Alt om Data/Indhold 1997
Spring til navigation
Spring til søgning
Januar 1997
- Side 4: Liv og intelligens på hjemmesiden: Java er som bekendt en glimrende opfindelse — men dette sprog stiller store krav til maskineriet. Så går det nemmere med JavaScript, der kører fint på almindelige maskiner. Steven Snedker giver et lynkursus.
- Side 14: I familiens skød — test af familie-pc'er: Nu kan det snart være nok med pc-test. Men vi må nu have familiemaskinerne med: Det skal jo heller ikke ende i den rene alvor. Vi tester fem pc'er, der flyder over af spil, musik og anden multimedia.
- Side 28: Orden i tingene: For den, der vil have hele den daglige husholdning på edb, er små, billige hjemmedatabaser en gave. Her kan man nemlig holde styr på sit indbo, sin pladesamling, sine forsikringer og sit olieforbruge
- Side 32: Året, der gik: Hvad hændte der egentlig på edb-fronten i 1996? Skete der noget, der er værd at hæfte sig ved? Åh, jo: Vi hørte blandt andet meget om et mytisk begreb ved navn netcomputer. Og adskilligt andet.
- Side 38: Et kig ind bag vinduerne: Serien om den grafiske brugerflade fortsætter: Denne gang går vi om bag vinduerne for at se på, hvad der sker dér. Det viser sig, at det myldrer med til stande, hændelser, tråde, objekter og andet godt.
- Side 45: Macintosh Performa 6400/200: I tilslutning til testen af familie-pc'er ser vi på alternativet: En Mac. Med god bestykning og et væld af software til hele familien — til en velvoksen pris. Men har pc'en overtaget Mac'ens fordele?
- Side 48: Information at your fingertips — men ikke Bill's: Vi venter på NC'en. Bortset fra et par tomme kabinetter og en prototype eller to har ingen set den. Ingen har arbejdet med den. Ingen aner, hvilken udbredelse den får. Hvad er der egentlig inden i kassen?
- Side 51: DATA Nyheder: Der er 14 sider nyheder i dette nummer: Søren Ryge Petersen på cd-rom, SUN præsenterer sin Java-produktlinje, billigere grafikkort fra Number Nine, Microsoft og Intel i samarbejde om NetPC — og meget mere.
- Side 68: Denne måneds cd-rom: Notesbøger, dtp, desktop-temaer til Win 95, kalender-program fra Vendsyssel, HTML-editor — er det dog ikke mageløst, hvad Alt om DATAs cd-rom-redaktør kan finde på? Og der er (som altid) meget mere.
- Side 73: Titan P133: En Titan-maskine skulle have været med i tredje runde af pc-stortesten, men leverandøren nåede det ikke. De der imidlertid er tale om en ganske interessant pc med sympatiske egenskaber, får den chancen her.
- Side 77: Netop nu i Netland: Krig er ikke kun noget, der foregår på slagmarken. Den kan også udkæmpes på Internet. Her har den elektroniske giftgas været i flittig brug et stykke tid. Aggressoren praktiserer også "kristen videnskab”.
- Side 92: Menneskeligt set: Bo Zuschlag kan også se tilbage på året, der gik. Lasterne tårner sig op: Rygning, dårlig væskeindtaglse, vom, for sene indbetalinger, huslig ladhed og en snært af cybaholisme. Man er jo kun et menneske.
- Side 95: Årsindeks: Hvornår var det nu, Alt om DATA bragte en åndeløst spændende anmeldelse af en label-printer? Se i årsindekset. Hvis du foretrækker at søge elektronisk, kan du også finde indekset på forside-cd-rom'en.
Februar 1997
- Side 4: RAM - sådan rent elektrisk: Gad vide hvad der sker, når man slutter strømmen til de mange millioner hukommelsesceller, der er i hver eneste ram-chip? Vi tager et dybt kig ned i de elektriske mysterier, der holder rede på hukommelsen.
- Side 10: 10 flatbed-scannere under lup: Hvad skal man gå efter, når man køber scanner: Er det brugervenlighed, pris, opløsning eller den med- følgende software, der skal afgøre valget? Find svaret i månedens stortest af 10 flatbed-scannere.
- Side 42: Lær selv programmering med Visual Basic: Programmering er lukket land for mange. Det er der nu råd for: Vi bringer en serie artikler om, hvordan man bruger Visual Basic. Vi begynder med en gennemgang af mulighederne — siden går vi i dybden.
- Side 48: Tekniske tegnerier: Selv om man ikke er synderlig ferm til at tegne, kan man sagtens lave fine, tekniske tegninger uden det store besvær. Det kræver bare, at man har det rette værktøj. For eksempel Visio Technical 4.1.
- Side 51: DATA Nyheder: Der er 14 sider nyheder i dette nummer: Revolution i den digitale billedverden, nyt fra Comdex Fall 1996, Corels aktier er steget efter tysk aktion mod upassende billeder, utilities til Windows 95 — og meget mere.
- Side 69: Denne måneds cd-rom: Fra Juul og Stejle (tro det eller ej) til norsk gymnastik; fra oprydning til astronomiske fotografier. For ikke at tale om OS/2-stof. Og Flight Simulator. Der er virkelig noget for enhver smag på månedens cd-rom.
- Side 72: E-IDE-harddiske for enhver smag: Hastighed og søgetid er vigtige kriterier for harddiskens ydelse, men der er andre ting, der spiller ind. I vinterens store harddisk-test lægger vi i første om- gang ud med E-IDE-diskene. Siden gælder det SCSI.
