|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: MIKADOS |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about MIKADOS Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 11232 (0x2be0)
Notes: Mikados TextFile, Mikados_K
Names: »APPC«
└─⟦98735d749⟧ Bits:30007443 8" floppy ( TEXT ) vedr. matematik i skibsindustrien
└─⟦this⟧ »APPC«
%__________
APPENDIKS C.
%________________________
DANSK SKIBSVÆRFTSINDUSTRI.
Dette appendiks indeholder en oversigt over branchens nationale såvel som
internationale betydning, især baseret på statistiske materialer.
%___________________________
Den internationale betydning.
I "Dansk værftsindustri redegørelse april 1979" udarbejdet af Handelsministe-
riets kontaktudvalg vedrørende skibsværftindustrien (HKVS) kan man læse:"li-
gesom den øvrige verdens skibsbygningsindustri er de danske værfters situa-
tion præget af den verdensomspændende krise inden for skibsbygningsindustri
med de problemer, som heraf følger med at erhverve nye ordrer på skibe til at
kunne skabe den tilstrækkelige produktion, som grundlag for værfternes fort-
satte virksomhed. I løbet af de senere år er problemerne accentueret, efter-
hånden som ordrebeholdningerne opbygget i de gunstigere år for værfterne
gradvist er svundet ind, og nytilgangen af ordrer fortsat har været- og er
meget begrænset.".
Den internationale værftskrise kan illustreres ved det dramatiske fald i
værfternes ordrebeholdninger i de sidste 4-5 år:
ultimo 1974 1975 1976 1977 1978
mill.BRT. 133 82 55 37 26
Årsagerne til dette fald er naturligvis mange, men HKVS nævner den mindre
vækst i olieforbruget, faldet i dollar-kursen (medfører mindre indtjening
for redere) og frem for alt "rederiernes helt overdrevne beordringer af
tankskibe frem til 1973". Det fik som konsekvens at man mange steder (især
i Japan, Sydkorea, Spanien og Brasilien) udvidede værftskapaciteten og så-
ledes indrettede sig på et produktionsniveau, som var helt urealistisk. I
Danmark faldt således fra 1967 til -77 tørlastskibenes andel af den samlede
handelsflådes tonnage fra 53.2% til 38.5%, mens tankskibenes andel i samme
periode steg fra 36.1% til 53% (Statistisk 10-års oversigt). Og det er for-
hold som ikke bare gælder for DK, men også for verdens tonnage som helhed
(HKSV).
@
Afleveringer fra verdens skibsværfter:
1970 1973 1974 1975 1976 1977 1978
Mill.BRT. 21 30 34 28 18
_________________________________________________________________________
Denne voldsomme nedgang i afleveringerne i 1977 og 78 (og 79) afspejler i-
midlertid ikke helt en tilsvarende nedgang i aktiviteten på værfterne. Af-
leveringerne af store tankskibe og bulk-carriers er nemlig delvist blevet
erstattet af andre skibstyper med en større forarbejdningsgrad/BRT.
P.g.a. den meget store nybygningsproduktion er verdens samlede handelsflåde
steget kraftigt (228 mill.BRT. i 1970, 406 mill.BRT. i 1978), så der idag er
et stort tonnageoverskud. Af verdens samlede tonnage er 7% af tankskibene og
2% af tørlastskibene oplagt, mens en betydelig del af især tankskibsflåden
sejler med nedsat fart (april 79). Det er derfor oplagt at behovet for nybyg-
ninger i de nærmeste år vil være beskedent og man (OECD-skibsbygningsgruppe
samt forskellige værftssammenslutninger: japanske, vesteuropæiske, tyske,
svenske) forventer først en rimelig balance imellem udbud og efterspørgsel
engang i 1983 eller 84.
Men hvordan har dansk skibsbygningsindustri klaret sig i denne krise, hvor
kampen om at sikre sig ordrer har "antaget næsten panikagtig karakter i mange
lande"?
Da værftkrisen begyndte måtte danske værfter hurtigere end de fleste andre
lande reducere beskæftigelsen og produktionen. Det gjaldt især for de 2 stør-
ste værfter: Lindø og B&W. Lindø havde specialiseret sig i bygning af større
tankskibe, mens B&W's produktion hidtil næsten udelukkende var gået til eks-
port.
Danske værfters nybygningsbeskæftigelse:
ult. 75 ult. 76 medio 78 ændring
____________________________________________________________
antal mand 16600 13400 11800 -29%
____________________________________________________________
Kun i Vesttyskland og Sverige er beskæftigelsen blevet reduceret i lignen-
de grad, i Europa som helhed er den blevet reduceret fra 296000 ult. 1975
til 246000 medio 1978 eller ca. 17%.
@
Relativ fordeling af de europæiske W.P.6-landes afleveringer og
ordrebeholdninger pr. 31. dec. 1978:
I ordre 31.12.78
Afleveringer: for aflevering i:
____________________________________ ________________
1973-75 1976 1977 1978 1979 1980
procent gnstl.
