
┆19┆┆95┆┄┄blank.↲
↲
Betydning: ┆84┆Parametrene findes kun på primær terminalen ↓
┆19┆┆95┆┄┄i en DATEX-tilsluttet klynge. Når der tændes ↓
┆19┆┆95┆┄┄for primær terminalen, vil den automatisk ↓
┆19┆┆95┆┄┄foretage et opkald til hvert af de angivne ↓
┆19┆┆95┆┄┄DATEX numre, og hente en menu fra hver ↓
┆19┆┆95┆┄┄kontrolenhed. Disse menuer sammensættes til ↓
┆19┆┆95┆┄┄een stor menu, hvor første kontrolenheds ↓
┆19┆┆95┆┄┄menu vælges med PF11, anden kontrolenheds ↓
┆19┆┆95┆┄┄menu vælges med PF12, tredie menu vælges med ↓
┆19┆┆95┆┄┄PF13 og fjerde menu vælges med PF14. Inden ↓
┆19┆┆95┆┄┄for hver delmenu vælges systemer med PA-↓
┆19┆┆95┆┄┄taster. En stjerne ud for en af de fire ↓
┆19┆┆95┆┄┄delmenuer markerer den valgte DATEX kontrol┄↓
┆19┆┆95┆┄┄enhed.↲
↲
┆a1┆HDX: Half Duplex (kun for primær DATEL terminal)↲
↲
Værdier: 0, 1↲
↲
Betydning: ┆84┆HDX bestemmer hvorvidt der skal testes på ↓
┆19┆┆95┆┄┄carrier, inden request to send bliver sat.↲
↲
HDX = 0, ┆84┆fuld Duplex, der testes ikke på ↓
┆19┆┆9e┆┄┄carrier, funktion som på ældre ↓
┆19┆┆9e┆┄┄emulatorer uden HDX parameteren.↲
HDX = 1, ┆84┆half Duplex, der testes på carrier ↓
┆19┆┆9e┆┄┄før der sættes request to send.↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆6. DIAGNOSTICERING↲
↲
┆84┆RC855 IBM 3270 BSC emulatoren omfatter programmer til ↓
┆19┆┆89┆┄┄diagnosticerende test (jvf. afsnit 6.1) samt systemover┄↓
┆19┆┆89┆┄┄vågning (jvf. afsnit 6.2). Testprogrammerne kan benyttes ↓
┆19┆┆89┆┄┄umiddelbart efter indlæsning af emulatoren; systemover┄↓
┆19┆┆89┆┄┄vågningen kan benyttes på ethvert tidspunkt under emula┄↓
┆19┆┆89┆┄┄torens drift.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆6.1 Diagnosticerende test↲
↲
┆84┆For at få adgang til testprogrammerne skal man taste et ↓
┆19┆┆89┆┄┄'d' indenfor to sekunder efter indlæsningen af selve ↓
┆19┆┆89┆┄┄emulatorprogrammellet, der afsluttes med identifika┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tionsmeddelelsen (se afsnit 3.1).↲
↲
┆84┆Når testprogrammet kaldes frem, vises test-menu bille┄↓
┆19┆┆89┆┄┄det. Den første linie indeholder emulatorens versions┄↓
┆19┆┆89┆┄┄nummer; de øvrige viser de testprogrammer, der kan ↓
┆19┆┆89┆┄┄vælges.↲
↲
┆a1┆Testprogramvalg↲
↲
┆84┆De enkelte testprogrammer vælges ved tryk på en PA tast ↓
┆19┆┆89┆┄┄som anført i menu-billedet. Et testprogram afsluttes ved ↓
┆19┆┆89┆┄┄valg af et nyt testprogram eller ved tryk på CLEAR ↓
┆19┆┆89┆┄┄tasten, hvilket bevirker, at menu-billedet igen vises på ↓
┆19┆┆89┆┄┄terminalen.↲
↲
Valg: Tryk PA tast som anført i menu↲
Afslut: CLEAR tast eller nyt valg.↲
↲
┆84┆Testprogrammerne er beskrevet i de efterfølgende under┄↓
┆19┆┆89┆┄┄afsnit.↲
↲
┆a1┆Hard-copy↲
↲
┆84┆Medens testprogrammerne er aktive, kan der fås en ↓
┆19┆┆89┆┄┄udskrift af skærmbilledet ved at trykke på ↓
┆19┆┆89┆┄┄UDSKRIFTtasten, forudsat at der er en skriver (fysisk) ↓
┆19┆┆89┆┄┄tilkoblet til den terminal, hvor testprogrammerne ↓
┆19┆┆89┆┄┄udføres.↲
↲
┆a1┆Afslutning af de diagnosticerende testprogrammer↲
↲