- Side 85: Netop nu i Netland: Internet og gode manerer er ikke uforenelige størrelser. Tværtimod: Som i den øvrige verden gælder det, at man står sig ved at iagttage den gældende moral. Og moral er ikke en privat og subjektiv affære.
- Side 99: Efterskrift til Pc-test '96, 3. runde: Som nævnt i forrige nummer har vi modtaget en række henvendelser fra læsere, der forgæves har forsøgt at købe en maskine, der blev testet i pc-testens tredje runde. Vi runder sagen af med en efterskrift.
- Side 100: Klar himmel og bløde landinger: Microsoft Flight Simulator har en skare af begejstrede tilhængere. Denne devote flok kan nu læse en anmeldelse af den seneste, med spænding imødesete version. Nye læsere kan også være med — på eget ansvar.
- Side 106: Menneskeligt set: Pc-brugeren har mange problemer. Hvordan ligger det for eksempel med hygiejnen? Hvor mange smitsomme sygdomme ligger og lurer på tastaturets alt andet end renskurede taster? Det er, så fantasien stejler.
Marts 1997
- Side 4: Informationssamfundet anno 1997: Da den europæiske union kaldte til IT-konference, var der ikke andet at gøre end at give sig gud i vold, sende Steven Snedker til Bruxelles og håbe på det bedste. Men unionen står tilsyneladende endnu.
- Side 17: En MMX og to gran salt, tak! Når Intel måler på de nye MMX-processorer, er ydelsen gevaldigt forbedret. Men hvad sker der i det virkelige liv? Med traditionel software sker der desværre ikke så meget: MMX er foreløbig bedst til spil.
- Side 17: Computergrafik er en canadisk specialitet: Corel er ikke det eneste canadiske firma, der har forstand på computergrafik: Photo>Graphics fra TrueSpectra er et andet vektorbaseret grafikprogram — til OS/2 — og det er faktisk ganske glimrende.
- Side 24: En højere enhed: Maz Spork slutter serien om den grafiske brugergrænseflade med en vurdering af samspillet mellem begreberne teknologi og psykologi: De skulle gerne gå op i en højere enhed. Men der er lang vej endnu.
- Side 31: Fujitsu ICL ErgoPro x: En ny pc fra Fujitsu ICL er naturligvis altid interessant. Men det kniber med at koncentrere sig om pc'en i denne prøvekørsel, for maskinen leveres med 14” TFT-fladskærm — og den tager al opmærksomheden.
- Side 34: Fra de bløde til de hårde: Castro har skrevet en bog om Netscape! Elizabeth Castro, altså. Vi har samlet en rundelig håndfuld bøger om WWW, Java, HTML, "informationssamfundet” (det, der skulle komme i næste årtusinde) osv.
- Side 36: Programmerne tager form: I serien om programmering med Visual Basic tager Michell Cronberg fat på et konkret eksempel: Et verdensur. Hvad er klokken i Irkutsk? Det færdige program og kildekoden kan ses på forside-cd-rom'en.
- Side 44: En, to, Pentium Pro: Hvis én processor virker godt, må to virke dobbelt så godt. Eller hvad? Vi ser på multiprocessor-systemer, og sagen er ikke helt så enkel. Det er kun få programmer, der kan udnytte den ekstra processor.
- Side 47: Kommentar: Længe leve netcomputeren: Vi venter på netcomputeren. Bortset fra et par tomme kabinetter og en prototype eller to har ingen set den. Ingen har arbejdet med den. Ingen aner, hvilken udbredelse den får. Men den er et herligt samtaleemne!
- Side 48: Tekniske spørgsmål: Hver måned året rundt modtager vi et væld af læserbreve med tekniske spørgsmål og gode ideer. Redaktionen svarer på et udvalg af de mange spørgsmål — og giver nogle gode råd i tilgift.
- Side 51: DATA Nyheder: Der er 14 sider nyheder i dette nummer: Billig 17”-skærm fra EIZO, PartitionMagic sparer på pladsen, Picasso på cd-rom, Lotus Components til Internet, Corel og Netscape samarbejder — og meget mere.
- Side 69: Alt om DATAs cd-rom, marts 1997: I forrige måned var der et gymnastikprogram. Denne gang er der slankeprogram på cd-rom'en. Passer vi ikke på, får vi ødelagt vores gode navn og rygte. Heldigvis er der også kogebog og meget andet.
- Side 74: Netop nu i Netland: Den tekniske udvikling er nu nået så vidt, at vi kan det samme, som pæne folk af borgerskabet kunne omkring 1880 — sende post og billetter til hinanden flere gange om dagen. Læs Snedkers e-post-kursus.
- Side 87: Unix-brugerflade til OS/2: Det var lige, hvad vi manglede: En Unix-brugerflade til OS/2. Min sjæl, hvad vil du mer? Med Xfree kan man sågar narre svage sjæle til at tro, at man kører Linux, og så kan det da ikke blive finere.
- Side 90: Objekter og omverdenen: OOPSLA er den årlige konference for objektorienteret udvikling. Den er nu blevet afholdt 11 gange, så noget tyder på, at fænomenet er kommet for at blive. Men der er andet i denne verden end objekter.
- Side 98: Menneskeligt set: Det måtte komme før eller siden: Bo Zuschlag er gerådet ud i en identitetskrise. Det var så moderne for nogle år siden, og nu er turen altså kommet til ham: Hvem er han på nettet? Hvad hedder han?
