IBM 3800 Printer
IBM 3800 var en del af en serie af laser printere til IBM 3081 m.fl.
Sideprinter (Page printer – Laser printer). Kom på markedet i 1976. Printer en hel side ad gangen – sammenligneligt med en fotokopimaskine. Printertypen kaldes også ’non-impact’ printere i modsætning til ’impact – anslags-/hammer-printerne).
Papirbanen kører kontinuerligt uden de SPACE og SKIP, der kendes fra linje printere.
Afhængig af model kan de printe op til omkring 200 sider/min eller 20.000 linjer / min – for sammenligningens skyld. En kasse papir køres igennem på ca. 5 minutter.
Her er ikke brug af en fysisk kæde, så fleksibiliteten er stor: Der kan printes med mange forskellige fonte på samme side, ligesom der i samme operation tegnes en formular.
I princippet behøver man kun én slags papirbane og ikke fortrykte formularer, med mindre man ønsker farvetryk, da printeren ’kun’ benytter kun sort toner.
Alternativt til at lade laseren tegne en formular er at benytte er skabelon, en såkaldt ”Form Overlay”, der minder om en foil til en overheadprojektor.
Med en laserstråle ’skrives og tegnes’ den enkelt side på en roterende tromle som magnetiseres af påvirkningen. Efterfølgende ’kastes’ der tonerpulver op på tromlen, og hvor tromlen er magnetiseret hænger pulveret fast. Herefter mødes tromlen med papirbanen og ’billedet’ af siden overføres til papiret som herefter kører videre til et varmeværk, hvor farvepulveret smeltes fast i papiret[1] – som kører videre – måske til en tilsluttet efterbehandlingsenhed, som skærer, folder og kuverterer efter behov.
I tromlens fortsatte rotation renses den og er nu klar til næste side.
Benyttes et begrænset antal forskellige fonte mv. kører printeren kontinuerligt, fordi den nødvendige information kan ligge i printeren kontrolenhed. Skal der printes med meget forskellige fonte kan hastigheden blive reduceret, fordi der skal hentes informationer fra en disk andetsteds i systemet.
- ↑ Toneren brændes fast ved op mod 200 C, hvilket stiller store krav til papirets kvalitet, f.eks. med perforeringer der skal kunne klare den høje fremføringshastighed, og ikke mindst papirets indhold af harpiks. I de tidligste forsøg fordampede denne harpiks ud af papiret og dannede et fedtlag i printeren over varmeværket.