┆84┆Det enkelte testprogram kan afsluttes ved tryk på CLEAR ↓
┆19┆┆89┆┄┄tasten som beskrevet ovenfor, hvorved der returneres til ↓
┆19┆┆89┆┄┄menu-billedet - trykkes på CLEAR tasten en gang til, når ↓
┆19┆┆89┆┄┄menu-billedet vises, afsluttes testfasen og terminalen ↓
┆19┆┆89┆┄┄fortsætter automatisk med normal emulator drift.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆6.1.1 Test af tegnsæt↲
↲
┆84┆Testen omfatter visning af en testlinie, de grafiske ↓
┆19┆┆89┆┄┄tegn i tegnsættet og EBCDIC kodesættet (sidstnævnte dog ↓
┆19┆┆89┆┄┄kun, når testen udføres på en primær terminal).↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d8┆↓
┆a1┆Testvalg↲
↲
Tryk på PA1 tasten.↲
↲
┆a1┆Beskrivelse af testlinien↲
↲
┆84┆I testlinien benyttes alle de mulige attribut-tegn til ↓
┆19┆┆89┆┄┄at danne en række felter som indikeret ved de viste ↓
┆19┆┆89┆┄┄tegn. Ved at flytte cursoren til de enkelte felter og ↓
┆19┆┆89┆┄┄udføre de betjeninger, som beskrives i det følgende, kan ↓
┆19┆┆89┆┄┄alle attribut-funktioner afprøves.↲
↲
P V PH VH PB VB PN UN ? ND↲
↲
udgør testlinien (ND ses dog ikke). Iøvrigt gælder:↲
↲
┆a1┆Beskyttede felter: P PH PB PN↲
↲
┆84┆Indtastning af data skulle ikke være muligt. øvrige ↓
┆19┆┆89┆┄┄kendetegn for disse felter:↲
↲
P vises med lav intensitet↲
PH vises med høj intensitet↲
PB vises blinkende↲
PN ┆84┆automatisk overspringning. Forsøger man at flytte ↓
┆19┆┆8d┆┄┄cursoren til dette felt, skulle den automatisk ↓
┆19┆┆8d┆┄┄springe hen til næste felt.↲
↲
┆a1┆Ikke-beskyttede felter: V VH VB↲
↲
┆84┆Indtastning af data (alfabetiske og numeriske) skulle ↓
┆19┆┆88┆┄┄være muligt. De indtastede data skulle vises i overens┄↓
┆19┆┆88┆┄┄stemmelse med de øvrige kendetegn for disse felter:↲
↲
V vises med lav intensitet↲
VH vises med høj intensitet↲
VB vises blinkende↲
↲
┆a1┆Numerisk ikke-beskyttet felt: UN↲
↲
┆84┆Kun indtastning af numeriske dcata skulle være mulig, ↓
┆19┆┆88┆┄┄forudsat at NUM parameteren er sat til 1.↲
↲
┆a1┆Cursor valgbar felt: ? S↲
↲
┆84┆Flyt cursoren til feltet og tryk på CURSR SELCT tasten, ↓
┆19┆┆88┆┄┄"?" tegnet skulle skifte til ">" tegnet - og omvendt.↲
↲
┆a1┆Usynligt felt: ND↲
↲
┆84┆Til højre for cursor valgbar feltet findes et usynligt ↓
┆19┆┆88┆┄┄felt (Non-Display) med teksten ND - som altså ikke vises.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆6.1.2 Test af skærmbillede↲
↲
┆84┆Denne test findes ikke på en DATEX-tilsluttet primær ↓
┆19┆┆88┆┄┄terminal, men man kan i stedet anvende den udvidede ↓
┆19┆┆88┆┄┄selvtest.↲
↲
Skærmbilledet fyldes med tegn.↲
↲
┆a1┆Testvalg↲
↲
Tryk på PA2 tasten.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆6.1.3 Loopback test↲
↲
┆84┆Denne test er kun anvendelig på en primær terminal, og ↓
┆19┆┆88┆┄┄findes i en udgave for DATEL-tilsluttede terminaler, og ↓
┆19┆┆88┆┄┄en anden udgave for DATEX-tilsluttede terminaler. I begge ↓
┆19┆┆88┆┄┄tilfælde udføres en loopback test på LINE I forbindelsen ↓
┆19┆┆88┆┄┄til modem eller DCE, idet nogle testblokke transmitteres, ↓
┆19┆┆88┆┄┄hvorved status for nogle af V.24 respektive X.21 signa┄↓