April 1997
- Side 4: Datasikkerhed før husmænd, indsiddere og fattiglemmer: Skal man virkelig kryptere sin dagbog, så naboen ikke kan få adgang til den? Ja, hvis man vil undgå, at følsomme oplysninger kommer videre, er det en god ide at tænke på sikkerhed. Man skal ikke lade sig gribe af paranoia, men data kan komme i de gale hænder, og en pc kan stjæles på få minutter. Vi ser på den nødvendige sikring af data.
- Side 14: Så sikkert som Amen i kirken: Sikring af data er vigtig. Men fysisk sikring af pc'en er ligeså relevant. Vi gennemgår en række vidt for- skellige produkter, der alle har det til fælles, at de gør livet surt for den, der vil slå sig op som edb-tyv: Sikringskabinetter, ram-sikring, dansk kryptering, mærkning af udstyr og et intelligent kort med egen processor, ur og hukommelse.
- Side 24: 13 til bords: For få år siden var 14 tommer standarden for en skærm til almindelige dødelige. Så sneg den sig op på 15, og nu nærmer vi os den dag, da 17 tommer er ganske normalt. Vi har samlet tretten 17”-skærme i den mellemste prisklasse til test, og det har vist sig at være svært opmuntrende. Kvaliteten er gennemgående aldeles fortræffelig.
- Side 49: Kommentar: Giv os standarder. Nu! Man køber et modem. Så vidt, så godt. Det tilhører til al overflod den sidste nye standard, den med 56 kbps. Så kan det ikke blive finere. Eller hvad? Det kan det i høj grad, for det viser sig, at der endnu ikke er én fælles standard på dette område. Her kommer Mads Ølholm ind i billedet med en vrissen kommentar til standard-forvirringen.
- Side 51: DATA Nyheder: Der er 14 siders nyheder i dette nummer: De første 6 Kbps-modemer er kommet til Danmark, IBM opgraderer ThinkPad-serierne, Yamaha lancerer en ny serie af cd-recordere med 4-spins skrivehastighed og 6-spins læsehastighed, Folkekirken går på nettet med en glimrende hjemmeside, Dell er klar med notebook med NT 4.0 — og meget mere.
- Side 69: Alt om DATASs cd-rom, april 1997: Regnskabsprogrammer for enhver smag (hver sin, som bekendt), høretræning til den, der vil nærme sig det absolutte gehør, program til opnåelse af den helt store travgevinst, tegneprogrammer, flot multimedia-explorer og huskeprogram er blandt månedens lækkerier. Og så er der godt nyt til de rettroende: Danmarks-sceneri til Flight Simulator.
- Side 74: Netop nu i Netland: Så er der møde i hjemmesidestrikkeklubben, for Steven Snedkers postkasse bugner med spørgsmål om HTML, JavaScript og Java. Denne gang skal vi se, hvordan man strikker frames, sætter lyd på sider og arbejder med de nødvendigste grafikværktøjer. Det vigtigste er at huske, at hjemmesiden fortæller noget, der kan bruges.
- Side 88: En web-side bliver til: Hvis man ikke er garvet HTML-ekvilibrist, men alligevel selv gerne vil strikke en hjemmeside sammen, er der hjælp at hente hos FrontPage, der for nylig er kommet i en ny version. Michael Andersen agerer den forudsætningsløse private erhvervsdrivende, der har hørt, at man sætter gang i omsætningen med en hjemmeside til firmaet.
- Side 98: Menneskeligt set: Fjernarbejde er et af tidens rungende mantraer. Der tales meget om, hvordan vi i fremtiden aldrig vil komme uden for en dør, fordi det daglige arbejde varetages fra hjemmet. Bo Zuschlag har taget konsekvensen og puslet med tanker om, hvordan hjemmearbejdspladsen fremover vil tage sig ud. Udsigterne alt andet end opmuntrende.
Maj 1997
- Side 4: Acorn NetStation: Reklametrommerne brølede hele efteråret, og nu er den endelig i butikkerne: en ren Net.surfer til hjemmebrug. Er det en erstatning eller et supplement til pc'en? Eller en udvidelse til fjernsynet?
- Side 8: Særdeles ordegnet: WordPerfect 7.0: Efter en omtumlet skæbne er gode, gamle WordPerfect i sidste øjeblik kommet i sikker havn hos Corel. Det har WP bestemt ikke taget skade af. Vi anmelder WordPerfect 7 — med stadigt hensyn til Internet.
- Side 16: Processorkraft til nettopriser: Intel har ikke monopol på at lave processorer: Der er andre muligheder på markedet, og de er faktisk ikke så lidt billigere. Men er de gode nok? Tør man bruge dem? Vi ser på, hvad konkurrenterne duer til.
- Side 20: 56 kbit/s — træerne vokser ikke ind i himlen: 56 kbps! Så skulle der da ske noget på modem-fronten. Der gør der nok også, når alle telefoncentraler er digitaliserede, og når industrien bliver enig om en standard. Men der er da noget at glæde sig til.
- Side 30: Encore! — nodeskrivning og meget mere… Musikere stiller skrappe krav til deres instrumenter. Når man nu kan komponere på en pc, slækkes der ikke på kravene — tværtimod. Her er et program, der forsøger at honorere fordringerne.
- Side 40: SCSI-harddiske for de kræsne: Da vi testede harddiske til Alt om DATA 02/ 97, holdt vi SCSI-diske for sig, fordi de stiller lidt andre krav til behandlingen. Nu er turen kommet til denne eksklusive skare diske og controllere.
