ANITA

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
Sumlotronic/ANITA regnemaskine

ANITA var verdens første elektroniske bordregnemaskine. Den blev fremstillet 1961 af Bell Punch Company Ltd. i Uxbridge, England. Sumlock Limited var et engelsk datterselskab, der markedsførte og servicerede regnemaskinerne.

Den blev lanceret i Danmark i september 1961 af Sumlock A/S under navnet "Sumlotronic". Det var en præsentation for en større kreds med tilstedeværelse af den britiske ambassadør. Regnemaskinen blev derefter udstillet i Hotel Richmonds festlokaler indtil om lørdagen.

Tandhjulene i den aritmetiske enhed er erstattet af pulserne fra katoderør, hvoraf der er ti pr. decimal. Maskinen har i alt 144 rør. Fordelene i forhold til mekaniske maskiner lå i fraværet af lyden af tandhjul, en højere regnehastighed og væsentlig mindre vedligeholdelse. Brugen af ​rør i regnemaskiner var ikke den optimale tekniske løsning. Rør har et højt strømforbrug, er relativt skrøbelige og dyre at fremstille. Derfor forblev ANITAs teknologi unik. Det var først da brugen af ​​transistorer vandt indpas at det banede vejen for masseproduktion.

I samlingen

2012.05.10 modtog vi denne ANITA fra David Askirk Fotel. Den blev solgt af Sumlock A/S.

Vores maskine har ikke den knap/omskifter øverst til venstre som ses på de fleste andre maskiner, maskinen på Stuttgart universitet (se nedenfor) har heller ikke denne knap. Det er ifølge Serge Devidts en ANITA MK VIII version 3.

Læs Mere