DataStar

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning

DataStar var et kartoteksprogram til CP/M og senere også til MS-DOS. Det bestod af to dele:

FORMGEN
Bruges til at generere en formular og den bagvedliggende record-struktur. Programmet er en helskærmseditor, hvor man indtaster ledetekst, et kolon og et antal underscore svarende til feltets ønskede størrelse. Til sidst angiver man hvilke felter der er nøglen.
DATASTAR
Bruges til indtastning og udtrækning af data. Man kan slå op på nøglen eller søge efter en tekst i de andre felter.

Felter kan tildeles attributter, hvormed man kan angive at det er et numerisk felt, at det er beregnet ud fra en formel, som refererer til andre felter. Derudover kan man lave et opslag i et andet kartotek. F.eks. når post nummer er indtastet, så kan byen hentes og vises.