- Side 51: DATA Nyheder: De 14 sider nyheder i dette nummer står i forårets tegn: CeBIT, Her er stort og småt, hardware og software — både reelle nyheder og strategiske annonceringer. Og der er meget nyt i år.
- Side 69: Alt om DATASs cd-rom, maj 1997: Den brusende stemning og skære tumult fra CeBITs dybe udstillingshaller går enhver besøger i marven og når helt ud til denne måneds cd-rom. En skøn blanding af østens eksotik og tysk snusfornuft.
- Side 76: Retten er sat: Dansk Datasikkerhedspris 1997 tilfaldt politiassessor Karsten Pedersen. Han viste nemlig, at det er muligt at retsforfølge hackere i Danmark. Vi har talt med manden, der førte Roskilde-sagen til dørs.
- Side 80: Databaser og VB: I serien Lær selv programmering med Visual Basic, står databaserne nu for tur. De kan laves med simple midler, som vi anviser. Bemærk: de omtalte eksempler ligger på vores hjemmeside, ikke på cd-rom'en.
- Side 88: Netop nu i Netland: Hvad folk dog går og tænker — ikke mindst om Internet, og hvad der foregår der. Det optager Steven Snedker en hel del i denne tid; men ikke mere end at han også kan tage pulsen på andre forhold.
- Side 103: Tekniske spørgsmål: Hver måned året rundt modtager vi et væld af læserbreve med tekniske spørgsmål og gode ideer. Redaktionen svarer på et udvalg af de mange spørgsmål — og giver nogle gode råd i tilgift.
- Side 106: Menneskeligt set: Foråret bringer safterne i kog — i nok en artikel i denne måned kommer det til udtryk i Bo Zuschlags hjertesuk. Gammel kærlighed og samlivets daglige trængsler er temaet.
Juni 1997
- Side 4: Computerdansk: Intet andet sted i kongeriget trives engelsk som i computerterminologien. Men hvem har indflydelse på edb-sprogudviklingen — og skal vi egentlig anstrenge os for at finde på danske ord til det hele?
- Side 15: AMD K6 — nu sker det! Skribenten har længe lidt af kriblen i fingrene, men hun har behersket sig. Nu sker det imidlertid: Trine Carlsen tester en håndplukket maskinkonfiguration med AMD's nye processor. Og K6 er værd at vente på.
- Side 22: Tal til dit modem: Hvor ville det være smart, hvis man kunne spille Quake over telefonnettet, samtidig med at man skældte modspilleren hæder og ære fra — verbalt. SVD-modemer kan dog også bruges til andre formål.
- Side 26: Data og tale — samtidig: I forlængelse af artiklen om SVD-modemer tester vi tre af markedets bud på kombineret overførsel af tale og data. Vi har valgt at se på modemer i tre for- skellige prisklasser, men de virker alle udmærket.
- Side 31: Tekniske spørgsmål: Hver måned året rundt modtager vi et væld af læser- breve med tekniske spørgsmål og gode ideer. Redaktionen svarer på et udvalg af de mange spørgsmål — og giver nogle gode råd i tilgift.
- Side 36: Genkendt på karakteren: OCR-programmer var tidligere rædsomt besværlige at have med at gøre, men de nye versioner er langt nemmere at arbejde med. Vi tager en tur markedet rundt og tester fire tunge og tre lette bud på maskinlæsning, bl.a. Recognita Plus 3,2
- Side 51: DATA Nyheder: Der er 14 sider nyheder i dette nummer: Internet Explorer 4.0 i seneste Platform Preview-udgave, to nye pakker fra Micrografx og Lotus: Graphics Suite 2 og Smartsuite 97. Digitals 600 MHz Alpha-processor.
- Side 57: Pagemaker 6.5 i Dansk version: Tilpasning til Adobes hidtidige programmer, Photoshop, Illustrator og flere
- Side 69: Alt om DATAs cd-rom, juni 1997: Scala MM200 er sagen, hvis du vil i gang med at lave seriøse multimediaproduktioner. Find programmet på månedens cd-rom. Og du kan trygt glæde dig til mødet med Pointix Engine. Plus alt det andet.
- Side 75: Homepages eller Homespaces? Virtuel hjemmeverden lyder ikke godt. Lad os foreløbig leve med ordet homespaces. Kald det, hvad du vil — hovedsagen er, at de triste hjemmesider bliver til slotte, rumskibe, huse eller hvad man nu har lyst til.
- Side 87: Kommentar: Samarbejde. Steven Snedker hylder ingenlunde devisen: Uden penge gør det ondt. Tværtimod nærer han en romantisk forestilling om, at glæde og lyst fremmer produktiviteten. Men han er nu også stadig temmelig ung.
- Side 89: Netop nu i Netland: Internet kan efter sigende bruges til noget fornuftigt. Men hvordan finder man de brugbare hjemmesider? Man begiver sig naturligvis til månedens netop nu i Netland, hvor Steven Snedker viser rundt.
- Side 100: IBM Technical Interchange Forum: Det er de færreste firmaer, der har overskud til at drive grundforskning. Men hvis verdens største edb-foretagende ikke gør det, hvem skulle så? Alt om DATA har været til IBM Technical Interchange Forum.
