Olivetti M10

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning

I 1983 forventede markedet, at ultra-bærbare computere med batteri ville blive fremtiden. Den første var Epson HX-20. Disse maskiner kørte varianter af Intel 8080 CPUen, og beholdte data i hukommelsen når man slukkede for enheden. Olivetti lancerede deres bud i slutningen af 1983 - model M10.

Model M10 måler 30x22 cm, hvoraf to-trediedele består af tastaturet, og resten er en LCD skærm på 8 linier og 40 karakterer. Den er næsten identisk med TRS-80 Model 100, men skærmen kan vippes op for en bedre læsevinkel. Grunden er at begge firmaer klonede Kyotronic KC-85 på licens og selv foretog mindre ændringer.

Når man tænder enheden får man en menu på skærmen, hvor man kan vælge BASIC, tekstbehandling og andre værktøjer. Hertil kan man selv tilføje egne BASIC programmer, tekster eller andet. Data og software skal læses ind/ud med kassettebåndoptager.