IBM 3211 Printer

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning
IBM 3211 printer med konsol

IBM 3211 var en del af familien af printere til IBM System/370 m.fl. Se IBM Manualen om IBM 3211.

Dette er en linjeprinter. (Line printer). Printer én linje ad gangen på max. 132 karakterer. Hver printer har sin egen sammenbyggede 3811 kontrolenhed. Printer i bedste fald 2000 linjer/min. Afhænger af tegnanvendelsen på de 5 karaktersæt rundt på (3216) print-kæden. Anvendes der f.eks. et tegn som kun er i et karaktersæt (f.eks. %-tegn) vil det tage længere tid end hvis der i stedet skulle printes bogstaverne: PCT (for procent) fordi disse bogstaver findes i hvert eneste karaktersæt rundt på kæden. Ventetiden til at det ønskede tegn er på rette position er i gennemsnit kun 1/5 for bogstaver, men kan i gennemsnit være op til ½ kæderotation for specialtegn.

Kæden kan ikke skiftes af operatørerne.

Papirfremføring med logisk carriage-tape der fungerer som et ’endeløst’ papirkode-bånd med 12 kanaler, hvor hul i bestemt kanal og position styrer papirfremføringen på basis af ordrer fra printprogrammet. Carriage-tapen udskiftes gennem en parameter i JCL-kontrolkortene, så den svarer til den oftest fortrykte formular (papirbane) der aktuelt skal printes f.eks.

//PRINTLST DD SYSOUT=A, FCB=CT04 
FCB = Form Control Buffer (her) med carriage-tape 04, som ligger digitalt beskrevet i et standard systembibliotek der hedder: SYS1.IMAGELIB. *)

Skiftes kæden skal systemet ’informeres’ om den nye sammensætning af karakterer, og denne information tilføres via en parameter i JCL-kontrolkortene, f.eks.

//PRINTLST DD SYSOUT=A, FCB=CT04,UCS=K02
UCS=Universal Character Set, her med kæde K02. Kædens anatomi ligger tilsvarende i SYS1.IMAGELIB.

Ved brug af ’hamre’ slås det enkelte tegn ind mod papir og farvebånd på det rette tidspunkt, og pga. af det fysiske slag kan papirbanen kører med 1-2 kopier **) med karbonbaner imellem. Banerne skal efterfølgende adskilles; karbon’en kasseres og papirbanerne kan efterbehandles, adskilles, foldes, kuverteres efter behov.

Den fysiske printlinje er max. 132 karakterer. Programmet som danner printet arbejder med en logisk record-længde på 133 karakterer; den første karakter er sty-rekarakteren til carriage- tapen.

//LISTPRNT DD DSN=PRINTLISTE,DCB=(RECFM=FBA,LRECL=133,BLKSIZE=1330)
DSN: Datasætnavn – DCB: Data Control Block – RECFM: Record Format – FBA: Fixed Block Asa styrekarakter – BLKSIZE: Blocksize (multiplum af LRECL)

At køre med flerbane formularer stillede store krav til papirbanens kvalitet, dels skulle perforeringen mellem de enkelte formularer i banen kunne klare SKIP uden at gå fra hinanden, og dels skulle sammenkrympningen af banerne ude i siden ved traktorhullerne holde behørigt sammen på banerne, så karbon’en ikke gled ned mel-lem papirbanerne ved de til tider kraftige SKIP.

Se en samlet oversigt over hammer-printere på Wikipedia.

Farvebåndsudfordringen

Hammerprinterne kører med et farvebånd som dækker hele printbredden. Disse farvebånd kan være af vidt forskellig kvalitet og karakteristika.

Valget stor mellem nylon- eller silkefarvebånd som begge kunne fås med forskellige tætheder vævninger og tykkelse tråd. Jo tyndere og finere kvalitet, jo tydeligere stod printet på papiret.

Operatøren skulle løbende vurdere hvorvidt farvebåndet var færdigt og skulle skiftes, hvilket var en subjektiv vurdering. Og havde operatøren ikke lige tid eller lyst kørte printeren videre med mindre læsbart print.

Farven kunne afgives på forskellig måde:

  • Gradvis jævn afgivelse af farve – vanskeligt at vurdere hvornår det skulle skiftes. Op til den enkelt operatør at vurdere.
  • God konstant farveafgivelse – og pludselig slut. Klart signal til skift, men kunne medføre dårligt print, såfremt det ikke blev skiftet kort efter.

Ingen af hammer-printerne havde nogen form for automatik eller sensorer til hjælp i denne udfordring.