- Side 106: Menneskeligt set: Computercafeerne myldrer frem, men den udvikling må naturligvis standses. De er jo ikke lovlige! Antal- let af stole lever ikke op til restaurationsloven. Hvor ville vi dog være uden de nidkære bureaukrater?
Juli 1997
- Side 4: Syng dig ud på Internet med music&passport: For første gang i musikprogrammernes historie kan komponister og sangskrivere nu begive sig ud på Internet med deres udødelige musik. Her kan de udveksle værker og komme i kontakt med deres publikum.
- Side 10: Fortroppen af TFT-skærme er trådt an: De flade skærme vinder frem. Ganske vist er de stadig halvdyre, men priserne er dog faldet til det halve i år. Tiden er derfor inde til den første store test af de stationære TFT-skærme. Det lover godt.
- Side 19: Pentium II — pengene værd? Pentium II er ikke noget billigt bekendtskab. Skal man tage springet og investere nu? Svaret synes at være: Nej. Tag det roligt. Vi afventer Intels kommende 440LX-chipsæt, før vi for alvor kan vurdere Pentium II.
- Side 24: Objekterne og VB: Det er med objektorienteret programmering som med cykling: I begyndelsen får man en del skrammer — siden føles det, som om man aldrig har bestilt andet. Fjerde afsnit af Michell Cronbergs VB-serie.
- Side 32: Økonomiprogrammer med elastik i: De dyre økonomiprogrammer har fået konkurrence fra mindre Windows-versioner. Med dem kan man komme endog meget langt for ganske få penge. Vi tester fire lette programmer med masser af muligheder.
- Side 44: Sig det med kort: Vi vil kortlægge udbredelsen af allergi på en fjern ø. Hvilket program skal vi bruge? Vi skal bruge MAPS, der blander data fra databaser og et landkort. Du kan finde programmet på månedens cd-rom.
- Side 48: Tekniske spørgsmål: Hver måned året rundt modtager vi et væld af læser- breve med tekniske spørgsmål og gode ideer. Redaktionen svarer på et udvalg af de mange spørgsmål — og give nogle gode råd i tilgift.
- Side 51: DATA Nyheder: Der er fjorten siders nyheder i dette nummer: DVDRAM fra Hitachi, billig ISDN-løsning, nyudviklede Samsung-skærme, Photoshop 4.0 på dansk og 1200 dpi-farveprinter fra Tektronix — og meget mere.
- Side 69: Alt om DATAÅSs cd-rom juli 1997: Hvis du ikke kan finde ud af, om du er i godt humør, skal du blot bruge MoodRing på månedens cd-rom. Der er dog også mere seriøse ting på skiven — blandt andet nyttige værktøjer til programudviklere.
- Side 77: Netop nu i Netland: Et af tidens mest diskuterede emner er fjernarbejde. Under indflydelse af Prædikerens Bog tager Steven Snedker begrebet under behandling. Der er også blevet plads til andre idiosynkrasier i månedens bidrag.
- Side 90: Disktrylleri med PartitionMagic 3.0: Skal man partitionere sin harddisk, eller er det smartest at have det hele liggende i én skuffe? Det er et af de religiøse hovedspørgsmål for pc-ejere. PartitionMagic er værktøjet, uanset hvilken skole man tilhører.
- Side 98: Menneskeligt set: Bo Zuschlag fortsætter skamløst sine betragtninger over tingenes tilstand. Får det aldrig ende? Ikke foreløbig, forhåbentlig. Vi har faktisk tænkt os at lade ham rase et godt stykke tid endnu.
August 1997
- Side 4: Klar tale på WWW: Enhver kan lave en Web-side, ligesom enhver kan læse og skrive. Eller hvad? Det er faktisk ikke så enkelt, som man vil gøre det til, hvis resultatet skal se professionelt ud. Kravene er blevet høje.
- Side 14: Objekter til folket: Mange læsere kender Larry Constantine fra den strukturerede verden. Men nu står han midt i den objekt-orienterede. Ole Monrad mødte ham under den seneste OOPSLA-konference for at tale om grænseflader.
- Side 20: Praktiske lagermedier: Flytbar harddisk, magneto-optisk drev, cd-rom-drev — hvad er bedst, når man skal vælge backup-løsning? Vi tester et anseligt udvalg af markedets udbud af lagermedier, inklusive et tomt kabinet!
- Side 31: Ditto 2Gb: Ditto-drevet er en smart backup-løsning. Nemt at in- stallere, nemt at flytte — sågar pænt at se på. Men ikke helt ukompliceret at omgås. Steven Snedker har haft en række berigende oplevelser med sit eksemplar.
- Side 37: Tekniske spørgsmål: Hver måned året rundt modtager vi et væld af læser- breve med tekniske spørgsmål og gode ideer. Redaktionen svarer på et udvalg af de mange spørgsmål — og giver nogle gode råd i tilgift.
- Side 41: OfficeJet Pro 1150C: Hvis man står og mangler en scanner, en printer og en kopimaskine, kan man overveje en HP OfficeJet Pro 1150C. Den kan nemlig det hele. Den kan det endda forbavsende godt. Og så ligner den Parken...
- Side 44: Visual Basic 5.0: Visual Basic er kommet i version 5.0. Der er sket en masse siden version 4.0, og Visual Basic er snart en alvorlig konkurrent til andre programmeringssprog, også når det gælder professionel udvikling.
- Side 51: DATA Nyheder: Der er 14 siders nyheder i dette nummer: Notebooks med MMX-teknologi, LaserJet 6L, Strata MediaPaint, Mathcad 7.0, trådløst LAN fra Proxim, Pentium II-maskiner i massevis — og meget mere.