┆19┆┆88┆┄┄lerne vises.↲
↲
┆a1┆Forudsætninger↲
↲
┆84┆Den primære terminal skal være tilsluttet et modem eller ↓
┆19┆┆88┆┄┄DCE, som skal være forsynet med en loopback testkontakt, ↓
┆19┆┆88┆┄┄der skal stilles i ON position.↲
↲
┆a1┆Testvalg↲
↲
┆84┆På DATEL-tilsluttet terminal: tryk på PA3 tasten.↲
På DATEX-tilsluttet terminal: tryk på PA2 tasten.↲
↲
┆a1┆Valg af testmåde↲
↲
┆84┆På en DATEL-tilsluttet primær terminal kan loopback ↓
┆19┆┆88┆┄┄testen arbejde på to måder, der kan vælges ved brug af PF ↓
┆19┆┆88┆┄┄taster efter at testen er valgt med PA3 tasten.↲
↲
PF10 ┆84┆Enkel test. En blok transmitteres/modtages. Resultat ↓
┆19┆┆8d┆┄┄og status for kontrolsignalerne vises.↲
↲
PF11 ┆84┆Løbende test. Der transmitteres/modtages løbende ↓
┆19┆┆8d┆┄┄testblokke. Status for kontrolsignalerne vises og ↓
┆19┆┆8d┆┄┄for hver blok vises resultatet.↲
↲
┆84┆Den løbende test afsluttes ved at benytte SHIFT ↓
┆19┆┆8d┆┄┄RESET tasterne.↲
↲
┆a1┆DATEL-tilsluttet terminal, loopback test┆e1┆:↲
↲
┆a1┆Testmeddelelse Betydning┆05┆↲
↲
DSR = <status> - ┆84┆data set ready signal; status ↓
┆19┆┆a2┆┄┄kan være ON eller OFF.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆a1┆Testmeddelelse Betydning┆05┆↲
↲
DCD = <status> - ┆84┆data carrier detect signal; ↓
┆19┆┆a2┆┄┄status kan være ON eller OFF.↲
↲
RFS = <status> - ┆84┆ready for sending signal; ↓
┆19┆┆a2┆┄┄status kan være ON eller OFF.↲
↲
Result = <meddelelse> - ┆84┆loopback testmeddelelse, kan ↓
┆19┆┆a2┆┄┄være:↲
- transmit timeout↲
- receive timeout↲
- ┆84┆data error (data modtaget ↓
┆19┆┆a4┆┄┄ikke lig data transmitteret)↲
- ok↲
↲
┆a1┆DATEX-tilsluttet terminal, loopback test:↲
↲
┆a1┆Testmeddelelse Betydning┆05┆↲
↲
R = <status> - ┆84┆receive data. <status> kan være ↓
┆19┆┆a2┆┄┄ON eller OFF. <status> vil være ↓
┆19┆┆a2┆┄┄ON når testknappen på DCE'en er ↓
┆19┆┆a2┆┄┄inde.↲
↲
I = <status> - ┆84┆indikator for forbindelse. ↓
┆19┆┆a2┆┄┄<status> kan være ON eller OFF. ↓
┆19┆┆a2┆┄┄<status> vil være ON når test┄↓
┆19┆┆a2┆┄┄kanppen på DCE'en er inde.↲
↲
Result = <meddelelse> - ┆84┆loopback testmeddelelse. <med┄↓
┆19┆┆a2┆┄┄delelse> kan være:↲
- ┆84┆transmit timeout (ingen ↓
┆19┆┆a4┆┄┄klokke fra DCE'en)↲
- ┆84┆receive timeout (data er ikke ↓
┆19┆┆a4┆┄┄sendt tilbage)↲
- ┆84┆data error (forvanskning af ↓
┆19┆┆a4┆┄┄data)↲
- ok↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆6.2 Systemovervågning↲
↲
┆84┆Systemovervågningsfunktionerne kontrolleres ved hjælp af ↓
┆19┆┆89┆┄┄flag. Hver af attentiontasterne PA1-5 og PF10-14 repræ┄↓
┆19┆┆89┆┄┄senterer et flag. Flag sættes (funktion startes) og ↓
┆19┆┆89┆┄┄slettes (funktion afsluttes) som følger:↲
↲
Sætte flag: CTRL <flag-tast>↲
Slette flag: CTRL SHIFT <flag-tast>↲
↲
┆a1┆PA1-flag↲
↲
┆84┆PA1-flaget har en overordnet funktion. Når det er sat, ↓
┆19┆┆89┆┄┄slettes skærmbilledet og derefter vises kun output fra ↓
┆19┆┆89┆┄┄systemovervågningen. Emulatoren fortsætter med at arbej┄↓
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆19┆┆89┆┄┄de, men benytter altså ikke skærmen. Omvendt kan system┄↓
