Casio Pocket Computer

Casios mente de måtte have et svar på konkurrenten Sharps model PC-1211 lommecomputer med BASIC, som var kommet på markedet i 1980. Casio tog en anden tilgang end Sharp. De tilføjede en simpel BASIC-udgave til en videnskabelig lommeregner og mærkede enheden med "Programmable Calculator" i overensstemmelse hermed. Det var Casio FX-702P[1], lanceret i juli 1981. Den havde et alfabetisk tastatur (ordnet A-Z i rækker og kolonner, ikke QWERTY) kombineret med et numerisk tastatur. Bogstavtasterne fungerede også som nem indtastning af matematiske udtryk, såsom kvadratrod, sum, sinus, standardafvigelse, etc. Man trykkede F1 og en knap. Der var også en F2, som gav ét-tryk adgang til BASIC kommandoerne.
PB-serien lanceres
Året efter, i oktober 1982, fulgte Casio op med PB-100. Den første model, de officielt brandede som en "Personal Computer". Fokus var nu på Personal BASIC. F1-knappen var forsvundet. Til gengæld fik man nu et tastatur med QWERTY layout og en MODE-knap, som skiftede til små bogstaver (minuskler), og ekstra grafiske symboler, som @, &, ♠. PB-100 serien var den produktlinje, der for alvor gjorde lommecomputere folkelige. Den blev en global succes på grund af sit kompakte design og en aggressivt lav pris.
Modeller

Casio genbrugte hardwaren fra PB-100 i en lang række variationer for at ramme forskellige målgrupper:
- PB-80 (1982): Reduceret udgave af PB-100 med note-funktion, så man nemt kunne gemme telefonnumre og adresser uden at skulle programmere det.
- fx-720P (1982): Udvidelse af FX-702P med note-funktion.
- PB-110 (1983): Identisk med PB-100, men udstyret med en indbygget note-funktion.
- PB-300 (1983): PB-300 integrerede selve computeren med en indbygget termisk mikroprinter i samme kabinet, hvilket gjorde den ekstremt populær til hurtige beregninger i marken.
- PB-700 (1983): Fire linjer display.
- PB-100F (1984): En opdateret version, hvor softwaren var optimeret, så man nemmere kunne rulle baglæns igennem sin programkode.
- fx-820P (1984): en videreudvikling af modellen fx-720P, nu udstyret med en integreret termisk printer.
- PB-770 (1984) Udvidelse af PB-700 med mere hukommelse.
- fx-5200P (1985): En PB-100 i den traditionelle portræt geometri for lommeregnere.
Tilbehør

For at gøre lommecomputeren mere fleksibel, skabte Casio et økosystem af hardware, der kunne sættes på maskinen:
- FA-3 Interface: En dock, som gjorde det muligt at gemme og indlæse sine BASIC-programmer via almindelige kassettebånd.
- FA-6 Interface: Centronic / RS-232 / Tape interface.
- FP-12 Mikroprinter: En ekstern printer, der brugte smalt termisk papir (ligesom en bonudskriver) til at printe programlister eller grafer.
- OR-1: RAM-kort til udvidelse af hukommelsen.
Seriens eftermæle
PB-100-serien lærte en hel generation at programmere i BASIC. Fordi maskinen kørte på to almindelige CR2032-knapbatterier, havde den en ekstremt lang batterilevetid (ofte flere uger eller måneder med aktiv brug), hvilket gjorde den til datidens ultimative bærbare computer. Salget aftog kraftigt fra 1984. I Europa og USA begyndte kunderne at købe stationære computere istedet. Casio fortsatte med at fremstille lommecomputere med BASIC, men fokus svingede nu tilbage til fx-serien.
Senere i 1980'erne kulminerede serien i avancerede modeller som PB-1000 og fx-850P. Den sidste model med BASIC var FX-890P med 16-bit CPU, som blev solgt fra 1991 til 1997. Efter denne generation stoppede Casio med at producere de traditionelle liggende lommecomputere med fuldt QWERTY-tastatur og BASIC. De fokuserede i stedet på avancerede grafiske lommeregnere. En kategori, de havde opfundet i 1985 med fx-7000G.
- ↑ I Casio-universet står bogstaverne "FX" for "Function CAlculator" (eller på dansk: funktionslommeregner / videnskabelig lommeregner) og "P" for programmerbar.