|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: MIKADOS |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about MIKADOS Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - download
Length: 6240 (0x1860)
Types: TextFile
Notes: Mikados_K
Names: »REF01.K«
└─⟦98735d749⟧ Bits:30007443 8" floppy ( TEXT ) vedr. matematik i skibsindustrien
└─⟦this⟧ »REF01.K«
%___________
APPENDIKS E.
Det gælder for samtlige referater, at de ikke er en afskrift af båndoptag-
elser, men et efter interviewet nedskrevet referat. Referatet er af tidshen-
syn ikke blevet godkendt af den interviewede, hvorfor eventuelle fejlcitater
helt må tilskrives vores dårlige hukommelse.
%_____________________________________________________________
Referat af samtale med Herman Sørensen, skibsingeniør og lærer
%______________________
ved Helsingør Teknikum.
Samtalen fandt sted den 10-9-80 kl. 10-12 på Helsingør Teknikum.
Efter en kortere diskussion af, hvad vi egentlig mente med begre-
bet matematiske modeller, blev vi enige om, at vi åbenbart mente
det samme, bortset fra, at Herman Sørensen foretrak at bruge en
mere præcis navngivning af de enkelte modeller, som f.eks. styrke-
modeller.
Vi så herefter på, hvorledes matematikken allerede inden det
besluttedes at bygge skibet var anvendt i forskellige markedsana-
lysemodeller, for at afgøre hvilken type skib, der var behov for.
Selve planlægningen af skibet gennemgår så nogle faser, der
dels ligger i den viste rækkefølge, dels kører i ring, til det
endelige resultat er nået. De gennemgåede faser kan beskrives som
følger:
- Planlægning af skibets form af hensyn til holdbarhed og stabili-
tet, matematiske modeller indenfor hydrostatik.
- Formgivningsmæssige aspekter ved skibets bevægelse gennem van-
det, fremdrivning, matematiske modeller indenfor hydrodynamik.
- Modelforsøg i prøvetank med tilbageføring af resultater til den
foregående planlægning, "skaleringsmatematik".
- Produktionstekniske hensyn, som let kan modarbejde de førnævnte
aspekter, økonomi.
I selve bygningen af skibet indgår matematikken i produktionsplan-
lægningen, operationsanalyse, og i koncessionstekniske overvejel-
ser, økonomi, samt i mere produktionstekniske anvendelser, hvor
anvendelsen er mere uafklaret.
@
Sideløbende med gennemgangen af denne opdeling så vi på afsnit
af bogen "Principles of Naval Architecture", hvor vi bl.a. i
forbindelse med hydrostatikken, der er Herman Sørensens område,
så på emner som: tyngdepunktets beliggenhed, opdriftspunktets
flytning som følge af vandliniens flytning, betydningen af tyng-
depunktets og opdriftspunktets indbyrdes beliggenhed for skibets
sødygtighed.
Vi så endvidere på ting som beregning af materialetykkelser, og
vi så i bogen fra Det Norske Veritas: "Ships Load And Strength
Manual", der omhandler principperne for beregningen af en masse
dimensioneringer. I forbindelse med Det Norske Veritas så vi end-
videre udskrifter fra et program, der udfra ganske få oplysninger
om skibets type og dimensioner, gav oplysninger om de nødvendige
dimensioneringer, samt tegnede fladesnit af skibet.
Vi så, at det at tegne fladesnit af et skib, indebærer fitning
af nogle polynomier til flader, under hensyntagen til krav om
differentiable overgange mellem samstødende flader.
I forbindelse med styrkelære henvistes vi til Juncker Jensen,
Institut for Skibs-og Havteknik, DTH, af hvis lærebog om styrke-
lære vi da også fik kopi af nogle generelle dele.
Om modelforsøg i prøvetank (fik vi at vide, at de foregår på Skibs-
teknisk laboratorium, der er en selvejende institution under ATV
(Akademiet for de Tekniske Videnskaber). Her drives der privat
konsulentarbejde, og de har en meget avanceret prøvetank.
Af mere kuriøse ting fik vi at vide, at Teknikums studerende er
"godt funderet" til at bruge EDB, når de er færdige, og nogle få
er i stand til selv at udvikle anvendelsesprogrammel.
Teknikums matematik-og datalærelærer hedder Jørgen Middelboe,
Cand. Polyt. M., og er til rådighed for spørgsmål om Teknikums
matematikundervisning .