┆19┆┆89┆┄┄overvågningsfunktionerne også aktiveres med deres indi┄↓
┆19┆┆89┆┄┄viduelle flag, uden at de benytter skærmen (dvs. PA1-↓
┆19┆┆89┆┄┄flag ┆a1┆ikke┆e1┆ sat, ingen output vises fra systemovervågnin┄↓
┆19┆┆89┆┄┄gen).↲
↲
┆a1┆Hard-copy↲
↲
┆84┆Når der er en skriver tilkoblet terminalen (fysisk ↓
┆19┆┆89┆┄┄tilkoblet, ikke hard-copy skriver i klynge) og PDN ↓
┆19┆┆89┆┄┄parameteren ikke er 0, kan der fås en udskrift af ↓
┆19┆┆89┆┄┄skærm┄billedet (kaldt frem med PA1-flag tasten) ved at ↓
┆19┆┆89┆┄┄trykke på CTRL UDSKRIFTtasterne.↲
↲
↲
┆b0┆┆a1┆6.2.1 Registreringsfunktion↲
↲
┆84┆Den primære terminal kan registrere - og udskrive på ↓
┆19┆┆89┆┄┄skærmen - kommunikationen på LINE I forbindelsen til ↓
┆19┆┆89┆┄┄værtsdatamaten eller kontrolenheden. Registreringen ↓
┆19┆┆89┆┄┄omfatter modtagne og afsendte datablokke, og for DATEL-↓
┆19┆┆89┆┄┄tilsluttede terminaler tillige visse fejl i forbindelse ↓
┆19┆┆89┆┄┄med modtagning, samt information om polling af (fore┄↓
┆19┆┆89┆┄┄spørgsler til) andre primære terminaler på linien. For ↓
┆19┆┆89┆┄┄DATEX-tilsluttede primær terminaler registreres desuden ↓
┆19┆┆89┆┄┄foretagne og modtagne opkald, samt fejl under opkald.↲
↲
┆84┆En sekundær terminal kan registrere - men ikke udskrive ↓
┆19┆┆89┆┄┄- kommunikationen på RC-CIRCUIT forbindelsen til den ↓
┆19┆┆89┆┄┄primære terminal.↲
↲
┆a1┆Betjening↲
↲
PA2-flag: ┆84┆Sættes for at registrere modtagne/afsendte ↓
┆19┆┆93┆┄┄data, samt (for DATEX-tilsluttet primær termi┄↓
┆19┆┆93┆┄┄nal) foretagne og modtagne opkald.↲
PA3-flag: ┆84┆Anvendes kun med DATEL-tilsluttet primær ↓
┆19┆┆93┆┄┄terminal. Sættes for at registrere genkendte ↓
┆19┆┆93┆┄┄poll/select sekvenser til andre primær termi┄↓
┆19┆┆93┆┄┄naler.↲
↲
┆a1┆Skærmbillede↲
↲
┆84┆Resten af dette underafsnit beskriver primær terminalens ↓
┆19┆┆89┆┄┄skærmbillede i forbindelse med udskrivning af den regi┄↓
┆19┆┆89┆┄┄strerede kommunikation.↲
↲
┆84┆Skrivning på skærmen foregår cyklisk (wrapning) og ↓
┆19┆┆89┆┄┄rulning forekommer således ikke.↲
↲
┆84┆Den øjeblikkelige position for skrivning vises med ↓
┆19┆┆89┆┄┄markeringen '<<' (den følgende registreringsmeddelelse ↓
┆19┆┆89┆┄┄skrives altså fra denne markering og mod højre og marke┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ringen flytter herunder også mod højre). Meddelelserne ↓
┆19┆┆89┆┄┄består af små tekststrenge efter hinanden. De forskel┄↓
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆19┆┆89┆┄┄lige tekststrenge og deres betydning er beskrevet i det ↓
┆19┆┆89┆┄┄følgende.↲
↲
┆84┆Registrering af foretagne og modtagne opkald (gælder kun ↓
┆19┆┆89┆┄┄DATEX-tilsluttet primær terminal) vil blive præsenteret ↓
┆19┆┆89┆┄┄med følgende tekststrenge:↲
↲
┆a1┆Tekststreng Betydning┆05┆↲
↲
C> <datex-nr> - ┆84┆opkald til <datex-nr>, der er ↓
┆19┆┆a2┆┄┄gået igennem. Hvis dette genta┄↓
┆19┆┆a2┆┄┄ges, uden at der vises data, ↓
┆19┆┆a2┆┄┄skyldes det, at forbindelsen ↓
┆19┆┆a2┆┄┄øjeblikkeligt afbrydes fra den ↓
┆19┆┆a2┆┄┄anden ende (kontrolenheden ↓