- Side 69: Alt om DATAs cd-rom, august 1997: Et dansk multimedie-program, en norsk web-browser, et stort OCR-program, VikingLottoPro og gode værktøjer er blandt godbidderne på månedens cd-rom. Og så er der fine indflyvningskort til Flight-Sim'erne.
- Side 77: Netop nu i Netland: Steven Snedker føler sig tiltalt af ideen om net-computere. De fylder ikke meget, og ressourcerne udnyttes bedre. Men hvad skal det ende med — NC, NetPC eller Network Station? Måske med en bastard.
- Side 90: Menneskeligt set: Med advarsler om ringe sikkerhed er det lykkedes PBS at skræmme Bo Zuschlag fra at gå på Net-indkøb. Det er slemt nok, men værre bliver det, hvis det viser sig, at PBS tog fejl. Så bliver han først for alvor gal!
September 1997
- Side 4: Ram — en flaskehals? Man køber en ny maskine, og hvad sker der? For lidt. Og det, der sker, sker for langsomt. Mon det er processoren, der er flaskehalsen? Grafikkortet? Eller er det i virkeligheden et spørgsmål om ram?
- Side 10: Med NNTP til tingstedet: Usenet er som et gigantisk badekar: I den ene ende står der folk og hælder nyheder i karret, i den anden søber nyhedshungrende mennesker nyhederne op. Vi bringer her det ultimative Usenet-kursus.
- Side 22: Voldsom omsætning i farver — test af digitale kameraer: Fotos i massevis fra ferien. Blev de som de skulle? Var det mon kameraets skyld? Skulle man udskifte det gamle analoge eller det billige digitale kamera?
- Side 34: — test af fotoprintere: Farveprintere til de små fotoformater vælter frem. Nogle kan indbygges i pc'en og på den måde være væk fra skrivebordet og alligevel ved hånden. Eller skulle man nøjes med en alsidig inkjet?
- Side 42: — test af fotoscannere: Med en fotoprinter i hus kan de gamle papirbilleder lige så godt blive scannet. Væk med svigermor og den flimrende baggrund. Kunsten er at finde en scanner, der passer til pc'en.
- Side 51: DATA Nyheder: Der er 14 siders nyheder i dette nummer: En komplet serie sorte lydkort, billedredigeringsværktøjer, 24x-spin cd-rom-drev, digitale videokameraer, en NetPC — og en hel del mere.
- Side 69: September måneds cd-rom: På denne måneds skive finder du det glimrende tegneprogram, vi anmeldte i Alt om DATA Eksklusiv August '97. Men hvis du synes, at du hellere vil lære at morse, kan det snildt lade sig gøre.
- Side 76: Sofies Verden. En cd-rom er ikke længere interessant, bare fordi den er en cd-rom. Mediet skal bruges, så det ikke ligner en bog. Sofies Verden er spændende, men giver anledning til betragtninger over dette spørgsmål.
- Side 81: Sæt din server, som du vil: Hvis man skal installere et lokalnet, er det værd at overveje, om et intranet er sagen. Der er flere fordele. Vi bringer her første del af Alt om DATAs kursus i opsætning af intranet-server — fra A til Z.
- Side 86: Tekniske spørgsmål: Hver måned året rundt modtager vi et væld af læserbreve med tekniske spørgsmål og gode ideer. Redaktionen svarer på et udvalg af de mange spørgsmål — og giver nogle gode råd i tilgift.
- Side 89: Netop nu i Netland: Efter Steven Snedkers mening er nyhedsudsendelserne ikke meget bevendt. Det er meget bedre at skaffe sig sin nyhedsdækning via Internet, for så kan man selv vælge de emner, man vil orienteres om.
- Side 100: Menneskeligt set: Ferien er forbi. Strandløven vender hjem, ryster sandet ud af tæerne og søger tilbage til Cyberspace. Oh ve, hvad er der dog sket — alt er af lave, finder Bo Zuschlag.
Oktober
- Side 4: Hvor stor skal den være? Man ser ikke mange 12- og 14-tommer-skærme mere. Og 15 tommer er vist også ved at vige for 17. Hvorfor så ikke tage skridtet fuldt ud og satse på 19? Eller hvad med noget så interessant som 24 tommer?
- Side 14: Henkastning af affald forbudt: Ordet spam stammer fra engelsk — en særlig uspiselig form for dåsekød. Via Monty Python har begrebet fået betydningen: Afsendelse af én besked til mange personer via e-post eller nyhedsgrupper.
- Side 30: Bamsediske: For få år siden var 32 Mb et orgie af harddiskplads. I dag kræves der mere Lebensraum, hvis man skal føre sig frem i dannet selskab. Vi tester syv harddiske med ét til fælles: De er alle over 5 Gb.
- Side 43: COMPRO - digitalt kamera: For et forholdsvis beskedent beløb kan man få et aldeles anvendeligt kamera, der kan bruges til digital telefoni. Det er bare en skam, at softwaren og dokumentationen er så hårrejsende elendig.
- Side 47: Kloden rundt med Microsoft NetMeeting: Med et digitalt kamera og Microsoft NetMeeting kan man gøre de mest interessante bekendtskaber: Enlige, snakkesalige mødre, anatomisk interesserede mænd, dansktalende amerikanere og meget mere.