0x0000…000e Line {l1=0x0c, l2=»%___________«, l3=0x0c}
0x000e…001c Line {l1=0x0c, l2=»APPENDIKS E.«, l3=0x0c}
0x001c…001f Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0x1…]
0x0022…0071 Line {l1=0x4d, l2=» Det gælder for samtlige referater, at de ikke er en afskrift af båndoptag-«, l3=0x4d}
0x0071…00bf Line {l1=0x4c, l2=»elser, men et efter interviewet nedskrevet referat. Referatet er af tidshen-«, l3=0x4c}
0x00bf…010d Line {l1=0x4c, l2=»syn ikke blevet godkendt af den interviewede, hvorfor eventuelle fejlcitater«, l3=0x4c}
0x010d…013b Line {l1=0x2c, l2=»helt må tilskrives vores dårlige hukommelse.«, l3=0x2c}
0x013b…013e Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0x1…]
0x0141…0181 Line {l1=0x3e, l2=»%_____________________________________________________________«, l3=0x3e}
0x0181…01c2 Line {l1=0x3f, l2=»Referat af samtale med Herman Sørensen, skibsingeniør og lærer «, l3=0x3f}
0x01c2…01db Line {l1=0x17, l2=»%______________________«, l3=0x17}
0x01db…0220 Line {l1=0x43, l2=»ved Helsingør Teknikum. «, l3=0x43}
0x0220…0265 Line {l1=0x43, l2=»Samtalen fandt sted den 10-9-80 kl. 10-12 på Helsingør Teknikum. «, l3=0x43}
0x0265…02aa Line {l1=0x43, l2=» «, l3=0x43}
0x02aa…02ef Line {l1=0x43, l2=»Efter en kortere diskussion af, hvad vi egentlig mente med begre- «, l3=0x43}
0x02ef…0334 Line {l1=0x43, l2=»bet matematiske modeller, blev vi enige om, at vi åbenbart mente «, l3=0x43}
0x0334…0376 Line {l1=0x40, l2=»det samme, bortset fra, at Herman Sørensen foretrak at bruge en «, l3=0x40}
0x0376…03bb Line {l1=0x43, l2=»mere præcis navngivning af de enkelte modeller, som f.eks. styrke- «, l3=0x43}
0x03bb…0400 Line {l1=0x43, l2=»modeller. «, l3=0x43}
0x0400…0445 Line {l1=0x43, l2=» Vi så herefter på, hvorledes matematikken allerede inden det «, l3=0x43}
0x0445…048a Line {l1=0x43, l2=»besluttedes at bygge skibet var anvendt i forskellige markedsana- «, l3=0x43}
0x048a…04cf Line {l1=0x43, l2=»lysemodeller, for at afgøre hvilken type skib, der var behov for. «, l3=0x43}
0x04cf…0514 Line {l1=0x43, l2=» Selve planlægningen af skibet gennemgår så nogle faser, der «, l3=0x43}
0x0514…0559 Line {l1=0x43, l2=»dels ligger i den viste rækkefølge, dels kører i ring, til det «, l3=0x43}
0x0559…059e Line {l1=0x43, l2=»endelige resultat er nået. De gennemgåede faser kan beskrives som «, l3=0x43}
0x059e…05e3 Line {l1=0x43, l2=»følger: «, l3=0x43}
0x05e3…0628 Line {l1=0x43, l2=» «, l3=0x43}
[…0x1…]
0x066d…06b2 Line {l1=0x43, l2=»- Planlægning af skibets form af hensyn til holdbarhed og stabili- «, l3=0x43}
0x06b2…06f7 Line {l1=0x43, l2=» tet, matematiske modeller indenfor hydrostatik. «, l3=0x43}
0x06f7…073c Line {l1=0x43, l2=» «, l3=0x43}
0x073c…0781 Line {l1=0x43, l2=»- Formgivningsmæssige aspekter ved skibets bevægelse gennem van- «, l3=0x43}
0x0781…07c6 Line {l1=0x43, l2=» det, fremdrivning, matematiske modeller indenfor hydrodynamik. «, l3=0x43}
0x07c6…080b Line {l1=0x43, l2=» «, l3=0x43}
0x080b…0850 Line {l1=0x43, l2=»- Modelforsøg i prøvetank med tilbageføring af resultater til den «, l3=0x43}
0x0850…0895 Line {l1=0x43, l2=» foregående planlægning, "skaleringsmatematik". «, l3=0x43}
0x0895…08da Line {l1=0x43, l2=» «, l3=0x43}
0x08da…091f Line {l1=0x43, l2=»- Produktionstekniske hensyn, som let kan modarbejde de førnævnte «, l3=0x43}
0x091f…0964 Line {l1=0x43, l2=» aspekter, økonomi. «, l3=0x43}
0x0964…09a9 Line {l1=0x43, l2=» «, l3=0x43}
0x09a9…09ee Line {l1=0x43, l2=»I selve bygningen af skibet indgår matematikken i produktionsplan- «, l3=0x43}
0x09ee…0a33 Line {l1=0x43, l2=»lægningen, operationsanalyse, og i koncessionstekniske overvejel- «, l3=0x43}
0x0a33…0a75 Line {l1=0x40, l2=»ser, økonomi, samt i mere produktionstekniske anvendelser, hvor «, l3=0x40}
