Netdb/Netdb1980
Bilag 5: Netværksdatabasen
Netværksdatabasen
Forholdene omkring Netværksdatabaser er skitseret i fortællingen, men om årsagen til at CYBER-projektet gik galt, Bilag4, grundet ”forkert” design af databasen, er der ikke sikkert belæg for, dette her er et ” bud”. Netværksdatabaser var noget meget NYT dengang.
Se også den efterfølgende side (CDC CYBER og ..) genereret af AI.
Der blev i tilknytning til CYBER-projektet omkring 1985, holdt et møde i konferencerummet på CL, med repræsentanter for CL, Dataafdelingen og JUC, som en slags observatør. På agendaen, i fokus, var det nye system i relation i dataafdelingen, bestemt ikke noget om Labka/ML systemet, det ”kom ikke på dagsordenen”. JUC havde ellers forberedt et indlæg om Netværksdatabaser, da der var rygter om, at det nye system til dataafdelingen indeholdt en sådan.
Netværksdatabasen HP Image på HP 1000 var kommet frem i 1975. Databasen, (tilbudt som ad-on på Labka allerede i 1983), Image og Image II havde samme grundstruktur, men Image II var en ny meget bedre, og mere brugbar sikker database. (Fx Intrinsic Logging)
HP Image II, var kommet i 1984 og var installeret før marts i 1985 på Labka maskinen på ML Systemet. Den fungerede upåklageligt. Image II kunne umiddelbart indeholde 7 mio. analyseresultater og blev senere udvidet til at indeholde 21 mio. svar, mange års produktion på afd. KK. Hvornår HP databaserne, Image og Image II kom, fremgår af ”Datamuseet wiki HP 1000”, Figur 4. HP 1000
I HP’s ”flotte” velskrevne database-manualer var principperne for generering/ design af databasen og de principper, der var helt afgørende for performance mm. meget grundigt beskrevet. Så grundigt, at man med almindelig” købmandsregning” kunne forstå”/ beregne performance, og acces tider for de forskellige ”procedurer” for den database man havde designet.
Ville man fx lagre en rekvisition med tilhørende svarrekords i Labka/ HP 1000, kunne der være en faktor på over 30 i antallet af fysiske data-disk-aktioner og følgelig voldsomme forskelle i acces tider, i forhold til de metoder, man brugte i Labka og i en ”forkert designet” database.
Forholdene havde JUC allerede delvist beskrevet i artikel fra 1983, bilag 17. ”Design” af databasen havde stor betydning.
Svartider mm. (jævnfør billedet) på HP 1000 Labka i Ålborg fremgår af "HP 1000 Labka"
CDC CYBER og Netværksdatabaser i 1980'erne (Genereret af AI)
Et overblik over teknologi og udvikling i dataverdenen i firserne
Introduktion
I 1980'erne var databehandling og netværk under hastig udvikling. Et af de centrale navne inden for stordataanlæg var Control Data Corporation (CDC), især kendt for deres CYBER-serie af supercomputere. Samtidig begyndte netværksdatabaser at vinde frem som et alternativ til de mere traditionelle hierarkiske og relationelle databaser.
CDC CYBER – Supercomputeren fra firserne CDC CYBER-serien var en række mainframe- og supercomputere, som blev brugt på universiteter, forskningsinstitutioner og større virksomheder verden over. Disse maskiner var kendt for deres høje regnekraft på et tidspunkt, hvor personlig databehandling stadig var i sin spæde begyndelse. CYBER-maskinerne blev ofte brugt til komplekse beregninger inden for videnskab, teknik og statistik. CYBER-systemerne arbejdede typisk med store mængder data og var udstyret med avancerede operativsystemer som NOS (Network Operating System), der understøttede multi-bruger drift og netværksfunktioner. De var forbundet via tidlige former for computernetværk, hvilket muliggjorde fjernadgang og deling af ressourcer.
Netværksdatabaser i 1980'erne I løbet af firserne begyndte netværksdatabaser at blive populære, især i miljøer med komplekse datamodeller, hvor relationelle databaser endnu ikke var dominerende. Netværksdatabaser adskilte sig fra de hierarkiske databaser ved at tillade mere fleksible forbindelser mellem dataelementer, hvilket gjorde det muligt at modellere mange-til-mange-relationer. Et kendt eksempel på et netværksdatabase-system fra denne periode er Integrated Data Store (IDS), som blev udviklet af Charles Bachman. Disse databaser blev ofte brugt i større virksomhedssystemer, hvor behovet for at håndtere komplekse og forbundne datasæt var stort. Sammenkobling: CDC CYBER og netværksdatabaser
På mange institutioner blev CDC CYBER-maskiner brugt sammen med netværksdatabaser til at håndtere store mængder forbundne data. Dette var især relevant i forskning, hvor datamodeller kunne være meget komplicerede, og hvor det var nødvendigt at kunne navigere i netværk af information på tværs af mange forskellige datatyper. Disse løsninger lagde grundlaget for senere udviklinger inden for databaser og netværk, som i dag udgør fundamentet for moderne cloud-løsninger og big data-analyse.
Afslutning
Både CDC CYBER-serien og netværksdatabaserne var vigtige teknologiske milepæle i 1980'erne. De gjorde det muligt at håndtere og analysere store og komplekse datasæt og har sat deres præg på, hvordan vi tænker databehandling og netværk den dag i dag.