┆19┆┆a2┆┄┄kender ikke terminalen).↲
↲
C> seq-error <cp-kode> <datex-nr>↲
- ┆84┆opkald til <datex-nr>, der ikke ↓
┆19┆┆a2┆┄┄er gået igennem. <cp-kode> ↓
┆19┆┆a2┆┄┄fortæller, hvorfor opkaldet ↓
┆19┆┆a2┆┄┄ikke lykkedes (se bilag C_. ↓
┆19┆┆a2┆┄┄Hvis der i stedet for <cp-kode> ↓
┆19┆┆a2┆┄┄vises to kasser, betyder dette, ↓
┆19┆┆a2┆┄┄at terminalen ikke har forbin┄↓
┆19┆┆a2┆┄┄delse til datanettet.↲
↲
C> timeout <datex-nr> - ┆84┆opkald til <datex-nr> har stået ↓
┆19┆┆a2┆┄┄for længe i kø uden at få ↓
┆19┆┆a2┆┄┄forbindelse.↲
↲
C> bt-error <datex-nr> - ┆84┆opkald til <datex-nr>, der er ↓
┆19┆┆a2┆┄┄gået igennem, men B-identen er ↓
┆19┆┆a2┆┄┄ikke = <datex-nr>.↲
↲
C< <datex-nr> - ┆84┆modtaget opkald fra <datex-nr>, ↓
┆19┆┆a2┆┄┄der er gået igennem.↲
↲
C< - ┆84┆modtaget opkald, der er gået ↓
┆19┆┆a2┆┄┄igennem, men som mangler A-↓
┆19┆┆a2┆┄┄ident (afsenders adresse). Hvis ↓
┆19┆┆a2┆┄┄dette skulle ske, må man hen┄↓
┆19┆┆a2┆┄┄vende sig til DATEX datanet ↓
┆19┆┆a2┆┄┄centralen, da DATEX terminalen ↓
┆19┆┆a2┆┄┄altid skal have A-ident udleve┄↓
┆19┆┆a2┆┄┄ret.↲
↲
┆84┆De nedenfor viste tekststrenge kan (med nogle få undta┄↓
┆19┆┆89┆┄┄gelser) forekomme både på DATEL-tilsluttede og på DATEX-↓
┆19┆┆89┆┄┄tilsluttede primær terminaler:↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆a1┆Teksstreng Betydning┆05┆↲
↲
R-ENQ↲
R-EOT↲
R-NAK↲
R-RVI Den viste sekvens er modtaget.↲
R-ACK0 (For en nærmere forklaring ↲
R-ACK1 henvises til ref. (3)).↲
R-WACK↲
R-DEOT↲
R-TTD↲
↲
R-tx: <hex> ┆84┆Tekst er modtaget; de første 20 ↓
┆19┆┆a0┆┄┄tegn af den modtagne tekst vises ↓
┆19┆┆a0┆┄┄i hexadecimal form.↲
↲
R-pl <hex> Poll eller select er modtaget;↲
R-sl <hex> ┆84┆enhedens adresse vises i hexade┄↓
┆19┆┆a0┆┄┄cimal form.↲
↲
R-timeout Timeout på modtagning.↲
↲
R-CRCerror ┆84┆Tekst korrekt modtaget, dog med ↓
┆19┆┆a0┆┄┄CRC fejl.↲
↲
R-overrun ┆84┆For lang en tekst er modtaget ↓
┆19┆┆a0┆┄┄(overskridcer 3840 tegn). Mulig┄↓
┆19┆┆a0┆┄┄vis på grund af dårlig modtag┄↓
┆19┆┆a0┆┄┄ning, der har umuliggjort genken┄↓
┆19┆┆a0┆┄┄delse af ETB/ETX tegn.↲
↲
R-syntax Tekst modtaget uden STX.↲
↲
R-no_poll ┆84┆Ialt 50 poll/select sekvenser til ↓
┆19┆┆a0┆┄┄andre CU'er er genkendt, uden at ↓
┆19┆┆a0┆┄┄terminalens egen CU nummer er ↓
┆19┆┆a0┆┄┄forekommet (svarer til 'system ↓
┆19┆┆a0┆┄┄not available').↲
↲
R-pl/sl <hex> ┆84┆Poll eller select sekvens til en ↓
┆19┆┆a0┆┄┄anden CU er genkendt. Adressen på ↓
┆19┆┆a0┆┄┄den anden CU vises i hexadecimal ↓
┆19┆┆a0┆┄┄form. Forekommer kun, hvis PA3-↓
┆19┆┆a0┆┄┄flaget er sat.↲
↲
T> <hex> ┆84┆En transmitteret sekvens vises i ↓
┆19┆┆a0┆┄┄hexadecimal form, dog vises kun ↓
┆19┆┆a0┆┄┄højst de første 20 tegn. Omfatter ↓
┆19┆┆a0┆┄┄alle slags sekvenser, ikke blot ↓
┆19┆┆a0┆┄┄tekst transmissioner.↲
↲
T>timeout ┆84┆Timeout på transmission. Typisk ↓
┆19┆┆a0┆┄┄på grund af manglende transmitter ↓
┆19┆┆a0┆┄┄clock eller CTS signal fra modem.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆a1┆┆b0┆6.2.2 ┆a1┆Statistik↲
↲
┆84┆En række statistiske tællinger foregår automatisk så ↓