0x0a75…0aba Line {l1=0x43, l2=»anvendelsen er mere uafklaret. «, l3=0x43}
0x0aba…0aff Line {l1=0x43, l2=» @ «, l3=0x43}
0x0aff…0b44 Line {l1=0x43, l2=»Sideløbende med gennemgangen af denne opdeling så vi på afsnit «, l3=0x43}
0x0b44…0b89 Line {l1=0x43, l2=»af bogen "Principles of Naval Architecture", hvor vi bl.a. i «, l3=0x43}
0x0b89…0bcb Line {l1=0x40, l2=»forbindelse med hydrostatikken, der er Herman Sørensens område, «, l3=0x40}
0x0bcb…0c10 Line {l1=0x43, l2=»så på emner som: tyngdepunktets beliggenhed, opdriftspunktets «, l3=0x43}
0x0c10…0c55 Line {l1=0x43, l2=»flytning som følge af vandliniens flytning, betydningen af tyng- «, l3=0x43}
0x0c55…0c9a Line {l1=0x43, l2=»depunktets og opdriftspunktets indbyrdes beliggenhed for skibets «, l3=0x43}
0x0c9a…0cdf Line {l1=0x43, l2=»sødygtighed. «, l3=0x43}
0x0cdf…0d24 Line {l1=0x43, l2=» Vi så endvidere på ting som beregning af materialetykkelser, og «, l3=0x43}
0x0d24…0d69 Line {l1=0x43, l2=»vi så i bogen fra Det Norske Veritas: "Ships Load And Strength «, l3=0x43}
0x0d69…0dae Line {l1=0x43, l2=»Manual", der omhandler principperne for beregningen af en masse «, l3=0x43}
0x0dae…0df3 Line {l1=0x43, l2=»dimensioneringer. I forbindelse med Det Norske Veritas så vi end- «, l3=0x43}
0x0df3…0e38 Line {l1=0x43, l2=»videre udskrifter fra et program, der udfra ganske få oplysninger «, l3=0x43}
0x0e38…0e7d Line {l1=0x43, l2=»om skibets type og dimensioner, gav oplysninger om de nødvendige «, l3=0x43}
0x0e7d…0ec2 Line {l1=0x43, l2=»dimensioneringer, samt tegnede fladesnit af skibet. «, l3=0x43}
0x0ec2…0f07 Line {l1=0x43, l2=» Vi så, at det at tegne fladesnit af et skib, indebærer fitning «, l3=0x43}
0x0f07…0f4c Line {l1=0x43, l2=»af nogle polynomier til flader, under hensyntagen til krav om «, l3=0x43}
0x0f4c…0f91 Line {l1=0x43, l2=»differentiable overgange mellem samstødende flader. «, l3=0x43}
0x0f91…0fd6 Line {l1=0x43, l2=» «, l3=0x43}
0x0fd6…101b Line {l1=0x43, l2=»I forbindelse med styrkelære henvistes vi til Juncker Jensen, «, l3=0x43}
0x101b…1060 Line {l1=0x43, l2=»Institut for Skibs-og Havteknik, DTH, af hvis lærebog om styrke- «, l3=0x43}
0x1060…10a5 Line {l1=0x43, l2=»lære vi da også fik kopi af nogle generelle dele. «, l3=0x43}
0x10a5…10ea Line {l1=0x43, l2=» «, l3=0x43}
0x10ea…112f Line {l1=0x43, l2=»Om modelforsøg i prøvetank (fik vi at vide, at de foregår på Skibs-«, l3=0x43}
0x112f…1172 Line {l1=0x41, l2=»teknisk laboratorium, der er en selvejende institution under ATV«, l3=0x41}
0x1172…11b3 Line {l1=0x3f, l2=»(Akademiet for de Tekniske Videnskaber). Her drives der privat«, l3=0x3f}
0x11b3…11f1 Line {l1=0x3c, l2=»konsulentarbejde, og de har en meget avanceret prøvetank. «, l3=0x3c}
0x11f1…1236 Line {l1=0x43, l2=» «, l3=0x43}
0x1236…127b Line {l1=0x43, l2=»Af mere kuriøse ting fik vi at vide, at Teknikums studerende er «, l3=0x43}
0x127b…12c0 Line {l1=0x43, l2=»"godt funderet" til at bruge EDB, når de er færdige, og nogle få «, l3=0x43}
0x12c0…1305 Line {l1=0x43, l2=»er i stand til selv at udvikle anvendelsesprogrammel. «, l3=0x43}
0x1305…134a Line {l1=0x43, l2=» «, l3=0x43}
0x134a…138f Line {l1=0x43, l2=»Teknikums matematik-og datalærelærer hedder Jørgen Middelboe, «, l3=0x43}
0x138f…13d4 Line {l1=0x43, l2=»Cand. Polyt. M., og er til rådighed for spørgsmål om Teknikums «, l3=0x43}
0x13d4…13ed Line {l1=0x17, l2=»matematikundervisning .«, l3=0x17}
0x13ed…1432 Line {l1=0x43, l2=» «, l3=0x43}
0x1432…1440 00 00 48 65 6c 73 69 6e 67 7c 72 20 54 65 ┆ Helsingør Te┆
0x1440…1460 6b 6e 69 6b 75 6d 2e 20 20 00 43 43 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 ┆knikum. CC ┆
0x1460…1480 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 ┆cccccccccccccccccccccccccccccccc┆
[…0x1f…]