- Side 53: Kommentar: Anno 11111001101. Når det gælder pc'er, er vi tilsyneladende villige til at finde os i hvad som helst. Virker djævelskabet, når man skal bruge det? Regn ikke med det. Henrik Trojaborg er ved at have fået nok.
- Side 55: Boganmeldelser: Så længe der kan skrives beretninger om hulkortets historie, kan verden ikke være helt af lave. Arbejdsskader og Office 95 spiller imidlertid også en rolle i månedens boghøst: Vi anmelder fire værker.
- Side 59: Floppydrevets afløser: Det eneste levn fra pc'ens barn- og ungdom i 1980'erne er diskettedrevet. Trofast, stabilt, forudsigeligt — og sindsoprivende langsomt. Men nu er floppydiskens dage vist også ved at være talte.
- Side 67: DATA Nyheder: Der er femten siders nyheder i dette nummer: HP er klar med en net-pc, 24-bit-scanner til mindre end 1.000 kr., 7 Gb EIDE-harddisk, 200 MHz Pentium OverDrive med MMX — og meget mere.
- Side 85: Alt om DATAs cd-rom, oktober 1997: Micrografx Draw er en af hovedgevinsterne på denne måneds cd-rom. Den følges op af Micrografx Small Business Graphics and Print Studio. Men der er meget andet end grafikværktøjer på skiven.
- Side 90: Visual Basic og Office 97: I Michell Cronbergs serie om programmering med Visual Basic er tiden kommet til at give et indblik i de muligheder, som den nye version 5.0 giver i forening med Microsoft Office 97.
- Side 101: PressIT: Nej, der er ikke tale om et nyt laksativ. PressIT er et fikst lille sæt, der gør det muligt selv at fremstille nydelige labels til cd-rom'er. Den ideelle gave til hjemmebrænderen og amatørmusikeren.
- Side 105: Netop nu i Netland: Personlighedstest er en blomstrende industri i denne narcissismens guldalder: Hvem er jeg? Er jeg ikke vidunderlig? Og naturligvis kan Nettet på det fortrinligste bruges til virtuelt navlepilleri.
- Side 121: Tekniske spørgsmål: Hver måned året rundt modtager vi et væld af læserbreve med tekniske spørgsmål og gode ideer. Redaktionen svarer på et udvalg af de mange spørgsmål — og giver nogle gode råd i tilgift.
- Side 127: Opsætning af en intranet-server, 2: Alle taler om intranet, og vi kan varmt anbefale, at der også er nogle, der gør noget ved det. En intranet-løsning er nemlig driftssikker, økonomisk og nem at have med at gøre.
- Side 130: Intel Pentium MMX mod Cyrix 6x86MX: Intels processor-monopol skrider støt. Vi har tidligere vist, hvordan AMD bider Intel i haserne, og denne gang er det Cyrix' tur. To processorer mødes her i tvekamp — med Cyrix som vinder.
- Side 138: Menneskeligt set: Kædebreve hører til i den mere sælsomme del af den menneskelige fantasis formåen. De florerer selvfølgelig også i e-post, og nogle mennesker tør ikke ignorere dem. Det gælder f.eks. Bo Zuschlag.
November 1997
- Side 4: Først anlægger man en rullende gang: Takket være Dansk Maritimt Instituts brug af avanceret software kan vi med sindsro imødese, at færgen lægger til kaj. Her giver simulatorer nemlig skipper en chance for at øve sig, inden det er alvor.
- Side 12: Maanen har den Farve, Maaner skal ha': Det kniber gevaldigt for farvelaserprintere at komme ned i et prisleje, hvor almindelige dødelige kan være med. Det skal imidlertid ikke forhindre os i at samle en håndfuld til test, for gode er de.
- Side 28: USB — simpel og alligevel avanceret: Længe nok har vi ventet på Universal Serial Bus. Bussen, der skal gøre en ende på alle vores trængsler — eller i det mindste på dem, der ligger og hober sig op bagved pc'en. Vi ser på USB. Er den fremtiden?
- Side 37: USB i praksis: Hidtil har al tale om USB været teoretisk, for der var intet udstyr at stikke i bussen. Nu nærmer det sig! Det er lykkedes os at finde et tastatur og en skærm, og dem har vi underkastet den første USB-test.
- Side 44: Pc'er og deres lydkvalitet: Bliver pc'en nogen sinde et realistisk alternativ til stereoanlægget? Vi har indforskrevet en af kongerigets bedst kvalificerede hifi-testere og bedt ham besvare spørgsmålet. Han er gået grundigt til værks.
- Side 67: Data Nyheder: Der er 14 siders nyheder i dette nummer: Diamond Viper 330 og Fire GL 1000 Pro, Digitalt SLR-kamera fra Olympus, billige pc-højttalere fra danske Sandberg Creative DVD-kit, og meget, meget mere.
- Side 85: Alt om DATASs cd-rom, november 1997: En jernbanesimulator, Java-udviklingsværktøj, clipart til Windows Draw og værktøjer til Windows 95 er blandt fristelserne på månedens cd-rom. En sjat Flightsim er der såmænd også blevet plads til.
- Side 92: Plug-ins: Yamaha MidPlug: Velkommen til en ny rubrik i Alt om DATA: Plug-ins. Med plug-in mener vi et hjælpeprogram, der giver et eksisterende program øget funktionalitet. Støder vi fremover på gode plug-ins, kan du læse om dem her.
- Side 99: Kom nettet på Nettet: Det er ikke ualmindeligt at have flere pc'er i samme hjem. At koble dem sammen via et hjemme-lokalnet er såmænd heller ikke nogen sjældenhed. Men hvad nu, når hele herligheden også skal på Internet?
