FOR/DB
Lidt mere og ”nyt” (år 2026) om Klinisk Biokemiske forskningsdatabaser
Dette lille afsnit er indlagt efter der er kommet AI, som skønnes at kunne anvendes på disse databaser.
Informationerne er hentet via AI.
Om brug af AI
Txt fra videnskab dk
Det lyder næsten for godt til at være sandt: Kan man virkelig bruge kunstig intelligens (AI) til at forudsige risikoen for kræft hos patienter henvist fra egen læge baseret på rutinemæssige blodprøver?
Ja, er konklusionen i et nyt dansk studie, der er lavet i et samarbejde mellem Sygehus Lillebælt, Institut for Biokemi og Immunologi ved Syddansk Universitet, Kræftens Bekæmpelse og softwarefirmaet SAS Institute, og som er publiceret i Clinical Chemistry and Laboratory Medicine (CCLM).
»Ved at bruge den her metode kan vi se, om en patient er i risiko for at få kræft, eller om en patient absolut ikke er i risiko. Det er jo helt fantastisk. Vi er de første i verden, der har gjort det her,« siger Ivan Brandslund, professor i klinisk biokemi og kunstig intelligens ved Syddansk Universitet og tilknyttet Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus, som står [bag studiet]
Også Sadasivan Puthusserypady, professor i Sundhedsteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet, er meget positiv overfor studiet. »Det er et rigtig godt stykke arbejde,« siger han. Han har ikke været en del af studiet, men arbejder selv med AI, som, han mener, har et stort potentiale - især inden for sundhed.
Forskningsdatabaser fra før år 2000 mm.
Fra AI
Her er resultaterne for, findes der (forskningsdatabaser) med klinisk biokemiske svar i danmark, fra før år 2000 mm.
Ja, der findes forskningsdatabaser med klinisk biokemiske prøvesvar i Danmark, som indeholder data fra før år 2000. Selvom de store landsdækkende og fuldt integrerede systemer kom til senere, begyndte elektronisk dataindsamling af laboratoriesvar i visse regioner allerede i 1990erne.
De mest markante databaser fordeler sig således i forhold til tidslinjen:
• LABKA-forskningsdatabasen: Dette er den ældste og mest markante kilde til biokemiske data fra før årtusindskiftet. Hospitaler i Nord- og Midtjylland begyndte at overføre data til systemet i 1990. Databasen har fuld geografisk dækning for Region Nordjylland fra 1997 og for Region Midtjylland fra år 2000. Den rummer millioner af historiske blodprøvesvar, som i dag bruges flittigt i registerforskning.
• CopLab-databasen (København): Etableret på baggrund af data fra Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL). Selvom selve laboratoriet er meget gammelt, indeholder forskningsdatabasen først komplette og validerede elektroniske data fra juli 2000 og frem til 2015. Prøvesvar fra før år 2000 blev ikke inkluderet på grund af manglende elektronisk registrering og dokumentation.
• Den Nationale Laboratoriedatabasen: Sundhedsdatastyrelsens officielle, landsdækkende register åbnede først i 2018. Den samler biokemiske og immunologiske svar fra hele landet i realtid, men har også indhentet ældre, historiske laboratoriedata fra regionernes og de tidligere amters databaser.