┆19┆┆89┆┄┄længe emulatoren er i drift. For primær terminalens ↓
┆19┆┆89┆┄┄vedkommende vedrører tællingerne informationer fra IBM ↓
┆19┆┆89┆┄┄3270 BSC kommunikationen (LINE I forbindelsen til værts┄↓
┆19┆┆89┆┄┄datamaten eller kontrolenheden), og for DATEX-tilslut┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ning desuden opkald. For sekundære terminalers vedkom┄↓
┆19┆┆89┆┄┄mende vedrører tællingerne informationer fra RC-CIRCUIT ↓
┆19┆┆89┆┄┄kommunikationen til primær terminalen.↲
↲
┆84┆Fra release 3.2 af primær terminalen vil statistikken ↓
┆19┆┆89┆┄┄endvidere omfatte 14 tællere vedrørende informationer ↓
┆19┆┆89┆┄┄fra RC-CIRCUIT.↲
↲
┆84┆Primær terminal informationerne vises som 6 tællere ↓
┆19┆┆89┆┄┄(DATEL-tilsluttet) med hexadecimale værdier (fra '0000' ↓
┆19┆┆89┆┄┄til 'FFFF'), eller som 10 tællere og en cp-kode (DATEX-↓
┆19┆┆89┆┄┄tilsluttet), hvor de 10 tællere har hexadecimale værdier ↓
┆19┆┆89┆┄┄(fra '0000' til 'FFFF') og cp-koden er to decimale ↓
┆19┆┆89┆┄┄cifre. Sekundær terminal informationerne vises som 11 ↓
┆19┆┆89┆┄┄tællere med hexadecimale værdier (de 9 første fra '00' ↓
┆19┆┆89┆┄┄til 'ff', og de 2 sidste fra '0000' til 'FFFF').↲
↲
┆a1┆Betjening↲
↲
┆84┆PA4-flag: sættes for at vise tællerne.↲
↲
┆a1┆Skærmbillede↲
↲
┆84┆På en DATEL-tilsluttet terminal vises tællerne på føl┄↓
┆19┆┆89┆┄┄gende måde:↲
↲
S<<aaaa><bbbb><cccc><dddd><eeee><ffff>↲
<<ll><mm><nn><oo><pp><qq><rr><ss><tt><uu><vv><ww>↲
<xx><yy>>↲
↲
┆84┆og på en DATEX-tilsluttet terminal vises tællerne på ↓
┆19┆┆89┆┄┄følgende måde:↲
↲
S<<aaaa><bbbb><cccc><dddd><eeee><ffff><gggg><hhhh>↲
<iiii><jjjj><kk>↲
><ll><mm><nn><oo><pp><qq><rr><ss><tt><uu><vv><ww>↲
<xx><yy>>>↲
↲
- idet:↲
↲
<aaaa> tekstblokke transmitteret↲
<bbbb> tekstblokke modtaget uden fejl↲
<cccc> timeout på modtagning↲
<dddd> timeout på modtagne polls↲
<eeee> negative acknowledgements (NAK's) modtaget↲
<ffff> tekstblokke modtaget med fejl (CRC fejl)↲
<gggg> antal opkaldsforsøg↲
<hhhh> antal kald, der er gået igennem↲
<iiii> antal opkald, der er stillet i kø↲
<jjjj> antal modtagne opkald↲
<kk> ┆84┆senest modtagne cp-kode (ikke en tæller, se bilag ↓
┆19┆┆90┆┄┄C)↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆84┆Hver af tællerne repræsenterer antallet af forekomster ↓
┆19┆┆89┆┄┄siden sidste visning på skærmbilledet, dvs. tællerne ↓
┆19┆┆89┆┄┄nulstilles ved visning (PA4-flag sættes). Akkummulerede ↓
┆19┆┆89┆┄┄værdier opnås således ved sammentælling af alle viste ↓
┆19┆┆89┆┄┄sæt af tællerværdier.↲
↲
På en sekundær terminal vises tællerne på følgende måde:↲
↲
S<<aa><bb><cc><dd><ee><ff><gg><hh><ii><jjjj><kkkk>>↲
↲
hvor↲
↲
<aa> timeout på modtagning af polls (5 sekunder)↲
<bb> bloklængdefejl eller format fejl↲
<cc> checksum fejl i modtaget blok↲
<dd> data overløb ved modtagelse↲
<ee> ┆84┆forkert sekevensnummer i modtaget blok (retrans┄↓
┆19┆┆90┆┄┄mission)↲
<ff> ┆84┆illegal bloklængde (længdefelt passer ikke til ↓
┆19┆┆90┆┄┄antal modtagne data bytes)↲
<gg> data overløb ved transmission↲
<hh> 'master reset' modtaget↲