- Side 105: Tekniske spørgsmål: Hver måned året rundt modtager vi et væld af læserbreve med tekniske spørgsmål og gode ideer. Redaktionen svarer på et udvalg af de mange spørgsmål — og giver nogle gode råd i tilgift.
- Side 109: Netop nu i Netland: I september mistede dk.admin sin uskyld. Den oplysning vil muligvis gøre ringe indtryk på enkelte ufølsomme sjæle, men for trofaste Usenet-brugere er den slem. Meningsmenneskene slog til.
- Side 125: Hvem skal have Dansk Datasikkerhedspris? Siden Alt om DATA i 1989 indstiftede Dansk Data-sikkerhedspris, er prisen hvert år gået til en person, der har gjort en særlig indsats for datasikkerhed. Nu er tiden igen inde til at pege på kandidater.
- Side 130: Ved Jorden at blive… Vi er ikke skabte til Højhed og Blæst/ved Jorden at blive, det tjener os bedst. Og så er det så viseligt indretet, at man med Flight Simulator kan komme op at flyve uden at gå i rette med Grundtvig.
- Side 138: Menneskeligt set: Så vidt vi kan skønne, er det efter Bo Zuschlags mening enhver borgers simple pligt at hengive sig til lidt cybersex en gang imellem. Ti minutters obligatosk sexsøgning hver dag er passende, mener han.
December 1997
- Side 4: Forbrugerjura for viderekomne: Når man vil kræve sin lovfæstede ret i en computerforretning, er det klogt at forberede sig til tænderne først. Med udgangspunkt i et konkret eksempel viser vi her, hvordan man undgår at blive snydt.
- Side 12: Kommentar: Kassetænkning: Pc'erne bliver stadig hurtigere, harddiskene større, skærmene fladere — men kabinettet ligner stadig en udtjent container. Hvorfor i alverden sker der ikke noget på kabinetfronten?
- Side 16: Professionel lyd i maskinen: I den ene af de to lydkorttest i dette nummer lytter vi til to kort fra den professionelle ende af skalaen. Metodikken står her mål med produkterne: Vi har haft fat i det dyre måleudstyr.
- Side 30: Sæt din server, som du vil — III: Intranet på basis af Windows NT har været emnet for denne serie. Mads Ølholm slutter af med at vise, hvordan man ved hjælp af IntraBuilder kan lave dynamiske HTML-sider.
- Side 30: Visual Basic — kort fortalt: Michell Cronbergs serie om programmering med Visual Basic har nu nået sin afslutning. Han runder serien af med en relativt nem opgave: Lav en kabale. Det er en god øvelse, og den er sjov.
- Side 50: www.ophavsret.dk: Det var forholdsvis enkelt at forholde sig til begrebet ophavsret, da publiceret materiale kun eksisterede på papir. Nu har de elektroniske medier imidlertid vendt op og ned på tingene.
- Side 63: Private File: Kryptering og kompression er vitale begreber i den digitale verden. Vi har set på et værktøj, der kan tage sig af begge dele — til husbehov. Men brugervenligheden er fin.
- Side 67: DATA Nyheder: Der er 19 siders nyheder i dette nummer: Canon-printer, der også kan scanne, Hercules vender stærkt til- bage, Lego på cd-rom, Lexmark 1200 x 1200 dpi- farveprinter — og meget mere.
- Side 93: Alt om DATAs cd-rom, december 1997: Flere og flere mennesker skriver praktisk taget alt på maskine: Det vil sige på pc'en. Men næsten ingen af os har lært det. På cd-rom'en kan du finde et fint blindskrift-program: SuperType.
- Side 100: Gjerløvs Hjørne: Vi introducerer en ny genre i Alt om DATA. Fremover vil Per Gjerløv få sin egen side, hvor han kan kommenterer emner, der har med edb at gøre. Han lægger ud med 'netværksorienteret computing”.
- Side 103: Tekniske spørgsmål: Hver måned modtager vi et væld af læserbreve med tekniske spørgsmål. Redaktionen svarer på et udvalg af dem — og giver nogle gode råd i tilgift. I denne måned er de gode råd i overtal.
- Side 110: Meget smart fotografering: Med PhotoSmart har Hewlett Packard lanceret en samlet løsning til digital fotografering, der virkelig giver mening: Kamera, scanner, printer — alt i glimrende kvalitet til en rimelig pris.
- Side 119: Boganmeldelser: Tor Nørretranders har tidligere skrevet 550 sider om 'bortkastning af information”. Emnet har fornyet aktualitet i hans seneste bog. Den handler om Internet — 'Stedet som ikke er'.
- Side 123: Netop nu i Netland: At Internet-søgning kan føre til overraskelser, er ingen nyhed. Men af og til må man undres — som når man opsøger http://www.tvaers.dk og opdager, at domænet er overtaget af baptister.
- Side 141: Syv lydkort til sjov og spektakel: Dette nummer af Alt om DATA står i lydkortenes tegn. Det må være truslen fra julesalmerne, der har inspireret os. Her tager vi den store tur gennem udvalget af kort til fest og ballade.
- Side 154: Menneskeligt set: Julepynten har hærget siden oktober, men hvad kan det nytte, når man stadig mangler at købe snesevis af julegaver? Og Nettet er ikke til megen hjælp. Livet er hårdt, hvis man spørger Bo Zuschlag.