DSB Færgepladsreservation
Den 2. juni 1957 tog DSB et nyt automatisk pladsbelægningsanlæg i brug for fire færgeruter[1]. Anlægget bestod af en central med forbindelse til fjernskrivere på alle større stationer. Hvis der på stationen, som kunden henvendte sig til, ikke fandtes en fjernskriver, blev bestillingen afgivet telefonisk til nærmeste fjernskriverstation, der så satte sig i forbindelse med den automatiske pladsbelægningscentral i København. Anlægget var elektro-mekanisk bygget ud af telefoncentral-teknologi. Det var en forløber for SAS Space Availability System og sandsynligvis det første system med online data i Danmark.
Virkemåde
Fra fjernskriverstationerne indsendes bestillingen i talkode til den automatiske central omfattende rejsedatoen og færgeturens nummer. Centralen opkobler derefter forbindelse til turens hukommelsescelle, aflæser denne og sender meddelelse tilbage om antallet af ledige pladser. Derpå skriver stationen sin bestilling med antal ønskede pladser, hvorpå centralen på ny aflæser tællerens stilling, bekræfter bestillingen og giver meddelelse om, hvor mange pladser der derefter er tilbage på den pågældende færgetur. En bestilling på 5 pladser på færge 517 den 18. februar, på hvilken færge der er 27 pladser ledige inden belægningen, ser således ud, hvis den foretages den 14. februar kl. 16:02 af station nr. 143 og bliver ekspederet af centralens modtager nr. 12:
1402 1602 12 1802 517 1802 517 27 143 -5 =22
Tekst i rød skrift bliver skrevet af bestillingsstationen, resten af centralen.
Da centralens hukommelsesdel husker færgernes ledige pladser, ville en udsolgt færgetur være entydigt angivet med registersvaret »00«. For at frigøre ekspedienten for gentagne gange at skulle foretage nye opkald kun for at få at vide, at færgen er udsolgt, er modtagernes programdel indrettet til automatisk at omkoble til en passende erstatningstur, hvorved turnummer og pladsantal tilbagesendes til bestillingsstationen. Er også erstatningsturen udsolgt, omkobles til en ny erstatningstur o.s.v., indtil registret finder en tur med ledige pladser, eller bestilleren udløser forbindelsen. Erstatningsturnummeret for en given tur kan — ligesom turnummeret selv — fastlægges som et vilkårligt 3-cifret tal, blot ved krydsforhindelser på en koblingstavle.
Et typisk telegram med overløb har formen:
1402 1602 12 1802 517 1802 517 00 1802 519 00 1802 521 06 143 -5 =01
idet færge 517 er udsolgt; erstatningstur 519 er ligeledes udsolgt, medens næste erstatningstur 521 har 6 ledige pladser.
Hukommelsesdelen
Systemet benyttede »2 ud af 5« paritetskode, som kan detektere 2 bitfejl. Man skal forestille sig en cylinder, hvor tallene 0 til 9 er skrevet langs kanten på den ene ende. Derefter er der 5 riller med kontakter ud for hvert tal, hvoraf to af kontakterne er forbundet. To af disse cylindre kunne lagre tallene 0 til 99. Færgerne sejler flere gange om dagen, og for én dag var der totalt mulighed for 180 færgeture over alle ruter. Man kunne reservere op til to måneder forud (62 dage), hvilket krævede en kapacitet på 11.160 cylinderpar. Reservationer ud over 2 måneder blev behandlet manuelt.
Når der blev reserveret pladser blev cylindrene drejet det tilsvarende numre nedad indtil der ikke var flere pladser tilbage. Hver dag skulle de cylinderpar, som var brugt til det netop afsluttede døgn sættes tilbage til færgens kapacitet med hensyntagen til manuelle reservationer, således at man kunne reservere samme dag to måneder senere. Denne tilbagestilling af dagens færgeture skete automatisk fra en relækreds, som indeholdte de såkaldte stopnumre for indstilling af cellerne.
En aflysning foregik ved fra kontrolpulten at dreje det aflyste pladser op på cylindrene.
Opstilling
Systemet blev stillet op i kælderen på Københavns hovedbanegård. I en del af ventesalen for rygere blev der indrettet en ny publikums- og telefonekspedition for pladsbestillinger.
Mere information
- ↑ Storebæltsoverfarterne, Kalundborg-Århus overfarten, Fåborg-Mommark overfarten og Gedser-Grossenbrode overfarten i retning mod Tyskland