<ii> timeout ved transmit↲
<jjjj> antal tekstblokke modtaget uden fejl↲
<kkkk> antal tekstblokke afsendt uden fejl↲
↲
┆84┆På primær terminalen fra release 3.2 og fremefter, ↓
┆19┆┆89┆┄┄betyder tællerne:↲
↲
<ll> ikke i brug↲
<mm> timeout på modtagning↲
<nn> format fejl ved modtagning↲
<oo> modtaget blok for stor↲
<pp> modtaget blok for lille↲
<qq> ┆84┆illegal bloklængde ved modtagning (længdefejlt ↓
┆19┆┆90┆┄┄passer ikke til modtaget data blok)↲
<rr> checksum fejl i modtaget blok↲
<ss> data overløb ved modtagning↲
<tt> data overløb ved transmission↲
<uu> timeout ved transmission↲
<vv> antal retransmissioner overskredet↲
<ww> forkert sekvensnummer i modtaget blok↲
<xx> reset fejl ('master reset')↲
<yy> ikke klar til modtagning↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆A. REFERENCER↲
↲
(1) RCSL Nr. 42-i2046:↲
┆a1┆RC855 Betjeningsvejledning↲
Henning Christensen, Maj 1982↲
┆a1┆┆84┆Resume┆e1┆: Betjeningsvejledning til RC855 work sta┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄tion/display station. Beskrivelse af: sammenkoblin┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄ger og betjeningskontakter; tastatur; start-proce┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄durer. Dækker de generelle aspekter og skal anven┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄des i sammenhæng med den øvrige dokumentation til ↓
┆19┆┆8e┆┄┄applikationen.↲
↲
(2) RCSL Nr. 42-i2365:↲
┆a1┆┆84┆RC855 IBM 3270 BSC Emulator, Installationsvejled┄↓
┆19┆┆8e┆┄┆84┆ning↲
Max Larsen, Juli 1983↲
┆84┆┆a1┆Resume┆e1┆: Denne manual beskriver, hvorledes RC855 IBM ↓
┆19┆┆8e┆┄┄3270 BSC Emulatoren installeres på en RC855, der ↓
┆19┆┆8e┆┄┄arbejder med CP/M operativsystemet.↲
↲
(3) RCSL No 42-i2156:↲
┆a1┆RC855 IBM 3270 BSC Emulator, Reference Manual↲
Pierce C. Hazelton, November 1982↲
┆a1┆┆84┆Abstract:┆e1┆ Reference manual for RC855 IBM 3270 BSC ↓
┆19┆┆8e┆┄┄Emulator. Describes: operational characteristics of ↓
┆19┆┆8e┆┄┄display terminal, keyboard, magnetic ID-card reader ↓
┆19┆┆8e┆┄┄and skriver; communication with host computer; ↓
┆19┆┆8e┆┄┄commands and responses; character codes; and V.24 ↓
┆19┆┆8e┆┄┄connections.↲
↲
(4) RCSL Nr. 42-i2337:↲
┆a1┆┆84┆RC855 IBM 3270 BSC DATEX Emulator, Betjeningsvej┄↓
┆19┆┆8e┆┄┆84┆ledning↲
Max B. Larsen, Juli 1983↲
┆84┆┆a1┆Resume┆e1┆: Betjeningsvejledning for RC855 IBM 3270 ↓
┆19┆┆8e┆┄┄DATEX Emulator. Beskriver i supplement til RC855 ↓
┆19┆┆8e┆┄┄IBM 3270 BSC Emulator (RCSL Nr. 42-i2462): tastatu┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄rets funktioner, betjeningsprocedurer, emulatormed┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄delelser, terminalkonfiguration, diagnosticering. ↓
┆19┆┆8e┆┄┄Omhandler de konkrete aspekter i emulatorbetjenin┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄gen og skal benyttes i sammenhæng med dokumentation ↓
┆19┆┆8e┆┄┄vedr. installation af programmel, applikationsbe┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄tjening og teknisk referencemateriale.↲
↲