_____________________________________________________________________
V.Tyskland 19.2 21.1 19.0 18.5 9.0 2.3
Belgien 1.9 1.8 1.0 2.7 2.7 3.7
Danmark 6.1 5.8 6.2 6.7 6.6 6.3
Frankrig 12.1 14.5 10.0 7.7 9.7 14.3
Irland 0.2 0.2 0.3 - 0.3 -
Italien 4.9 4.1 5.6 5.0 5.6 17.4
Holland 7.1 6.6 6.3 8.0 6.9 5.3
UK 10.2 10.7 9.9 12.4 14.6 7.5
_____________________________________________________________________
EF i alt 61.7 64.8 58.2 61.0 55.4 56.8
Spanien 10.3 9.5 15.2 13.7 16.9 11.3
Finland 4.9 4.0 4.8 7.1 7.4 14.8
Norge 11.0 9.4 9.6 9.3 10.8 5.4
Sverige 12.2 12.3 11.8 8.9 9.5 11.7
_____________________________________________________________________
W.P.6-Europa
i alt 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0 100.0
_____________________________________________________________________
Som man kan se af ovenstående skema har Danmark bibeholdt sin andel af mar-
kedet, men det skyldes i høj grad, at værfterne har produceret til egne rede-
rier. F.eks. Nakskov til Ø.K. og Lindø til A.P.Møller.
Søsatte skibe i Danmark (i 1000 BRT):
1976 1977 1978 1979
_____________________________________________________
i alt 1042 679 372 190
_____________________________________________________
eksport 486 113 34 30
_____________________________________________________
eksport % 47 17 9 16
_____________________________________________________
@
Når det har været muligt for de danske værfter, at producere til egne rederi-
er skyldes det i høj grad, at de danske rederier, trods søfartskrise, synes
at klare sig bedre end mange andre landes rederier:
Nogle væsentlige handelsflåder:
medio 1976 medio 1978
Mill.BRT.
__________________________________________
Norge 28 26
Sverige 8 7
U.K. 33 31
Holland 6 5
Danmark 5 6
___________________________________________
Om de danske værfters situation i fremtiden siger HKVS:"På lidt længere sigt,
når større ligevægt på skibsbygningsmarkedet er opnået, synes danske værfters
hidtidige konkurrenceevne og nære forbindelse til effektive internationale
arbejdende rederier ikke at udelukke tilbagevenden til en nybygningsaktivi-
tet, der selv om det samlede efterspørgselsvolumen ikke når tidligere højder
- måske ikke behøver at blive meget mindre end tidligere".
%______________________
Den nationale betydning.
Industriens produktionsværdi og værditilvækst 1976 og 77 i firmaer med mindst
20 beskæftigede* (alle tal er i mill.kr.):
1976 1977
Prod.-værdi Tilv. Prod.værdi Tilv.
______________________________________________________________________
Industri i alt 103577 44764 120681 49982
Skibsværfter og
bådebyggerier i alt 5907 3080 5717 3003
______________________________________________________________________
* Firmaer med 6-20 ansatte udgjorde i 1976 ca. 1 mldr.kr. ud af jern-
og metalindustriens produktionsværdi på ca. 29 mldr.kr.
@
Skibsværfterne og bådebyggerierne udgjorde 5.7% af industriens samlede pro-
duktionsværdi, 6.9% af tilvæksten og 2.4% af BNP (bruttonationalproduktet) i
1976, mens de samme tal i 1977 var 4.7, 6 og 2.1%. Tallene for skibsværfter
og bådebyggeriers produktionsværdi omfatter alle nybygninger lige fra super-
tankere til robåde, kedler, turbiner, sænkekasser og sømærker, men derudover
også af reparationsarbejder. En nøjere udspecificering på skibe over 250 BRT.
og motorer gives i nedenstående tabel:
Mill.kr. 1977 1978 1979
_________________________________________________________
Tankmotorskibe 1297 681 338
Handelsmotorskibe 2072 1841 1780
Andre (passagerskibe
og trawlere) 269 510 231
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
skibsmotorer 406 411 422
_________________________________________________________
Totalt 4044 3443 2771
BNP 278325 314100 348400
Totalt*100/BNP % 1.45 1.10 0.80
_________________________________________________________
Skibsværfternes (jern-) direkte andel i industriens beskæftigelse var 4.5%
i 1977 og varierede mellem 5 og 6 i det forudgående 5-år. En væsentlig del af
værfternes materialeforbrug indkøbes imidlertid hos andre danske virksomhed-
er, således at værftsproduktionens direkte og indirekte andel i industriens
beskæftigelse og værditilvækst er en del større end tallene umiddelbart vi-
ser. Omfanget anslås til at være knapt 30% af værftproduktionens værdi og
tilsvarende for beskæftigelsen (HKVS). Det betyder at den direkte plus indi-
rekte beskæftigelse løber op i 6-7%. Så selvom der har været tale om et yd-
erst betragteligt fald i skibsværfternes produktion, repræsenterer de dog
stadigvæk en betydningsfuld del af dansk industri.
@