Amanda

Fra DDHFwiki
(Omdirigeret fra AMANDA)
Spring til navigation Spring til søgning

Amanda er navnet på et omfattende programsystem til håndtering af opgaver i Arbejdsformidlingen. Beslutningen om at implementere et nyt system blev taget i 1994 og udviklet i årene 1996-2005 af CSC Datacentralen efter af have vundet udbudet. Desværre viste det sig ved idriftsættelsen, at systemet var meget tungt at arbejde med osv, osv.

Problemerne

Arkitekturen havde flere problemer, som er åbenlyse nu, men sandsynligvis ikke kunne forudses på det tidspunkt. Den første beslutning var at bruge et CASE-værktøj. CASE, som står for Computer Aided Software Engineering, var netop kommet frem som en ny og meget hurtigere måde at udvikle administrative systemer på. Det skulle senere vise sig at løfterne ikke holdt, og branchen er helt gået væk fra automatisk kode-generering. I Amanda's tilfælde hed CASE-værktøjet HPS fra Seer Technologies, og det var ikke populært nok til at man kunne stole på dets fremtid. Danmark havde en meget høj markedsandel for HPS i forhold til resten af verden, pga. at det blev brugt i Danske Bank, Unibank, SDC Finanssystem og CSC, men Danmark er et meget lille marked.

Den anden beslutning var at basere løsningen på OS/2, som bekendt blev helt udkonkurreret af Microsoft Windows.

Forløb

I december 1995 trækker Kommunedata sig fra licitationen og betaler en bod på 10 millioner kr. Arbejdsmarkedsstyrelsen beslutter i februar 1996 at udbudsrunden ikke skal gå om. Dermed vinder et konsortium bestående af Datacentralen og IBM ordren da de er de eneste tilbage. Men prisen stiger med 33 millioner til 268 millioner. Det er det hidtil største offentlige EDB-projekt og skal være færdigt efter to år.

Finansudvalget godkendte at bruge 268 mio. kr. på Amanda projektet og at staten sælger 75% af Datacentralen til CSC i maj 1996.

Systemet bliver endelig accepteret af Arbejdsmarkedsstyrelsen i oktober 1999, og CSC betaler den maksimale bod på godt 16 millioner kr. Forud havde gået et spil om svartider og manglende funktionalitet. Ifølge kontrakten skal svartiderne være på maksimum 2 sekunder. Dette løste CSC ved at dele skærmoplysningerne op på flere skærmbilleder, således at en oprettelse af en ny ledig kan tage op til 30 skærmbilleder at gennemføre. Systemet dumpede ved testen den 12. august, men bestod den 28. september under kontrollerede forhold med forud kendte data.

Amanda blev taget ud af drift i 2008. Skandalen var så velkendt i offentligheden, at TV-programmet So Ein Ding kunne uddele årets Amanda fra 2011 til 2013.

Fortællinger

Steen Thomsen beskriver sine erfaringer:

Det skal vel med at Amanda-projektet var dødfødt fra starten af. Politikerne havde klaget over at de ikke kunne se en ordentlig statistik over de kvalifikationer som de ledige havde - der var masser af ledige og adskillige flaskehalse på arbejdsmarkedet - kunne det passe?

Derefter gik embedsmænd og IT-folk igang, og deres kreativitet mht de oplysninger der kunne laves statistik på, var flot! Desværre var der ingen der havde overvejet at hvis der skal komme statistik ud, så skal der data ind, og det tager tid. Medarbejderne fik IKKE ekstra tid til at indtaste. Jeg blev selv arbejdsløs kort efter at Amanda var kommet på benene, og fik udleveret et 16 siders spørgeskema specielt for IT-folk. Det indeholdt bla en lang liste af programmeringssprog, hvor man kunne graduere hvor god man var til hvert af dem.

Da Amanda endelig var færdig, var arbejdsløshedsloven ændret, og politikerne ganske uinteresserede i al den statistik Amanda kunne have produceret.

En af grundene til at hun var tung at danse med, var at spørgeskemaets rubrikker var implementeret som menuer - vel at mærke menuer der kunne opdateres løbende og med øjeblikkelig virkning. Hver gang brugeren ville have en undermenu op skulle der klikkes 2-3 gange, hvorefter menuens data blev hentet i en central database og menuen opbygget på brugerens PC - og så vist.