(5) RCSL Nr. 99-109714:↲
┆a1┆RC890 Control Unit┆e1┆↲
┆a1┆Operating and System Customization Manual↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆B. KLYNGE- OG ENHEDSADRESSERING↲
↲
┆84┆Følgende tabel viser sammehængen mellem CU-nummer og ↓
┆19┆┆89┆┄┄enhedsnummer og de tilsvarende hexadecimale adresser, de ↓
┆19┆┆89┆┄┄benyttes i poll/selection sekvenser. Jævnfør underaf┄↓
┆19┆┆89┆┄┄snittene 5.1.2 og 5.1.3.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆C. ┆84┆CAL PROGRESS KODER (CP-KODER) FOR DATEX TILSLUTTEDE ↓
┆19┆┆89┆┆81┆┆86┆TERMINALER↲
↲
┆84┆I tilfælde, hvor meddelelser i statuslinien kræver en ↓
┆19┆┆89┆┄┄nøjere undersøgelse, kan den sidst modtagne CP-kode ↓
┆19┆┆89┆┄┄findes ved at fremkalde primær terminalens statistikker ↓
┆19┆┆89┆┄┄som beskrevet i kapitel 6, underafsnit 6.2.2.↲
↲
┆a1┆kode betydning kommentar┆05┆↲
02 viderestillet understøttes ikke↲
03 stillet i kø ┆84┆gennemstilles når der er ledigt↲
20 mislykket opkald ↲
21 optaget ┆84┆B-terminal optaget af en anden ↓
┆19┆┆a0┆┄┄forbindelse↲
22 procedurefejl opkaldsprocedure ikke fulgt↲
23 transmissions- der er opstået fejl i opkalds-↲
fejl ┆84┆signalerne under transmissionen ↓
┆19┆┆a0┆┄┄til datanet centralen↲
41 adgang spærret ┆84┆A- og B-terminal kan ikke forbin┄↓
┆19┆┆a0┆┄┄des, B-terminal kan være spærret↲
42 nummerændring ┆84┆B-terminalens nummer er nyligt ↓
┆19┆┆a0┆┄┄ændret↲
43 ikke tilgængelig B-nummer findes ikke↲
44 modtager ude af B-terminal svarer ikke↲
drift↲
45 modtager spærret ┆84┆B-terminal arbejder i lokalstil┄↓
┆19┆┆a0┆┄┄ling↲
46 fejl hos mod- B-terminal ude af drift↲
tager↲
47 strømafbrydelse ┆84┆strømafbrydelse hos kaldte DCE↲
48 ugyldigt opkald ┆84┆bestilling af ekstra tjeneste ↓
┆19┆┆a0┆┄┄umulig↲
49 fejl på modt. fejl på abonnentledningen til B-↲
lokalstrækning terminal↲
52 uens hastigheds- B-terminal hører til anden has-↲
klasse ┆84┆tighedsklasse↲
60 netproblem ┆84┆kan forekomme i stedet for 61, 63 ↓
┆19┆┆a0┆┄┄se nedenfor↲
61 net overbelastet ┆84┆midlertidig overbelastning af ↓
┆19┆┆a0┆┄┄nettet↲
63 netfejl ┆84┆fejl i nettet mellem datanetcen- ↓
┆19┆┆a0┆┄┄tralen og B-terminal↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆D. KONFIGURERINGSPROGRAMMETS SKÆRMBILLEDE↲
↲
┆a1┆Skærmbillet på en DATEL-tilsluttet primær terminal┆e1┆:↲
↲
KBL : CP : DPC : NFR : NUM : CS :↲
↲
PDN : PDL : PLS : CF : MPL : PM :↲
↲
CU : DDN : HCP : LD :↲
↲
BRM : PTM :↲
↲
┆a1┆Skærmbilledet på en DATEX-tilsluttet primær terminal┆e1┆:↲
↲
KBL : CP : DCP : NFR : NUM : CS :↲
↲
PDN : PDL : PLS : CF : MPL : PM :↲
↲
DDN : HCP : PTM : LD :↲
↲
DHL :↲
↲
DX1 : DX2 :↲
↲
DX3 : DX4 :↲
↲
┆a1┆Skærmbilledet på en sekundær terminal┆e1┆:↲
↲
KBL : CP : DPC : NFR : NUM :↲
↲
PDN : PDL : PLS : CF : MPL : PM :↲
↲
SA : DDN : HCP : LD :↲
↲
BRM : PTM :↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆┆a1┆E. ┆84┆KORTFATTET PROBLEMANALYSE FOR DATA-TILSLUTTEDE TERMI┄↓
┆19┆┆89┆┆81┆┆86┆NALER↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆1a┆┆1a┆a bytes)↲
<gg> data overløb ved transmission↲
<hh> '