NielsMeyerTransistor

Fra DDHFwiki
Skift til: navigering, søgning

Transistoreffekten blev opdaget på Bell Laboratories i USA i 1947, og i løbet af nogle år blev transistoren udviklet til en elektronisk forstærker, som kunne erstatte det gammeldags elektronrør. Fysikerne John Bardeen, Walther Brattain og William Shockley fik i 1956 nobelprisen for deres opdagelse.

I Danmark dannede ATV et Halvlederudvalg, som i 1950-erne fik startet en eksperimentel indsats på DTH (nu DTU) på Sølvtorvet med lic.techn. Niels I. Meyer som leder. I 1957 kunne Niels Meyer og Preben Prehn fremstille den første serie på 10 danske transistorer, fladetransistorer med indiumelektroder på germaniumskiver. Transistorerne indgik i en videnskabelig undersøgelse af ulineær forvrængning i transistorforstærkere, som er beskrevet i Niels Meyers disputats fra 1960.

Ved Niels Meyers afskedsforelæsning på DTU i 2000 forærede han DTU et eksemplar af den første danske serie germanium-transistorer. I 2008 skænkede Niels Meyer DDHF en transistor fra densamme serie til DDHF i anledning af 50-året for DASK's indvielse.

En af de allerførste danske transistorer, lavet 1957 (fot. N.I.Meyer
Denne transistor, lavet 1957, forærede Niels I. Meyer til DDHF i 2008 (fot. Henrik Jacobsen)
.